1 minute read
Pernille Juhl 'Dagmar & Johannes'
Kærlighedsdrama fra Sønderjylland
Dagmar vokser op i et fattigt hjem i Sønderjylland og drømmer om et bedre liv. Derfor synes mødet med den velhavende charmør Erik Vildtoft at være svaret på alle hendes drømme. Erik burde for længst være gift, men han har forstået at leve livet. Da han pludselig indkaldes i starten af 1. verdenskrig, lader han sig impulsivt forlove med Dagmar, dagen før han tager til fronten.
Advertisement
I løbet af krigen udvikler Dagmar sit nære venskab med Johannes, som også kæmper ved Vestfronten. Da krigen lakker mod enden, må Dagmar træffe en række svære valg.
Skal hun sætte sin egen sikkerhed til side og hjælpe en ven, som har båret sig dumdristigt ad? Skal hun sætte sin trygge fremtid over styr? Hun er så tæt på at få det, hun har drømt om. Men er det egentlig det, hun vil?
Dagmar og Johannes er roman om krig og kærlighed fra Genforeningens Sønderjylland.
Pernille Juhl (f. 1963) født i Sønder-borg, er forfatter og foredragsholder. Hun er ud af en stor sønderjysk familie. Hun er uddannet kemiingeniør og har haft lederstillinger i forskellige store virksomheder i Danmark. Hun har udgivet ni historiske romaner.
Historisk roman 20. maj 2021 Indbundet med smuds Format 155 x 230 mm, 304 sider ISBN 9788772383729 Vejl. kr. 249,95