1 minute read

Ole Nørskov 'Eftermæle'

Et dødsfald leder til en livsfarlig efterforskning

“Kresten er død.”

Advertisement

Efter 20 år bag en computerskærm i redaktionssekretariatet på Dagbladet modtager Michael Eriksen et telefonopkald, som vender op og ned på hans tilværelse.

Sammen med kollegaen Kresten skrev han som ung, idealistisk journalist en artikelserie, som belyste, hvordan Danmarks største virksomhed, MSAN, samarbejdede med den tyske værnemagt under krigen. Artikelserien udløste Cavlingprisen, men Kresten og Michael betalte begge en høj pris for den kortvarige succes.

Nu er Kresten død, og hans lejlighed er dækket fra gulv til loft med dokumenter og artikler om MSAN-sagen. Er Krestens død forbundet til hans efterforskning? Michael beslutter sig for at komme til bunds i sagen, men indser hurtigt, at der denne gang er langt mere end hans journalistiske karriere på spil.

Ole Nørskov er uddannet journalist og skrev gennem mange år om den danske mediebranche blandt andet for Dagbladet Børsen og som chef for netmediet MediaWatch. Eftermæle er hans forfatterdebut.

Krimi og spænding 26. august 2021 Indbundet med smuds Format 138 x 220 mm, 250 sider ISBN 9788772382630 Vejl. kr. 249,95 Intropris kr. 199,95 gældende til 26. september 2021

This article is from: