/2012_06_Nyhedsbrev

Page 1

NYHEDSBREV INDEKS

Nyhedsbrev 06 // 2012

SIDE 2

FÅ DIN FORENING PÅ DANMARKSKORTET ØKONOMISK STØ T TE TIL DSF-FORENINGER INDEKS

SIDE 3

BOOK EN INSTRUKTØR NATIONALPARK SKJERN Å OPGIVES INDEKS

SIDE 4

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND I MEDIERNE SIDSTE FRIST FOR TILMELDING TIL LYSTFISKERIETS DAG INDEKS

SIDE 5

LEDIGE PL ADSER PÅ L AKSEKURSER KONGRES 2012: NYE MEDLEMMER I FORBUNDSBEST YRELSEN KONGRES 2012: DE FIK GULDNÅLEN HJÆLP MED AT REDDE ATL ANTERHAVSL AKSEN INDEKS

SIDE 6

BILLIGE FISKESÆT TIL JUNIORHVERVNING

Foto: Ole Wisler

KURSER OG ARRANGEMENTER I FORÅRET

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemsforeninger i klubblade og på deres hjemmesider. Sk y t tevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · Telefon 75 82 06 99 · Fax 75 82 02 09 · w w w.spor tsfisker forbundet.dk · post@spor tsfisker forbundet.dk


FÅ DIN FORENING PÅ DANMARKSKORTET

På forsiden af sportsfiskeren.dk finder du nu en direkte genvej til din forening. På det nye danmarkskort ses en række grønne pile, der hver især viser kontaktoplysningerne på forbundets mange medlemsforeninger, når der klikkes på dem. Formålet er at gøre opmærksom på lokalforeningerne, således at nye sportsfiskere, der besøger sportsfiskeren.dk, har let ved at finde frem til en fiskeklub i nærområdet. Hvis din forening endnu ikke er kommet på, så kan det stadig nås. For at sikre os, at oplysningerne er korrekte, og for at I kan få vist de kontaktoplysninger, som I ønsker udbredt til offentligheden, bedes I udfylde en lille formular på dette link: www.sportsfiskeren.dk/dinforening Kortet vil desuden blive opdateret løbende, ligesom der kan forekomme ændringer i brugen og visningen heraf.

ØKONOMISK STØ T TE TIL DSF-FORENINGER

Danmarks Sportsfiskerforbund har indgået en aftale med Friluftsrådet, der gør det muligt for forbundets lokalforeninger at søge tilskud fra "Tips- og Lottomidler til Friluftslivet". Det er hensigten med aftalen at fremme lokalforeningernes friluftsliv, herunder: •  Nye foreningsaktiviteter •  Lokal naturforståelse •  Samspillet mellem forening og lokalsamfund

Der gives primært støtte til materialeudgifter. Fortæring og transport støttes ikke. Der kan eksempelvis søges støtte til: •  Oplysning om foreningens aktiviteter i lokalområdet f.eks. udgifter til tryk af foldere, plakater og andet skriftligt materiale – eksempelvis omkring arrangementer: –  Lokale ”Naturens Dag”-arrangementer –  Lokale "Lystfiskeriets Dag"-arrangementer –  Foreningens arrangementer for børnehaver eller skoleklasser. –  Foreningens arrangementer for flygtninge og indvandrere –  Blå Flag-arrangementer i samarbejde med kommunen m.m. • Fremme af naturforståelsen –  f.eks. skilte, standere og plancher med oplysninger om den lokale natur - etablering af stier –  udstyr (net, akvarier, sigter m.m.) som kan bruges til at fremvise dyre- og plantelivet • Bedre friluftsliv –  f.eks. etablering af (offentligt tilgængelige) flydebroer, bådebroer (der dækker flere formål end sportsfiskeri), faciliteter der fremmer adgang mellem vand og land , ramper til gangbesværede og handicappede, bål- og overnatningspladser, eller andre faciliteter der fremmer det lokale friluftsliv – gerne i samarbejde med andre lokale foreninger. Der ydes ikke støtte til foreningens normale drift/aktiviteter, investering i fast ejendom, lokaleleje eller personligt udstyr. Det samlede budget for projektet skal være mindst 5.000 kr. Aktiviteter, der primært sigter mod foreningens egne medlemmer, kan støttes med op til 50 % af materialeudgifterne. Aktiviteter, der særligt tilgodeser andre målgrupper end foreningens medlemmer, kan støttes med op til 75 % af materialeudgifterne. Kontakt meget gerne Friluftsrådets Tipsadministration, der kan yde rådgivning og sparring, når der skal udvikles projekter og udarbejdes projektansøgninger. På Friluftsrådets hjemmeside (www.friluftsraadet.dk under menupunktet "Tilskud til friluftsliv") findes der flere eksempler og gode idéer.

Sk y t tevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · Telefon 75 82 06 99 · Fax 75 82 02 09 · w w w.spor tsfisker forbundet.dk · post@spor tsfisker forbundet.dk


BOOK EN INSTRUKTØR

Danmarks Sportsfiskerforbund har et kæmpe aktiv i forbundets instruktørsammenslutning. Her findes omkring 50 frivillige, uddannede instruktører, der hver især tilbyder deres hjælp til forbundets medlemsforeninger. Instruktørernes fagområder er meget bredde, og de dækker alle de gængse fiskemetoder. Som forening kan du booke en instruktør til et spændende foredrag, et kastekursus, et begynderarrangement eller noget helt fjerde. Du finder en samlet liste over alle instruktørerne på www.sportsfiskeren.dk/instruktør hvor du også kan se deres personlige fagområder og et oversigtkort, der gør det let at finde en instruktør i dit nærområde.

NATIONALPARK SKJERN Å OPGIVES

En af Danmarks mest oplagte Nationalparken opgives nu på grund af lokal modstand. Forslaget til Nationalpark Skjern Å var i høring i foråret 2011. På baggrund af høringssvarene besluttede forligskredsen sidste sommer at undersøge mulighederne for at inddrage den sydlige del af Ringkøbing Fjord inklusiv Tipperne og Værnengene i Nationalpark Skjern Å. I sidste måned opretholdt et flertal i Ringkøbing-Skjern Kommunes kommunalbestyrelse imidlertid den oprindelige afgrænsning og sendte dermed sagen tilbage til forligskredsen i Folketinget. Her var alle partier undtagen Dansk Folkeparti parate til at følge det lokale forslag til afgrænsningen af Nationalpark Skjern Å. Men Dansk Folkeparti kunne ikke støtte op om forslaget på grund af stor lodsejermodstand i Hoven-området. Efter hvad Danmarks Sportsfiskerforbund har erfaret drejer det sig om 53 lodsejere, der er imod Nationalparken, og det vækker skuffelse hos den lokale borgmester. – Det er dybt beklageligt, at vi ikke får nationalpark Skjern Å, og det er ærgerligt, at Dansk Folkeparti på Christiansborg står så stejlt på deres krav om, at et område skal pilles ud, så det får det hele til at falde, siger Ringkøbing-Skjerns borgmester Iver Enevoldsen. Kommunen har haft store forventninger til, at kunne brande det helt unikke naturområde.

Sk y t tevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · Telefon 75 82 06 99 · Fax 75 82 02 09 · w w w.spor tsfisker forbundet.dk · post@spor tsfisker forbundet.dk


DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND I MEDIERNE

Hos Danmarks Sportsfiskerforbund bestræber vi os altid på at kommunikere forbundets holdninger, viden og aktiviteter samt resultaterne af vores politiske arbejde og miljøarbejdet – og gerne så det også vækker interesse udenfor sportsfiskerverdenen. Vi bruger en internet-robot til at scanne nettet for nyheder, hvor Danmarks Sportsfiskerbund er nævnt. Derudover holder vi selv øje med de større, nationale medier. Vi kan dog ikke finde alt, så vi vil sætte stor pris på, hvis du giver os et tip, når Danmarks Sportsfiskerforbund er omtalt i din lokale avis, radio eller TV. Send os en mail på ow@sportsfiskerforbundet.dk med information om indhold samt mediets navn og meget gerne et link eller måske endda udklip med omtalen. Her kan du se, i hvilke danske medier Danmarks Sportsfiskerforbund har været nævnt indenfor den sidste måned: 28/02 2012 – Egtved Posten (Trykt medie) – Flere vilde fisk i de danske vandløb 28/02 2012 – Fyns Amts Avis (Trykt medie) – Flere vilde fisk i danske vandløb 29/02 2012 – TV2Bornholm.dk (Web) – Handlingsplan for fisk og vandløb 01/03 2012 – Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Pressemeddelelse) – Store investeringer i fisk og vandløb 05/03 2012 – Fyens Stiftstidende (Trykt medie) – -Vi forsvinder jo snart af os selv alligevel 05/03 2012 – Fyens Stiftstidende (Trykt medie) – Fiskejob spræller i garn 13/03 2012 – Salling Avis (Trykt medie) – Skive lystfiskere får også glæde af ny lov 13/03 2012 – Nordvestnyt (Trykt medie) – Fiskere kræver forklaring i vandløbs-sag 16/03 2012 – Fyens Stiftstidende (Trykt medie) – Dyrt at være piratfisker 17/03 2012 – Bornholms Tidende (Trykt medie) – Kystnære garn 20/03 2012 – Nordvestnyt (Trykt medie) – Kommune vil restaurere Tuse Å 21/03 2012 – Midthimmerlands Folkeblad (Trykt medie) – Månedens fisk: Havørreden 26/03 2012 – P1 Morgen (Radio) – Lystfiskere overdriver med 8 procent 26/03 2012 – TV AVISEN DR1 (TV) – Fiskere overdriver fangsten 26/03 2012 – FyensStiftstidende.dk (Web) – Miljøpris til grusbande og vandplejere - 11:12 27/03 2012 – Uge-Nyt Fredensborg (Trykt medie) – Kalder alle fiskere: Havørredfiskeriet topper nu 28/03 2012 – Fyns Amts Avis (Trykt medie) – Miljøpris til Grusbanden

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING TIL LYSTFISKERIETS DAG

Den 30. marts er deadline for tilmelding af arrangementer til Lystfiskeriets Dag – så du kan nå det endnu på vedlagte tilmeldingsskema. Temadagen afvikles i år søndag den 13. maj og er en oplagt mulighed for at vise din forening frem og skaffe nye medlemmer. Se allerede tilmeldte arrangementer på www.lystfiskerietsdag.dk

Sk y t tevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · Telefon 75 82 06 99 · Fax 75 82 02 09 · w w w.spor tsfisker forbundet.dk · post@spor tsfisker forbundet.dk


LEDIGE PL ADSER PÅ L AKSEKURSER

Der er stadig ledige pladser på Danmarks Sportsfiskerforbunds laksekurser til Norge, hvor du bliver undervist af forbundets dygtige instruktører i en hel uge – og ikke kan undgå at blive en meget bedre laksefisker. Klik ind på de enkelte kurser herunder og læs meget mere: Gaula på Bones valdet i uge 30 – pris: 7.895 kroner: – www.sportsfiskeren.dk/kalender/bliv-laksefluefisker-ved-gaula-paa-en-uge Orkla på Hoel og Rokkones valdene i uge 31 – pris: 5.695 kroner: – www.sportsfiskeren.dk/kalender/moderne-laksefluekursus-ved-orkla Ungdomstur til Bjerkreimselven i uge 30 – pris: 3.995 kroner: – www.sportsfiskeren.dk/kalender/ungdoms-laksetur-til-bjerkreim

KONGRES 2012: NYE MEDLEMMER I FORBUNDSBEST YRELSEN

Søndag den 18. marts fik Danmarks Sportsfiskerforbund ny bestyrelse. Forbundets formand, Verner W. Han¬sen, var på valg og blev genvalgt uden modkandidater. Herudover var tre bestyrelsesmedlemmer på valg: Flemming Pedersen, Jørgen Jakobsen og Øjvind Bejstrup. Ingen af de tre ønskede genvalg. Forbundsbestyrelsen havde på forhånd peget på tre nye kandidater, Claus Eriksen, Peter Saabye Simonsen og Jesper Thykjær Andersen, som alle blev valgt uden modkandidater. Den 30.-31. marts samles den nye bestyrelse for at fordele udvalgsposterne mellem sig.

KONGRES 2012: DE FIK GULDNÅLEN

På forbundets kongres blev der traditionen tro uddelt guldnåle. Tidligere miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund, Jens K. Thygesen, var en af årets fem modtagere. Han modtog nålen for sit årelange og vedholdende arbejde for forbundet. Ved kongressen i 2010 stoppede Gunnar H. Pedersen sit arbejde for forbundets bestyrelse, og han fik også tildelt guldnålen for sin store indsats. Herudover modtog de tre afgående bestyrelsesmedlemmer, Flemming Pedersen, Jørgen Jakobsen og Øjvind Bejstrup, alle en guldnål for deres fornemme indsats i bestyrelsesarbejdet.

HJÆLP MED AT REDDE ATL ANTERHAVSL AKSEN

Dansk Laksefond og North Atlantic Salmon Fund (NASF) arrangerer i fællesskab en fundraising-aften med premiere på en ny laksefilm: ”A Passion called Salmon”. Efter velkomst og en let buffet er der auktion til fordel for den vilde laks. Arrangementet foregår den 8. maj 2012 fra kl. 18.00 til 21.00 i Cinemateket, Gothersgade 55 i København. Aftenen har deltagelse af Dansk Laksefonds protektor, Prins Richard og Prinsesse Benedikte. Alle er velkomne til at møde op og støtte arbejdet for den vilde laks. Adgangsbilletten koster 800,- kr og inkluderer buffet, drinks og en DVD med aftenens film. Begrænset antal pladser og snarlig tilmelding til: susanne.bjerkhof@lindhardtogringhof.dk

Sk y t tevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · Telefon 75 82 06 99 · Fax 75 82 02 09 · w w w.spor tsfisker forbundet.dk · post@spor tsfisker forbundet.dk


BILLIGE FISKESÆT TIL JUNIORHVERVNING

Danmarks Sportsfiskerforbund har lavet en aftale med Svendsen Sport om køb af billige fiskesæt indeholdende stang, hjul og line. Sættene skal benyttes til juniorhvervning i foreningen, og det er muligt at vælge mellem fem forskellige kvalitetssæt fra 7 til 9 fod. Så der er et sæt til ethvert juniorbehov. Fiskesættene koster mellem 2000 og 2600 kroner for 10 sæt inklusiv moms og levering. Herfra kan foreningen trække et tilskudsbeløb fra Danmarks Sportsfiskerforbund på 750 kr. per 10 fiskesæt. Der er afsat tilskudsmidler til 400 fiskesæt og først til mølle princippet gælder. Bestillingsformular er vedlagt.

KURSER OG ARRANGEMENTER I FORÅRET

Oversigt over DSF’s kurser, konkurrencer og andre arrangementer. Yderligere oplysninger: www.sportsfiskeren.dk/aktiviteter •  14.-15. april DM i fluebinding – Odense •  15. april Guidet kysttur – Isefjorden •  15. april Spinnefiskekursus – Stevns •  15. april 1. Grand Prix, Surfcasting – Sonnerup Strand Nykøbing Sjælland •  18. april Enhånds fluekastekursus – København •  20. april Kystfluekursus – Roskilde Fjord •  21.-22. april Danish Spring Cup 2012, medefiskeri •  22. april Guidet kysttur – Sydvestsjælland •  4.-6. maj Landskamp mod Tyskland, surfcasting •  5.-6. maj 1. Landshold udtagelse i medefiskeri – Gudenåen •  9. maj Guidet kysttur – Vestsjælland •  12. maj Genopfriskningskursus i elfiskeri •  12. maj Geddeflue fra flydering – Maribo Søndersø •  12. maj Tohånds fluekastekursus og fiskeskole – Varde Å •  12. maj Kredsmesterskab i havfiskeri – kreds Jylland og Fyn •  12.-13. maj 1. Runde af Feeder-LU, medefiskeri – Strandsøerne •  13. maj Lystfiskeriets Dag •  13. maj Kredsmesterskab i havfiskeri – kreds Roskilde, Frederiksborg og København •  13. maj Laksefluekursus – Skjern å •  15. maj Tohånds fluekastekursus – København •  17.-20. maj Hessellundtræf – Karup Å •  20. maj Minitræf for kørestolsbrugere – Simested Å •  20. maj DM i fluekast – København

Sk y t tevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · Telefon 75 82 06 99 · Fax 75 82 02 09 · w w w.spor tsfisker forbundet.dk · post@spor tsfisker forbundet.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.