Friluftsrådets årsberetning 2016 by Friluftsrådet

FRILUFTSRÅDETS ÅRSBERETNING 2016

INDHOLD 3 Friluftsrådet 2016 4 Indflydelse 7 Konkrete projekter 10 Organisering 11 Udlodningsmidler til friluftsliv 12 Medlemsorganisationer 13 Friluftsrådets bestyrelse

Læs mere om Friluftsrådet på www.friluftsrådet.dk Tekst: Astrid Bjørg Mortensen Layout og grafisk produktion: MeyerBukdahl Fotos: Colourbox.com Bagside: Udlånt fra KFUM-spejdernes Korpslejr 2010.

STATUS PÅ MÅLENE Endnu et år er gået for Friluftsrådet og med udsigt til at kunne fejre 75 års jubilæum i 2017, er det tid til at gøre status på 2016. Jeg må sige, at 2016 har været kendetegnet af et væld af aktiviteter for at varetage interesserne for friluftsliv for alle i en rig natur! Frivillige i kredsene tager fat i lokale sager om nedlagte markveje, afspærring af stier, planlægning på fjorde, dialog i skovenes brugerråd. På landsplan er der arbejdet med ny planlov og naturbeskyttelseslov, friluftsliv i skolen, skovpolitik, folkesundhed og bevægelse for unge og gamle og mange andre indsatser. Det er klart, at tiden efterhånden er løbet fra en årsberetning som den årlige hilsen og information om organisationens aktiviteter. Nyheder og opdateringer deles med alle interesserede hver uge året rundt - og der har været masser af historier og budskaber at sende ud og nye opgaver at tage fat på i 2016.

Derfor gør årsberetningen også hovedsageligt status på arbejdet med at nå de mål, der er sat med strategien for 2016-2017. Det er de mål, vi har besluttet at nå og dem, vi måler indsats og fremdrift på. Det er både mål om at understøtte fællesskaber der fremmer friluftsliv, skabe konkrete projekter der forbedrer friluftslivet og få indflydelse på friluftslivets vilkår. Arbejdet for at få indflydelse kræver i stigende grad dokumentation af friluftslivets effekter og det kræver tydelig kommunikation og klare udmeldinger. Det er baggrunden for, at bestyrelsen i 2016 også lagde kræfter i at vedtage en ny kommunikationspolitik og udarbejdede strategier for at styrke både kommunikation samt dokumentation og forskning. Med det arbejde vil bestyrelsen styrke Friluftsrådet som paraplyorganisation, der som 75-årig jo nok er aldrende men stadig fuld af vitalitet, handlekraft og nye ideer. God læselyst!

Lars Mortensen, formand for Friluftsrådet

Status på målene 3

INDFLYDELSE En væsentlig del af Friluftsrådets arbejde handler om at skabe gode rammer for friluftslivet og være talerør for friluftslivet og de behov friluftsforeninger har lokalt og nationalt.

Friluftsrådet er repræsenteret i en række råd og udvalg, f.eks.: • Skovrådet • Vildtforvaltningsrådet • Det Miljøøkonomiske Råd

og sundhedsorganisationer og det er håbet, at flere på denne måde får øjnene op for friluftslivets fornøjelser og gavnlige effekter. Projektet om friluftsliv og folkesundhed er en direkte udløber af bestyrelsens Politisk Udviklingsområde og projektet finansieres af Udlodningsmidler til friluftsliv.

• Landdistriktsudvalget • Dansk Turismes Advisory Board • § 2-udvalget (landbrug)

Effekter af friluftslivet Der er fortsat behov for at kunne sætte tal på friluftslivets udbredelse og dokumentere effekterne som grundlag for mange aspekter af Friluftsrådets arbejde: den politiske interessevaretagelse, udvikling af projekter, kommunikation og ikke mindst som argumentation når friluftsliv og adgang til naturen bliver presset af andre interesser. Friluftslivet er vigtigt for danskerne og to udbud af forskningsprojekter, skal netop afdække forskellige aspekter af friluftslivet: det ene skal kortlægge hvad, hvordan og hvornår danskerne dyrker friluftsliv mens det andet i højere grad fokuserer på, hvad det betyder for samfundet, at en stor del af befolkningen er aktive i naturen. Friluftsliv øger folkesundheden I løbet af 2016 har Friluftsrådet taget de indledende skridt til en større indsats om friluftsliv og folkesundhed. Ud over undersøgelsen af friluftslivets samfundsmæssige værdi er der tegnet streger til et stort projekt, der skal integrere friluftsliv i kommunernes forebyggende sundhedsarbejde. Målet er, at kommunerne ser de friluftsaktiviteter, som foreninger tilbyder, som en mulighed for at forebygge livsstilssygdomme, forbedre borgeres fysiske eller psykiske trivsel eller bruge friluftsliv i forløb med genoptræning og tilbagevenden efter et sygdomsforløb. Projektet udvider Friluftsrådets pallette af samarbejdspartnere med patient –

Som et supplement til en konkret projektindsats har Friluftsrådet indgået en partnerskabsaftale med DIF og DGI og deres fælles vision ”Bevæg dig for livet” som i Friluftsrådets sammenhæng bliver udvidet til ”Bevæg dig i naturen”. Partnerskabet udfoldes på forskellig vis frem til 2019, og det vil være med til at styrke opmærksomheden på de sundhedsmæssige effekter af friluftsliv og koble friluftsliv på den sundhedspolitiske dagsorden.

Friluftspolitik- og planlægning Friluftsliv i kommunerne Friluftsrådet arbejder for at hver fjerde kommune har en friluftsstrategi i 2017 og det er godt på vej. 16 % af kommunerne har en strategi eller politik for friluftsliv, og i 2016 holdt KL sammen med Friluftsrådet en konference om at tænke friluftsliv på tværs af forvaltninger. Konkurrencen Danmarks Friluftskommune satte også fokus på planlægning for friluftsliv. Der var 13 deltagende kommuner og vinderen af konkurrencen i 2016 blev Vejle Kommune. Der bruger de kommunens Natur- og Friluftsstrategi som et stærkt omdrejningspunkt for en stor og bredspektret indsats for friluftsliv blandt andet målrettede forbedringer af forhold og faciliteter for vinterbadere, kano- og kajakroere på Vejle Å, wakeboards, mountainbikeryttere og cyklister. Planlægning på havet Et Politisk Indsatsområde om færdsel på havet resulterede i 2016 i en analyse af de barrierer, som friluftslivets organisationer med aktiviteter på havet, oplever. Analysen opridser

Indflydelse 4

en række forskellige barrierer fra forsikringsforhold ved sejladsaktiviteter over bygning af broer og vindmølleanlæg til havopdræt og havbrug, der spærrer adgangen til havet. Rapporten giver flere anbefalinger til at forbedre mulighederne for at færdes på havet. Friluftsrådets bestyrelse besluttede derfor at oprette et ”blåt netværk” med repræsentanter fra organisationer, som skal arbejde videre med at sikre adgangen til havs. Friluftsrådet bidrager også til arbejdet med en national havstrategi og varetager friluftslivets interesser i forhold til regeringens vækstplan for havbrug.

Flere nye Danske Naturparker Mærkningsordningen Danske Naturparker er blandt andet etableret for at sætte fokus på sammenhængende naturområder, bedre naturkvalitet og friluftsoplevelser. I slutningen af året blev Naturpark Mølleåen optaget i mærkningsordningen og dermed blev målet om 10 naturparker og pilotnaturparker inden udgangen af 2017 nået. Naturpark Mølleåen strækker sig over fire kommuner i Nordsjælland, og er derfor også et godt eksempel på naturplanlægning på tværs af kommunegrænser.

Mere og bedre natur

Kongernes Nordsjælland blev nationalpark nummer fem

Skov skal være skov – og de gode adgangsforhold bevares Skovene er danskernes foretrukne naturtype og skovene modtager 90 millioner besøg om året. De gode muligheder for at færdes og opholde sig i offentlige skove blev sat under voldsomt pres med forslag om at sælge statens skove i forbindelse med de politiske forhandlinger om en naturpakke. Med hurtig udrykning og stor opbakning fra medlemsorganisationerne lykkedes det at få markeret, at konsekvenserne af et sådant salg ville få uhensigtsmæssige følger for friluftsforeninger, der er afhængige af fælles natur for at kunne dyrke aktiviteter og færdes som gruppe i skoven. Lokalt har salg af offentlig skov ofte stor betydning for friluftsmulighederne, og det er derfor også noget, der optager Friluftsrådets lokale kredse.

Friluftsrådet har arbejdet for, at Danmark skulle have en femte nationalpark. Det mål blev nået med udpegningen af Kongernes Nordsjælland som nationalpark. Som den lokale formand for Friluftsrådets kreds Nordsjælland påpegede, så mangler der endnu nogle brikker før puslespillet kan lægges og danne en helhed. Alligevel er der grund til at ønske tillykke med nationalparken efter en årelang proces.

Aldrig så snart var den aktuelle fare for salg af statsskovene drevet over før et nyt forslag, der begrænser en fri og lige adgang til skoven, blev fremsat: lempelse af regler for byggeri af for eksempel vindmøller, friluftsanlæg, hytter og boliger i skovene. Også her markerede Friluftsrådet sig i debatten – især fordi friluftslivet og folks lyst til at komme ud i skoven blev brugt som argument for at tillade mere byggeri. Friluftsrådet er fortsat engageret i Skovrådets arbejde og diskussioner om fremtidens skove. Både her og i forbindelse med regeringens naturpakke i maj 2016 har Rådet bakket op om ”urørt skov” som en måde at forbedre biodiversiteten i skovene. Det er vigtigt for Friluftsrådet, at urørt ikke betyder, at områderne ikke må eller kan bruges rekreativt så der reelt bliver tale om en indskrænkning af adgangsmulighederne. Urørt skov giver særlige oplevelsesmuligheder, men det er afgørende, at friluftslivets muligheder ikke forringes.

Friluftsrådet har på opfordring taget initiativ til at etablere et videns- og erfaringsnetværk for de medlemmer af nationalparkrådene, der er udpeget af Friluftsrådet. Netværket skal blandt andet være med til at udmønte Friluftsrådets overordnede politiske mål med nationalparkerne.

Planlov og naturbeskyttelse I december 2015 holdt Friluftsrådet medlemsmøde om regeringens forslag til ændringer i planloven og naturbeskyttelsesloven, der blandt andet omfattede udbygning af campingpladser, ferieresorts og faciliteter langs kysterne. Friluftsrådet advarede derfor imod at give tilladelser til at bygge hoteller, udbygge sommerhusområder og campingpladser i strandbeskyttelseslinjen, dvs. 300 meter fra vandkanten. Argumenterne i udmeldingerne i diverse medier gik på, at det går ud over oplevelsen af landskabet, men især at det kan begrænse offentlighedens adgang til strande og kyster betragteligt. Mindre faciliteter til støtte for foreningsliv kan være i orden, ligesom der er mange muligheder for at udvikle kystbyer i tilknytning til allerede eksisterende byer eller havneområder.

Indflydelse 5

Et forlig mellem regeringen, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet: ”Et Danmark i bedre balance…” blev fremsat i juni 2016. Her bliver strandbeskyttelseslinjen bevaret, og der kan kun dispenseres fra kystnærhedszonen omkring havne og byer. Kampen om frie kyster er dog langt fra vundet, og de kommende år vil Friluftsrådets kredse få en central rolle i at følge lovgivningens implementering i kommunerne. Landskabets udvikling For at sikre, at der er plads til rekreative aktiviteter, deltager Friluftsrådet i diskussionen om, hvordan vores land skal bruges og landskabet skal udvikle sig. Det sker ved at deltage i projekterne ’Fremtidens Landskaber’ ved Københavns Universitet, og ’Fremtidens arealanvendelse i Danmark’, som gennemføres af Teknologirådet og Aalborg Universitetscenter. Der er rift om arealet, men Friluftsrådet argumenterer for, at friluftsliv en af de interesser, som nemt kan foregå på arealer, der samtidig benyttes til andre formål eksempelvis landbrug. Teknologirådet holdt i 2016 borgertopmøde og høring på Christiansborg, hvor Friluftsrådet deltog aktivt. Også et engagement i Collective Impact ’Det åbne land som dobbelt ressource’ bidrager til at udvikle løsninger, der kan håndtere de mange forskellige interesser og måder at anvende landskabet på. Her er Friluftsrådet engageret i arbejdsgrupper om mere fremtidssikret brug af det åbne land gennem jordfordeling, og om bedre muligheder for naturtiltag i landbrugslandskabet.

Sådan bruger vi landet i dag - fordeling efter kategori

2% 1% 1% Landbrug Skov Natur- og vådområder

12%

Byområder Transport Energiproduktion på landbrugsjord

15% 61%

Sommerhus- og fritidsområder

Det mener borgerne om vores land: • Vi skal have større og mere sammenhængende naturområder – og en større del af dem skal være vild, uplejet natur. • Sommerhus- og fritidsområder skal efter flertallets mening ikke fylde mere i landskabet, end de allerede gør. • Efter flertallets mening skal der ikke placeres flere fritidsaktiviteter (som f.eks. wellness- og oplevelsescentre, ferieboliger og marinaer) på de åbne kyststrækninger. • Halvdelen af borgertopmødet mener ikke, der er brug for mere fri adgang til naturen, skovene, kysterne og landbrugsområderne. • Et klart flertal sagde nej til at lempe bestemmelserne om, at man ikke må bygge og forandre bygninger i en afstand af 300 meter fra kysten”. Uddrag fra Teknologirådets nyhedsbrev til Folketinget på baggrund af borgerhøringen.

Hver dag i december blev der åbnet en låge til den danske natur på Friluftsrådets Facebookside. Flere partiers miljøordførere åbnede låger og deltog i debatten om byggeri på kyster og i skovene, som fyldte meget hele året.

Indflydelse 6

KONKRETE PROJEKTER Friluftsrådet arbejder helt konkret med at fremme befolkningens friluftsliv og naturforståelse gennem projekter, der når ud til en lang række målgrupper.

Udvikling af friluftslivet Forebyggelse af konflikter i naturen Færre konflikter i naturen giver bedre oplevelser for alle. Under denne overskrift har Friluftsrådet arbejdet med at nedbringe omfanget af konflikter på forskellig vis. Der blev i 2016 udgivet en analyse, der kortlægger vandorienterede friluftsaktiviteter, som for eksempel surfing og vandfugle over et helt år. Det giver mulighed for at se, om der er geografiske og tidsmæssige overlap i mellem fuglenes sårbare perioder og friluftsaktiviteter, så man kan vurdere om der er risiko for forstyrrelser. Kampagnen Flink af natur havde i 2016 fokus på henkastet affald og nåede ud til en bred gruppe af borgere gennem film og Facebook, events og materialer. I slutningen af 2016 gik arbejdet ind i en ny fase med planlægning af kampagnens tredje problemstilling: løse hunde i naturen. Den kampagne er klar til at rulle ud i foråret 2017 i samarbejde med kommuner, organisationer og lodsejere. Kampagnen målrettet den enkelte naturbruger er suppleret med inspirationskataloger til organisationer og myndigheder. De samler erfaringer med at undgå konflikter med henholdsvis løse hunde og mountainbikekørsel, og er tilgængelige via hjemmesiden.

Flere kilometer lykke i det fri Kløverstiprojektet, der har fungeret siden 2012 udløb i sin hidtidige form i slutningen af 2016. I slutspurten nåede 13 nye Kløverstier at blive indviet under stor opmærksomhed. I alt er der altså mindst 1650 kilometer Kløversti-ruter med lokalt samarbejde og ny formidling af områder som omdrejningspunkt.

Byfriluftsliv I løbet af 2016 har ideen om en friluftsfestival i byer taget form og der er udviklet et egentligt koncept for friluftsfestivalen Get Out, der skal appellere til unge og flytte friluftslivet ind i bymiljøer. Kolding bliver den første kommune der afholder GET OUT festival. Det sker i tæt samarbejde med frivillige og foreninger, der vil vise deres friluftsaktiviteter i byrummet. Den første GET OUT friluftsfestival løber af stablen i september 2017. Udlodningsmidler til friluftsliv har også sat fokus på friluftsprojekter i byerne og støttet en lang række projekter der styrker byfriluftslivet.

Selvom rigtig mange organisationer, myndigheder og foreninger bakker op om kampagne-indsatserne og formidler budskaberne videre, så er der stadig et uudnyttet potentiale for at involvere medlemsorganisationerne i at formidle regler og god adfærd til deres medlemmer. Det vil arbejdet med at forebygge konflikter forsøge at tage fat på i de kommende år.

Konkrete projekter 7

Uddannelse Spirer henter ro og nærvær i naturen Som et supplement til aktiviteter, der giver bevægelse og fysiske udfordringer, har Friluftsrådets dagtilbuds-program Grønne Spirer udviklet nye aktiviteter, der i højere grad sætter fokus på at bruge naturen til at finde ro, nærvær og afslapning. Det er efterspurgt i daginstitutionernes hverdag og Grønne Spirer har oplevet stor interesse for kurser, konferencer og aktivitetsideer til at bruge naturen på en anderledes måde. Grønne Spirer kunne i øvrigt fejre sit 10 års jubilæum i 2016. De første 30 flag i blev hejst i 2006 og i 2016 blev der hejst flag hos 200 institutioner og 900 dagplejere. Tre sønderjyske kommuner er med på top fem over, hvor der er flest dagtilbud med Friluftsrådets Grønt Flag-certificering. Tønder og Randers Kommuner løber med førstepladsen. … Eller springer rundt og bevæger sig Projektet Spring ud i naturen, har de seneste tre år inspireret 900 daginstitutioner til at bruge naturen som aktiv legeplads. Projektet har sendt en bus rundt i landet med aktiviteter og inspiration og er nået ud til 46.000 børn. Projektet blev afsluttet i 2016 med udgivelse af et ”best practice”-katalog og en konference på Christiansborg. Aktiviteterne vil fremover fortsætte som udvidelse af Grønne Spirer med en særlig vægt på bevægelse i naturen. Friluftsliv i skolen I 2016 udgav Friluftsrådet 112 ”læringskort til friluftsliv” med ideer til at integrere friluftsliv i grundskolen, og de første 600 sæt læringskort blev revet væk. Med inspiration, konkrete

VI NT ER

LÆRIN

FR ILU

ND SS LA NG RE

T GSKOR

FTSL IV

KI FØ RS

TEAMBU ILDI

NG - TB 01

DEL E-SK I

BOULDERING - BO 01

dele-ski

LÆRINGSKO 1

Forsæde

45 minutter ÅL Tid: GSM e– 8-80 deltager LÆRIN deltagere: Antal r:

Ræling

lære Eleverne ski på. inddelt i grupper AKTIVITET

• At rejse

Opdrift

Bagsæde

sig op

med

• Bouldering er klatring uden reb i lav højde se på ski falde • At brem e for at • Introduktion til ”spotting” (sikring) af bang at være makker som klatrer/bouldrer • Ikke e på ski • Tillidsøvelser og opvarmning • At kant ) 2.-7.klasse Lokalitet: sbasis Bouldervæg og ribber i gym t AI krop nastiksal GSMÅL (FFM Idræ LÆRIN Agterstævn Redningsvest Tid: 20lære: 45 minutter Eleverne kan ned AKTIV og bryde den opgave en Antal elever: 230 ITET (kræver plads til at 1015 • At overskue • dele parbestand har 2 meter væg/ribbe) Hvadpå er hvad i mindre på en kano? af dele bestand enkelte de • Bæring af kano • At fordele med korrekt i gruppen løfte-/ bæretekn opgaver til alle af 4 personer medløse ik fokus på, hvor at iv tilftsl ved man holder: sæderne, bidrager ned i knæ, re og ret ryg, løft med r til frilu • At alle i gruppen benene at koordine dle i gruppe(stræk benene) stå smi . Dvs. ing tæt på kano LÆRINGSMÅL opgaven samtidig rytme odn og løft (1-2-3 fælles løft) af udl balancere i en Opdrift Støttet Spotting teknik – påtagnin sikring af makker • Korrekt

KAN O - KA 01 KOM GODT PÅ VAN DET

Tværstiver

Forstævn

rcoprint.

hinande n og hjælp SPOTTING OG KLATRING MED KOMMANDO (TILLIDSØVELSER) • Hold balance

g af vest • Ind- og udstignin Eleven kan: g af kano på land Svømmevest • Forklare • Vestestaf og demonstrere, hvordan man et uden skridtrem placerer sig og sætter hænderne for at Nøgleord: Kano gennemg sikre sin makker og hjælpe med at løfte spotte ang, korrekt bæreteknik, brug af vest, ud- og indstignin • Forklare, hvordan man skaber tillid og g af kano Lokalite t: På jævnt areal tryghed mellem klatrer og spotter Tid: 20 - 45 minutter til friluftsliv

www.me

idler • Demonstrere hvilke kommandoer man ingsm Antal elever: benytter inden klatring Støttet af udlodn 4-24 (1begyndes lærer/pæ

dagog pr. 12

www.mercoprin

t.dk

• Evt. redegøre for betydningen af opvarm ning

www.mercoprint.dk

Svømmevest med skridtrem

t.dk

Støttet af

www.mercoprin

Udlodningsmidler til friluftsliv har særligt markedsført mulighederne for tilskud over for skoler, og på den baggrund har et stigende antal skoler fået tilskud til friluftsfaciliteter eller projekter, hvor foreninger deltager i skolehverdagen.

Grønt Flag Grøn Skole Grønt Flag Grøn Skole fortsætter med at levere materialer til miljøundervisning i skoler og uddannelsessystem. I skoleåret 2015/16 var 150 skoler medlem af Grønt Flag Grøn Skole og 23 gymnasier deltog i Grønt Flag Grøn Gymnasieskole. Der er ikke som tidligere et stort nationalpolitisk fokus på bæredygtighed i undervisningen og efter at have været finansieret af puljer fra Undervisningsministeriet og naturfagscentre har Grønt Flag Grøn Skole måttet arbejde for at sikre finansiering af programmet fremover.

Flere unge naturparkguider i 2016

at er det, rend kræv skiene løbe Lang for, hvordan kunne åelse det også For at en forst tidig er at man har og drejer. Sam er bange for bremser eleverne ikke al indlæring at er vigtigt, det ødelægg for og op falde, 2.klasse ante n: Fra e kun relev Alderstri Øvelsern ger: tnin Forudsæ gyndere for nybe ITET AKTIV minutter r - 40 r/ læreski Tid: 30 på fælles eleve en tur • Løb 7-10 om at elever: Antal arbejde sammen gå i takt på • Gruppen skal til mål ved at komme fra start

LÆRINGSKORT

Mulighederne for at få friluftsliv på skoleskemaet udvides endnu mere med et nyt projekt, der skal integrere friluftsliv som valgfag og eksamensfag. Projektet udfoldes først i 2017 men 17 skoler har allerede meldt sig som deltagere i projektet.

- VF 01

TE GA NG

ITET AKTIV

RT LÆRINGSKO

instruktioner og beskrivelse af læringsmål til eksempelvis kanosejlads, friluftsliv om vinteren og teambuilding er det nemt at integrere i undervisningen på de forskellige klassetrin. Aktiviteterne kan indgå i den understøttende undervisning, som forløb i idrætsundervisningen, som valgfag eller på særlige temadage eller udflugter, og er med til at give eleverne faglige, sociale og personlige kompetencer.

LÆRIN (FFM IR samarbejde og ansvar 2. , 5. og 7. GSMÅ L klasse) • Eleverne

elever)

kender en kano og kan navngive delene forklare og demonst løft og bæring rere korrekt af kano • Eleverne kan iføre sig en vest korrekt udlodningsmidler til friluftsliv • Eleverne kan forklare og demonst perne for indrere principog udstignin g i kano • Eleverne lærer at samarbej fysisk aktivitet de i grupper om en (FFM AI 3.-5. Vandaktiviteter udeliv) og 8.-9. Natur og

• Eleverne kan

Støttet af udlodn ingsm

Ideen med at koble undervisningsprogrammet Grønt Flag Grøn Skole med udvikling i Danske Naturparker viste sig at være en succes i 2015. Derfor blev 350 børn og unge fra skoler i Randers, Holbæk og Kalundborg udnævnt til ”Unge naturparkguider” i 2016 for deres arbejde med naturformidling i deres lokale naturparker: Naturark Åmosen på Vestsjælland og Naturpark Lillebælt. Nordea-fonden har givet 20.000 kroner til undervisningsprojekterne på hver skole.

idler til frilufts

liv

Konkrete projekter 8

Formidling Kend reglerne og få flere oplevelser Kun få mennesker kender reglerne for at færdes og opholde sig i naturen og det betyder som oftest, at vi går glip af gode oplevelser. Derudover er der risiko for, at man kommer til at genere ejere, naboer eller andre naturgæster, hvis man ikke er bevidst om reglerne. Kampagnen Oplev mere – brug naturen skal oplyse om reglerne og alle de muligheder, der er i naturen. Kampagnen bakkes op af en lang række medlemsorganisationer og mange samarbejdspartnere, herunder lodsejerorganisationer og myndigheder. Oplev mere – brug naturen blev lanceret i november 2016 på Boserupgård Naturcenter med friluftsaktiviteter og taler fra de involverede organisationer. Seks tidligere miljøministre har sagt ja til at være ambassadører for kampagnen, der skal fortsætte de næste to år med både at oplyse om reglerne og uddanne aktører i organisationer, kommuner mm. i reglerne for at færdes og dyrke organiserede friluftsaktiviteter.

Naturens Dag er støttet af Nordea-Fonden, der har bevilliget 4 mio. kroner til at holde Naturens Dag til og med 2019.

Blå Flag Efter rekordåret i 2015 med 297 Blå Flag strande og havne i Danmark faldt antallet af ansøgere til flaget i 2016 med 14 %. Det var antallet af havne, der stod for det største fald, og der er ingen tvivl om, at de internationale kriterier for Blå Flag strande og havne udvikler sig i en retning, hvor det kan være svært at følge med i Danmark, når den danske strandsæson nu en gang kun varer et par måneder, og i øvrigt ikke altid matcher med dansk lovgivning. Den problemstilling tog Friluftsrådet i 2016 op med den internationale Blå Flag administration i FEE og mødte opbakning fra andre af de i alt 47 lande der nu er med i Blå Flag. I 2015 og 2016 har Blå Flag sat større fokus på kvaliteten af natur- og miljøformidlingsaktiviteter og det har resulteret i mere relevante og bedre formidlingsaktiviteter.

Naturens Dag Naturens Dag, den årlige mærkedag for naturoplevelser, som Friluftsrådet arrangerer i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, oplevede endnu en gang succes. Deltagerantallet på 80.000 børn og voksne den anden søndag i september blev hjulpet godt på vej af vejrguderne, der sørgede for sensommersol og tørvejr. Flere og flere kommuner deltager ved at koordinere foreningernes aktiviteter, og invitere alle kommunens borgere ud og opleve naturen i deres lokalområde. Det har været en prioriteret indsats for Friluftsrådet at få flere kommuner engageret. Flere end 100.000 børn var ude i naturen i ugen op til Naturens Dag med deres skoler, børnehaver og dagplejere. Her gik de på opdagelse og fik ny viden inden for temaet: natur uden alder.

Naturvejledning I 2016 blev der igangsat en ekstern evaluering af naturvejledningen i Danmark, der skal være fundament for en udvikling af naturvejledningen fremover. Det er efterhånden 10 år siden de nuværende mål for naturvejledningen blev formuleret og Friluftsrådet har haft fokus, på at naturvejledere kan bidrage væsentligt til at løse samfundsudfordringer som for eksempel integration af nye danskere, skabe meningsfulde liv for ældre eller bringe ensomme og sociale udsatte mennesker sammen med naturen som en fri ramme. Derudover har Friluftsrådet iværksat et samarbejde med nationalparkerne om at koordinere og udvikle formidling og friluftsliv. Nationalparkerne har udarbejdet et fælles idékatalog om naturformidlingsprojekter og den koordinering og udveksling, der foregår er med til at med til at skabe viden-deling på tværs af nationalparkerne og udnytte de kompetencer og resurser, der findes i nationalparkerne.

Konkrete projekter 9

ORGANISERING Ved at udvikle og understøtte fælleskaber, der fremmer friluftsliv, arbejder Friluftsrådet for at sikre en bæredygtig organisering omkring friluftslivet. Frivilligt engagement Evaluering af Friluftsrådets lokale struktur I kølvandet på Politisk Udviklingsområde om Friluftsrådets lokale struktur og et projekt om at involvere flere aktive kredsrepræsentanter, blev det klart, at der er behov for en refleksion over, hvordan man kan optimere den lokalpolitiske frivillige indsats. Evalueringen skal styrke det frivillige engagement i Friluftsrådet og medlemsorganisationernes arbejde, så strukturen og de opgaver, der er behov for at løfte lokalt, understøtter hinanden bedst muligt.

Nye fællesskaber Frivillig i naturen Friluftsrådet har igennem 2016 fulgt ni brugerdrevne naturområder og indsamlet viden erfaringer om rammer og relationer, der gør folk til aktive frivillige. Erfaringerne samles op i en håndbog og på hjemmesiden frivilliginaturen.dk Gennem Frivilligprogrammet har Friluftsrådet afholdt en række kurser i etablering og drift af faciliteter for frivillige og lodsejere. Kurserne har samlet bidraget til at etablere gode rammer for frivillig-indsatser på private arealer. Således har kurserne på forskellig vis sat fokus på etablering og drift af faciliteter og har bidraget med gode råd til samarbejdet mellem frivillige og lodsejere. Friluftsliv giver livskvalitet for socialt udsatte De seneste år har der fra både politisk og praktisk side været et stigende fokus på, at friluftsaktiviteter har gode effekter for menneskers sociale, psykiske og fysiske trivsel og, at især socialt udsatte mennesker kan få glæde og gavn af friluftsliv. I januar 2016 udkom en rapport om friluftsliv som pædagogisk metode, som dokumenterer effekten af brug af friluftsaktiviteter som pædagogisk metode i et socialt botilbud for unge. Rapporten var et udbud under udlodningsmidler til friluftsliv og opridsede hvilke typer aktiviteter, der egner sig til at imødekomme de sociale eller personlige udfordringer, socialt udsatte unge har.

Friluftsrådet har desuden taget initiativ til netværket ”Naturen som social løftestang” for naturvejledere m.v. i samarbejde med Red Barnet og Randers Produktionshøjskole. I 2016 afholdtes to temamøder ligesom der i Grejbankerne er drøftet initiativer, der skal udvikle friluftsliv for personer med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Internationalt Projekterne i Uganda, Tanzania, og Malawi er fortsat i udvikling i samarbejde med lokale NGO-partnere og myndigheder på nationalt og centralt niveau. Langt over 100.000 elever er direkte involveret og gennem nye undervisningsmetoder, uddannelse af lærere og undervisningsmyndigheder indarbejdes Eco-Schools-tilgangen i landenes undervisningssystemer. Fokus er på børns ret til uddannelse og ikke mindst kvalitet i uddannelsen med særlig fokus på at styrke elevernes handlekompetencer og evne til kritisk tænkning. Et særligt vigtigt resultat i programmet er, at andelen af elever, der færdiggør grundskolen er 19-25 % højere i ”programmets” skoler sammenlignet med skoler generelt. Samtidig klarer eleverne i programskolerne sig bedre i nationale test. I Uganda er der for eksempel 50 % flere elever i bedste eksamenskategori sammenlignet med andre skoler i samme distrikter. En vigtig nøgle til programmets succes er, at skolerne indgår i tæt samarbejde med det lokalsamfundet og laver konkrete projekter om naturressourceforvaltning, der understøtter undervisningen og bidrager til lokalbefolkningens velfærd, for eksempel adgang til vand via opsamling af regnvand. Aktivitetsniveauet på mange af programmets skoler er ganske overvældende og overstiger langt europæiske Eco-Schools. Som et led i at oplyse om aktiviteterne i Afrika har Friluftsrådet udviklet undervisningsmaterialet ”En verden til fælles”. Det giver danske skoleelever en forståelse af konsekvenserne af klimaforandringer for børn andre steder på vores klode. Gennem videofilm og tekster mm. lærer danske elever, om hvordan miljøproblemer og klimaforandringer påvirker andre børns hverdagsliv hver eneste dag. Undervisningsmaterialet er brugt af en række klasser i folkeskolens mellemtrin.

Organisering 10

UDLODNINGSMIDLER TIL FRILUFTSLIV 2016 Udlodningsmidler Friluftsrådet besluttede i 2016 at afsætte 5 mio. kr. til at fremme friluftsliv i byerne. Der er ligeledes iværksat en støtteordning for friluftsliv og naturoplevelser for børn i skoler og dagtilbud. I 2016 blev der uddelt i alt 76,6 mio. kr. Det er tæt på at være rekord og det er er 20,1 mio. kr. mere end i 2015. I alt 639 fik projekter tilskud på baggrund af 909 behandlede ansøgninger, hvilket svarer til, at 70 % af ansøgningerne blev imødekommet. I kategorien ”Lokale projekter” er der uddelt 39,7 mio. kr., hvilket er 11,9 mio. kr. mere end i 2015. Det er blandt andet en bevilling på 5 mio. kr. til et naturparkprojekt i Naturpark Amager samt bevillinger til en række andre større multifunktionelle friluftsområder og formidlingscentre, herunder fire Naturrum, der trækker beløbet til projekter op. Midlerne til ”Udvikling og forskning” er mere end fordoblet sammenlignet med 2015, og når i alt op på 10,3 mio. kr. mens der blev givet løntilskud til 14 naturvejledere, imod 16 i 2015. Usikker fremtid for penge til friluftsprojekter I løbet af 2016 resulterede politiske forhandlinger om udlodningsmidler i en aftale mellem regeringen, Socialdemo-

kratiet, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Aftalen var længe ventet af foreningslivet og resultatet blev også, at aftalen sikrer driftstilskud til foreninger fremover. Det gælder også den tredjedel af Udlodningsmidler til friluftsliv, som fordeles i driftstilskud til friluftsforeninger. Aftalen indebærer dog også, at de midler, Friluftsrådet uddeler til projekter, går en usikker fremtid i møde, da det kun er det, der måtte være til rest, når foreninger og andre formål har fået deres del. Puljen til friluftsprojekter, der hidtil har været på omkring 40 millioner kroner årligt, bliver dermed meget afhængig af, hvor stort overskuddet fra Danske Lotteri Spil og Klasselotteriet A/S bliver de kommende år. Med udsigt til denne usikkerhed om fremtiden for Udlodningsmidler til friluftsliv besluttede Friluftsrådets bestyrelse i marts 2017 at stoppe midlertidigt med at modtage ansøgninger om tilskud, for at overveje, hvordan midlerne skal prioriteres og administreres fremover til størst mulig glæde og gavn for friluftslivet. De seneste 10 år har cirka 600 projekter om året fået store og små tilskud, og især har frivillige ildsjæle været prioriteret. 60 % af midlerne i projektpuljen er kommet foreninger til gode og tilskuddene har fordelt i stort set alle landets kommuner.

Udlodningsmidler til friluftsliv - fordeling efter kategori

23%

52%

Lokale projekter Udvikling og forskning Løntilskud til naturvejledere Driftstilskud

39.667.750 kr. 10.256.000 kr. 9.450.500 kr. 17.202.000 kr. 76.576.250 kr.

12%

13%

Udlodningsmidler 11

MEDLEMSORGANISATIONER A-medlemmer • 4H • Biologforbundet • BL-Danmarks Almene Boliger • Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund • Cyklistforbundet • Danhostel Danmarks Vandrerhjem • Danmarks civile Hundeførerforening • Danmarks Cykle Union • Danmarks Fritidssejler Union • Danmarks Idræts-Forbund • Danmarks Jægerforbund • Danmarks Kulturarvs Forening • Danmarks Skiforbund • Danmarks socialdemokratiske Ungdom • Danmarks Sportsfiskerforbund • Dansk Amatørfiskerforening • Dansk Autocamper Forening • Dansk Automobil Sports Union • Dansk Faldskærms Union • Dansk Firmaidrætsforbund • Dansk Forening for Rosport • Dansk Friluftsliv - forum for natur og friluftsliv • Dansk Fritidsfiskerforbund • Dansk Golf Union • Dansk Hanggliding og Paragliding Union • Dansk Islandshesteforening • Dansk Kano og Kajak Forbund • Dansk Land-Rover Klub • Dansk Naturist Union • Dansk Orienterings-Forbund • Dansk Ornitologisk Forening • Dansk Ride Forbund • Dansk Sejlunion • Dansk Surf & Rafting Forbund • Dansk Svæveflyver Union • Dansk Ungdoms Fællesråd • Dansk Vandrelaug • Dansk Vandski & Wakeboard Forbund • Danske Baptisters Spejderkorps • De Studerendes Vandreklub • DGI • Danske Naturister • Danske Tursejlere

• De grønne pigespejdere • De Gule Spejdere • Det Danske Spejderkorps • DK-CAMP • Dyrenes Beskyttelse • FDF, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund • Folkeferie.dk • Geografforbundet • Haveselskabet • Havkajakroerne • kfumspejderne.dk • Kolonihaveforbundet for Danmark • Kongelig Dansk Aeroklub • LandboUngdom • Landsforbundet DUI-Leg og Virke • Landsforeningen af Ungdomsskoleledere • Landsforeningen BIFROST • Modelflyvning Danmark • Miljøbevægelsen NOAH • Natur og Ungdom • Naturvejlederforeningen i Danmark • Sct. Georgs Gilderne i Danmark • Træskibs Sammenslutningen • Ungdomsringen • WWF Verdensnaturfonden

B-medlemmer • Campingrådet • Dansk Falkejagtklub • Dansk Retursystem • Dansk Turismefremme • Danske Handicaporganisationer • Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører • Efterskoleforeningen • Fiskeringen • Fonden for Randers Regnskov • Foreningen Lydum Mølle • Park- og Naturforvalterne • Ringkøbing-Skjern Museum • Sagnlandet Lejre • Sammenslutningen af Danske Småøer • Zoologisk Have

Medlemsorganisationer 12

FRILUFTSRÅDETS BESTYRELSE 2016 FORMAND Lars Mortensen Opstillet af KFUM-Spejderne i Danmark samt Danske Baptisters Spejderkorps, Det Danske Spejderkorps, DUI-Leg og Virke, De grønne pigespejdere, og FDF, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund

NÆSTFORMAND Torben Kaas Opstillet af Danmarks Sportsfiskerforbund

BESTYRELSESMEDLEMMER Helle Stuart Opstillet af Dansk Kano & Kajak Forbund og Dansk Forening for rosport

Flemming Larsen Opstillet af Dansk Vandrelaug Leif Nielsen Opstillet af Danske Tursejlere Mogens Kirkeby Opstillet af DGI Kirsten Skovsby Opstillet af Danmarks Jægerforbund, Dansk Kennelklub, Danmarks Civile Hundeførerforening Merete Ettrup Opstillet af Træskibs Sammenslutningen Flemming Torp Opstillet af Landsforeningen Ungdomsringen, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Efterskoleforeningen, samt Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

Thomas Bach Opstillet af Danmarks Idrætsforbund Preben Schmidt Opstillet af Dansk Orienterings-Forbund

Fra venstre: Flemming Larsen, Merete Ettrup, Leif Nielsen, Mogens Kirkeby, Kirsten Skovsby, Helle Stuart, Preben Schmidt, Flemming Torp, Lars Mortensen, Thomas Bach, Torben Kaas.

Friluftsrådets bestyrelse 2016 13

Scandiagade 13 · DK-2450 København SV Tel +45 33 79 00 79 · fr@friluftsraadet.dk www.friluftsraadet.dk