Møde om fremtidens hummerfiskeri

DTU Aqua havde inviteret til offentligt møde om, hvordan det står til med hummerne i Limfjorden, og hvordan man sikrer et bæredygtigt fiskeri i frem- tiden. Mødet foregik på DTU Skaldyrcenter d. 22. juni 2022, og DAFF var med.

Af Frederik Svendsen

Sektionsleder Jens Kjerulf Petersen bød velkommen og gav derefter ordet til Josianne Støttrup, som gennemgik resultaterne af bestandsvurderingen af hummer i Limfjorden. Herefter tog Jens Kjerulf Petersen ordet på vegne af biolog Pedro Seabra Freitas, da vi jo var en del deltagere af ældre årgange, som ikke er tosprogede. Her fik vi en gennemgang af hele projektet med forsøgsfiskeri og dataindsamling.

Næsten ingen hummere i 90erne

Der er for tiden en stor hummerbestand i Limfjorden, men sådan har det ikke altid været. I halvfemserne var bestanden nærmest udryddet. I 1996 blev der f.eks. kun indrapporteret en fangst på 2,6 ton, og derfor stoppede målrettet erhvervsfiskeri helt, og bestanden fik mulighed for at genetablere sig. I 2016 blev der fra Limfjorden indrapporteret 25 ton på aktionerne. For ikke at fiske bestanden ned igen er det nødvendigt med en regulering af fiskeriet. I Norge er bestandene i fjordene på det nærmeste udryddet pga. overfiskeri, så der er kun åbnet for fiskeri i to måneder. For ikke at ende i samme situation er det nødvendig med en forvaltning, mens tid er.

Viden skal gøre fiskeriet bæredygtigt

DTU Skaldyrcenter i Nykøbing Mors har de seneste to et halvt år arbejdet på at udvikle et økonomisk og biologisk bæredygtigt og vedvarende fiskeri af hummer i Limfjorden og at få et reelt indblik i størrelse, tilstand og udvikling af bestanden. Med viden om redskabers effektivitet, bifangst samt overlevelse af undermålere kan projektet udvikle bedre måder at bruge redskaberne på eller udvikle helt nye fangstredskaber. På den måde kan vi få et sundt og bæredygtigt fiskeri og undgå bifangst og spøgelsesfiskeri.

Foruden DTU’s eget fiskeri har også to erhvervsfiskere og to nøglefiskere bidraget med indberetninger af deres fangster, og derudover har en følgegruppe bestående af repræsentanter fra dels erhvervs- og rekreative organisationer bidraget med viden og ønsker om udformningen af den fremtidige forvaltning af hummerfiskeriet i Limfjorden.

Forsøg med forskellige redskaber

Lektor Rikke Petri Frandsen fra DTU Aqua Fiskeriteknologi har i samarbejde med Skaldyrcentret foretaget forsøgsfiskeri med garn, toggergarn, ruser, tejner og kinaruser, for vurdering af fiskeevnen for hvert redskab, skånsomhed i forhold til undermålere, bifangster og i forhold til fauna og flora i det affiskede område. Her viste det sig, at kinaruser var den bedste med den rette indretning, udslipshuller med mere. For at undgå spøgelsesfiskeri ved tabte redskaber, foreslås der en sektion i bomuldsgarn med begrænset levetid i vandet.

Yderlige aftalte punkter for det fremtidige fiskeri mellem DTU og følgegruppen:

• Harmonisering af regler for mindstemål, fredningsperioder, rognhummer mm. – som minimum mellem vandområder, der ligger op til Limfjorden. • Der må udelukkende landes hele hummere: Dvs. forbud mod landing af haler og klør. • Tillad ikke udsætning af redskaber før sæsonen rent faktisk åbner. Der kan være kontroltekniske udfordringer med dette forslag i forhold til andet fiskeri. • Der er et generelt ønske om forbud mod fiskeri af hummer med brug af nedgarn i den vestlige del af Limfjorden fra Aggersundbroen i øst og fra Hvalpsund i syd i perioden 1. maj til 1. november • Kinaruser skal være tilladt, men de skal defineres og der skal være en max. størrelse f.eks. 10 meter. • Flugthuller i tejner og kinaruser. • En effektiv forvaltning kræver flere data: Bedre kendskab til den faktiske fiskeriindsats/CPUE/LPUE i form af antal både, antal redskaber, fiskedage osv. • Landingsrapporter. • Mere viden om bestandskarakteristika. • Loft over antal (og type) af redskaber i det kommercielle fiskeri. • Loft over det rekreative fiskeri i form af f.eks. årlige/ daglige landinger. Det kunne være gennem indberetnings-

pligt (vil også kunne bidrage til data om fiskeritrykket). • ”Soakingtime” som en begrænsning - altså redskaberne må max. stå f.eks. fem døgn. • Lukkede områder. • Der er en særlig udfordring omkring undervandsjagt, som bør adresseres. • Kvoter i erhvervsfiskeriet. • Landingsafgift til forvaltning af fiskeriet.

Ikke videnskabeligt grundlag for ny lovgivning

På grund af den relative korte tid, undersøgelserne har pågået, mener DTU ikke, der er nok grundlag for en egentlig lovgivning i forhold til at indføre kvoter eller andre fangstbegrænsninger udover de fredningsperioder, der er.

Der blev fra de fremmødte stillet forslag om at rykke den nuværende fredningsperiode to til fire uger frem på året, da der allerede i juni er mange bløde hummere.

Mødet sluttede med Kaffe og kage akkompagneret af fri debat. Her var det som så ofte “de andre, der er et problem”. Lad os nu samarbejde, så er der plads til alle.

Lige nu er der en pæn bestand af hummere i Limfjorden, men den har før været fisket helt i bund. Foto: Cefaclor, WikiCommons