MIRIAM HAR FÅET PLEXIGLAS OG EGET KLASSELOKALE

Miriam West Jenkins er gravid og fandt i samarbejde med sin tillidsrepræsentant og leder en løsning, som tog toppen af hendes corona-bekymringer.

TEKSTER AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

Itakt med at reglerne for coronarengøring og -afstand blev løsnet efter sommerferien, begyndte Miriam West Jenkins fra Vejlefjordskolen at blive mere nervøs. Som gravid er hun i risikogruppen, og som lærer på både efterskolen og dagskolen er hun dagligt i kontakt med rigtig mange elever. »Smitten stiger igen, og samtidig har de unge sværere og sværere ved at huske at holde afstand«, siger hun og fortsætter: »Vi har jo masser af fokus på eleverne, men ikke ret meget på os lærere. Eleverne har faste grupper og faste pladser at sidde på, men jeg skal som lærer ind i flere forskellige klasselokaler i løbet af en dag, tale med rigtig mange elever og bevæge mig op og ned ad gangene«, siger hun.

Bekymringerne fik Miriam West Jenkins til at gå til sin leder, og i samarbejde med lærergruppens tillidsrepræsentant gik de i gang med at lede efter en løsning. Generelt havde de svært ved at finde på noget, som virkede. »Problemet var ikke at blive enige om at gøre noget, men at finde på noget klogt. Vi manglede inspiration til, hvordan vi kunne gøre det«, siger Miriam West Jenkins.

Eget klasselokale

Efter lidt tid foreslog tillidsrepræsentanten, at Miriam West Jenkins kunne få et af de tomme lokaler oven på idrætshallen og bruge det som sit eget klasselokale. Det blev løsningen, og nu kommer eleverne til hende, i stedet for at hun skal ud til dem. Eleverne får at vide, at de så vidt mulig skal holde sig fra katederet, og hvis de er nødt til at komme derop, skal de blive bag plexiglasset. »Det er meget bedre, end det var, og nu skal jeg ikke være i flere klasselokaler, på lærerværelset, til morgensamling og bruge samme toilet som andre. Ingen går forbi mig og hoster mig i hovedet«, siger hun.

Skoleleder John Rasmussen er glad for, at de fandt en løsning til Miriam West Jenkins. Lærerkollegiet på Vejlefjordskolen afspejler nogenlunde resten af samfundet, i forhold til hvor bekymrede eller ikke-bekymrede lærerne er, og derfor kan det også være nødvendigt at tage individuelle hensyn, mener han.

Siden foråret har det været vigtigt for John Rasmussen at vide, hvordan hver enkelt lærer takler udfordringer med afstandskrav, uvished, afspritning og alle de andre ting, som er kommet med coronavirussen. »Følelser er jo styret af de informationer, som hver enkelt lærer læser og hører, og derfor har vi også talt meget om fakta og det, der kommer fra Sundhedsstyrelsen. Og jeg synes egentlig, at mine kolleger har været utroligt rimelige indtil videre«. ■

VIL DU VIDE MERE?

Hvis du står i et dilemma eller blot vil vide mere om dine rettigheder som lærer, kan du finde mere information på Frie Skolers Lærerforenings hjemmeside: fsl.dk/corona

FORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENING, UFFE ROSTRUP: »Man skal ikke være bange for at gå på arbejde«

Hvad gør Frie Skolers Lærerforening for at passe på lærerne i denne coronatid?

Politikere og embedsfolk fra foreningen deltager i sektorsamarbejdet med ministeriet, og her taler vi lærernes sag. Vi prøver at påvirke ministeriet og lovgiverne, så retningslinjerne bliver klare, og så der også er fokus på de ansattes arbejdsvilkår og ikke bare på skolerne, forældrene og eleverne. Ud over det politiske lobbyarbejde prøver vi – blandt andet gennem vores tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanterne – at sørge for, at skolerne løbende laver risikovurderinger og beredskabsplaner, som er tilpasset den aktuelle smittesituation.

Hvordan lyder dit råd til de skoler, som skal håndtere mange forskellige ansatte – nogle, der er meget bekymrede, og nogle, som ikke er det?

Lav nogle gode kollektive ordninger, som sikrer et ensartet og højt sikkerhedsniveau. Og sørg så for at lytte til og lave særlige ordninger for de lærere, som er særligt nervøse – for eksempel fordi de er i risikogruppen. Man skal ikke være bange for at gå på arbejde. Og det er ledelsens opgave at sørge for, at alle er trygge. Det er også en del af det at sikre et godt arbejdsmiljø på skolen. Under denne anden coronabølge forsøger vi at holde skolerne åbne. Det er fint. Men det forudsætter, at skolerne aktivt gør noget for at begrænse smitten og for at beskytte de ansatte.

Hvad mener du, at man som lærer kan forvente af skolen?

Man kan forvente, at skolen tager udgangspunkt i den aktuelle situation. Det vil sige, at skolen skal justere sine aftaler og retningslinjer, når situationen ændrer sig. Det kan for eksempel være, fordi smittetrykket stiger, eller fordi det viser sig, at de aftaler, som blev lavet, ikke længere bliver overholdt. Der er et stort spillerum for lokale løsninger. Og smittetrykket kan reduceres på mange måder. Skolen kan overveje, hvor mange klasser den enkelte lærer skal have. Den kan sørge for at sikre, at eleverne husker at holde afstand. Og skolen kan se på, hvordan lærerne mødes på lærerværelset – er det smittesikkert, eller skal vi i stedet mødes online? Der er altså mange muligheder og megen frihed for skolerne, og som lærer må man kunne forvente, at skolerne bruger den frihed, de har fået, til at finde gode og ansvarlige lokale løsninger