NEWSLETTER
Velkommen til ARTCYCLING! Dette er en ganske særlig udgave af vores kvartalsvise nyhedsbrev: her vil du på første hånd kunne læse om arbejdet med projektet fra vore artcycleres perspektiv. Med denne artikel vil du få en ide om virkningen af dette initiativ i deltagernes daglige liv. Vi håber du har en dejlig sommer, fuld af kreativitet og genbrugs ideer, der gør vores verden lidt bedre.
Nyhedsbrev 7 - juni 2017 2
THE VIEW OF OUR ARTISTS Manuel, from the canvas to the fabric Manuel har malet hele sit liv. Man kan sige at han er født med maling i hænderne af en eller anden slags. Oliemaling, akryl, vandfarve, tusch, voks, collage … enhver teknik kan bruges, uden undtagelse. Nogle gange blander han dem endda. Han var derfor en naturlig kandidat til Artcycling projektet fra Fundación Intras dagcenter i Toro. Univervistetsuddannet, med bachelorgrad i fransk, kunstekspert … Manuel gemmer på en stor og varieret kultur, der nogle gange er sløret eller fragmenteret som dele i et puslespil på grund af hans mentale sygdom. ”Jeg nyder at deltage i dette projekt. Jeg har det godt, når jeg er i atelieret. Jeg kan godt lide at tegne og male”, siger denne 42 årige mand fra Zamorra, hvis værker er kendte for deres stil og streg – med et fjernt slægtskab til Modigliani – og indenfor centeret kendes de som “Manuelinos”. Som en berejst og udadvendt mand, er Manuel glad for at deltage i et projekt, der ”kommer til at blive set i Europa”. Jeg føler mig virkelig begejstret over det faktum at mine maleriet vil rejse til andre lande, og at de vil blive kendt af andre mennesker uden for Zamora”, tilføjer han. I Artcycling projektet, er et stort udvalg af Manuels værker blevet overført fra malerier til stof, det vil sige, de er blevet broderet på tekstil, takket være samarbejdet med nogle af de som arbejder i tekstilværkstedet. Dette har overrasket ham positivt: ”Jeg havde aldrig troet, at jeg ville se mine tegninger på stof, såsom broderierne lavet af Piedad og Carmen. De er smukke og jeg elsker farverne… det er en skam, jeg ikke kan sy”. Manuel er naturligt socialt anlagt, men han arbejdede tidligere altid alene. Hans deltagelse i projektet har hjulpet ham til at omgive sig med andre mennesker i et arbejdsmiljø, såsom samarbejdspartnere i atelieret. ”Jeg kan ikke lide, at andre mennesker ser på mig, mens jeg tegner. Jeg er bekymret for, at de vil kritisere mig eller fortælle mig, at de ikke kan
Nyhedsbrev 7 - juni 2017 3
lide det. Derfor foretrækker jeg altid at vise mine billeder frem når de er færdige… Jeg har dog opdaget i atelieret, at mine samarbejdspartnere godt kan lide at se på mig, mens jeg tegner, fordi de gerne vil vide, hvordan jeg gør det.”Det næste udviklingsskridt har været at overtale kunstneren til at udskifte det traditionelle underlag - papir, karton eller lærred – med tekstil af forskellig vævning og tykkelse. Efter den første tvivl er Manuel blevet begejstret for ideen, og han kan nu se de første resultater, som bagefter vil blive bearbejdet videre i de andre værksteder. ”At male på stof er anderledes, følelsen er ikke den samme, men jeg synes ikke, at det er svært. Det vigtige er at få håndelaget, så jeg er glad.”
Magi med genbrugs-tekstil og en symaskine Jeg bruger ordet ’magi’, fordi vi kan skabe fantastiske ting med Retextile snoretrevler og en symaskine! Jeg startede med at lave en lille spiral og fortsatte rundt og rundt med en særlig syteknik, og lavede derved et stort rundt formet tæppe. Jeg sammensætter også mindre udgaver af disse runde elementer i tekstil og skaber farverige vægdekorationer. Af disse tekstiler i flade runde former er det også muligt at skabe smykker (halskæder, øreringe) og bælter! Da jeg ikke havde flere nye ideer til at arbejde med flade former, begyndte jeg at eksperimentere med 3D versioner af disse spændende formelementer. Formen på objektet afhænger af fastheden i tråden du anvender og af måden du syer tekstilet sammen. Ved at forme 3D objekter har fundet ud af at det er muligt at lave kasketter, tasker, beholdere, eller endda skulpturer eller vaser. Ved at arbejde med denne teknik, fik jeg nye ideer til, hvad jeg kunne skabe: jeg fandt på nye objekter. Min fantasi begyndte at flyve til det uendelige univers og mine ønsker blev opfyldt med glæde over at skabe! Ildikó
Nyhedsbrev 7 - juni 2017 4
Fagre nye verden: Dette kunne være titlen på den kendte bog af Huxley, men i mit tilfælde drejer det sig om noget andet. Det handler ikke om vores ensformede, over-teknificerede miljø, det handler derimod om det modsatte – det vil sige de livgivende nye muligheder, de nye funktioner som er anderledes end de oprindelige. Igennem Artcycling projektet blev jeg del af et mirakel; det fik mig til at åbne øjnene for en ny verden, ligesom i digtet af Attila József: ”Jeg har set på det i hundrede år men nu ser jeg det endelig”. Dette er hvad der skete for mig også. Denne nye verden, jeg fik øjnene op for, er smuk: dekorativ, farverig, og fuld af ideer. Den er ny, fordi det er muligt at lave smykker ud af cykelslanger, bøger af genbrugt papir, halskæder af små stykker farvet uld. Jeg producerede en skuldertaske ud af Retextil tråde og filt med en ’løkke - tråd’ teknik. Jeg skabte mit favorit objekt, der kombinerer stivheden af Retextil tråden og den varme fornemmelse fra ulden. Rita
Mette og Randi Siden vi gik i gang med at arbejde med Artcycling processen, har vi haft fornøjelsen af at samarbejde med omkring 20 forskellige kunstnere, som alle er opsatte på at arbejde mere med genbrug, upcycling og med brug af naturlige materialer. Nogle er fortsat videre, og nogle er blevet som del af Artcycling, men de bidrager alle til at give teamet frugtbar inspiration til vores arbejde med at promovere værdien af kunst og bæredygtighed. I arbejdet med at genbruge og upcycle materialer, søger kunstnerne at forlænge livstiden for produkter, spare ressourcer og beskytte miljøet for giftig indvirkning. Med Artcycling projektet stræber vi efter at bidrage til en grøn omstilling igennem en praktisk erfaring med at genbruge det, der ellers ville blive kasseret som affald, og med at kombinere dette med brug af naturlige / ubehandlede materialer. Oprydning på lageret – Mette Geisler Dragelykke En af kunstnerne i vores gruppe, der samarbejder omkring Artcycling, er Mette Geisler Dragelykke, som har arbejdet on/off som kunstner i mange år før hun blev en del af Artycling samarbejdet.
”Jeg har en kæmpe bunke materialer i mit atelier, alt fra halvfærdige ma-
Nyhedsbrev 7 - juni 2017 5
lerier, plakater, gamle bøger og blade, til maling, trykfarve, serigrafirammer osv. Jeg har det sidste halve år haft et projekt kørende, hvor jeg skal have videreformidlet de materialer. Dels fordi jeg synes, de har en værdi, men også for at få ryddet op i mit kunstneriske liv. Jeg bruger det gamle materiale til at lave nye værker. Det tema jeg arbejder med, er at kommunikere indre værdi og energi til beskueren.” Forklarer Mette, og fortsætter ”På en måde er det et forsøg på at nå ind og vække mennesket, som jeg tror helt overordnet, er det der skal til for at kunne opnå den forandring vi er ude efter. Jeg ved, at det er store ord, men de passer godt ind i Artcycling projektet ambitioner.” Senere denne sommer vil vi afholde en workshop med alle artcyclerne baseret på Mettes arbejde. På denne måde kan vi alle bidrage til produktionen af kunstværker med genbrug eller upcycling af materialer, og samtidig udvikle værker til den udstilling vi vil have i efteråret 2017. De retoriske lag af en valnød Mens Mette fokuserer på at genbruge materialer, som ellers ville være blevet kasseret og derved minimere den negative indvirkning fra hendes kunstværker på naturen, fokuserer andre kunstnere på brug af materialer, der er så tæt på deres ’naturlige’ form som muligt. F.eks. ved at bruge blæk der kan laves af valnødder. Denne vinkel præsenteres af Randi Kjær, som er del af Artcycling samarbejdsgruppen og i sit arbejde blandt andet kombinerer retorik og valnødder. Konceptet har hun eksempelvis arbejdet med gennem workshops på en permakultur orienteret skole i Danmark sidste efterår. Dette koncept fangede også vores opmærksomhed som en smuk måde til at øge følsomhed, spare ressourcer, og til at arbejde indenfor en tradition for bæredygtig kunst, der anvender kvaliteter, som allerede er tilstede i naturen, fremfor at gå gennem en industriel proces for at skabe det kunstneriske udtryk.
”I skoleworkshoppen arbejdede vi med valnøddetusch, som vi selv fremstillede af de grønne skaller. Når de falder ned, bliver de sorte og smit-
Nyhedsbrev 7 - juni 2017 6
ter af med en farve, der er smukt brun. Men valnødden er også som en retorisk rejse: Patos er som den bløde skal og minder os om, hvordan vi vækker følelser hos andre som vrede, frygt og begejstring — og om hvordan følelser ligesom skallen også smitter af. Logos er som nødens hårde skal, som kalder på hårde fakta. Ethos derimod, er den fine hinde omkring nødens frugt, der er som vores troværdighed og som smyger sig meget tæt på vores personlighed.”
Randi’s fine retoriske sans kombineret med den stoflige oplevelse af arbejde med valnødder er noget af den dybde og lethed, vi har brug for i et projekt om Artcycling. Bæredygtighed bliver let baseret på kun hårde fakta, den ydre videnskab, eller de indre følelser, fortvivlelse og vrede eller håb og sorg. For at bevæge os videre end det, må vi skabe bro og forbinde imellem forskellige praksisser, følelser og sprog. Vi ser frem til at dele Randi’s metode med hele gruppen i en af de workshops som leder frem til vores udstilling i efteråret.
Næste gang… Formidling af Artcycling projektet.
Vi vender tilbage i September!
For yderligere information, kontakt os via e-mail: proyectos2@intras.es Du kan også finde os på Facebook: https://www.facebook.com/Artcycling