Nyt speciale: De frie skolers frihed blev markant begrænset

Nyt speciale: De frie skolers frihed blev markant begrænset

Staten blander sig i skolernes værdier, juraen politiseres, og skolernes frihed begrænses i kølvandet på debatten om de muslimske friskoler i 2016, fremgår det af nyt speciale.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION ISTOCK

Den politiske debat efter TV-2'-dokumentaren "Moskeerne bag sløret" har medført markante begrænsninger i de frie skolers traditionelle frihed. Det gælder både den pædagogiske, den religiøse, den ideologiske og den ansættelsesretlige frihed.

Det konkluderer Helene Kofoed-Pihl i det speciale, hun i januar afleverede på religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.

De frie skoler har traditionelt haft udstrakt frihed til at præge undervisningen og dermed eleverne i deres værdimæssige billede. Men efter dokumentaren vedtog Folketinget i 2016 den såkaldte imam-pakke. Pakken indførte blandt andet et krav om demokratisk dannelse i friskolelovens formålsparagraf, og det krav er det store dyr i Helene Kofoed-Pihls åbenbaring.

Kravet betyder, at staten begynder at blande sig i noget, som tidligere blev opfattet som en privatsag eller var overladt til skolerne selv: pædagogisk indhold, dannelse og religiøse værdier.

Helene Kofoed-Pihl forklarer:

»Lovgivningen handler ikke kun om indhold og kvalitet, men også om skolernes dannelse og værdiprægning. Og de embedsmænd, som fører tilsyn med, at de frie skoler lever op til lovgivningen, bliver dommere, som skal afgøre, om religiøse forestillinger bidrager til demokratisk dannelse eller ej«.

Så ligesom staten breder sig ind over det, som tidligere var privat, breder politikken sig ind i juraen.

Også skolernes frihed til at ansætte dem, de opfatter som bedst egnede, og de ansattes frihed til at ytre sig offentligt begrænses med henvisning til kravet om demokratisk dannelse. Loven understreger, at skolen i hele sin virksomhed skal leve op til kravet om demokratisk dannelse. Det betyder, at ansatte også i fritiden skal bidrage til den demokratiske dannelse ved at være gode forbilleder. I praksis viser det sig at have den konsekvens, at ansatte og bestyrelsesmedlemmer ikke offentligt må give udtryk for kontroversielle holdninger. Efterleves dette dekorumkrav ikke, kan det udløse sanktioner og i værste fald lukke skolen.

Helene Kofoed-Pihl peger på, hvordan en skole fik problemer, fordi en ansat på Facebook havde liket en tyrkisk forfatter, som efter tilsynets opfattelse havde antisemitiske holdninger. Ifølge tilsynet kan det ikke afvises, at den slags er i strid med kravet om demokratisk dannelse.

Nogle skoler har over for tilsynet sagt, at de mener, at den slags er en privat sag. Det synspunkt afviser tilsynet. Det mener, at ytringerne er en del af den offentlighed, der er om skolen, og hvis ikke skolerne griber ind over for kontroversielle holdninger, kan det blive sanktioneret med påbud, krav om tilbagebetaling af tilskud eller – i værste fald – betyde, at skolen mister retten til at undervise og modtage tilskud, viser Helene Kofoed-Pihl i sit speciale.

Helene Kofoed-Pihl peger på, at det skred, der er sket, udtrykker et markant holdningsskift til de frie skoler. Og bag skredet lokaliserer hun fire tendenser: Staten blander sig i stigende grad i religiøse spørgsmål og dermed borgernes privatliv. De frie skolers værdier og dannelse reguleres i stigende grad via lovgivning og jura. Embedsmændene og juristerne bliver i stigende grad tvunget til at træffe afgørelser i holdnings- og samvittighedsspørgsmål. Og de ansatte og bestyrelsens adfærd og ytringer begrænses af hensynet til skolens image. ■

Fra en tradition med høj grad af frihed og tolerance over for blandt andet religiøse grupper medførte den politiske debat om de muslimske friskoler fra 2016 et brud med denne friskoletradition. Friheden er blevet markant indskrænket.

HELENE KOFOED-PIHL