»Jeg har det meget dobbelt med de frie skoler«

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil svarer på spørgsmål om sine visioner for skole, synet på de frie skoler, socialt samvær, 10. klasse og det særlige ved efterskolerne.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO CHRISTIAN LYKKING / SCANPIX

Undervisningsministre huskes på deres skolevisioner. Hvad vil du gerne huskes på? Hvad er dit projekt med skolen?

»For mig er det vigtigt, at vi får kigget på nogle af de grundudfordringer, der er i skolen. Skolen er for kedelig, for at sige det lige ud. Særligt mange drenge har for mange år i grundskolen, hvor de keder sig og ikke rigtig får noget ud af det. Dernæst er der for mange, som forlader grundskolen uden at kunne basale læse- og regnefærdigheder. De ting skal der rettes op på, for det er nu engang fundamentet for alt det videre. Men samtidig mener jeg, at skolen har to dannelsesformål. Det ene handler om dansk, matematik og fagfagene. Det andet handler om, at skolen skal danne hele samfundsborgere. I det sidste ligger, at vi skal lære hinanden at kende på kryds og tværs, og den del mener jeg, at vi har forsømt de seneste år. Den polarisering, der sker i folkeskolen, men også mellem folkeskolen og de frie skoler, bekymrer mig virkelig på børnenes vegne. Jeg mener, at vi giver børnene det bedste afsæt, hvis skolen opfylder begge formål. Men samtidig mener jeg, at skolen har to dannelsesformål. Det ene handler om dansk, matematik og fagfagene. Det andet handler om, at skolen skal danne hele samfundsborgere. I det sidste ligger, at vi skal lære hinanden at kende på kryds og tværs, og den del mener jeg, at vi har forsømt de seneste år«.

Godt og skidt om de frie skoler

Hvilken plads udfylder de frie skoler i din skolevision?

»Jeg har det meget dobbelt med de frie grundskoler. Jeg elsker den danske friskoletradition. Jeg kan godt lide idéen om, at man forankrer skolen hos dem, der bruger den, altså forældre, elever og lærere. Den dybe forankring af skolen har vores lokalsamfund, børnene og fællesskabet godt af. Den anden side af den mønt er, at polariseringen er for stor, og den er blevet det i stigende grad. Både internt i folkeskolen og folkeskoler og friskoler imellem. Den polarisering er jeg bekymret for, og jeg mener, at det er en stor og fælles opgave at få den løst. Jeg forstår godt, at polariseringen er opstået. Inklusionsdagsordenen er på mange måder slået fejl. Alt for mange har oplevet en folkeskole, hvor både de børn, der er inkluderet, og de andre har tabt på det, fordi der ikke har været den støtte og hjælp, der er nødvendig for at inkludere eleverne. Resultatet blev, at undervisningen i det hele har været svær at gennemføre«.

Mener du, at det er forklaringen på, at flere søger over i de frie skoler?

»Ja, men der er mange forklaringer. Andre steder er forklaringen, at man har lukket folkeskolen, og at der opstår frie skoler i stedet. Og heldigvis for det. Mister man skolen i et lokalsamfund, så mister man det bankende hjerte. Men konsekvensen er, at vi har en skole, hvor vi ikke længere kan forhindre, at man sorterer i eleverne, og den polarisering, det giver, er jeg meget bekymret for«.

Men nogle har jo også søgt de frie skoler, fordi deres børn ikke kunne klare sig i det boglige pres og den testkultur, der i en periode prægede folkeskolen?

»Ja, det er rigtigt. Forklaringerne er mange«.

Modellen for socialt ansvar mangler

Polariseringen nævnes også i regeringens forståelsespapir. Der skriver I, at den enkelte skole skal afspejle befolkningssammensætningen. Samme sted skriver I, at der skal indføres sociale taxametre, som belønner frie skoler for at tage et større socialt ansvar. Men hvis man tager et stort socialt ansvar, risikerer man, at man ikke længere afspejler befolkningssammensætning. Så hvad ønsker I af skolerne: at de tager ansvar, eller at de spejler befolkningssammensætningen?

»Vi har ikke som regering taget stilling til den konkrete model endnu, og derfor kan jeg ikke svar på dit spørgsmål«.

Det er fint, at du ikke kan fortælle noget om en konkret model, men hvad er vigtigt for dig? Hvad er det, de frie skoler skal?

»Vi kommer ikke tættere på det. Vi er ikke klar til at fremlægge en model endnu, og derfor vil jeg gerne vente med at give et bud på, hvordan vi løser de udfordringer, vi har adresseret i forbindelse med forståelsespapiret«.

Efterskolerne gør noget særligt

Godt så. Du har nævnt, at efterskolerne gør det godt. Hvad er det, du synes, at efterskolerne gør så godt?

»Hen over de seneste 50 år er ungdommen blevet længere, og gudskelov for det, og i samme periode har de unge fået færre forpligtelser. Og i det lys synes jeg, at efterskolerne påtager sig en meget vigtig opgave i forhold til at modne de unge til voksenlivet. Helt konkret har min 12-årige søn spurgt mig: ”Hvorfor lærer vi ikke noget i skolen, som kan klæde os på til voksenlivet?”. Det, synes jeg, er et virkelig godt spørgsmål, som i virkeligheden pinpointer relevansen af grundskolen. Altså at børnene ikke kan se relevansen af det, man lærer. Nogle gange kan det være svært for eleverne at se relevansen, men overordnet set burde det jo være sådan, at de kan se relevansen af at gå i skole. Og det man lærer på efterskolerne, ved at man er forpligtet til at gøre rent på fællesarealer, at man har rengøringsaftaler, man skal holde med hinanden, at man lærer at vaske tøj og lærer at lave mad til nogle andre end sig selv – der er jo ingen tvivl om relevansen af det i forhold til ens voksenliv. Man lærer nogle konkrete ting og at tage et ansvar i forhold til andre end sig selv. Mange unge har lært det hjemmefra, men jeg tror bare, at der er en forskel på at gøre det i en ramme, hvor det ikke er ens familiemedlemmer. Der foregår en dannelsesproces på efterskolerne, som er ekstremt sund. Og det foregår sammen med, at man har en faglig læring, så de to ting kan få lov til at smelte sammen med hinanden. Jeg ville ønske, at der var langt flere unge, der havde lyst til og mulighed for at komme på efterskole«.

Lockouten var uskøn

Du indledte din ministertid med at ville genoprette tilliden til lærerne efter indgrebet i overenskomsten. Det gjorde du ved at besøge folkeskolens kredse. Hvad med lærerne på de frie skoler, som underviser 20 procent af eleverne? Hvorfor har du ikke rakt hånden ud mod dem?

»Jeg regner med, at lærerne på de frie skoler hører de samme medier som folkeskolelærerne«.

Nej, men du har ikke gjort noget for …

» …. og årsagen til at jeg tog rundt i lærerkredsene, var jo blandt andet at drøfte folkeskolereformen og de frihedsgraderne, som lærerne i folkeskolen har. Og de frihedsgrader er ikke relevante for lærerne på de frie skoler, for de har et helt andet lovkompleks, som giver dem misundelsesværdigt mange frihedsgrader. På den måde er det jo to forskellige ting. Det, der handler om den konkrete overenskomst, er jo ikke noget, jeg som undervisningsminister har det fjerneste med at gøre. Jeg synes, at det var et dybt uskønt forløb. Det har jeg meldt ud i pressen, og det gælder alle. Men turen rundt i lærerkredsene handlede om frihedsgrader, og når det handler om frihed, er folkeskolen og de frie skoler to forskellige planeter«.

10. klasse skal ses i sammenhæng

10. klasse – hvad er dit bud på den? Hvilken rolle skal 10. klasse spille i fremtiden?

»Jeg tror, at vi lige nu skal lade være med at kigge på vores uddannelsessystem i enkelte uddannelser eller i det her eksempel: 10. klasse. Vi har behov for at slå et større brød op og gentænke den måde, vi går til uddannelse af unge på. Der kan man ikke se 10. klasse løsrevet fra et ungdomsuddannelseskompleks. Og i øvrigt også grundskolens ældste klasser, 7., 8. og 9. klasse. Derfor har min første melding været, at jeg ikke vil se på 10. klasse isoleret. Hvis vi gør det, tror jeg, at vi kommer til at lave mærkelige små ændringer, som ikke reelt adresserer de problemer, der er. Og jeg hører jo, at det er de samme problemstillinger, som bliver nævnt, uanset hvem man taler med. Så vi skal forsøge at tage fat på de problemer i stedet for at kigge enøjet på et enkelt element«.

Men vil du se på 10.klasse i et grundskoleperspektiv eller et ungdomsuddannelsesperspektiv, for du bliver jo nødt til at anskue det fra et bestemt punkt.

»Nej, jeg vil insistere på ikke at se grundskolen løsrevet fra ungdomsuddannelserne. Men så ligger 10. klasse midt imellem. Men ting skal ses sammen«.

Så der kommer et eller andet stort udspil om …

»Det har jeg ikke sagt noget om, at der gør. Jeg har sagt, at vi skal drøfte tingene og udfordringerne på tværs af områderne. Men hvordan vi processer tingene, og hvilken størrelse de får, kan jeg ikke sige noget om endnu«. ■

OM PERNILLE ROSENKRANTZ-THEIL

• Er født i 1977.

• Blev i 2004 bachelor i statskundskab fra University of London og Københavns Universitet.

• Var medlem af Folketinget for Enhedslisten i 1999 og fra 2001 til 2007.

• Blev i 2011 valgt til Folketinget for Socialdemokratiet.

• Stemte for Lov 409 og indgrebet imod lærernes overenskomst i 2013.

• Blev i juni 2019 børne- og undervisningsminister i Mette Frederiksens regeringen.

Magasinet Frie Skoler har løbende over de seneste 13 måneder spurgt undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil om et interview. Det her er første gang, hun stiller op.