Fokusaftale for Biblioteket Frederiksberg 2013-2015 v. afdelingschef Jens Hall-Andersen og institutionsleder Tina Pihl
Fokusaftalen understøtter det overordnede mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse. Målet arbejdes der med gennem en biblioteksfødekæde til uddannelsessystemet. Biblioteksfødekæden består af initiativer fra førskole til ungdomsuddannelse, som har fokus på studiefremmende adfærd. Studiefremmende adfærd defineres ud fra to begreber: Medborgerskab og Faglig Parathed. Medborgerskab har fokus på refleksion og selvindsigt. Faglig Parathed har fokus på studierelaterede færdigheder. De udvikles i øjenhøjde langs den aldersrelaterede fødekæde.
A) Resultatmål
Fokusaftalen for 2013-2015 har til formål at understøtte kommunens overordnede indsats for, at 95 pct. af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse. Biblioteket understøtter det overordnede mål via dets egenskab af en folkeoplysende institution og som drivkraft for kultur og medborgerskab. Biblioteket arbejder mod fokusaftalens mål gennem en biblioteksfødekæde til uddannelsessystemet. Biblioteksfødekæden går fra førskole til ungdomsuddannelse og består af studiefremmende initiativer i øjenhøjde, dvs. initiativer som fremmer relevant studieadfærd på barnets eget niveau. Studiefremmende adfærd defineres med baggrund i bibliotekets egenskab af folkeoplysende institution som medborgerskab og faglig parathed. Disse danner udgangspunkt for opstilling af effektindikatorer, og defineres derfor nærmere her. Medborgerskab i øjenhøjde defineres som alderspassende refleksion over eget liv og omgivelser. I øjenhøjde er medborgerskab at havde alderspassende kompetencer til at forstå sig selv og sine omgivelser og til at tage stilling til dem. Biblioteket fremmer med medborgerskab i øjenhøjde studierelevant adfærd ved at opøve evnen til fordybelse og refleksion, evnen til at forstå sammenhænge og evnen til kritisk tanke. Faglig parathed i øjenhøjde defineres som alderspassende viden og færdigheder, der bruges i uddannelsessystemet. Dette går fra førskolebarnets evne til at samle et puslespil over skolebarnets læsefærdigheder til udskolingens og ungdomsuddannelsernes behov for, at de unge kan fremfinde og vurdere relevant information.
Resultatmål i aftaleperioden: Biblioteksfødekæden som projekt er langt fra en lavthængende frugt, men er i sit ambitionsniveau Et effektskabende projekt i forhold til målgruppen Et fagligt innovationsprojekt, der skaber ny biblioteksfaglig viden Et udviklingsprojekt inden for effektmåling på bløde områder som kultur samt et effektprojekt i forhold til målgruppen.
Ud fra dette ambitionsniveau opstilles tre resultatmål, hvoraf det ene mål går på brugereffekt og de to andre på graden af innovation i projektet.
Resultatmål 1: Biblioteksfødekæden medvirker til, at 95 pct. af en ungdomsårgang opnår en ungdomsuddannelse. Indikatorer Effekten måles på de enkelte projekter, der udgør biblioteksfødekæden til uddannelsessystemet. De overordnede indikatorer defineres med det in mente, at dette både er et fagligt innovationsprojekt og et udviklingsprojekt i effektmåling. Projektet indeholder således en vis usikkerhed for, i hvilken grad der kan opnås effekt, og hvorvidt den kan måles. Indikatorer Der opnås oplevet effekt ved at 60 pct. af projekterne i en evaluering af enten projektdeltagere eller målgruppe vurderer, at målgruppen har fået tilført ny indsigt i forhold til de to parametre ”Medborgerskab” og ”Faglig parathed”.
Der opnås effekt langs hele fødekæden, ved at der er et eller flere projekter understøtter parametrene ”medborgerskab” og ”faglig parathed” på hvert af følgende niveauer: o Førskole o Indskoling o Mellemskolen o Udskoling og/eller ungdomsuddannelse
Resultatmål 2: Der opnås biblioteksfaglig udvikling på området og på et niveau, hvor det har national interesse. Indikator: 60 pct. af de enkelte projekter formidles enten via artikler i fagpresse eller ved oplæg på konferencer eller kurser med deltagere fra andre biblioteker.
Resultatmål 3: Der opnås viden om effektmåling på biblioteksområdet på et niveau, hvor det kan kvalificere bibliotekets arbejde med effektmåling, når projektet er færdigt. Indikatorer: Alle delprojekter arbejder med effektmåling Alle delprojekter evaluerer metoden med henblik på fremtidig benyttelse
B) Dokumentation af resultatmål
Biblioteksfødekæden til uddannelsessystemet opbygges af enkeltstående projekter, i hvilke der vil blive arbejdet med effekt og måling, registreringstidspunkter og læring af effektmålinger i forløbet. Målemetoder, registreringstidspunkter og opgørelsestidspunkter vil således fremgå af de konkrete projektbeskrivelser. Nedenstående skema viser, hvordan projekter sættes ind i projektets overordnede sammenhæng og begrebsapparat. De er her tænkt som eksempler og ikke de faktiske projekter i Biblioteksfødekæden. Disse er i skrivende stund under udvikling.
Overordnet mål
Forandringsteori
Afsæt til indikatorer i faglige projekter
Eksempler på faglige projekter
Biblioteket bidrager til, at 95 % af kommunens unge tager en ungdomsuddannelse
Biblioteksfødekæden fremmer studierelavant adfærd, ved at de unge bibringes:
Medborgerskab i øjenhøjde:
Faglig parathed i øjenhøjde:
- Reflektion
- Læringsparathed (førskole)
- Fordybelse - Forstå sammenhænge
- Understøttelse af læsefærdigheder
- Kritisk tænkning
- Informationskompetence
(Subjektiv/selvoplevet)
(Objektiv/konkret)
- Unge drenge fra Stjernen
- Informationskompetencer på TEC
- Vores Vilde Værksted (tweens)
- Det nye skolebibliotek
- Kultur og Skole (interkulturel)
(Samarbejde med Frederiksberg Ny Skole) Institutionsrytmik
C) Forandringsteori
Den overordnede forandringsteori er, at biblioteksfødekæden til uddannelsessystemet fremmer studierelevant adfærd, og at biblioteket dermed bidrager til, at 95 pct. af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Denne forandringsteori baserer sig bl.a. på en undersøgelse fra 2011. (http://db.dk/files/dbf.dk/Rapport_Danskernes%20holdning%20til%20biblioteker%202011.pdf) Undersøgelsen dokumenterer, at biblioteket har en uddannelseseffekt, ved at biblioteksbrug som barn og ung øger sandsynligheden for, at man senere gennemfører en videregående uddannelse. Blandt respondenter med gymnasial ungdomsuddannelse mener 87 pct. af respondenterne, at de i høj grad har brugt biblioteket som barn, mens procenten stiger for respondenter med mellemlange og videregående uddannelser til henholdsvis 91 og 88 pct. Samme undersøgelse viser også, at respondenterne ser bibliotekerne som steder, der understøtter læselyst (93 pct.). Her er der således ikke direkte tale om uddannelse, men om en aktivitet, som understøtter læring, nemlig læsning.
Samlet set understøtter undersøgelsen, at bibliotekets arbejde med studieparathed og medborgerskab har en positiv indflydelse i forhold til at sikre børns og unges vej gennem uddannelsessystemet. D) Handlingsplan på den enkelte institution
Biblioteksfødekæden som projekt udvikles, afsluttes og evalueres i løbet af den treårige periode, som fokusaftalen løber. Aktivitet
2013
2014
2015
Udvikling af projekter og effektmåling Projektafvikling, inklusiv måling af deleffekter Afslutning, evaluering og beslutning om drift 2013: Projektet sættes i gang Der sættes projekter i gang på alle niveauer i biblioteksfødekæden. Projekterne udvælges og sættes i gang ud fra parametrene om studeparathed og medborgerskab. Ved udgangen af 2013 forventes, at der ligger projektbeskrivelser på projekter langs hele biblioteksfødekæden. 2014: Projekter kører. Ved udgangen af 2014 forventes det, at alle projekter er i gang med målopfyldelse, og at nogle også afsluttes. 2015 : Projekter afsluttes og evalueres samlet Medio 2015 forventes de sidste projekter afsluttet, og ved udgangen af 2015 forventes at hele fokusaftalens område er evalueret, og der er taget stilling til i hvilket omfang og hvordan resultaterne bruges fremadrettet.
E) Fokussamtaler Planlagt/afholdt den (dag-måned-år) Opnåede resultater for mål/indikatorer: Konklusioner af fokussamtale: Indsæt en ny række ved hver gennemført fokussamtale.