2 minute read
LEDER
VELKOMMEN TILBAGE
AF : CARSTEN KROG PEDERSEN
Advertisement
Efter et meget langt år, hvor vi alle har været afskåret fra arrangementer som KANT Festival og alle mulige andre arrangementer, bugner skuffen nu af ubrugte billetter. Vi er derfor ekstra stolte over at så mange har holdt ved og prioriteret en tur til KANT Festival her i 2021. Tiden er af mange også blevet brugt til at lære nye ting. Mange er begyndt at interessere sig for ophold i naturen og det skaber stor begejstring hos os i KANT Festival.
Det skaber dog også problemer, for som du kan læse andet steds i dette blad, er der mange nye i naturen, som ikke har den fornødne viden til, at opholde sig respektfuldt i naturen. Derfor er det vigtigt, at vi som vidende fotografer, tør fortælle andre når de skal være mere opmærksomme på naturen og tage mere hensyn. Det er jo ikke for sjov, at ternerne styrtdykker mod en, når man går på stranden, eller præstkraverne flyver nervøse og kaldende rundt om badegæster og løse hunde. De bor faktisk der og blot en halv time væk fra æggene, kan betyde ødelagte æg og døde unger.
SÅ VIS HENSYN - VI ER ALLE GÆSTER I NATUREN.
KANT Festival er drevet af frivillighed og entusiasme og som grundlægger er jeg utrolig stolt af og glad for det team som arbejder med festivalen. Der er mange nye kræfter og det har været en hård men lærerig opstart efter Coronaen. Til trods herfor har vi fået en festival op at stå, som bugner af spændende fotografer fra ind og udland og som måler sig med andre festivaler med et langt større budget. Vi laver i år også streaming, som er noget Coronaen har lært os, og måske bliver vi at finde flere steder i det Danske kulturliv fremover.
Jeg er personligt meget glad for de mennesker, som arbejder frivilligt og som kaster deres fritid, ind i et sammenskud med andre mærkelige, spændende, frivillige mennesker. De driver et forenings Danmark frem, som er fyldt med spændende arrangementer og aktiviteter. Tak til alle jer der gør en indsats og specielt tak til Teamet bag KANT Festival.
VI GLÆDER OS TIL AT SE JER DERUDE
INDHOLD
2 LEDER 4 UDSTILLINGSSTEDER 5 PROGRAM 6 FOREDRAGSHOLDERE + UDSTILLERE 15 VERDENS HYGGELIGSTE MIDDAG 25 KAFÉ KANT 26 HEDEHØGE - AF HELGE RØJLE 28 KANT FESTIVAL MAP 29 RETNINGSLINIER FOR NATURFOTOGRAFER 31 SPONSORER + SAMARBEJDSPARTNERE
REDAKTION CARSTEN KROG PEDERSEN FOTOFESTIVALSTIFTER/FOTOGRAF +45 23 63 62 23 CARSTEN@KANTFESTIVAL.DK
KURATOR KLAUS HOLMGAARD +45 60 66 28 20 KLAUS.HOLMGAARD@MAIL.DK
LAYOUT HANS VISUELLE VERDEN ANNE-METTE HANSEN GRAFISK DESIGNER +45 26 81 66 61 HANS@HANSVISUELLEVERDEN.DK