Dine affaldsbeholdere • Genbrug • GRATIS app til dig • Genbrug
SkraldGodt
Værsgo. 68 siders grøn inspiration til dig og din familie
MORD & MADAFFALD
Mød krimiforfatteren Morten Remar - 56
Fraktioner og deres nye liv
Hvad bliver det til og hvordan? - 14
Kan de blinde overhovedet se det?
Mød Kirsten og Thorben - 38
Mindre affald
Tips til at skabe mindre affald helt nemt.
Side 36
Dette magasin udgives af Revas og Viborg Kommune. For yderligere information, se revas.dk eller kontakt Revas på 86 61 39 55.
Idé og layout: Manguster ApS.
Indhold: Revas, Viborg Kommune.
Foto: Henrik Dyhrholm m.fl.
Tryk: Digisource.
velkomst og
skaber du mindre affald
og ung taler sammen
Hjemme hos
Kirsten og Thorben er der ikke farver på ikonerne
Grøn gør dig faktisk lykkelig
Mødelokalet har fået et ansigtsløft med genbrugshistorie
Gør det nemt både inde og ude
Fraktioner og deres nye liv
Velkommen til magasinet, der drømmer om det grønne
Kære læser
Mit navn er Lærke Marie, og jeg er et ungt menneske, som prøver at forholde mig til den klimakrise, vi står i. Jeg tror på engagement og fællesskaber og er blandt andet en af forkvinderne i Viborg Gymnasiums bæredygtighedsudvalg - og så er jeg rigtig glad for at få lov til at skrive forordet til SkraldGodt denne gang.
Jeg håber, du vil læse med og lade dig mærke af inspirationen til det gode, bæredygtige liv. Til en grøn fremtid, hvor vi sammen gør vores bedste for at passe bedre på vores fælles jord - også når det handler om at forbruge mindre og sortere mere og bedre.
Jeg drømmer om en verden med mere ro og plads til tid og tankerog jeg tror, at denne verden er tæt forbundet med, at vi prioriterer miljøet og naturen meget mere. Derfor vil jeg ønske dig god læselyst - og håber, at du vil bruge inspirationen til et grønnere liv.
De bedste hilsner
Lærke Marie
PS: Hvis du har lyst til at læse mere om mine tanker så hop om på side 44, hvor jeg snakker med Eva Pinnerup om det grønne liv ...og meget mere.
I løbet af de seneste måneder er der indført ny affaldssortering i hele
Viborg Kommune, ligesom alle skralderuterne er blevet omlagt.
Vi var forberedte på, at der ville være opstartsudfordringer med indførelse af både nye tømmeruter, nye beholdere, nye IT-systemer og nye biler.
Det har desværre også været tilfældet, og mange borgere har oplevet manglende tømning og/eller forskel på de oplysninger, de har fået fra Revas, og de dage, hvor containerne er blevet tømt.
Det skyldes udfordringer med at få IT-systemerne til at snakke sammen, så oplysninger om tømmedata, tømmedage, de præcise ruter – eller eventuelle tilbagemeldinger om ”problemer” fra skraldemanden ikke er leveret fra renovatøren.
Det har været frustrerende for både borgere og medarbejdere, og vi erkender fuldt ud, at mange borgere i en periode ikke har oplevet den service, de burde.
Vi har derfor arbejdet hårdt sammen med vores samarbejdspartnere for at få alle data fra vores IT-systemer synkroniseret, så alle oplysninger på vores hjemmeside og app fremover er korrekte. I skrivende stund nærmer vi os kraftigt det mål, og derfor burde alt være på plads, når du læser dette magasin.
Vi takker for tålmodigheden og lover, at vi vil gøre vores yderste for, at vi fremadrettet kan levere den gode service, som du fortjener.
Seniorfolkemødet
Har du lyst til at møde os og få en snak om dit affald? Så kom og besøg os på sØnæs den 25. juni 2024. Vi fylder SKRALDEbassen med inspiration og måske et par overraskelser, og vi glæder os til at møde alle, der har spørgsmål eller gode ideer til, hvordan vi aktiverer affaldet.
Snapsting for Børn
Har du børn i alderen 3-10 år, så kommer du sikkert til at høre om Naturens Helte og sjove konkurrencer med affald. Igen i år er vi på Borgvold på familiedagen, og vi glæder os til at møde en masse sjove og nysgerrige børn.
KRANbassen er på vejen
Måske har du allerede set den - vores nye flotte kranbil, der kan hente flere forskellige typer affald i de mange undergrundscontainere rundt omkring i kommunen. Den har to forskellige containere og kører selvfølgelig på grøn biodiesel.
Den nye omlastestation
Det største byggeprojekt i Revas' historie er i fuld gang - og vi glæder os til at kunne tage vores nye omlastestation i brug i 2025. Mere end 3.000 kvadratmeter under tag gør det muligt at kunne håndtere husstandsindsamlet affald fra hele Viborg Kommune.
Nye skilte fungerer rigtig godt
Hvis du indimellem kommer på vores genbrugsstationer, har du set vores nye skilte. De er nu fuldstændig ens på alle pladser i kommunen - og fungerer rigtig godt, siger kunderne. Piktogrammerne vil du støde på i hele landet.
Kort nyt
SKRALDEbassen tog på tur igen
Hos Revas har vi altid gjort, hvad vi kunne for at komme ud at møde flest mulige borgere. I foråret 2024 tog vi på tur med SKRALDEbassen og mødte masser af glade mennesker, der ville tale om affald og sortering.
Revas har fået nytlogo
Verden ændrer sig hele tiden. Nye tendenser kommer til, og vores fælles fokus flytter sig. På det seneste er vi alle blevet meget mere optaget af det grønne, bæredygtige og gode liv. Det er vi rigtig glade for hos Revas, hvor vi dagligt brænder for at aktivere affaldet og udnytte vores ressourcer endnu bedre.
Derfor syntes vi, tiden var inde til at få et nyt logo. En ny udgave af vores kendte navn.
Det har vi fået nu - og vi er glade for resultatet. Et enkelt design, der respekterer det gamle logo og samtidig viser vores cirkulære tilgang, til alt hvad vi gør. Vi er grønne i mange forskellige retninger og kan nu også vise det på nye og inspirerende måder.
R'et er lavet af en cirkulær pil.
Simpel og genkendelig med respekt for det gamle logo.
R'et kan bruges alene på mange kreative måder.
Viborg Kommunes grønne farve.
Facts
Vil man udskifte beholdere ved alle private boliger i Danmarks næststørste kommune, skal man ansætte et engangeret team af medarbejdere, afsætte næsten 5.000 timer til opgaven og køre mere end 25.000 km. Det gjorde vi - og det er nu lykkedes.
Løse dele
Mere end 792.000 elementer skal der til for at samle 70.000 beholdere. De ankommer på lastbiler og bliver stillet på plads i den store hal.
Klæbere
- eller klistermærker som de fleste kalder dem, bliver sat på sider og låg, så alle kan se, hvor de forskellige typer affald skal være.
Samling
Beholder, hjul, skillerum og låg sættes sammen, og de færdige beholdere gøres klar til montering af klæbere.
Det store projekt
Kunne du tænke dig at blive klogere på, hvordan vi gjorde, da vi samlede og leverede 70.000 beholdere? Så kig med her og se, hvad der skete bag kulisserne
Miljøkasser
De røde kasser til farligt affald samles og fyldes med informationsmateriale om den nye affaldsordning.
Klargøring
De færdige beholdere har nu fået kuffertmærker på og gøres klar til afhentning af dem, der tager 640 ture rundt i kommunen for at levere til alle borgere.
Biler lastes
Fragtbilerne pakkes forsigtigt til det yderste med de nye beholdere, inden en ny tur starter. Det blev samlet til godt og vel 25.000 kørte kilometer.
Sammen gør vi fremtiden grønnere
GPS GPS GPS
Hver eneste levering er en del af en rute, der er omhyggeligt planlagt, så der køres færrest mulige kilometer - og ingen forgæves ture.
Levering
Beholderne sænkes ned på jorden og køres det sidste stykke hen til de mange adresser.
Teamwork
Mens en kollega kører beholdere på plads, gør en anden klar til næste tur. På den måde spares masser af dyrebar tid hver eneste gang.
Følg os på facebook
Registrering
Hver eneste beholder får monteret klæber med unikt ID-nummer, så vi altid kan se hvilke beholdere, der står på hvilke adresser.
Check!
Leverancen scannes, og leveringen er nu registreret i vores system. Det er borgernes og vores garanti for, at alt er, som det skal være.
Næsten klar!
Beholdere, poser og miljøkasse er leveret og (næsten) klar til at blive taget i brug. Nu venter kun ombytning af klæbere, så alle beholdere passer til de nye fraktioner.
Nu er vi endelig klar til, at alle borgere kan sortere efter de nye principper - og vi glæder os til at hente og aktivere de nye fraktioner. Sammen får vi mere ud af ressourcerne.
Selvomviharfåetstørrefokuspåatundgåmadspild, såermadaffaldstadigenafdestørstefraktioner.
Herkanduse,hvadderskermeddet-ogmåskeogsåblive inspirerettilatudnytteråvarerogresterendnubedre
Hvad sker der med madaffaldet, når
du smider det ud?
Ifølge Danmarks Statistik producerer alle ca. 38 kg madaffald om året. Det bliver til mere end 200 mio. kilo hvert år.
Hvad sker der med madaffaldet?
Du sorterer dit madaffald. Madaffaldet hentes og køres til forbehandling. Fysiske urenheder som for eksempel poser sorteres fra. Herefter behandles madaffaldet på biogas- eller komposteringsanlæg.
Hvad er udfordringerne?
For det første kan madaffald ikke brænde. Der er sim pelthen for meget vand i - og der skal faktisk bruges cirka dobbelt så meget energi til at fordampe vandet fra madaffaldet, som det har af brændværdi. Derfor kan det kun bruges til gødning og energi.
Hvad bliver det til?
Dit madaffald bliver til biogas, der bruges til at producere elektricitet og fjernvarme og flydende gødning til landmænd.
Hvertårsmiderhverenestedanskerca.754kghusholdningsaffaldud.Deterfaktiskretvildt.Ligenubliverdet omdannettilnyenergi.Mendetvilværegodtforosalle, hvisvikunnebringetalletnedifremtiden.
Hvad sker der med restaffaldet, når du smider det ud?
I gamle dage blev restaffald enten brændt, begravet eller efterladt til at nedbryde naturligt - og det førte til alvorlige miljø- og sundhedsproblemer. Sådan er det heldigvis ikke mere.
Hvad sker der med restaffaldet?
Når du har sorteret dit restaffald, bliver det hentet og kørt til Revas, hvor det omlastes og køres videre til et forbrændingsanlæg. Restaffaldet forbrændes og bliver til fjernvarme og elektricitet.
Hvad er udfordringerne?
Når vi brænder affaldet, udleder det giftstoffer og CO2 - og det er ikke så godt.
Men alternativet er værre. Hvis det ikke skulle brændes, ville det ryge på deponi, hvor ressourcerne slet ikke bliver udnyttet. Men løsningen er uholdbar, fordi vi bruger og brænder de naturlige råstoffer op, som vores eksistens er afhængig af. Derfor er det afgørende, at vi ikke kun fokuserer på, hvad vi gør med affaldet, når vi har skabt det - affaldshåndtering - men i stigende grad sætter fokus på, hvordan vi undgår at skabe affald i første omgang - altså affaldsforebyggelse.
Hvad bliver det til?
Fraktionen restaffald køres til forbrænding og går derfor ikke til spilde. Energien fra forbrændingen bruges nemlig til at producere el og varme.
Kanduhuske,dengangvitalteom,atsamfundetsnartblev heltpapirløst? Sådanerdetikkeheltgået.Tilgengældervi blevetrigtigdygtigetilatindsamleoggenbrugepapir. Hvertårfårmereend200.000tonsnytliv.
Hvad sker der med papir, når du Fakta
Direkte genbrug af tryksager, især bøger, har været kendt i Danmark siden 1482.
I dag er det næsten alt papir, der genbruges, helt op til 10 gange. Mere end 200.000 tons bliver det til hvert år.
Hvad sker der med papiret?
Når du har sorteret dit papir, bliver det hentet, grovsorteret og kørt til oparbejdning. Papir oparbejdes på pulpeanlæg til nye fibre - og herefter bliver det til nyt papir og karton.
Hvad er udfordringerne?
Papir, der skal genbruges, skal være rent og tørt, fordi det skal ligge længe i beholdere og vente på, at der er nok papir til, at det kan betale sig at fragte det til en papirmølle for at blive genanvendt. Hvis det er fugtigt, eller der er madrester i, begynder bakterierne at nedbryde papiret i beholderen, og så kan papiret ikke genanvendes.
Hvad bliver det til?
Dit papiraffald bliver til nyt papir og karton. Det kan være aviser, nye tryksager, emballager eller paprør til køkkenruller.
Emballager,kasserogengangsservice.Vibrugerpaphele tiden-ogdetfylderrigtigmeget,nårviskalskilleosafmed detbagefter. Tilgengældkanvigenbrugedet6-7gange -hvisviholderdetrentogtørthelevejen.
Hvad sker der med pap, når du smider det ud?
I Danmark bruger vi ekstremt meget pap til især emballage og engangsservice.
Vi bruger for eksempel mere end 130 millioner engangskopper hvert år.
Hvad sker der med pappet?
Når du har sorteret dit pap, bliver det hentet, grovsorteret og kørt til oparbejdning. Pap oparbejdes på pulpeanlæg til nye fibre. Herefter bliver det til nyt karton og pap.
Hvad er udfordringerne?
For det første er der meget luft i papaffald - og det gør transporten dyr, hvis ikke det presses sammen. Dernæst skal det være rent og tørt, fordi det skal ligge længe i beholdere og vente på, at der er nok til, at det kan betale sig at fragte det. Hvis det er fugtigt, eller der er madrester i, begynder bakterierne at nedbryde pappet i beholderen, og så kan det ikke genanvendes.
Hvad bliver det til?
Dit papaffald bliver til nyt pap, der især bruges til alle mulige former for emballager, kasser og æggebakker.
Deflesteafosharkøleskabetfyldtmeddem.Kartonerne tilmælkeprodukter,juiceogaltmuligtandet.Deerpraktiske ibrug,menlidtbesværligeatgenbruge,dadebeståraf bådekarton,aluminiumogplastik.
Hvad sker der med mad-og kartoner,drikkenår du afleverer dem?
Lågene mågerne blivepå.
Hver enkelt dansker anvender i gennemsnit 6 kilo kartonemballager hvert år. Det giver tilsammen 34.000 tons kartonemballager i Danmark.
Hvad sker der med mad- og drikkekartoner?
Når du har sorteret dine brugte mad- og drikkekartoner, bliver de kørt til Revas, hvor de omlastes og køres til sorteringsanlæg. Her neddeles de til flager og papirfibre skilles fra plast og aluminium. Papiret bliver til nyt papir.
Hvad er udfordringerne?
Mad- og drikkekartoner består af både karton, plast og aluminium. Det skal skilles ad for at blive genbrugt optimalt. Kartonen genanvendes via pulpeanlæg. Genanvendelse af plast og aluminium fra kartonerne er stadig under udvikling. Her arbejdes der hårdt på at finde den bedste løsning til at udnytte ressourcerne.
Hvad bliver det til?
Papirfibrene fra dine mad- og drikkekartoner bliver til nyt karton, der især bruges til emballager. Aluminium og plastdele smeltes og bliver til råvarer, der kan bruges til nye produkter, blot ikke inden for fødevareindustrien.
Detersværtatforestillesig,atderengangvarenverden udenplastik-ogdeternærmestumuligtatforestillesigen fremtidudenplastik.Siden1930'erneharvivænnetostil atbrugedettilnæstenalt-ogdetgivernogleudfordringer meddemangeforskelligeplasttyper.
Hvad sker der med plastaffald, når du smider det ud?
Lågene mågerne blivepå.
Danskernes forbrug af plastik er mere end 350.000 tons hvert år - og det meste af det bruges kun én eller meget få gange. Dertil kommer virksomhedernes forbrug.
Hvad sker der med plastaffald?
Når du har sorteret dit brugte plastik, hentes det og køres til Revas, hvor det omlastes og køres til sorteringsanlæg. Her finsorteres det og omdannes til plastgranulat, der kan smeltes og bruges til nye plastprodukter.
Hvad er udfordringerne?
Der er en miljømæssig gevinst ved at genanvende plast, og markedet er i rivende udvikling. Men det er et område med udfordringer pga. de mange forskellige plasttyper, der skal sorteres på avancerede sorteringsanlæg efter plasttype.
Hvad bliver det til?
Plast fra husholdninger bliver til nye plastprodukter og kan indgå i en række forskellige produkttyper. For eksempel affaldsspande, urtepotter og plastposer.
Øl-ogsodavandsdåser,staniol,folie-ogalubakker.Hverdag forbrugervimasserafmetal,derkansmeltesomogbruges igenogigen.Heltpræcistindsamlesdermereend1mio.tons metalaffaldhvertenesteår.Deterenstoropgave.
Hvad sker der med metal, når du afleverer det?
I Danmark indsamler og genbruger vi omkring 1,2 mio. tons jern og andet metal hvert år, og der bruges teknologi, der effektivt frasorterer metaller fra andet affald, blandt andet glas.
Hvad sker der med metalaffald?
Når du har sorteret dit metalaffald, hentes og køres det til Revas, hvor det omlastes og sendes videre til anlæg, hvor det udsorteres efter metaltype med magneter. Metallet afsættes til udlandet, omsmeltes og bliver til nye råvarer, der kan indgå i produktionen igen.
Hvad er udfordringerne?
Der har aldrig været de store udfordringer ved at indsamle og genbruge metal. Selv om der er mange typer, er de nemme at adskille for forbrugerne og senere i processen. Og det er godt, for der er en stor miljømæssig gevinst ved at genanvende metal. Blandt andet fordi udvinding af metal fra jorden er meget ressourcekrævende og efterlader store mængder affald. Når dit metalaffald er indsamlet, neddeles og sorteres det automatisk i magnetisk og ikke-magnetisk metal. Metalaffaldet afsættes til forbehandling i både Danmark og udlandet, hvorefter det afsættes til smelteværker.
Hvad bliver det til?
Dit metalaffald kan genanvendes i det uendelige og kan dermed blive til nye metalprodukter. For eksempel dåser, gryder og cykler.
Hvertårbrugerdanskernemereend500mio.tonsglas tilvin,marmelade,piller,konservesogaltmuligtandet -oglangtdetmestegenbruges.Herkanduse,hvadder sker,nårviharindsamletogaktiveretdet.
Hvad sker der med flaskerne, når du afleverer dem?
Lågene mågerne blivepå.
Det meste glas bliver knust og smeltet om til nye glasprodukter i forskellige former.
Fakta
Hvad sker der med glasaffald?
Du sorterer glas. Glasset hentes og køres til Revas, hvor det omlastes og sendes videre til sorteringsanlæg.
Glas sorteres efter farve og sendes til oparbejdning.
Dit glas bliver smeltet om til nyt glas som f.eks. konservesglas og øl- og vinflasker.
Hvad er udfordringerne?
• Undgå keramik i glasaffaldet
• Samle flest mulige hele flasker ind
• Undgå at flasker blandes med andet affald
• Farvesortere så de kan genbruges optimalt
• Gøre processen så grøn som muligt
Hvad bliver det til?
• Flasker med pant indsamles af Dansk Retursystem og genbruges
• Hele flasker uden pant sorteres, vaskes og genbruges af forskellige producenter
• Store glasstykker smeltes om og bruges til nye glasprodukter
• Små glasstykker kan bruges i asfalt i stedet for granit
Køberdunyttøj?Selvfølgeliggørdudet.Mentænkerdumon ogsåover,hvortitdubrugerdet,indendetrygerudigen?
Detkanvifortælledig.Analyservisernemlig,atviisnitkun brugerdet7-8gange-ogdeterenafgrundenetil,atvifår såstoremængdertilgenbrugheletiden.
Hvad sker der med tekstilaffaldet, når du afleverer det?
Hver eneste dansker producerer hvert år mere end 15 kg tekstilaffald - og det er faktisk 35 % højere end gennemsnittet i resten af verden. Det er da værd at tænke over.
Hvad sker der med tekstilaffald?
Tekstilaffald er ikke tekstiler, der kan genbruges. Det er tekstiler, der er i stykker. Når vi har indsamlet dit tekstilaffald, bliver det sorteret i fibertyper og farver, inden det sendes videre til mekaniske processer. Her neddeles tekstilaffaldet, så det bliver til nye fibre og garner, der igen kan bruges til at væve nye tekstiler af. Tekstilfibre kan genanvendes 6-7 gange, før de bliver svage.
Hvad er udfordringerne?
Det er ret nyt at indsamle og genanvende tekstilaffald.
Det betyder, at der ikke er så mange aftagere endnu, og derfor er det stadig relativt dyrt. Det er dog et område med stor fokus, så i løbet af få år vil det være både billigere og nemmere at håndtere.
Tekstilaffaldet må ikke være vådt, muggent eller beskidt.
Hvad bliver det til?
Det korte svar er, at tekstil bliver til tekstil. De farvesorterede fibre bliver til nye garner i forskellige toner, og de kan bruges i alverdens tekstilvirksomheder, der ønsker at producere nye kollektioner med "grønne garner".
Hvisduharfarligtaffald,skaldetidenrødemiljøkasse. Menhvadbetyderdet,atnogeterfarligt,oghvorforkan spraydåserikkebareafleveressammenmedandetmetal? Det enkle svar er,at alt hvad der kan skade mennesker ogmiljø,skalhåndteresforsigselv-ekstraforsigtigt.
Hvad sker der med farligtaffald, når Fakta
Af husholdningernes eget affald er kun 2 % klassificeret som farligt affald, mens andelen af farligt affald er 5 % i det erhvervsaffald, der er forårsaget af husholdningernes forbrug.
Hvad sker der med farligt affald?
Dit farlige affald er mange forskellige ting. Nogle tomme emballager kan rengøres og genanvendes. Noget farligt affald brændes i affaldsforbrændingsanlæg, som er godkendt til at forbrænde farligt affald. Andet farligt affald behandles kemisk, og endelig deponeres nogle typer af farligt affald.
Hvad er udfordringerne?
Først og fremmest opbevaring. Kemi, batterier og elektronik er en farlig cocktail. Dernæst sortering, der sikrer, at kemikalier ikke blandes og udvikler giftige gasser, brand eller eksplosion. Og så er der fragt og afsætning. Det kræver godkendt udstyr og tilladelser at køre med fraktionerne - og der er meget få virksomheder, der kan tage imod og genanvende store mængder.
Hvad bliver det til?
• Rengjorte emballager neddeles, smeltes og bliver til nye råvarer
• De fleste metaller kan smeltes og genanvendes flere gange
• Nogle kemikalier kan renses og bruges igen i deres oprindelige form
• Nogle kemikalier kan brændes til ny energi i særlige anlæg
• Nogle kemikalier er biologisk nedbrydelige
Tip! Hæng en rød pose til tekstilaffald, der hvor tøjet giver op.
Sådan indretter du
dit hjem med det nye
Vil du gøre det nemt og inspirere dig selv og familien, så får du her fem små tips til, hvordan I kan opbevare jeres affald.
Tip! Stil den røde kasse tæt på det, der bliver til farligt affald efter brug.
Tip! Gem større poser fra emballage, så de er tæt på, når du skal bruge affaldsposer.
Tip! Monter beholdere med låg inde i skabet, så de ikke ses.
Tip! Gør opbevaring af pap eller plastik til en del af indretningen.
Følg os på facebook
Mindre affald
Gør lidt mere og få mindre (affald) ud af det
Genbrug de spiselige planter
Elsker du krydderurter så husk, at du både kan spare penge og minimere affaldet ved at gendyrke dem selv. Når du har klippet og spist det meste, så tag planten ud af potten og giv den nyt liv i en større krukke, ude eller inde.
Ren med ren samvittighed
Sæbe, shampoo og balsam kommer i alle størrelser plastflasker og dunke. Vil du være god ved dine penge og miljøet, så vælg de mærker, der tilbyder refill fra bløde poser til en større beholder.
Grill med stål
Vi danskere griller som aldrig før. Både sommer og vinter - og der står ofte grillspyd på menuen. Er du træt af at bruge penge på de spidse træpinde, der prikker hul i skraldeposen? Så køb nogle af stål. Så er sommeren reddet. De kan vaskes og bruges igen og igen.
Træt af, at affaldsspandene bliver fyldt lidt for hurtigt? Så får du her fem gode tips, der giver mere plads på den grønne måde.
Drop køkkenrullen
Rullerne med papirservietter findes i næsten alle hjem og er nemme at bruge. Men husk at du kan spare masser af penge og affald ved at bruge dine karklude til at tørre op (og af) med. Måske kan du endda strikke eller hækle dem af garnrester.
Erstat bagepapir og poser med silikone
Bruger du kun bagepapiret og plastikposerne én gang, så skift til de nye, smarte varianter, der er lavet af silikone. På den måde bliver "engangs" til "flergangs" - og du sparer både penge, tid... og affald.
Kan du se forskel? Det kan Kirsten Thorbenogikke
Prøv at forestille dig, at lyset blev slukket, og du skulle sortere dit affald i mørke.
Sådan er det faktisk hjemme hos det blinde par, der skal følge præcis de samme regler som alle os andre. Vi fik lov at kigge forbi og høre, hvordan de gør.
KAFFEN ER HÆLDT OP, SMÅKAGERNE SAT
FREM, OG VI HAR SAT OS I DEN HYGGELIGE
STUE HJEMME HOS PARRET, DER LEVER ET NÆSTEN NORMALT LIV - SELV OM DE BEGGE
MANGLER SYNET OG KIRSTEN OGSÅ EN DEL
AF HØRELSEN.
Kirsten, der har boet i Viborg siden 1971, er helt blind, har to glasøjne og nedsat hørelse. Hun er uddannet telefonist og flyttede fra Sjælland til Viborg, fordi hun fik job her - og fordi hun kendte Thorben og hans første kone.
Thorben, der har boet i Viborg siden 1968, har mindre end 10 % af synet på begge øjne. Han kommer oprindeligt fra Juelsminde og flyttede til Viborg, da han var færdiguddannet som socialrådgiver. Han var med til at åbne Børnepsykiatrisk Afdeling i august 1968og har i mange år arbejdet for at skabe bedre vilkår for blinde og andre med handicap. Et arbejde, han har modtaget flere priser og anerkendelser for.
Hvad er jeres største udfordringer med affaldet?
"Jamen det er, for det første, at få sorteret rigtigt - og så få det lagt i det rigtige rum i den rigtige spand," fortæller Kirsten. "Der var engang noget med, at de sorte plastbakker ikke måtte komme med i plastikrummet. Det er altså lidt svært for mig at vide, om emballagen er sort. Det kan også være svært at kende forskel på pap og dåser - eller ting, hvor der er flere slags affald i samme emballage. Hvad der er hvad ...og hvor det skal puttes hen. Det må jeg så overlade til Thorben, han kan trods alt se lidt."
"Og så er der det med at komme af med det affald, som ikke bliver taget med af bilerne fra Revas," forklarer Thorben. "For eksempel papkasser, elektronik og haveaffald. Her er vi afhængige af, at vores voksne børn eller andre vil komme og køre det på genbrugsstationen. Vi er så heldige at være omgivet af gode venner, der gerne vil give en hånd med - og det er rigtig rart, for mange ting i vores tilværelse ville ikke hænge sammen, hvis de ikke var der."
Hvordan gør I egentlig for at kende forskel?
"Ja, vi har jo trods alt en vis træning," smiler Kirsten. "Vi har brugt hele livet på at træne vores fingre til at kompensere for synssansen - og i de fleste tilfælde kan vi godt mærke, hvad det er for noget affald, vi står med. I mit tilfælde får jeg faktisk næsten alle mine informationer via hænderne, da jeg ikke hører så godt," forklarer Kirsten. "Og så har jeg jo efterhånden opbygget en masse erfaring, der gør mig i stand til at fornemme og forstå selv meget små forskelle. For eksempel kan jeg mærke forskel på de nye poser, vi har fået. De røde er en lille smule kraftigere og anderledes i overfladen end de grønne. Men det kræver, at jeg er virkelig fokuseret, når jeg skal mærke forskel."
Det kræver en god hukommelse at huske indholdet.
Hvordan ser I forskel på affaldsbeholderne?
"Ja, det er faktisk lidt en udfordring med vores spande udenfor," fortæller Thorben. "Indtil nu har vi haft to, der er i brug... og de er jo ens. Så er det lige med at huske, hvordan de er placeret, og hvad der skal være i rummene. Og om lidt får vi en mere, vi skal holde rede på. Der sidder jo godt nok mærker på dem, men dem kan vi jo ikke bruge til så meget. Så her gælder det om at huske godt."
"Det gode er, at Revas nu får lavet nogle nye mærker med punktskrift og mærkbare symboler på. Dem har vi allerede været med til at teste, da Pia Vejling (kommunikationsansvarlig ved Revas, red.) kom for at høre vores mening og få vores forslag til forbedringer. Det er dejligt, at Revas har taget initiativ til dette, og at vi får mulighed for at byde ind med vores erfaringer, så det bliver en god løsning for alle."
Kirsten ogThorben har været med til at udvikle - og teste nye mærker med punktskrift og symboler, der kan mærkes.
Har I et godt råd, som andre vil kunne bruge?
"Ja, det tror jeg," kommer det fra Kirsten. "Det gælder om at gøre det nemt at opbevare affaldet adskilt inde i huset. Det er for eksempel en rigtig god idé at have beholdere til madaffald og restaffald tæt på der, hvor du laver mad." "Ja, og så sørge for, at tingene altid står det samme sted. Både ude og inde," supplerer Thorben. "Sådan skal det være her hos os, fordi vi er afhængige af det..., men jeg tror faktisk også, at mange børn og mange voksne ville få det hurtigere ind under huden, hvis der er faste spilleregler, så de kan gøre det i blinde," smiler han.
Er du pårørende til nogle, der er blinde eller svagtseende, så kan I bestille de nye klæbere med punktskrift hos os. Se formular på vores hjemmeside eller ring til os på 86 61 39 55.
Dine børn og deres børn vil ændre verden
Har du nogensinde tænkt over, hvordan verden vil se ud, når de næste generationer har taget over? Vi har undersøgt, hvad forskerne gætter på – og du får her nogle bud på megatrends, der vil ændre samfundet i fremtiden.
De fleste af os tror, at vi er helt unikke og selvstændige mennesker, der gør præcis, som vi selv synes. Men det er ikke helt sandt. Vi er nemlig også sociale væsner, der "følger flokken" i store bølger på tværs af grænser. Det kaldes megatrends og er globale drivkræfter, der definerer vores fremtid. Her får du tre interessante forudsigelser fra eksperterne:
Nye generationer ser anderledes ud
De yngre generationer ser i dag meget anderledes ud, end de samme aldersgrupper gjorde tidligere. De er i gennemsnit højere uddannet end deres forældre, bor hjemme længere, stifter familie senere i livet og får færre børn. De har en høj, teknologisk forståelse og er fokuserede på klima og diversitet i en større grad end tidligere generationer – og så er de mere åbensindede over for nye måder at leve og bo på.
Deleøkonomi og Smart Living
De nye forbrugere har de senere år skabt koncepter som Deleøkonomi og Smart Living. Det er et koncept, der tiltaler gruppens fokus på bæredygtighed, fair priser og peer-to-peer-tankegang. De er bevidste om, at vores ressourceforbrug og klimaaftryk skal forbedres markant, og derfor vil de efterspørge flere smarte løsninger, som kan gøre dagligdagen lettere på en mere bæredygtig, intelligent og effektiv måde.
Genbrug og Repair
Hele 90 % af den unge befolkning mellem 18 og 30 år har handlet med genbrug inden for det sidste år, og kurven er stadig opadgående. De to største motivationsfaktorer er pengepungen og klimaet. De er trætte af overforbruget på blandt andet møbler og tøj – og synes, at det er både cool og inspirerende hver gang, de selv kan be grænse forbruget og forlænge levetiden på det, der er produceret.
Kilder: Sydinvest Megatrends og DBA's Genbrugsindeks.
Vores liv bliver megetgrønnere fremtideni
Man hører ofte, at forskellige generationer ser meget forskelligt på fremtiden. Men sådan er det ikke med Lærke Marie Nielsen, der bliver student til sommer, og Eva Pinnerup, der er formand for Viborg Kommunes Klima- og Miljøudvalg. Vi bænkede dem i den røde sofa for at høre deres tanker om en grønnere fremtid.
Hvad er jeres grønneste drøm?
Lærke: Det er, at vi alle får et mere bæredygtigt og mindre stresset liv, hvor vi giver plads til naturen. Vi er jo forbundet med den. Mindre prestige, mindre flyvning og mere af det, der gør os godt tilpas, sammen.
Eva: Jeg er helt enig. Jeg drømmer også om, at vi finder en anden og bedre balance med tid til eftertanke. Vækst behøver ikke kun handle om nyt tøj, mere mad og ting, vi ikke har brug for. Det er simpelthen afgørende, at vi laver plads til det nye. Alternativet er uhyggeligt.
Hvordan tror I vores
liv
ser ud om 10 år?
Lærke: Jeg tror, vi har fået helt nye vaner og vil kigge tilbage og synes, at det er mystisk, at det ikke altid har været sådan. Vores grønne kultur er blevet endnu stærkere - og de fleste af os gør det, der er rigtigt - ikke bare det, der er nemt.
Eva: Jeg er sikker på, at vi bruger tiden på mere af det, der gør en forskel. Mange synes, det er uoverskueligt at skifte vaner nu, men det er det jo ikke, når man først har vænnet sig til det.
Lærke Marie Nielsen
Elev påViborg Gymnasium
Engageret i det grønne liv
Eva Pinnerup
Formand for Klima- og Miljøudvalget iViborg Kommune
Lærke: Jeg tror, at der kommer til at ske så meget mere, fordi vi er forbi det punkt, hvor vi skændes om det - og bare synes, det er svært og træls. Vi er jo alle sammen i gang nu.
Eva: Ja, og så vil der helt sikkert være en endnu større erkendelse af, at ingen er perfekte - men at det giver så god mening, når vi alle sammen gør lidt mere.
Hvad er jeres bedste grønne vaner?
Eva: Jeg forsøger at være mere grøn i alt, hvad vi gør derhjemme og på jobbet. Men jeg er især glad for min japanske Bokashi-kompost, der er perfekt til byhaver. Den komposterer hurtigt, og væsken i bunden er god gødning, hvis den fortyndes - og virkelig god som afløbsrens, hvis man bruger den, som den er.
Lærke: Jeg synes faktisk også, jeg gør en del. Jeg flyver aldrig, jeg har ikke købt nyproduceret tøj siden 9. klasse - og så spiser jeg næsten kun plantebaseret mad. Jeg er ikke vegetar, men jeg forsøger at holde den grønne balance.
Vigtige facts om din miljøkasse og det farlige affald
Miljøkasserne håndsorteres af vores medarbejdere
Tag miljøkassen med indenfor
Det er vigtigt,at den ikke står fast ude ved de andre beholdere
Du skal fylde den op og lukke låget helt til, inden du stiller den ud
Husk,at den maksimalt må veje 4 kilo
Stil den på låget af en af dine affaldsbeholdere,når den skal tømmes
Så ved skraldemanden,at han skal bytte den med en tom
Det må du komme i din miljøkasse...
Afkalkningsmidler
Batterier i pose
Elpærer, LED-pærer m.m. i poser
Gift til skadedyr
Gødning
Kemikalier i original emballage
Lightere
Malingrester
Neglelak og neglelakfjerner
Olierester
Parfume
Plantegift fra husholdningsbrug
Printerpatroner
Småt elektronik
Spraydåser
Termometre
Emballager med nedenstående faresymboler skal altid i miljøkassen, også selv om de er tomme.
OBS: Emballager skal altid være lukkede og placeres oprejst. Medicinrester skal afleveres på apoteket eller genbrugsstationen.
Hvis din miljøkasse IKKE er blevet byttet...
- kan det være fordi, vores lastbil var fyldt.
Så tager vi den med næste gang.
- kan det være fordi, kassen var for tung. Den må maksimalt veje 4 kilo.
- kan det være fordi, kassen var forkert placeret. Den skal stå på låget.
- kan det være fordi, kassen ikke var lukket forsvarligt.
Husk, du kan altid få byttet eller tømt din miljøkasse på genbrugsstationen. Se mere på revas.dk.
Dengang mor var barn, fik hun ikke nyt tøj hele tiden.
Jeg gik rundt i alt det' mine storesøstre ikke kunne passe.
For bare 50 år siden var mængden af tekstilaffald slet ikke som i dag. Der blev købt meget mindre tøj, og de fleste familier lod børnetøjet gå i arv - indtil det ikke kunne hænge sammen længere.
Kan du kende forskel på tøj, der ikke passer, og tøj, der ikke dur?
Det kan Mikael fra Revas og de gode folk i Jobigen. Med et nyt samarbejde sørger de for at samle og sortere alle de røde poser, så tekstilaffaldet er attraktivt for dem, der skal omdanne det til nye garner og tekstiler - og sende det til genanvendelse i industrien
Indsamling af tekstilaffald er nyt for os alle – og derfor er det også lidt spændende, hvordan det kommer til at gå. Hvor mange røde poser der bliver samlet ind – og om de kun indeholder det, der skal være i dem.
Derfor har Revas lavet en aftale med Jobigen. De arbejder i forvejen med tekstiler og har desuden en butik, hvor både private og virksomheder kan få løst opgaver – og de udfører nu sorteringsopgaven for os.
Når alle røde poser er samlet ind ude hos borgerne, leverer vi dem til Jobigen – og så tager de fat. Poserne åbnes, og alle tekstiler sorteres. Alt det, der ikke er tekstilaffald, pilles fra, og dernæst sorteres alt i bunker med genbrugstøj, tekstilaffald og rest efter sortering, så det er lige til at arbejde videre med for de virksomheder, der vil tage imod det.
+De røde poser er til rene og tørre tekstiler, der ikke kan sælges i genbrugsbutikkerne. Altså tekstiler, der er revnet, hullet eller slidt op.
_De røde poser er ikke til tøj og tekstiler, der kan bruges af andre og heller ikke til sko, bælter, bøjler og lignende.
Har du hørt om Sustainable Happiness? Ellers kommer du garanteret til det. For studier viser, at det med
bæredygtighed faktisk kan være vejen til et lykkeligere liv - og det har forfatteren Sarah van Gelder skrevet om i bogen "The Revolution Where You Live".
Bæredygtighed Sur pligt eller vejen til lykke?
Prøv at forestille dig, hvis vi alle var enige om, at grøn omstilling og bæredygtighed er det vigtigste i vores liv - og at vi hele tiden forsøgte at gøre vores fælles hverdag grønnere - fordi vi vidste, at det er netop det, der gør os lykkelige - på lang sigt. Lyder det som en skør og lidt frelst idé? Det er det faktisk ikke, hvis man spørger Sarah van Gelder.
Vores samfund er blevet afhængig af kortsigtet lykke. Men der er en bedre måde, argumenterer hun. Vil vi have Bæredygtig Lykke, skal vi starte med at kigge på den måde, vi definerer lykke på. Se, hvad det er, der driver det, vi gør, hvad vi er villige til at ofre, og hvordan vi bruger vores penge og vores tid.
Bæredygtig lykke er ikke en flygtig glæde eller et midlertidigt ego-boost. Det er en form for velvære, der går dybt. Det
er varigt, fordi det udnytter vores mest autentiske forhåbninger og involverer opbygning af relationer og praksis, der støtter os gennem gode og dårlige tider.
Bæredygtig lykke er bygget på et gensidigt støttende fællesskab. Det vokser ud af at vide, at vores velbefindende er forbundet med vores naboers. Når vi føler, at vi kan regne med andre i svære tider, at der er plads til alle, og at vi kan yde bidrag og blive anerkendt for dem, har vi grundlaget for bæredygtig lykke.
Og den gode nyhed er, at bæredygtig lykke er direkte forbundet med handlinger, der giver et sundere miljø. Når vi gør en forskel for planeten - og dermed både os selv og andre, så bliver både effekten og lykken bæredygtig.
Download vores app AffaldViborg
Tips
LYST TIL MERE INSPIRATION?
Så læs "The Revolution Where You Live" af Sarah van Gelder og kig efter udgivelser af den canadiske forsker Catherine O'Brien.
De nye skraldebilergrønne er kommet
De nye skraldebiler er modificerede modeller fra Mercedes og Volvo.
Faktisk er de hvide og blå. Men deres påvirkning af miljøet er grønnere - og det skifte har vi glædet os til. Nu er de her, de grønne lastbiler, der kører på el i midtbyen og på miljødiesel i resten af kommunen - og det betyder, at vi fremover støjer mindre, når vi kører rundt inde i byen, og at vi udleder mindre CO2, når vi kører ude i oplandet.
Som i en moderne elbil styres de fleste informationer og funktioner via touchskærme i cockpittet.
Cockpittet har fået et facelift. Resten af skraldebilen ligner sig selv.
Nogle af bilerne har en kæmpe komprimator på ladet, så affaldet presses tom for luft allerede ude på turen.
Alle skraldemænd har været på kursus og skal nu i gang med at udnytte bilernes nye egenskaber.
På siden af bilen er der plads til opbevaring af de røde miljøkasser. Hver bil kan have 10 kasser med.
Ladestik til kabel med ny energi. Tankning styres af en computer, der sikrer optimalt forbrug døgnet rundt.
De enorme batterier ses fra siden af lastbilen. Der er placeret tre på hver side.
På siden af bilerne sidder det udstyr, der skal bruges til at styre tømninger i de to kamre.
Kan man være grøn og leve af at slå folk ihjel?
Ja, det kan man faktisk. Morten Remar gør det, og det startede i 2016, da han begyndte at skrive krimier. I dag er han efterhånden en slags seriemorder med syv mord på samvittigheden, og så øver han sig dagligt på at blive mere grøn.
Er dine bøger grønne?
Ja, det er de faktisk. Altså de fysiske bøger. Det er jo ikke noget, jeg har kontrol over. Det er forlaget, der bestemmer det. Men jeg ved, at flere af dem er grønne, trykt på genbrugspapir og Svanemærket. Men bogmarkedet peger jo også mere og mere mod lydbøger - og hvis de "kører på grøn strøm", så bliver fremtidens litteratur jo også grønnere. Hvis man tænker på, at der hvert år bliver trykt en milliard bøger i hele verden, ...og de i fremtiden alle bliver til lydbøger, så vil det da helt sikkert betyde noget.
Så går du op i det med miljøet?
Ja, det gør jeg faktisk. Men nu er jeg jo halvgammel, og jeg har en masse vaner, jeg skal have ændret på. Jeg tror, det gælder mange andre i min generation. At vi kæmper med vanerne. At vi bare gør, som vi gjorde. Og det kan faktisk godt være svært at lave om på.
Hjemme hos os er der gået lidt sport i den. Både når vi skal forbruge, og når vi skal sortere vores affald. Det er bare sjovere, når det handler om at vinde og blive bedre. Måske er det mest mænd, der har det sådan. Men jeg synes, det er meget mere motiverende end at gøre noget for samfundets skyld. I stedet for at det skal være en sur pligt, så gør
det til en sport. Hvor lidt kan jeg nøjes med, hvor meget kan jeg genbruge, og hvor kreativt kan jeg bruge noget ...til noget andet? Man bliver opmærksom på en helt anden måde. Og det var jeg ikke for et år siden. Jeg har en hustru, der går meget op i det. Næsten alle vores grøntsager kommer fra haven. De er hjemmedyrkede, fordi hun synes, det giver mere mening, smager bedre og er billigere - og det har hun jo ret i. Jeg er nok nødt til at indrømme, at hun er den største ildsjæl - og, at det er hende, der skubber til mig og har lært mig det meste. Det kan ærlig talt være s... irriterende, ikke? Men hun har jo ret. Så jeg retter ind, fordi jeg godt kan se logikken bag det.
Tror du, dine bøger bliver genbrugt?
Ja, heldigvis! Altså, især på bibliotekerne. Det er jo en social kunstinstallation - en samfundsting, som vi allesammen kan bruge. Men det er faktisk også en klimating, hvor forbrug er erstattet af genbrug i det uendelige. Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne sælge bøger, men jeg er også rigtig glad for alle dem, der låner, læser og lytter på biblioteket.
Jeg
har et spørgsmål tilbage. Hvordan skaffer man sig af med et lig?
Ha, ha, ha ...det ved jeg næsten ikke, om jeg skal svare på. Jeg har jo heldigvis aldrig stået i den situation i virkeligheden. Men i en god krimi er der flere muligheder ...og den bedste er i hvert fald ikke gennem renovation. Du kan jo læse nogle af mine bøger, så får du svaret. Så vil jeg ikke sige mere.
Når man skal producere og samle over 70.000 beholdere og levere dem til alle borgere i en kommune, der er mere end 1.400 kvadratkilometer, så er det vigtigt at have gjort sit forarbejde grundigt.
Det ved distriktschef Flemming Pedersen fra PWS, som vi mødte til en snak om udfordringen.
Godt begyndt er halvt fuldendt. Næsten.
Distriktschef Flemming Pedersen, med nogle af de 792.000 elementer, der er samlet til nye beholdere.
Nøgletal
Antal spande: 70.000
Antal elementer: 792.000
Mandetimer: ca. 3.800
Kørsel: 640 ture / ca. 25.000 km
Forberedelse: 8 uger
Udbringning: 12 uger
Ommærkning: 6 uger
Hvis du bor i eget hus eller lejlighed i Viborg Kommune, har du haft besøg af teamet fra PWS, der vandt udbuddet om at producere de nye beholdere og løse den enorme distributionsopgave for Revas. De opfyldte alle krav og har stor erfaring med fra andre kommuner, hvor de også har produceret og leveret beholdere til borgere og virksomheder. Blandt andet i Favrskov, Aarhus, Odense, Nyborg og Middelfart.
"Vi blev hyret til at distribuere alle de nye beholdere i Viborg Kommune inden marts, ligesom vi har gjort mange andre steder i Danmark - og dernæst tage hele turen igen for at omskifte alle piktogrammer, så beholdere, rum og fraktioner passer sammen," fortæller Flemming Pedersen. "Det er heldigvis gået rigtig godt. Men der har også været nogle steder med særlige vilkår, der gav nogle udfordringer. Men så tog vi opgaven med hjem og vendte hurtigt tilbage med en løsning, der passer alle."
PiaVejling og Flemming Pedersen i den store produktionshal på Farvervej iViborg.
"Nogle påstår jo, at godt begyndt er halvt fuldendt. Og det er ikke helt forkert. Vi brugte næsten to måneder på at gennemarbejde datagrundlaget og sikre, at alle data var i orden, inden vi gik i gang. Og herefter blev Excel-arket med 34.000 linjer afstemt med både Revas, vores distributør PHP og renovatørerne - så alle ruter passede med levering af de mange løse elementer og samling og levering af de færdige beholdere. Missionen er fuldført - og nu håber jeg, at både borgere og Revas er tilfredse med vores indsats," slutter Flemming Pedersen.
Download vores app AffaldViborg
Når vi taler sammen, bliver alting bedre.
Hos Revas har vi altid forsøgt at skabe gode relationer til borgerne. Fra de helt yngste i børnehaven til de ældste, som du kan møde nogle af på de næste sider. Ved at stille os til rådighed, lytte og forklare, får vi så meget igen.
Øget forståelse og accept
Når vi mødes, lærer vi alle noget. Det giver os mulighed for at forstå behov, bekymringer og ønsker. Og det skaber en større accept og forståelse for de initiativer, som vi kommer med, hvilket reducerer risikoen for misforståelser.
Bedre løsninger
Når vi inddrager borgerne i beslutningsprocesser, får vi adgang til nye perspektiverog ofte også nye gode idéer. Dette giver os mulighed for at udvikle mere effektive og innovative løsninger, der senere i processen kan blåstemples af de samme grupper.
Øget tillid og troværdighed
Når borgerne oplever at blive hørt og respekteret, styrkes tilliden og troværdigheden mellem os. Det gør noget ved tonen og motiverer de fleste borgere til at støtte og samarbejde med os - også når det nye kan virke besværligt.
Er du med i et netværk eller en gruppe, der har lyst til møde os, så hold øje med vores Facebookside, hvor vi altid annoncerer de events og tilbud, vi laver.
Hver torsdag mødes pensionisterne i studiegruppen "Ide og Udvikling" for at lade sig inspirere og blive klogere. Vi mødte dem til en snak om affald og sortering.
"Du må godt skrive, at de fleste af os er over 80 år gamle," griner en af deltagerne. "Men det behøver man ikke at være. Man skal blot være pensionist - og interesseret i et socialt fællesskab, hvor vi lærer noget nyt hver gang."
Forleden var studiegruppen på besøg hos Revas og fik en grundig gennemgang af alt det nye - og det blev en god eftermiddag. Spørgelysten var stor, og det var især den røde Miljøkasse og de nye poser, der blev talt om.
"Nogle synes, den nye røde kasse er svær at åbne og lukke, og andre har slet ingen problemer med det," fortæller en af kvinderne - "men det er jo nødvendigt, at den ikke bare springer op, så skraldemændene kan komme til skade."
"Men vi er jo nødt til at gøre tingene bedre for miljøets skyld," supplerer veninden. "Da jeg var ung, havde vi metalspande, hvor al skraldet bare blev hældt i. Det dur jo ikke. Vores børnebørn skal jo leve med de fejl, vi laver nu - så derfor vil vi rigtig gerne være med til at sortere. Også selv om det er lidt besværligt," slutter hun med et smil.
De nye poser til madaffald og tekstilaffald diskuteres.
Der er liv og godt humør i lokale
M3 på Viborg
Bibliotek.
I&U 23
Fakta
- er en studiegruppe under LOF Midtjylland. LOF varetager administration m.m. Alle aktiviteter og foredrag kan findes på LOF's hjemmeside - og her kan man også tilmelde sig, hvis man er pensionist og ønsker at være med til de mange aktiviteter og møder. Har du lyst til at være med, så kontakt LOF og hør om der er plads.
Selv om der diskuteres vigtige og seriøse emner, er humøret højt i lokalerne påViborg Bibliotek.
Fakta
Mandeholdet
- er en studiegruppe under LOF Midtjylland. LOF varetager administration m.m. Alle aktiviteter og foredrag kan findes på LOF's hjemmeside - og her kan man også tilmelde sig, hvis man er pensionist og ønsker at være med til de mange aktiviteter og møder. Har du lyst til at være med, så kontakt LOF og hør om der er plads.
"Vi er jo blevet udfordret på en god måde, og det er faktisk sundt!"
Hvis du har hørt, at ældre mænd ofte er ligeglade med miljøet, så kan vi berolige dig med, at det er helt forkert. Det er "Mandeholdet" fra LOF et rigtig godt eksempel på. Vi besøgte dem til en snak om affald og sortering.
Hver anden torsdag mødes de 33 herrer på biblioteket for at blive klogere på verden og livet omkring dem - og i foråret kontaktede de Revas for at høre, om vi ville kigge forbi til en snak om alt det nye. Det ville vi selvfølgelig gerne - og det blev et par gode timer.
"Vi ville gerne høre om alt det nye - for det er nu engang nemmere at ændre sine vaner, når man forstår baggrunden," fortæller en af deltagerne. "Vi har jo en del år på bagen og har efterhånden oplevet en del forandringer, og netop det med affaldssortering er jo noget, der vedrører os alle."
"Det blev en god eftermiddag, og der var mange forskellige spørgsmål, for det var ikke alle, der havde fået de nye beholdere på det tidspunkt. Det har vi nu - og det er heldigvis ret nemt. Du må gerne skrive, at vi er meget positive. Vi skal lige i gang, men det giver mening - og det er jo faktisk blevet muligt at komme af med endnu mere nu, så man slipper for nogle ture på genbrugspladsen."
Grønne poser og røde kasser blev vendt igen - og der var enighed om, at alt det nye er en forbedring. Selv om det lige kræver lidt tilvænning.
Da vores mødelokale trængte til nyt liv, besluttede vi, at det skulle være med gamle ting. Vi bad Lasse Hagen stå i spidsen for udfordringen - og vi kan nu stolt invitere borgere og andre gæster på en inspirerende oplevelse i vores verden af genbrugte ressourcer.
Kano, kirkebænk gulvbrædder og kasserede
Den gamle kano har fået nyt liv som reol med indbygget kabeltromle øverst.
De vestjyske kirkebænke har fået farve og indbyder nu til en pause foran de brugte tarteletforme.
De massive bjælker fra Jagtvej i København er blevet til sofaborde med pondus.
Stole fra missionshuset i Skive passer perfekt til det gamle gymnastikgulv fra Herning.
"Jeg elsker at finde smukke gamle ting og bruge dem i helt nye sammenhænge. Det, der er slidt, har sjæl - og så får man jo bare ekstremt meget kvalitet for små penge, hvis man gider kigge efter det. Den her opgave har været ekstra sjov, fordi den er lavet til mennesker, der er eksperter i affald og genbrug. Jeg håber, de er glade for resultatet."
Lasse Hagen - Oplevelsesdesigner
Mød vores nye chatbot
Han kan svare på det meste - også når vi har lukket.
Har du set, at vi har fået ny hjemmeside?
Vi har gjort det nemmere at finde alt det, du har brug for. Vejledning til sortering, åbningstider og information om afhentning. Har du spørgsmål, så husk, at du kan hente appen AffaldViborg eller sende os en mail på revas@viborg.dk
Er du ikke så digital, så ring til os på 86 61 39 55 i vores åbningstid kl. 8-15 mandag til torsdag og kl. 8-13 fredag.
Kirkebækvej 136 - 8800 Viborg - Tlf. 86 61 39 55 - revas@viborg.dk