Frie Skoler 3, 2024

Det er lettere at sige GODNAT, når man har lettet hjertet til Jack

Jack Jensen er ansat som nattevagtslærer på fuldtid på Flemming Efterskole. Han møder ind hver aften klokken 22.45, når eleverne er klar til at sove. Men der er altid elever, der ikke kan falde i søvn, før de har snakket med en voksen.

AF METTE SØNDERGÅRD ·MSO@FRIESKOLER.DK, Foto: Martin Dam Christensen

Jack Jensen har et bestemt sted, hvorfra han kan se alle elevbygninger på Flemming Efterskole vest for Horsens. Han kan se, når det automatiske lys tænder et sted – inde eller ude. Og han kan høre, hvis det pusler på gangene.

Det er et af formålene med, at han møder ind hver aften 22.45 og er vågen fuldtidsnattevagt: at mindske elevernes natterend. Men det vigtigste formål og arbejdsredskab er den vagttelefon, han bærer på sig, og som gør, at eleverne kan få fat i ham hele natten.

Det er forskelligt, hvor ofte den ringer. Der kan være nætter med ro, men der kan også være nætter med mange opkald fra fælles telefonerne, der er i de huse, eleverne bor i.

Oftest ringer vagttelefonen, fordi der er elever, som er kede af det eller syge. Nogle gange ringer eleven selv, andre gange er det værelseskammeraten, som ringer og siger, at de har brug for en voksen.

»I nat havde jeg en pige, der havde kærestesorger, og som havde brug for at snakke. Hendes værelseskammerat sov, så jeg sagde: ”Tag dynen med”, og så gik vi ned i sofaen i foyeren og snakkede«, fortæller Jack Jensen, som oplever, at han kommer langt med at lytte, og at det er det, mange unge mennesker efterspørger. Når han lytter, så åbner de op og letter hjertet.

»Det, at jeg har roen og tiden til at lytte, gør meget. Vi har ikke travlt, og de kan få tømt hjertet. Nogle gange handler det også om at flytte fokus, få tankerne hen på noget andet og få taget nogle dybe vejrtrækninger«.

Panikanfald om natten

Jack Jensen er ikke uddannet lærer, men han er vant til at arbejde med mennesker. Han er uddannet i at køre sygetransport og har arbejdet på forskellige bosteder med både fysisk og psykisk handicappede unge, så han er vant til at vurdere mennesker og arbejde pædagogisk.

Det er erfaringerne herfra, han trækker på, når eleverne ringer på vagttelefonen og har brug for en at snakke med.

»Ofte handler det om at være der og lytte. Jeg giver måske et par gode råd, og når det unge menneske er faldet til ro igen, kan vi sige godnat«, fortæller Jack Jensen.

Er par elever lider af angst og kan få et panikanfald. Det ved værelseskammeraterne godt, men når det sker, er det ikke rart at være alene, og så ringer værelseskammeraten typisk efter nattevagten, der lader sin ro smitte af på eleverne.

»Det er en uvant situation for dem, så jeg tror, at bare det, at jeg er der, og at de ved, at jeg er tilgængelig, skaber en tryghed«, siger han.

Samtalerne kan også handle om ensomhed eller hjemve, ofte er det noget med, at nogen har følt sig overset, eller der kan have været nogle gnidninger mellem nogle drenge eller nogle piger.

»En hånd på skulderen og et ”Det er helt okay” kan være en stor lettelse«.

Blåt lys afslører

Med til nattevagten hører, at han sikrer, at alle døre og vinduer er lukkede, når han alligevel går rundt på den store skole med 220 elever. Ikke færre end fire store idrætshaller ligger side om side spækfyldt med springgrave og gymnastikudstyr.

Eleverne bor i bygninger spredt rundt på et stort geografisk areal. For eksempel bor omkring 100 elever i det, der er byens tidligere plejehjem.

Klokken 21.50 bliver elevernes telefoner låst inde på mobilhoteller, og klokken 22.30 slukker skolens internet. Alligevel er der nogen, der ligger i sengene og ser film. Det afslører blåt lys, som skinner gennem gardinerne, når Jack Jensen går fra bygning til bygning.

»Så banker jeg forsigtigt på og spørger, om de er søde at lukke«, fortælle Jack Jensen. Han gør meget ud af at have en god dialog med eleverne. Han vil helst ikke opleves som en politibetjent.

»Jeg skal ikke være deres ven, men jeg skal være en voksen, de har tillid til, og som de er trygge ved at gå til, hvis der er noget. Og det fornemmer jeg, at de er«

Sover med støvlerne klar

Hvis alt ånder fred og idyl, og alle elever sover, tager Jack Jensen sig også et lille hvil. Men som den tidligere soldat han er, sover han med tøjet på – ovenpå soveposen. Han kravler ikke ned i den, og støvlerne står klar ved sengen.

»Det skal være sådan, at hvis eleverne ringer, så er jeg der med det samme. Så skal jeg ikke først kravle ud af en sovepose«, siger Jack Jensen og kalder det med et smil på læben en skade fra hans soldatertid.

Klokken 5.45 begynder de første elever at stå op for at gå ned i skolens fitnesscenter og træne. Jack Jensen henter typisk en kop kaffe og går med de morgenfriske ned i træningscentret.

Lidt senere på morgenen er han med på vækkerunden, og til morgenmaden sætter han sig som regel hos den elev, han måske har haft en lille kontrovers med. Ikke for at rippe op i uoverensstemmelsen, men for at forbedre dialogen.

»Det handler også om at vise dem, at jeg gerne vil dem, og at jeg er der for dem. Så får vi os en god snak om alt muligt andet end det, der lige er sket«.

Klokken 8 slutter nattevagten.

»Det er meget meningsfuldt for mig at kunne gøre en forskel for eleverne og skabe tryghed for dem, og når der kommer en elev om morgenen og siger: ”Hey, hvorfor stak du ikke hovedet ind og sagde godnat i går?”, så bliver jeg glad. Det er hyggeligt«. ■

FORSTANDER: Nattevagtslæreren skaber større tryghed, mindre natterend og mere søvn for alle

Flemming Efterskole oplevede et stigende behov for, at eleverne kan snakke med en lærer om natten, og derfor har skolen ansat en vågen nattevagt på fuldtid. Det øger trygheden for alle – også forstanderen.

AF SIMONE KAMP · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

De sidste to år har Flemming Efterskole vest for Horsens haft en vågen nattevagt på fuldtid.

Stillingen blev slået op, fordi skolen oplevede et øget behov hos de unge for at have en voksen at tale med, når mørket falder på, og der er sagt godnat, fortæller forstander Jacob Mangelsen.

»Der var to hovedfaktorer: Den første handler om de unge menneskers tryghed og vigtigheden af, at de ved, at der er en voksen, der er vågen om natten, og som man kan tage fat i, hvis man føler sig syg, utryg, ked af det, eller hvis der er uro på gangene. En voksen, der er der for at skabe tryghed«, siger Jacob Mangelsen. Han tror ikke, behovet for at kunne kontakte en voksen er større på Flemming Efterskole end på alle andre efterskoler.

»Det er et behov, der følger med den ungdomsgeneration, vi har i dag, – et behov, som generelt har været stigende de seneste år. Den gruppe unge ville vi som efterskole gerne imødekomme«, siger forstanderen.

Søvn er (også) vigtigt på efterskole

Den anden hovedfaktor handlede om at komme natterend til livs. Hidtil havde nattevagtslæreren nemlig sovet i en anden bygning lidt væk fra efterskolen, hvilket gjorde, at der var rig mulighed for at løbe rundt på gangene, fortæller forstanderen:

»Natterend kan være træls for mange. Men med indførelsen af den nye nattevagtslærer handlede det i høj grad også om at markere over for eleverne, at søvn er en vigtig ting: I skal sove om natten, ikke løbe rundt. Vores elever har ofte et travlt program i løbet af dagen, og derfor er det nødvendigt, at de får deres nattesøvn«, siger Jacob Mangelsen.

Derudover havde det også en betydning for oprettelsen af stillingen, at nattevagter generelt kan give udfordringer for læreren i forhold til overenskomstens regler for, hvornår man må undervise igen efter en nattevagt, og at nattevagter helt lavpraktisk er både slidsomt og trættende i længden, når det skal passes ind mellem undervisning i dagtimerne, påpeger forstanderen.

Nu går nattevagten hjem klokken 8 og har aldrig undervisning om dagen. Nattevagten er ansat som lærer og på lærernes overenskomst.

Husk de glade dage

Jacob Mangelsen har derfor også gjort sig tanker om, hvordan han skaber de bedste rammer for nattevagtslærerens opgaver, trivsel og relationer til eleverne.

»For mig er det vigtigt, at opgaven som nattevagtslærer bygger på en tryg relation mellem eleverne og nattevagtslæreren. Derfor er det også vigtigt, at Jack (nattevagten red.) er med andre steder i skoledagen, så han ikke kun er sammen med eleverne, når de er kede af det. Han har derfor været med på introtur og skitur, og han er også med på vores lejrskoler, hvis han vil«, siger Jacob Mangelsen.

»Og Jack er virkelig god til hele spektret. Det er godt at have en lærer, der uanset situationen altid tager det stille og roligt og er klar til at lytte og snakke«.

Som en sidegevinst på den nye ordning, sover forstanderen også selv bedre, når han ved, at Jack Jensen går rundt på efterskolen i nattetimerne.

»I sidste ende er det mig, der har ansvaret for 220 elever. Jeg har 40 minutters kørsel til skolen, så det er også enormt trygt for mig at vide, at Jack er her, uanset hvad der måtte ske«, siger Jacob Mangelsen. ■

TILLIDSREPRÆSENTANT: Aftenvagten kan tage hjem med god samvittighed

Det er ikke kun forstanderen på Flemming Efterskole, der sover bedre om natten, når han ved, at der er en vågen nattevagt på skolen.

Det er også en stor lettelse for skolens lærere og ikke mindst for aftenvagten, som overleverer til nattevagten, fortæller tillidsrepræsentant Jeppe Østerby.

»Vi er rigtig glade for ordningen. Det betyder, at vi kan tage hjem fra skolen om aftenen og vide, at der er ro på, og at han får styr på det, der måtte være, fordi han er vågen«, siger Jeppe Østerby. Han nævner som eksempel, at der kan være elever, der er kede af det, og som det kan være svært at køre fra, og at der kan være elever på skadestuen, som man ikke ved, hvornår kommer tilbage, fordi der oftest er ventetid.

»Med en vågen nattevagt ved vi med 100 procents sikkerhed, at vi har fri klokken 23, når aftenvagten slutter. Det er en stor lettelse, som betyder, at vi kan tage af sted med god samvittighed«. ■ MSO