Guide til torskefiskeri

Tekst: Flemming Kjærulf

Torsk kan fanges på mange måder: I garn, i ruser, på krogliner og i tejner.

Torsken fanges dog først og fremmest i garn. Der bruges maskestørrelser fra 60 – 90 mm halvmaske. Oftest er torsken bifangst, når man sætter garn efter fladfisk eller anden rundfisk. Fra 1. januar må fritidsfiskere ikke fange mere end en torsk pr. dag i den vestlige Østersø, og så er der ingen grund til målrettet torskefiskeri i område 2224. Øst for Bornholm må torsk overhovedet ikke fanges.

Når man fisker med krogliner anvendes en krog nr. 5 og tobis, sild eller brisling som agn. Tobisen regnes som bedst, men er blevet svær at skaffe, efter fritidsfiskers ikke længere må bruge motortrukket vod. Sild er bedre end brisling, da de sidder bedre på krogen. Kroglinen sættes liggende på bunden om aftenen og røgtes tidligt næste morgen. Husk i øvrigt, at krogliner ikke må anvendes af fritidsfiskere i perioden 1. maj til 30. september.

Mindre torsk, også kaldet stegetorsk, fanges ofte i åleruserne. Hvis man vil anvende åleruserne til fangst af torsk, skal de røgtes daglig. Krabberne kan, i de store antal som de forekommer for tiden, hurtigt gøre det af med torsk. Der findes også egentlige torskeruser, som har større masker - typisk 30- 35 mm - således at de ikke fanger ål og andre småfisk. Disse må desværre ikke anvendes i perioden 10. maj til 31. juli på grund af ålehandlingsplanen. DAFF vil forsøge at få dette ændret i forbindelse med revisionen af bekendtgørelse om det rekreative fiskeri.

Torsken kan også fanges i tejner. Hertil anvendes de kendte krabbe- og hummertejner eller de såkaldte kinatejner, som består af en række rum med indgange, hvor fangsten ledes videre til en fangstpose. Det må dog forventes, at brugen af kinatejner vil blive begrænset, når en ny bekendtgørelse om det rekreative fiskeri bliver udarbejdet.

Endelig kan torsken jo også fanges på pirk. Det foregår typisk ved, at man finder de steder, hvor torsken går. Man sænker en pirk ned til bunden og lader den danse hen over bunden. Det frister de fleste torsk til at hugge.

Tidligere tiders pilkefiskeri foregik med en torskepilk, som er meget stor blybelastet dobbeltkrog, som blev sænket ned til bunden og derefter med kraftige ryk blev fisket op og ned. Dette fiskeri gik ud på at hugge krogen i fisken og gav mange skader, når de blev hugget i de bløde bugskind. Ofte faldt fisken desuden af igen. Fiskeriet med huggeredskaber, såkaldt rykfiskeri, er nu forbudt. Det foregår dog stadig camoufleret som pirkefiskeri med alt for store kroge.

Mindstemålet for torsk:

Nordsøen,herunder Limfjorden og Ringkøbing Fjord samt bælterne og Østersøen: 35 cm Skagerrak/Kattegat: 30 cm

Fiskeri med en torskepilk som denne er heldigvis blevet forbudt.

Foto: Patrick Gijsbers, WikiCommons

Opskrifter

Torskeleverpostej

250 g torskelever 100 g torskekød 50 g røget spæk uden svær 50 g smør 1 dl mælk 1 æg 1 tsk. salt ½ tsk. hvid peber 1 lille skalotteløg 1 knsp. revet muskat Blendes til en meget jævn fars, som bages i en patéform med låg i 7-10 minutter i mikrobølgeovn ved fuld styrke (600W). Postejen afkøles og serveres på groft rugbrød.

Torskelagkage

(Forret, 8 pers.) 1 pk. butterdej (til 2 bunde) Ca. 200 g kolde kogte torskefiletter Pynt: Hårdkogte æg, stenbiderrogn eller kaviar, citron, tomat, rejer, agurk, karse, ærter eller lignende efter behag...

Fyld: 2 dl creme fraiche 2 dl mayonnaise ¾ tsk. salt ½ tsk. peber ½ tsk. karry Butterdejspladerne bages efter anvisningerne på pakken. Fyldet røres sammen. Torsk og fyld blandes og lægges lagvis med bundene. Slut med fyld øverst (i stedet for flødeskum). Pyntes.