1 minute read

og sind

Hvad sker der med mænd midt i livet – når drive, humør, lyst og tanker begynder at ændre sig?

Midt i livet sker der noget med mange mænd: Det sædvanlige drive daler, humøret bliver mørkere, kroppen bliver blødere, sexlysten (eller ­ evnen) ændrer sig. Forandringerne kan påvirke både karriere og parforhold og ikke mindst vores opfattelse af, hvem vi selv er. Alligevel taler vi sjældent om mænds overgangsalder.

Advertisement

I denne interviewbog leder Manu Sareen nysgerrigt efter forklaringen på de forandringer, både han selv og andre mænd oplever. Han opsøger alt fra hormon­ læger til psykoanalytikere for at forstå, hvordan kroppen og sindet forandrer sig, og hvad vi selv kan gøre, for at denne næste livsfase bliver fantastisk i stedet for flad.

Hør også almindelige mænd fortælle ærligt om alt det, der pludseligt ændrer sig –arbejdsglæden, ægteskabet, vægten, rejsningen, udsynet – og hvilke tanker om at være mænd midt i livet, de nu gør sig.

En åbenhjertig bog om en tabubelagt overgang, vi alle skal igennem.

Manu Sareen er tidl. lokal­ og folketingspolitiker og minister. Han er uddannet socialpædagog, formand for ADHD ­foreningen og arbejder i dag som foredragsholder, coach og forfatter – blandt andet til den populære serie om Iqbal Farroq og senest to bøger om børn og voksne med ADHD/ADD.

Faglitteratur

Udgivelsesdato 15. august 2023 Hæftet med flapper Format 155 x 230 mm, 200 sider ISBN 9788775931422 Vejl. 279,95 kr.

Den eneste bog på dansk om en livsfase, alle mænd skal igennem.

This article is from: