Al-Hikma Skolen underviser sig til socialt ansvar

Al-Hikma Skolen underviser sig til socialt ansvar

Det styrker ikke nødvendigvis fællesskabet, at alle går i fællesskabets skole. Det ved de på Al-Hikma Skolen, som tager konkret ansvar for en særlig gruppe elever.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO HENNING HJORTH

Al-Hikma Skolen virker helt forladt. På gangene hører man ikke en lyd. På lærerværelset, hvor væggene er smykket med motiverende slogans om uddannelse fra Einstein og Mandela og med billeder og opslag, som roser nuværende og tidligere lærere, ligger nogle opslåede blade og en madpakke med to gulerødder – men her er ikke en eneste lærer. Alle er opslugt af det, som er skolens kerneopgave: at undervise de knap 230 børn, hvor hovedparten har irakiske forældre.

Al-Hikma Skolen, som holder til i en ucharmerende betonklods i det københavnske sydhavnsområde, har flere gange toppet Cepos’ liste for undervisningseffekt. Men på Al-Hikma Skolen er god undervisning ikke bare god undervisning. God undervisning handler om socialt ansvar: om at hjælpe en særlig gruppe elever, som ellers aldrig ville finde deres plads i det danske samfund. Det handler om at give dem en chance.

Ambitionerne lå for lavt

Al-Hikma Skolen blev dannet i 1993. Bag initiativet stod en gruppe politiske flygtninge fra Irak. Forældrene, hvor de fleste var højtuddannede, mente ikke, at folkeskolen gjorde nok for deres børn, fortæller viceskoleleder Allaa Al-Naqach:

»Forældrene havde store ambitioner på deres børns vegne. De vidste, at uddannelse var vejen frem i et samfund som det danske, og de ville sikre børnene en så god skolegang som mulig. Men de mente ikke, at folkeskolen have store nok forventninger til de irakiske børn. Det virkede, som om skolen var tilfreds, hvis børnene lærte at tale nogenlunde dansk«, siger Allaa Al-Naqach.

Kulturforskelle skabte sociale problemer

Forældrene havde det også svært med kulturen i den danske folkeskole anno 1990, siger Allaa Al-Naqach:

»Folkeskolen var præget af en nordisk, reformpædagogisk strømning, og forældrene, som kom fra et angelsaksisk skolesystem, ønskede mere disciplin, flere lektier og mere paratviden og respekt for lærerne«.

Samtidig oplevede de, at deres børn mistrivedes i folkeskolen. De kunne ikke finde sig til rette i skolen, og derfor identificerede de sig med hinanden og skabte uhensigtsmæssige modkulturer til skolen og lærerne. Det blev afsættet til Al-Hikma Skolen. Forældrene oprettede en bogligt ambitiøs fri skole, hvor der var mere disciplin end på mange danske skoler, fortæller Allaa Al- Naqach, der selv gik på skolen fra 5. klasse, og til han tog sin afgangsprøve.

Skolen taler ikke om socialt ansvar

Per Ring har været lærer på skolen i 16 år, og for ham er det en social og politisk mission:

»For mig handler det om, at jeg som lærer kan give de her elever en chance. Jeg kan være med til at sikre dem en plads i samfundet. På den måde tager jeg et socialt ansvar som lærer: Jeg er med til at integrere en gruppe elever, som ellers ikke ville have haft de samme muligheder som andre«, siger han. Skolen taler ikke så meget om socialt ansvar, fortæller Per Ring.

»Faktisk bruger vi slet ikke begrebet. Vi spørger i stedet os selv: Hvad er det, de her elever mangler, for at de kan klare sig, få en uddannelse og et passende job? Og når vi finder ud af, hvad det er de mangler, giver vi dem det«.

Dannelse er medicin

Næsten alle elever fra Al-Hikma Skolen læser videre efter 9. klasse, og mange af dem fortsætter på universitetet. Per Ring, der også er skolens tillidsrepræsentant, havde et år en klasse, hvor syv af 22 elever læste medicin efter gymnasiet.

Viden og lærdom er ikke alt, og i de 26 år, skolen har eksisteret, har den udviklet sig og justeret kursen, fortæller Per Ring:

»I de første år fokuserede vi meget ensidigt på viden og faglighed. Med tiden er vi blevet opmærksomme på, at hvis vores børn skal finde en plads i samfundet, må vi også give dem noget dansk kultur. Ellers vil de komme til at sidde på en arbejdsplads og ikke ane, hvad de andre taler om. De vil være udenfor«.

Det er også en af grundene til, at hovedparten af lærerne på skolen er etnisk danske: Det er lettere for dem at indføre eleverne i dansk kultur. Men skolen har også lærere med arabisk baggrund, og samarbejdet mellem de to er afgørende, mener Per Ring:

»Det er jo ikke nemt, det her, og vi har brug for forskellene, så der hele tiden er nogle, som kan oversætte fra den ene kultur til den anden«.

Lærer Per Ring (tv) og viceskoleleder Allaa Al-Naqach er helt enige: Man tager ikke nødvendigvis socialt ansvar ved at samle alle elever i det store fællesskabs skole. Socialt ansvar kan også være at gøre noget for særlige grupper, der ikke oplever sig som en del af det store fællesskab.

Pædagogikken kompenserer

Derfor arrangerer skolen også en lang række ture og kulturelle besøg. Det kgl. Teater. En skitur. Højskolesange. Og det er ikke bare et tilbud. Eleverne skal deltage, siger Per Ring:

»Det er en del af vores undervisning, så der er mødepligt. De skal kende noget til dansk kultur, hvis de skal blive en del af samfundet«, tilføjer Per Ring.

Samtidig gør skolen meget ud af at lære eleverne gode arbejdsvaner og flid, fortsætter han:

»Vores elever bliver nødt til at præstere mere end mange andre børn for at opnå det samme. Så vi må lære dem at arbejde hårdt«, siger læreren. Allaa Al-Naqach mener, at skolens indsats ligger i fin forlængelse af de frie skolers historiske mission:

»Vi har lavet vores skole, fordi denne elevgruppe ikke fik det, den har brug for i folkeskolen. Den var ikke en del af folkeskolens fællesskab. Det er i virkeligheden det samme, de første frie skoler gjorde. Friskolerne blev oprettet for at give bøndernes børn en chance i borgerskabets uddannelsessystem, mens mange privatskoler opstod for at styrke kvinderne i en mandsdomineret verden. Vi gør det samme, men for en anden gruppe, der har brug for en særlig pædagogisk indsats«.

Alle er ikke fælles

Kodeordet her er særlig. Al-Hikma Skolen tror ikke på, at man tager socialt ansvar eller integrerer ved at tvinge alle til at være sammen. Per Ring forklarer:

»Det, at man går i den samme skole, giver ikke automatisk integration«, siger han og henviser til forældrenes erfaringer fra 1990’erne.

»Her er de sammen med nogle, som ligner dem selv. De kan slappe af og koncentrere sig om at lære«, siger han.

Allaa Al-Naqach nikker. Og så håber han, at de politikere, som ønsker, at flere skoler tager et socialt ansvar, vil lytte til blandt andre Al-Hikma Skolens erfaringer:

»Jeg håber virkelig, at politikerne vil lytte til praksis og tage udgangspunkt i det, som virker, i stedet for at holde fast i en ideologisk forestilling om det store fællesskab. Og vi lykkes med vores integration. Vi løfter vores elever«, siger han. ■

Al-Hikma Skolen har hverken fantastiske bygninger eller designermøbler.Skolen prioriterer undervisningen, og for os er det attage socialt ansvar, fortæller viceskoleleder Allaa Al-Naqach.