1 minute read

Samfundssind og ny hjælpsomhed

1. SAMFUNDSSIND OG NY HJÆLPSOMHED

Vi er blevet berørt i vores fællesskaber og foreninger på nye og uventede måder. Hver anden oplever at foreningerne har taget sig af deres medlemmer under krisen. Det har tydeliggjort, hvor vi står stærkt som fællesskab, og hvor der er mangler.

Advertisement

“Vi kan lære noget af det samfundssind der er blevet udvist. Folk hjælper hinanden. Det er mit håb at de også har lyst til at fortsætte efter denne her krise.” Frivilligcentret

“Der har været en enormt stor imødekommenhed i de foreninger jeg er involveret i, der stillede næsten flere op end der var behov for og den form for imødekommenhed og hjælpsomhed har været helt unik, det håber jeg fortsætter, og jeg håber vi i frivilligcenter regi kan ride med på den bølge.” Røde Kors

“Vi har været kreative og hjælpsomme i forhold til vores medlemmer, Vi har hjulpet med at oversætte information fra pressemøderne og med at printe dokumenter i f. m. deres jobafklaringsforløb.” Dansk Syrisk Kulturforening

“Det har været utroligt at det har kunnet lade sig gøre at få hele befolkningen med på at lukke ned så hurtigt og så gnidningsfrit – der har virkelig været et stort samfundssind.” Rudersdal går Sammen

“Det er med stor forbavselse jeg ser at danskerne har kunnet stå så meget sammen. Det er helt nyt og banebrydende. Det er interessant at se hvad det kommer til at betyde fremadrettet.” Per / Dansk Handikap Forbund

“Selvom vores besøg til de ældre ikke har været muligt, har vi holdt det ved lige ved at ringe til de ældre. Vi har så så snart vi måtte kunne gå på besøg igen med 2 meters afstand og det har været til stor glæde for alle.” Besøgsven Røde Kors

This article is from: