12 minute read

Nyt fra lokalforeninger og kredse

KREDS 2 Åleudsætning i fjorden omkring Jyllinge

Advertisement

Tekst: Morten Koch Foto: Søren Kubel

Vi i Jyllinge fritidsfiskerforening fik i år den ære at sætte 10.000 stk. åleyngel ud i fjorden omkring Jyllinge. I år var det Heinrich, Michael, Søren som fotograf og Viggo som skipper. Det var sidst på dagen d. 14.09.21, og vi havde taget et støberør med ud, så alle ålene kom ca. 1 meter ned under overfladen og direkte i græsset. Der gik derfor ikke nogen ål til spilde. Vejret var perfekt, og der var næsten fjordblik.

Nye borgere i Roskilde Fjord

Tekst og foto: Niels Winther

Gershøj Fritidsfiskerforening udsatte d. 14. september 10.000 styks åleyngel på i forvejen udvalgte pladser med masser af ålegræs. Her skulle de små fyre kunne gemme sig for fjender i form af skarv, måger og rovfisk. Der var fem joller klar, da chaufføren fra Vamdrup Ålefarm ankom til havnen, og i løbet af 20 minutter var hele familien sat ud i et fantastisk sensommervejr.

Fritidsfiskerens Dag

Tekst og foto: Niels Winther

Gershøj Fritidsfiskerforening var igen i år vært for et flot arrangement, der blev holdt i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land og Friluftsrådet: Fritidsfiskerens Dag og Naturens Dag.

Små 200 børn og voksne kiggede forbi for at se, røre og smage på fisk. Foruden levende fisk i alle afskygninger var der smagsprøver af røget ål, røget makrel, hornfisk samt skaldyrssuppe lavet af krabber. Der var travlhed i feltkøkkenet og ved røgeovnene hele dagen, og alt blev spist op.

Holbæk Fritidsfiskerforening

Indkaldelse til corona-udskudt generalforsamling 2021

Tid og sted: Torsdag den 28/10 2021 kl. 19.00 i Bådelaugets klublokaler Finsings Plads 1, 4300 Holbæk

Dagsorden ifølge vedtægter 1. Valg af dirigent 2. 2. valg af referent 3. Formandens beretning 4. Regnskabsaflæggelse 5. Behandling af indkomne forslag 6. Godkendelse af budget 7. Fastsættelse af kontingent 8. Valg af formand for 1 år 9. Valg af kasserer for 2 år 10. Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 1år 11. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år 12. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter 13. Valg af 2 revisorer henholdsvis 1 og 2 år 14. Valg af 1 revisorsuppleant 15. Evt.

Punkt 5: Indkomne forslag stiles senest 20.10 grundet særlige omstændigheder til: kasserer Orla Olsen, Holtevej 17, 4571 Grevinge Mail: orlaprivat@hotmail.com - Tlf. 22 67 25 86

KREDS 4 Åleudsætning

Tekst og foto: Niels Jørgen Olsen

Den 22. juli var der åleudsætning i Det Sydfynske Øhav. I DAFF Sydfyn fik vi tildelt 15000 stk, som vi satte ud på 12-15 positioner øst for Tåsinge. På fotoet sætter formanden N.P. Skov den sidste portion ud i Siø Sund.

KREDS 4

Nord- og Østfyns Amatørfiskerforening Udsætning af ål i det fynske

Sætteålene blev leveret ved Føns Vig under tilsyn af Fiskerikontrollen.

Tekst: Jørn Mikkelsen Foto: Peter Knudsen

Ligesom i de seneste år har Nord- og Østfyns Amatørfiskerforenings ålekoordinator, Per Kastrupsen, stået for udsætning af sætteål i de fynske åløb og langs de fynske kyster. I år havde han hjælp fra foreningens formand Peter Knudsen og medlem Børge Glans.

Der blev udsat i alt 66.000 sætteål i Lillebælt og Odense å således:

Føns Vig 13.000 sætteål. Her fik vi hjælp af Danske Fritidsfiskere til at sejle sætteålene ud.

Tybrind Vig - Wedellsborg 13.000 sætteål. Fiskekammeraterne fra DAFF Assens hjalp med at sejle ålene ud.

I Odense Å blev der udsat 40.000 sætteål med 10.000 ved Borreby, Bellinge, Fruens Sådan ser de små sætteål ud.

Bøge og Åsum/Seden. Jobbet blev her udført af Per, Peter og Børge.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at andre i det sydfynske har modtaget og udsat sætteål i Fåborg Fjord, Svendborg Sund og Tåsinge, samt søen ved Hvidkilde Gods og Arreskov Sø.

Siden sidst i Faaborg Amatørfiskerforening

Tekst Agnes Struckmann Foto: Kurt Hardi

Pga. corona har Faaborg Amatørfiskerforening på Øhavscentret måttet lukke vores indendørs akvarie, der blev brugt i formidlingsøjemed. Det er nu i stedet blevet til et udendørs akvarie , der sammen med in- formationsplancher omkring fisk og fauna, og har målsætningen ”Flere fisk i de kystnære områder”. Akvariet er en velbesøgt succes for både børn og voksne i alle aldre.

I juli havde vi den årlige åleudsætning på Fyn. Faaborg Amatørfiskerforening udsatte 6.000 ål.

Faaborg Amatørfiskerforening har oplevet en stor medlemsfremgang, så derfor har vi fået en fiskeribetjent til at komme den 25. oktober kl. 19.00 (starten på vore garn- og vodbindingsaftener) her kan man stille spørgsmål til reglerne, der gælder i dag.

KREDS 10 Kystens Parlament i Nibe

Tekst og foto: Frederik Svendsen

Kystens Parlament, som blev afholdt på Nibe Jollehavn i dagene 20. til 22. august. Stiv kuling fra nordvest gjorde det umuligt at opstille telte m.m., så fredag blev meget hektisk, da vi skulle være klar til at modtage 95 6. klasses-elever fra Nibe Skole. De fik lov at opleve Levende havs kutter Anton og en udstilling, der belyste, hvor galt det står til med Limfjordens miljøtilstand. Undervandsfotograf Dan Kåsby fortalte og viste film fra Limfjorden. Her kunne eleverne både se, hvordan det så ud engang med masser af liv under overfladen, og så hvordan det ser ud i dag efter mange årtiers udledning og udvaskning af næringssalte og andre skadelige stoffer som følge af menneskelig aktivitet. Næste station var ved rørebassiner med fisk og krabber fra fjorden. Her fortalte biolog Hans H. Lassen om de fiskearter, der lever under overfladen, og hvor vigtigt det er, at vi passer på det. Sidste stop var ved Svend Erik Laustsen i fritidsfiskernes telt. Svend Erik fortalte om det at være fritidsfisker og demonstrerede de typer redskaber, vi bruger.

I alle dagene var der - foruden gratis sildebord lørdag middag - mulighed for at købe en svalebajer eller kaffe med et styk kage til. Alt dette sørgede Herdis, Bodil og Vibeke fra Kaaklauget for.

Arrangementet kulminerede lørdag eftermiddag. Først med et foredrag om tilstanden i det danske vandmiljø v. Flemming H Madsen og efterfølgende et debatmøde ”Kystens Parlament” med indlæg af Jens Lauritzen (V), formand for Limfjordsrådet, og Bjarne Laustsen (S), MF og medlem af Folketingets Miljø-og Fødevareudvalg.

Bjarne Laustsen Indledte med at konstatere, at vi i Danmark har et fantastisk vandmiljø med fjord og hav. Men hvad gør vi for at få vort oprindelige (renere) vandmiljø tilbage. Vi har i årtier fyldt vore vande med alskens forurening med færre fisk og ildelugtende vand til følge. Vi vil ikke undvære de aktiviteter, vi kender inden for erhverv og fritid, og vi skylder os selv at gøre en indsats for at forbedre dette, og det kan alle vel være enige om konstaterede folketingsmedlemmet.

Bjarne Laustsen slog slog fast at det må være et klart mål for alle, at ønsker fra fiskeriet, landJens Lauritzen fra Venstre (tv) og Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet.

bruget, og myndighedernes planer skal kunne forenes.

Opdræt af muslinger i særlige muslingefarme har Bjarne Laustsens bevågenhed. Disse muslingefarme er såvel som muslingefiskeriet med til at bringe mængden af kvælstof ud af fjordmiljøet. På samme måde skal landbruget pålægges større reduktion af kvælstofforbruget.

Jens Lauritzen er formand af Limfjordsrådet, der er en sammenslutning af repræsentanter fra de 18 kommuner, der udleder vand til Limfjorden, hele vejen fra Ikast/Brande til Hjørring kommune. Limfjordsrådet har eksisteret i 20 år, men resultaterne af de tiltag, der er gennemført over denne periode, lader vente på sig. Derfor blev spørgsmålet om, hvorvidt tiltagene ikke virker, eller om de bare kræver endnu mere tålmodighed, stillet.

Der blev også drøftet, hvad kan vi gøre for at få fiskeriet tilbage. Der var enighed om, at indsatsen skal koordineres mellem myndigheder og erhverv, primært fiskeriet og landbruget. Her skal der skabes et fællesskab om fakta for indsatsen.

Bodil og Vibeke står for de gratis sildemadder

Jens Lauritzen var ikke enig med Bjarne Laustsen om, at muslingefarme nødvendigvis er den rigtige løsning til at forbedre Limfjordens vandmiljø. Muslingefarme skal underlægges de samme restriktioner som landbruget, idet muslingefarmene ikke kun optager kvælstof, men også bidrager med affaldsstoffer. Jens Lauritzen redegjorde for sin baggrund som landmand og oplyste, at han i dag bruger 40 % mindre kvælstof end da han i 1981 startede som landmand. Øjensynligt har det ikke gjort nogen positiv forskel, idet vi siden slutningen af 1980’erne har haft en række vandmiljøplaner, som er efterfulgt af lovgivning

Jens Lauritzen og Bjarne Laustsen til debat i teltet. om marginaljorder og vådområder. Måske virker planerne slet ikke, eller også har vi ikke tålmodighed nok til at afvente, om de virker.

Under den efterfølgende spørgerunde svarede Bjarne Laustsen på spørgsmål fra Kim Jensen og Torben Froberg begge fra Valsted. De undrer sig over, at vandkvaliteten i Limfjorden ikke omfatter Nibe og Halkær bredning med den begrundelse, at de nuværende ”Miljøskibe” ikke kan besejle disse farvande, idet de er for store. Det noterede Bjarne Laustsen sig, og han lovede, at han vil skrive til ministeren og forsøge at få et nuanceret svar om de specifikke forhold i Nibe- og Halkær bredninger. Bjarne Laustsen understregede, at politiske forhandlinger og løsninger omkring vandmiljøet altid skal søge at få bredest mulig opbakning, ellers risikerer man, at et kommende Folketing med et andet politisk flertal kan ændre på aftaler og lovgivning.

Formand for Levende Hav, Kurt Svennevig Christensen, spurgte politikerne, hvad de ville gøre for at stoppe bomtrawl i Vesterhavet, da de med deres altødelæggende redskaber hindrer, at fisk søger ind i Limfjorden og tilfører nyt liv. Synspunktet blev imødegået af Hans Heidemann Lassen, der understregede, at Limfjorden er et system i sig selv, og vandmiljøet i fjorden er afgørende for, at dyr og planter trives, uagtet der kommer fisk til fjorden fra øst eller vest. Samtidig er det afgørende vigtigt, at tilførslen af næringssalte til Limfjorden skal nedbringes, sluttede Hans Heidemann Lassen.

Torben Froberg spurgte ind til Limfjordsrådets holdning til separatkloakering, som pågår i disse år. Her svarede Jens Lauritzen, at der er en række nuancer, der også spiller ind, og som dels ikke er undersøgt tilstrækkeligt, og som sikkert skal have fremtidig fokus. Det gælder den mængde mikroplast, som bl.a. udledes med urenset regnvand fra kørebaner og andre stoffer, der udledes eller udvaskes via større og større flader i byområder, der belægges med asfalt og beton.

Efter afsluttet debat kan vi konstatere, at ingen har anvist vejen til et bedre vandmiljø i Limfjorden eller andre danske farvande, og at staten ikke har sat tydelige krav til hverken erhverv eller kommuner, der står for udledningen fra de 18 kommuners renseanlæg.

Yacht Builders since 1960

Havnepladsen 20 · DK 5900 Rudkøbing · Tlf: +45 40 16 44 09 · mail@biancayacht.dk

Støbeforme til Rudkøbing jollerne BF 28 - BF 38 - BF 42 - BF 48 og BF 52 sælges

KREDS 11 Nyt liv i Ebeltoft Vig – skrubber og ål

Tekst og foto: Kaj Larsen

En håndfuld entusiastiske medlemmer af Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening har gennem den seneste halve snes år forsøgt sig med udklækning og opformering af skrubbeyngel med efterfølgende udsætning i Ebeltoft Vig.

Arbejdet med klækningen foregår i beskedne og lidt primitive omgivelser og derfor er det også i mindre målestok. Det lykkes dog som regel pr. sæson at få mellem 4000-7000 små skrubber sat ud i deres rette element, Ebeltoft Vig.

De seneste år er de små skrubber efter klækningen sat ud i foreningens opformeringsbassiner, hvor de i en periode er fodret med deres naturlige føde, som er pumpet ind til dem direkte fra havet. Derved har de vokset sig lidt større og stærkere inden udsætning i vigen, hvilket har øget deres overlevelseschancer betydeligt. Dermed er der også bedre chancer for, at fritidsfiskere 4-5 år senere kan få en skrubbe med en rigtig pandestørrelse i garnet eller på krogen.

Det lyder enkelt, men der kan komme udfordringer undervejs. Blandt andet har vi haft indbrud, hvor vi fik stjålet laboratorieudstyr for op mod 20.000 kr. Vi var også nødt til at flytte selve klækkeriet og indrette det på en anden lokalitet. Her nåede vi ikke at frostsikre ordentligt inden, der kom så megen frost, som ikke var set i mange år, og alle moderfisk døde.

Et nyt hold nåede lige at levere yngel til opformeringsbassinerne, men de var knap store nok inden, hærværksudøvere klippede strømkablerne til pumperne over, så der ikke kom mad til skrubberne. Der måtte så i hast udsættes. Det blev så lidt færre og lidt mindre skrubber end forventet.

Humøret steg dog en kende, da foreningens næstformand, som også er vores lokale kontaktperson for åleudsætningsprogrammet, Torkil Pugh, kunne fortælle, at ålekoordinatoren for den maritime del i Østjylland, Kaj Verner Richter, der blandt andet har ansvar for Begtrup Vig, Kalø Vig, Knebel Vig samt Ebeltoft Vig, havde meddelt, at vi i år fik andel i de ål til udsætning, som via fiskeplejemidler fra lystfiskeres og fritidsfiskeres køb af fisketegn og fiskekort tildeles fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Det er kun ca. 10 %, af de i alt 2 mio. ål, der udsættes, der udsættes i det maritime miljø mens resten udsættes i åer og søer. (Se s. 5).

Det er fire år siden, at vi sidst havde mulighed for udsætning af ål i Ebeltoft Vig, så glæden var stor, da Torkil bistået af K A og skipper Bent Jensen og med fruerne Bodil og Tina som heppekor den 19. august 2021 kunne udsætte 10.000 små ål i Ebeltoft Vig. Næh hov! 10.002 ål, da der iflg. Ebeltoft Folketidende var endnu 2 små ål på dækket efter kontroltællingen. Jo flere, jo bedre.

Vi håber også fremover at få mulighed for at udsætte fiskeyngel af forskellig art i Ebeltoft Vig og omliggende vande.

Foreningen bakker sammen med landsforeningen op om andre initiativer såsom Kysthjælper, der er igangsat af Dansk Sportsfiskerforbund og har til formål at forbedre de kystnære levesteder og øge diversiteten for fisk og havdyr.

This article is from: