På sporet af den skjulte arbejdstid

1. juli træder lov om arbejdstidsregistrering i kraft. Loven gælder også for alle skoler og lærere. Bliv klogere på loven her.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK, ILLUSTRATION CHRISTINA ANN SYDOW

1 . TRIN: Det startede i et EU-direktiv

EU vedtog i 2003 et arbejdstidsdirektiv. Direktivet skal beskytte lønmodtagernes sundhed og sikre et bedre og mindre stressende arbejdsmiljø. Direktivet, som er implementeret i dansk lovgivning, indeholder en række vigtige regler, for eksempel 11-timersreglen, reglen om, at lønmodtagerne skal have et ugentligt fridøgn, og reglen om, at den ugentlige arbejdstid over en længere periode ikke må overstige 48 timer i gennemsnit. ●

2. TRIN: EU-domstolen skærper praksis

I 2017 rejste en spansk fagforening en sag ved EU-domstolen, som grundlæggende pegede på, at direktivets beskyttelse af lønmodtagerne kun virker, hvis arbejdsgiverne fører regnskab med den enkelte medarbejders arbejdstid. Fagforeningen mente, at det er umuligt for medarbejderne at dokumentere arbejdstid og tjekke, om hviletidsbestemmelserne overholdes, når arbejdstiden ikke registreres. Fagforeningen mente desuden, at den manglende registrering skaber en usund konkurrence mellem virksomhederne, da medarbejdere på virksomheder, som ikke registrerer arbejdstiden, arbejder mere, end de må, og mere, end de får løn for, og det giver et unfair konkurrenceforhold.

EU-domstolen gav i 2018 den spanske fagforening ret i, at det er umuligt at sikre, at direktivets regler om arbejds- og hviletid overholdes, hvis ikke arbejdsgiverne registrerer den enkelte medarbejders faktiske arbejdstid. EU-domstolen indskærpede derfor over for medlemslandene, at de skal pålægge arbejdsgiverne at indføre et registreringssystem, som er "… objektivt, pålideligt og tilgængeligt". ●

3 . TRIN: Loven implementeres i Danmark

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fremsatte i november 2023 forslag til en lov om registrering af arbejdstiden, som implementerer EU's krav på det danske arbejdsmarked. Loven pålægger arbejdsgiverne at registrere den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Men loven kræver kun, at arbejdsgiveren registrerer, hvor mange timer den enkelte medarbejder har arbejdet hver dag. Ifølge beskæftigelsesministeriet kræver loven ikke, at det fremgår af registreringen, hvornår på dagen medarbejderen var på arbejde.

Ministeriet (og et flertal i Folketinget) fulgte med den beslutning en dansk tradition for at minimums-implementere EU-lovgivning på arbejdsmarkedsområdet. Det vil sige, at ministeriet gør så lidt som muligt, når det omsætter EU-initiativer på arbejdsmarkedsområdet. Logikken er, at EU ikke skal blande sig i dansk arbejdsmarkedspolitik – den overlader Folketinget til arbejdsmarkedets parter

4 . TRIN: Kritikerne løfter pegefingeren

En række EU- og arbejdsmarkedsjurister og Fagbevægelsens Hovedorganisation har kritiseret loven og Beskæftigelsesministeriets fortolkning. De mener, at regeringen underimplementerer. Når arbejdsgiveren ikke skal registrere, hvornår på dagen lønmodtagerne har arbejdet, kan man ikke afgøre, om den planlagte arbejdstid faktisk overholder 11-timers-reglen og de andre hviletids- og arbejdsmiljøbestemmelser.

Kritikerne mener, at beskæftigelsesministeren kan forvente, at ministeriets fortolkning vil blive indbragt for og underkendt af EU-domstolen. Når Fagbevægelsens Hovedorganisation får en egnet sag, vil den indbringe den for EU-domstolen, den samme melding kommer fra andre organisationer og interessenter. Ministeren fastholder sin fortolkning. ●

5 . TRIN: Skoleledelserne skal indføre reglerne

Senest den 1. juli 2024 skal de frie skoler lige som alle andre arbejdspladser etablere et system til registrering af medarbejdernes faktiske arbejdstid. Kun få lønmodtagergrupper er undtaget fra registreringskravet, og lærere og børnehaveklasseledere er ikke en del af dem –heller ikke højskolerne

Det er skoleledelsens ansvar at etablere et system, som lever op til lovens krav. Og det er skoleledelsens ansvar at sikre, at alle medarbejderes daglige arbejdstid bliver registreret.

Det er ikke muligt at indgå lokalaftaler eller andet, som fraviger kravet. ●

Om registrering og arbejdstid

• 11-timersreglen: Alle lønmodtagere skal inden for en periode på 24 timer have 11 timers sammenhængende hviletid.

• Fridøgnsreglen: Alle lønmodtagere skal have et ugentligt fridøgn – det vil sige 35 timers sammenhængende frihed (et døgn i forlængelse af 11 timers hvile).

• Maksimal arbejdstid: Lønmodtagernes arbejdstid må ikke over en længere periode overstige 48 timer i gennemsnit.

• Loven blev vedtaget med stemmer fra regeringspartierne (S, V og M), SF, RV, ALT og Jon Stephensen. Imod stemte LA, DF, DD, KF og EL (dog kom to medlemmer fra Enhedslisten til at stemme for – selv om partiet stemte imod).