Skoleskift for lærere

Lisbeth flyttede 500 kilometer for at prøve en ny skoleform

Af Simone Kamp Foto: Astrid Dalum

I sommer skiftede Lisbeth Laursen klippeø og Østersø ud med klitter og Vesterhav. Efter 16 år som friskolelærer på Bornholm flyttede hun sammen med sin mand og tre børn til Vestjylland for at blive efterskolelærer.

Isommeren 2022 besluttede Lisbeth Laursen og hendes mand, at det var tid til at sætte deres hus på Bornholm til salg. De er begge født og opvokset på øen, det er her, de har stiftet familie, og det er her, Lisbeth Laursen har fået 16 års erfaring som friskolelærer. Men nu virkede timingen rigtig til at forfølge det, hun havde tænkt på siden teenageårene:

»Jeg har selv gået på efterskole og havde et megafedt år. Siden da har jeg vidst, at jeg engang ville være med til at give sådan et år til andre unge«, siger Lisbeth Laursen.

Og da parrets tre børn alle stod over for naturlige skift i deres skolegang fra sommeren 2023, ville forandringen ikke påvirke dem så meget. Huset blev derfor sat til salg, og Lisbeth Laursen og hendes mand aftalte, at de ville give det et halvt år: hvis huset ikke var solgt midt februar 2023, ville de droppe efterskoleplanerne og blive på Bornholm.

»For der er grænser for, hvor længe man kan gå i et uafklaret tomrum med fremvisninger i tide og utide«, siger Lisbeth Laursen.

14 dage før deadline blev huset solgt.

Søgningen starter

Med salget blev alting mere konkret. Familien besluttede hurtigt, at fremtiden lå i Vestjylland, da det var den del af resten af landet, hvor de havde mest familie. Lisbeth Laursen vidste også, at hun gerne ville arbejde på en efterskole med en kristen profil, for både hun og hendes mand har kristen baggrund, og friskolen, hun kom fra, var også kristen.

Hun vidste dog ikke, at hun ville ende på en specialefterskole, før hun kom på besøg på Finderup Efterskole tæt ved Skjern. 70 procent af skolens elever kommer fra den almindelige folkeskole, men alle elever har været i kontakt med PPR, fordi de har haft det svært i skolen af den ene eller anden årsag.

»Jeg fik en rundvisning, havde nogle rigtig gode samtaler og fik en rar følelse af, at her kunne jeg godt tænke mig at være. Opgaven med, hvordan jeg kunne motivere den enkelte elev til at præstere bedst muligt trods udfordringer, var virkelig noget, jeg havde lyst til«, siger hun.

Ny og udmattet

Lisbeth Laursen startede på Finderup Efterskole 1. august. Noget af det, hun glædede sig mest til, var at være mere end bare en lærer.

»Som efterskolelærer er man jo til stede i en større del af deres liv. Man er der også om eftermiddagen og aftenen – og natten for den sags skyld. Man er mere end bare en lærer, der underviser«, siger hun.

Og selvom Lisbeth Laursen var vant til at arbejde med de ældre skolebørn på friskolen, var der meget at se til. Især i starten brugte hun krudt på at være ny:

»Som ny ved man jo ikke engang, hvordan kopimaskinen virker! Så jeg var meget træt og udmattet i starten. Men samtidig var det enormt spændende og lige, som jeg havde håbet«, siger hun.

I morgen er der endnu en dag

Allerede nu mærker Lisbeth Laursen tydelige forskelle på livet som friskolelærer og efterskolelærer. På en grundskole kan man for eksempel nemmere sige ’nu er jeg færdig med undervisningen for i dag, så jeg tager hjem eller sætter mig hen for at forberede mig til næste dags undervisning’, fortæller hun.

»På efterskolen er der mange flere personlige ting, man bliver involveret i med eleverne i løbet af arbejdstiden. Problematikker, som man i grundskolen ville tænke, at det tager hjemmet sig af – men det gør de jo ikke, når eleven er på efterskolen. Det kan trække ind i ens undervisning, og det er jo netop også en del af det at være efterskolelærer«, siger hun.

»Så her må jeg i langt højere grad sige: ’Nu har jeg fri, og måske nåede jeg ikke alt det, jeg gerne ville i undervisningen, men der er en dag igen i morgen«.

Alt i alt er bornholmeremigranten virkelig glad for sin beslutning. Resten af familien tager det også rigtig fint og trives indtil videre med skiftet, siger Lisbeth

»Det var vigtigt for os alle, at det ikke skulle være en beslutning, der afgjorde resten af livet. Men hellere finde ud af, at det ikke var det rigtige, end at fortryde, at man ikke prøvede det af. Og indtil videre lever det fuldt ud op til mine forventninger – mere til endda. Jeg håber, at det fortsætter«. ■

»Det var vigtigt for os alle, at det ikke skulle være en beslutning, der afgjorde resten af livet. Men hellere finde ud af, at det ikke var det rigtige, end at fortryde, at man ikke prøvede det af«, siger Lisbeth Laursen.