2 minute read

Formanden skriver

Kære medlemmer

Nu er det så småt ved at blive forår, og jeg kan se, at I er begyndt at fange forårsbebudere som f.eks. stenbider. Det er en skøn tid, vi går i møde.

Advertisement

På selve fiskefronten er der ikke noget nyt, men ikke dermed sagt, at vi ikke kæmper. Vi har møder om ål ca. hver 14. dag, men der er ikke noget nyt. Vi kan argumentere, men i sidste ende bliver det politisk bestemt, hvad der sker på den front. Udover det har vi også forhandlinger om Limfjorden og Østersøen, hvor vi også er presset. Vi håber, vi kan lande nogle acceptable aftaler.

Vi skal til møde med vores fiskeriminister den 25. marts, og så må vi håbe, vi kan præge det i vores retning. Et af de gode kort, vi har på hånden, er nøglefiskerne. På grund af jer har DTU oplysninger, som er unikke, og det eneste land i Europa som kan det. Tak til jer!

Vores kampagne med gratis kontingent til landsforeningen er en kæmpe succes. På kun godt én måned er der kommet over 70 nye medlemmer. Nu er det op til os og jer at fastholde dem, når de 12 måneder er gået. Jeg er ikke i tvivl om, at I vil yde lidt ekstra for, at dette sker.

Til sidst: Tillykke til Faaborg med de 40 år. Godt gået!

Med positive forårshilsener, Jesper

INDHOLD

Formanden skriver ................................................... 2 Det sker .................................................................... 3 Ny forvaltningsplan for skarv på plads .................... 4 Skarver æder flere torsk end den samlede kvote..... 5 Forbudt at koge hummere levende .......................... 5 Havet som losseplads ............................................... 6 Lokale fritidsfiskere kæmper mod druknestatistikken.............................. 7 Kreds-og foreningsadresser..................................9-11 Nyt fra lokalforeninger og kredse ......................12-15 TEMA: Om sild.................................................. 16-21 Medicinrester ender i vandmiljøet.................... 22-24 Aarhus Havn planlægger at dumpe giftstof ........... 24 Alle trawlere i Kattegat skal videoovervåges.......... 25 Tilbagegang i salg af fisketegn i 2021 .................... 25 Nødvendig ny viden om sælers spisevaner ...... 26-27 ”Børnehaver” skal øge overlevelse for småfisk...... 28 Borgerforslag om regulering af sæler mangler underskrifter .................................. 29 Odderen måske tilbage i Nordsjælland ................. 29 Stor uenighed om konsekvenser af trawlforbud............................. 30-31

Forsidebilledet

I denne udgave sætter vi fokus på den mest udbredte fisk herhjemme - både i geografi og antal - nemlig silden. Forsidebilledet har Frederik Svendsen taget, og det viser, hvordan man kan lave sølv til guld, hvis bare man har en flot sildefangst og en rygeovn. Det kan du lære mere om i Flemming Kjærulfs guide til røgning, ligesom du kan få tips til, hvordan du fanger den populære stimefisk, og hvordan du laver en perfekt benfri fillet. I temaet kan du desuden blive klogere på sildens biologi, levevis og udbredelse, og Dorte Bekkevold fra DTU Aqua har skrevet om den nyeste genforskning, der skal hjælpe os til en mere bæredygtig forvaltning af den vigtige fisk.

RB

This article is from: