1 minute read

BB Easton 'Sex/life'

En tidligere bad girl. En halv-fiktiv dagbog. Og en hel masse sex ...

”Skolepsykologer bør ikke skrive bøger om sex. Det ville blive regnet for ’uetisk’ og som ’fyringsgrundlag’. Men heldigvis for jer har etik aldrig været min stærke side.”

Advertisement

Efter en vild ungdom med en række af højst upassende og utilpassede kærester, har BB endelig slået sig ned med den retlinede revisor, Ken, der på visse punkter minder om Barbie-figuren af samme navn: utrolig smuk, men umeddelsom. BB og Ken er for så vidt lykkelige sammen, men deres sexliv er omtrent lige så spændende som et kosteskab, og BB savner den uhæmmede lidenskab, hun før har oplevet.

I et anfald af frustration begynder hun at beskrive sin ungdoms heftige sex-kapader i sin hemmelige dagbog, og da Ken pludselig reagerer på det, der står i den, går det op for BB, at han læser med. Og at hun måske kan bruge dagbogen som et snedigt værktøj til at dirigere Ken i en langt mere tilfredsstillende retning …

BB Easton bor i Georgia, USA, med sin hårdtprøvede mand, Ken, og sine to børn. Hun har i flere år arbejdet som skolepsykolog, men bruger nu al sin tid på at skrive bøger om sin fortid som afvigende seksuel punkrocker. Sex/Life er hendes første udgivelse på dansk, og den autofiktive roman danner grundlag for en kommende Netflix-serie.

Skønlitteratur 20. maj 2021 Oversat af Sarah von Essen Hæftet med flapper Format 138 x 220 mm, 300 sider ISBN 9788770369916 Vejl. kr. 199,95

Et utroligt morsomt og brutalt ærligt blik på den kvindelige seksualitet

This article is from: