6 minute read
72 minutter med Frank Erichsen
For nylig blev Frank Erichsen helt på sine børns skole. Et par drenge havde skudt en bold op i et højt træ og kunne ikke få den ned igen.
Hjælpeløse og rådvilde var de, da Frank Erichsen – også kendt som ”Bonderøven” fra tv – gav en hestesko for at hjælpe drengene op. Til hans store overraskelse brød drengene sig ikke om højden, hvorfor han selv spyttede i hænderne og klatrede op i træet for at hente bolden ned.
Fra sit hyggelige landkøkken på Kastanjegården på Djursland fortæller Frank Erichsen med et glimt i øjet anekdoten om, hvordan han i lang tid efter var en helt i drengenes øjne.
Men der er også et vigtigt budskab med historien, for episoden gjorde indtryk.
»I virkeligheden er det jo skræmmende, at de to drenge ikke selv kunne klare det. Det er da et problem, at de ikke har klatret i træer og været ude og tumle i den udstrækning, man bør«, siger Frank Erichsen.
Han mener, at det har en konsekvens for os alle sammen, hvis vi ikke bruger vores krop og får en fysisk og praktisk bevidsthed.
»Det er ikke, fordi jeg mener, at vi alle sammen skal have en håndværksuddannelse. Men vi mangler et praktisk fundament, som gør, at man er tryg ved sin egen fysik, kan slå et søm i, har gjort nogle af de her ting, der motorisk udvikler en, og så ville man også være lidt stærkere funderet i forhold til at tage nogle vildere beslutninger om at gøre noget andet i sit liv – gøre noget, der falder lidt ved siden af skiven«, siger Frank Erichsen. Det ligger ham meget på sinde, at man overvejer sine valg i livet, sin måde at leve på og ikke mindst, at det ikke altid er den mest oplagte og gængse vej, der er den rigtige.
Han har ikke selv fået en videregående uddannelse, og det har han aldrig fortrudt. Tværtimod vil han bakke sine egne børn op i det, hvis de træffer samme beslutning om at afvige fra den traditionelle vej.
»Jeg vil være så glad, hvis de som 16-årige kom og sagde, nu skrider jeg fra systemet. Det vil jeg støtte dem totalt i. Det er helt sikkert«.
Fortvivlede unge
ringer 35-årige Frank Erichsen er kendt som ”Bonderøven” på DR – en populær serie, der lige nu kører for 11. år i træk og fortæller om livet på Kastanjegården, hvor Frank bor med sin hustru Theresa og parrets to børn, Alma og Johan, på otte og ti år. I 22 sæsoner har man fulgt, hvordan familien lever bæredygtigt, selvforsynende og med et minimum af hjælpemidler, mens de selv bygger deres hus, dyrker afgrøder og passer dyrene på gården.
At det blev så populær en serie med skyhøje seertal, havde han ikke drømt om, man han er glad for, at han kan inspirere og præge seerne i en retning, han brænder for.
»Jeg er aldrig gået ind i at lave tv for underholdningens skyld. Det er, fordi jeg har nogle ting, som jeg synes, er vigtige, og som jeg gerne vil fortælle. Jeg håber, programmerne inspirerer, og at der er nogle, der hanker op i sig selv og smider tv’et ud af vinduet i stedet for at sidde og vente på næste uges afsnit«, siger Frank Erichsen, som gør en dyd ud af at lave tingene selv i stedet for at købe nyt og forbruge.
Han er et forbillede for mange, og især ringer der mange 16-18-årige unge, fordi de gerne vil leve ligesom ham og savner hjælp til at komme i gang og ikke mindst til at bryde med forventningerne.
»Det er bekymrende, hvor mange unge mennesker, der er indrulleret i det her uddannelsessystem og har virkelig svært ved at bryde med det, fordi de har fået at vide siden syv-års alderen, hvad de skal, og hvad de ikke skal. De har en længsel efter at bryde med systemet, men kan ikke helt slippe behovet for penge. Det er overraskende, så svært folk har ved at bryde med det gængse system«, siger Frank Erichsen, som i enkelte tilfælde har hjulpet nogle unge på vej ved at have dem overnattende i perioder.
Forrygende skoletid
Frank Erichsen har ikke selv haft de store kvaler ved at bryde med uddannelsessystemet, selvom han kalder sin egen tid på Agerskov Skole i Sønderjylland for både forrygende og fantastisk. Især læreren Mona vækkede hans nysgerrighed og appetit på lærdom og viden.
Skoletræthed eller pjækkeri har aldrig været en del af hans skoletid, men alligevel lå det aldrig i tankerne at læse videre eller få en uddannelse. Fritiden var allerede i en tidlig alder fyldt med have- og gør det selv-projekter. For eksempel fik Frank Erichsen bistader i konfirmationsgave, mens hans bedste kammerat fik et drivhus.
Efter et ophold på Helgenæs Naturefterskole drog Frank Erichsen til Norge, hvor han i flere omgange renoverede bjælkehytter, inden han vendte hjem til Mols, hvor han boede i skoven, mens han pendlede ind til Århus Akademi for at tage en studentereksamen, som han i dag kalder fuldstændig betydningsløs. Faktisk var det mest et livstilsprojekt, hvor han boede i en hytte uden strøm og gennemførte sin studentereksamen i skæret fra en petroleumslampe for at se, hvor lidt han kunne klare sig for.
Eksamenspapirerne har han aldrig brugt til noget, og han har aldrig haft den bekymring, han ser hos mange unge i dag – hvordan skal jeg uddanne mig, hvordan finder jeg arbejde, og hvordan tjener jeg penge?
»Det er helt essentielt, at vi som mennesker er udstyret med nogle praktiske kundskaber, at vi har en fornemmelse af, at vi er i stand til at gøre en fysisk forskel. Det behøver ikke nødvendigvis være, at man kan sætte fliser op i et badeværelse eller køre roer fra ved naboen, men bare, at man kan flytte et eller andet i sin hverdag frigjort af systemer – noget, som er rundet af egne evner. Jeg tror, det er årsagen til, at jeg har været så stålsat på, at det nok skulle ordne sig, og at jeg nok skulle klare mig og altid finde arbejde«, siger Frank Erichsen og tilføjer, at det selvfølgelig også handler om, at man ikke gældsætter sig til op over begge ører, så hele korthuset vælter, hvis man i en periode ikke har arbejde.
»Jeg tror på, at man skal have fat om roden på nogle af værdierne«, siger Frank Erichsen.
Han giver helst ikke konkrete råd til de unge mennesker, som henvender sig til ham, for han ved godt, at han ikke kan tillade sig at sige, at ”I bare skal gøre lige som mig”, når han i 11 år også har levet af at lave fjernsyn. Men alligevel vil han gerne sende et budskab:
»Tøv nu lige en kende, før man etablerer sig alt for hårdt, og før man for alvor ved, om det er lykken, den vej, man har fundet. Og så vær opmærksom på, at vi lever i en del af verden, hvor man rent faktisk godt kan tillade sig at fejle – også i sine valg«.
Også læring efter skole
Frank Erichsen var kun 22 år, da han ved en tilfældighed købte noget jord og tre måneder senere en gammel ejendom på Djursland. Det var billigt dengang i 2005, og så har han selv bygget og renoveret siden, så han i dag kan leve et liv, hvor han har økonomisk frihed – især fordi familien på Kastanjegården også er selvforsynende.
»Mit korstog er ikke at vende samfundet ryggen. Det er jo ikke sådan, at man skal være eremit ude i en skov. For mig er det bare en ide om at finde et andet liv, som gør mig lykkelig inden for de rammer, der i øvrigt er, hvor man bidrager til samfundet«, siger Frank Erichsen.
Hans egne børn går på den nærliggende friskole Skolen.com – en fantastisk lille landskole, kalder han det, omgivet af skov og anden natur, som bliver brugt meget i undervisningen.
»Men for mig er det væsentligste, at mine unger samler noget op uden for skolen – altså underforstået, at de fanger noget af det, der foregår herhjemme. Ikke fordi jeg vil trække ned over hovedet på mine børn, at de skal det samme som mig. De kommer sandsynligvis til lige som gennemsnittet at gå på gymnasiet og måske tage en universitetsuddannelse, men jeg ser gerne, at de er godt praktisk polstret. Det er ligesom det, jeg kan byde ind med i deres uddannelse«, siger han.
Det er hans store håb, at flere tør springe ud i at gøre noget selv, bruge deres hænder og krop og få fornemmelsen af, at man kan udrette noget med egne evner, for så ville troen på, at man nok skal klare sig i livet, også være lidt større, mener han.
»I min verden tæller det ikke at gå eller løbe en tur. Der skal noget mere til. Vi skal genfinde den der fysiske del af os selv, der har været den altdominerende i 99,9 procent af menneskehedens tid. Det der med at skabe noget, tage ansvar for praktiske ting i ens hverdag. De fleste er selvforsørgende, men jeg kunne godt tænke mig, at flere også blev selvforsynende på den måde, at man kan gøre en praktisk forskel i sit eget liv«.■
AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN
04
