1 minute read
Coffee Collective 'Grundbog i god kaffe'
Smagen af god kaffe er umiskendelig
Ny revideret udgave af Grundbog i god kaffe med den seneste kaffeviden, nye fotos & illustrationer +10 nye opskrifter
Advertisement
Tag med Coffee Collective rundt i et kaffeunivers, hvor forskellen på en kop kaffe og en god kop kaffe er lige så stor som på et glas generisk papvin og en flaske naturvin fuld af nuancer.
Fra bondens arbejde med råkaffen over risterens forædling af bønnerne, til baristaens brygning i kaffebaren eller hjemme i køkkenet, er det smagen i den færdige kop, der er i fokus.
I bogen får du den seneste viden inden for emnerne: At smage på kaffe. Hvad betyder dyrkningen for
smagen? Bæredygtighed i kaffens verden. Hvordan får du den gode smag frem i professionel ristning og i hjemmeristning? Baristaens værktøjskasse. Samt 20 stk. trin-fortrin-opskrifter på alt fra aeropress til filterkaffer og espresso. Lær desuden at steame mælk, hælde latte art og meget andet.
Coffee Collective er et prisbelønnet gourmetkaffekollektiv med eget mikroristeri, bageri og kaffebarer i København. Coffee Collective består af de tre kaffeidealister Klaus Thomsen (verdensmester i baristakunst), Casper Engel Rasmussen (verdensmester i kaffesmagning) og Peter Nørgaard Dupont (cand. scient. med speciale i kaffe) samt en hel masse passionerede ristere og baristaer.
Opdateret udgave af God kaffe – med den seneste viden og nye opskrifter