1 minute read
Elsebeth Egholm Så mange liv
Elsebeth Egholm Så mange liv Dicte Svendsen gør comeback til glæde for alle krimifans
Elsebeth Egholm genopliver sin journalistiske blodhund, Dicte Svendsen, i en mini-krimi af seks kapitler.
Advertisement
Dicte Svendsen er lidt modvilligt tilbage på redaktionen i Frederiksgade og fejrer det med veninderne Anne og Ida Marie i en sommer, hvor vandstanden i Aarhus Å når rekordhøjder. Men hun er ikke glad, for i hendes lomme ligger den ørering, hun samme morgen har fundet i kæresten Bos jakke.
Da en livløs krop kommer fl ydende med strømmen ved åens udendørscafeer, er det som et dejavu: I en tidligere sag år tilbage sejlede liget af et spædbarn forbi i en balje. Hun hopper uden videre i vandet, for at bugten ikke skal opsluge liget. Hun ved godt, hvem det er: Den lokale restauratør Poul Egelund har været savnet i nogle dage, politimanden John Wagner er på sagen, og rygterne har svirret.
Hvordan er han havnet i åens vand? Var det et uheld, eller er der noget andet på spil? Hendes indre reporter lugter en god historie.
Elsebeth Egholm (f. 1960) er opvokset i Aarhus. Første krimi i serien om Dicte Svendsen udkom i 2001 og Egholm har siden udgivet en lang række prisvindende og anmelderroste krimier til glæde for hendes store fanskare. Hun er romanaktuel med kærligheds dramaet Den røde glente.
Krimi Udgivelsesdato 4. november 2022 Indbundet med smuds Format 130x185 mm, 60 sider ISBN 9788772389936 Vejl. 149,95 kr.