Folkeskole blev til fri skole i sommerferien

I juni lukkede folkeskolen Røsnæs Skole med 75 elever. Efter sommerferien åbnede Friskolen på Røsnæs med over 100 elever. Et nyt lærerkollegie er ved at bygge skolen op.

Der er blevet malet, gjort rent, ryddet op, fældet træer og kørt på lossepladsen et utal af gange i løbet af sommerferien. På få uger er den lukkede folkeskole på Røsnæs blevet forvandlet til en friskole, der åbnede med over 100 elever og en stor reception mandag 13. august.

Profilen er den samme – udeskole og friluftsliv, men ejeren er ikke længere Kalundborg Kommune, men Friskolen på Røsnæs med en bestyrelse i ryggen. Men hvordan kommer lærere, elever og forældre til at mærke, at skolen hen over sommerferien er gået fra offentlig til privat?

»Vi får nemmere ved at gøre ideer til virkelighed. Vi kan gå til bestyrelsen, og så kan vi hurtigt tage en beslutning. Der er ikke så langt fra ord til handling, som der kan være på en folkeskole, hvor det kan tage et år at tage en beslutning, og det bliver et af de springende punkter. Derudover får vi mulighed for at gøre skoledagen lidt kortere og dermed udvikle SFO’en igen«, forklarer skoleleder Jakob Søborg.

Skolen har i alt 15 ansatte inklusive pædagoger, børnehaveklasseleder og sekretær. En lille håndfuld er fulgt med fra den gamle folkeskole, og så er der blevet ansat seks nye lærere.

Den helt store omvæltning bliver det ikke for de lærere, forældre og elever, der er gengangere på skolen. For udeskole-profilen og det lave elevtal gjorde, at skolen af mange også før blev opfattet som et alternativ til folkeskolen.

»Kulturen på en landsbyskole og en friskole minder langt hen ad vejen om hinanden, og der har altid været en god opbakning i lokalområdet, så det bliver ikke en stor omvæltning«, siger Jakob Søborg.

Mere spræl og mindre mål Lærer Ruth Thomassen var ansat på den gamle folkeskole og er dermed en af de to lærere, der er fulgt med over på friskolen.

»Jeg håber, at vi får et bedre skole-hjem-samarbejde, kommer tættere på forældrene, og at vi alle spiller på den samme bane, så det bliver et forpligtende fællesskab, hvor forældrene tager ansvar for deres barns skolegang«, siger Ruth Thomassen.

Men hvordan kommer hun så til at mærke, at skolen har skiftet ejer hen over sommerferien?

»Forhåbentligt bliver der mulighed for lidt mere spræl, og at vi ikke skal snakke målstyring hele tiden, men får mere fokus på kernen«.■

Hvad betyder det for dig at være ansat på en friskole?

Frank Barin, 34 år, lærer

»Store skoler er ikke mig og slet ikke byskoler. Jeg er ikke byskolelærer. Hvis jeg var på en stor skole med fire spor og et enormt stort lærerkollegie, ville jeg føle, at jeg var på en pølsefabrik. Jeg ville mangle nærhed og relationer. En lille skole, hvor man er tæt på lederen og har nære relationer til eleverne og lærer kollegerne bedre at kende, giver meget mening for mig. Relationsarbejde med 25-27 elever i klassen, det er svært«, siger Frank Barin. Han er uddannet lærer og har derudover taget en universitetsuddannelse i engelsk og samfundsfag.

»De frivillige kræfter her på friskolen finder du ikke på en folkeskole. Betydningen af medborgerskab er en anden. Fællesskabet og opbakningen fra forældre, lokalsamfund og erhvervslivet betyder noget for mig, og det finder man ikke på de store byskoler«.

Han besøgte første gang skolen en søndag eftermiddag, mens den stadig var folkeskole, og måtte sande, at den ikke ligefrem fremstod nyrenoveret. Men det er der blevet gjort noget ved.

»Der er virkelig sket noget, så de mange frivillige omkring skolen har gjort en stor indsats. Det er tydeligt at mærke, at vi er en del af et lokalmiljø med et meget stærkt medborgerskab«, fortæller Frank Barin, der drømmer om at sætte netop medborgerskab på skoleskemaet. ■

Hvordan mærker du, at skolen er omdannet fra folkeskole til friskole?

Charlotte Hooge Børup, 62 år, lærer

»Skolen blev af mange også før opfattet som et alternativ til den almindelige folkeskole, fordi vi var en lille skole med meget fokus på udeliv, så i virkeligheden bliver det ikke så meget anderledes. Men der er kommet en del yngre lærere til, og det giver det hele et løft. Det er rigtig dejligt. Vores profil kører videre, men den får også et løft. Udeskolen bliver udviklet til også at omfatte friluftsliv«, forklarer Charlotte Hooge Børup, der vægter højt at være på en mindre skole.

»Man har omsorg for hinanden og hjælper hinanden på en lille skole. Det kan man godt mærke. Nogen spørger mig, hvordan jeg kan være ansat på en så lille skole, og om jeg ikke er bange for, at vi bliver uvenner. Men det har jeg aldrig prøvet, så det kan jeg ikke forestille mig«.

Hun har selv været både elev og forælder på Røsnæs Skole, som hendes far byggede i 1963. Nu er hun ansat på friskolen, og det har fået hende til at spørge nogle forældre, hvorfor de valgte Røsnæs Skole fra for nu at melde deres børn ind på Friskolen på Røsnæs.

»Fordi I ikke er lukningstruede, som den gamle hele tiden var«, lyder svaret fra forældrene.

»Det er, som om at nu tror man på fremtiden. Det er andre kræfter, der er kommet til, og der er ikke en reform, man er underlagt. Det smitter også af på os, men der har nu altid været en god opbakning fra lokalsamfundet«, siger Charlotte Hooge Børup om elevtilgangen hen over sommeren.

»Der har været meget stærke kræfter bag skolen for at undgå tomme bygninger. Ellers ville Røsnæs bare være et sommerland uden beboere mellem 20 og 60 år. Det har man været helt klar over i lokalsamfundet, som har kæmpet for friskolen«. ■

Hvad er det særlige for dig ved at arbejde på en friskole?

Ole Dahl, 47 år, lærer

»Jeg kan godt lide de mindre rammer. Der er meget få mennesker her, og derfor håber jeg også, at der er mulighed for mere indflydelse. Der er ikke så langt til toppen, og derfor kan vi forhåbentligt også hurtigere få noget igennem«, siger Ole Dahl, som ellers gerne ville give folkeskolen sin opbakning.

»Det burde jo ikke være nødvendigt med friskoler. Det burde være folkeskolen, alle bakkede op om. Men med 28 elever i klasserne, arbejdstidsregler og så videre, så er det godt, at vi har et alternativ«.

Ole Dahl er uddannet geolog med speciale i guld og har blandt andet arbejdet i en guldmine på Grønland. Han har tidligere været ansat på både folkeskole og friskole, og så er han med i bestyrelsen bag skolen.

På Friskolen på Røsnæs kan han udleve noget af det, han brænder for.

»Det er dejligt med frihed til at lave det, man brænder for med mulighed for begejstring og inspiration. Jeg kan godt lide at være en del af noget, hvor vi skal have det til at lykkes«. ■

Hvad betyder det for dig at være ansat på en friskole?

Vibeke Dahl Andersen, 49 år, lærer

»Jeg håber, at børn og forældre kommer til at tage mere ejerskab over skolen og undervisningen end på en offentlig skole. Og så vil jeg gerne inddrage lokalsamfundet i undervisningen på sigt. Det vil jeg gøre så meget som muligt, for der er stærke kræfter i lokalsamfundet. Man vil virkelig skolen, som har stor betydning for området«, siger Vibeke Dahl Andersen.

Hun er en af de nyansatte lærere på friskolen og har tidligere været ansat på det private specialområde samt på en efterskole.

»Vi kommer hver især med en forestilling om skolen, men vi har lagt os tæt op ad den tidligere profil, så vi skal ikke opfinde alting, og vi får også overleveret en masse fra ”de gamle” fra folkeskolen«. ■