1 minute read
Christina Hesselholdt Til lyden af sin egen tromme
At fare vild i livet
Februar 2022: Gustava, en enlig psykiater midt i 50’erne, rejser til Tromsø for at tage sit eget liv. Hun er slidt af utallige arbejdsskift og flytninger. Og nærer ingen håb for en verden som er ved at ødelægge sig selv.
Advertisement
Men en pludselig indskydelse får hende til at opgive sit forehavende. I stedet for at vælge døden i Tromsø tager hun over hals og hoved til Venedig med den hensigt at genvinde livslysten.
Hjemme finder Gustavas psykisk ustabile bror Mikael sin søsters selvmordsbreve og sætter efter hende. Rejsen bringer ham først til Tromsø og siden til Venedig. Gustava er opkaldt efter Gustav von Aschenbach hovedpersonen i Thomas Manns roman Døden i Venedig. Mikael tror, at Gustava vil dø i Venedig ligesom Aschenbach. Nu starter en vild eftersøgning.
Romanens bagtæppe er rædselsåret 2022, med krigen i Ukraine, corona og klimakrise. Men bagtæppet er også litteratur, i særdeleshed Døden i Venedig.
Christina Hesselholdt (f. 1962), er blandt Danmarks mest velanskrevne forfattere. Senest er udkommet Feje blade sammen op mod vinden. Christina Hesselholdt har modtaget flere priser, bl.a. Beatrice Prisen (2007), Kritikerprisen (2010), DR Romanprisen (2017) og Det Danske Akademis Store Pris (2018).
Roman
Udgivelsesdato 21. april 2023 Hæftet med flapper Format 135 x 210 mm, 180 sider ISBN 9788772389615 Vejl. 279,95 kr.