Vandets Enhjørning

Daisy Meadows

Hils påhovedpersonerne

Aisha og Emilie er bedste venner. De bor i landsbyen Tryllestrup. Aisha er glad for sport, og Emilies store interesse er videnskab. Men de holder allermest af at hjælpe deres enhjørningevenner i Den Fortryllede Dal.

Flamme er Ildens Enhjørning. Hun elsker at bade i de varme kilder ved Fyrværkeribjerget sammen med sine dragevenner.

Luftens Enhjørning sørger for, at luften i Den Fortryllede Dal er frisk og ren. Hun elsker at trylle blæst frem, så hendes venner kan flyve med deres drager.

Gro Brise

Gro er Jordens Enhjørning, som får planter til at vokse sig store og smukke. Hun kan bedst lide at være sammen med andre og vil gøre alt for sine venner.

Risle elsker vand og at lege i Den Fortryllede Dals floder og laguner. Vandets Enhjørning vil have alle til at holde lige så meget af vand, som hun selv gør.

Tryllestrup

Den fortry ede dal

Denfortryllede hytte

Guldslottet

Den Fortryllede Dal ligger kun et glimt herfra. Der lever og leger de fineste enhjørninger. Der lever og leger de fineste enhjørninger. Aisha og Emilie elsker at besøge dem. Aisha og Emilie elsker at besøge dem. Men det kan godt være lidt farligt. Men det kan godt være lidt farligt.

Når enhjørningerne har brug for hjælp, Når enhjørningerne har brug for hjælp, får de pigernes magiske nøgleringe til at lyse. får de pigernes magiske nøgleringe til at lyse. Aisha og Emilie tager straks af sted, Aisha og Emilie tager straks af sted, for venskab er for altid. for venskab er for altid.

Kapitel 1 Picnic ved floden

“Se, mor!” udbrød Aisha Khan. “Der er de.”

Hun pegede på tre skikkelser, der kom til syne for enden af den lille solrige eng. Aisha satte i løb og kunne mærke mælkebøtterne kilde på sin hud. Snart stod hun ved siden af sin bedste veninde, Emilie Jonsen.

“Hold da op!” sagde Emilies mor, som

stod sammen med Emilies far, der havde en stor picnickurv i hånden. “Du kan godt nok løbe hurtigt, Aisha.”

Emilie grinede. “Aisha er god til al sport, mor.”

“Næsten lige så god som Emilie er til naturvidenskab,” svarede Aisha smilende. “Kom. Mine forældre er ved at gøre klar nede ved floden. Og jeg har en over raskelse!”

Emilie og Aisha løb hen over engen til Aishas forældre, der havde lagt en rødternet dug i græsset ved den glitrende flod, som hed Tryllefloden. De to piger betragtede nervøst deres forældre give hinanden hånden. De håbede, at forældrene ville komme godt ud af det med hinanden.

“Det er hyggeligt at møde jer,” sagde Aishas mor. “Det er så dejligt at have besøg af Emilie i Den Fortryllede Hytte.”

“Vi har hørt så meget om hytten fra Emilie,” svarede Emilies far. “Det lyder som et skønt sted.”

Emilie og Aisha kiggede på hinanden. Aishas familie var flyttet ind i Den Fortryllede Hytte i Tryllestrup for nogle

uger siden. Og det var et skønt sted. Alt var dejligt, lige fra føniksstatuen i haven til dørhammeren, der var formet som en enhjørning. Det var også et sted med en vidunderlig hemmelighed …

“Se, hvad jeg har med,” sagde Aisha og tog en æske frem. Hun åbnede den, og en masse enhjørningeformede småkager med glasur i forskellige farver kom til syne.

Emilie spærrede øjnene op. “Hvor er de flotte, Aisha!”

“De er magen til din nøglering,” sagde Emilies mor. “I er bare helt vilde med enhjørninger, hva’, piger?”

Emilie og Aisha fnes. Emilies mor skulle bare vide, at Emilie og Aisha havde fundet en krystalenhjørning på loftet, første gang Emilie kom på besøg i Den Fortryllede Hytte. Da solens stråler havde ramt den lille krystalfigur, var pigerne blevet ført ud på en rejse til Den Fortryllede Dal, som var et rige fuldt af drager, fønikser og andre fantastiske skabninger. Rigets hersker var en enhjørning, dronning Aurora, og hendes enhjørningevenner passede på alle rigets indbyggere. Dronning Aurora havde

brugt sine magiske kræfter til at skabe enhjørningenøgleringe til Emilie og Aisha ud af den krystalenhjørning, de havde fundet.

Familien Khan og familien Jonsen sludrede hurtigt løs, og Aisha nikkede i retning af floden. “Skal vi ikke gå på opdagelse?” sagde hun til Emilie.

Pigerne hoppede over Tryllefloden på nogle sten og hen til et lille vandfald, der strømmede ned i en roligt, blåt vandhul. Solens stråler fik vanddråberne til at glitre som tusindvis af diamanter.

Emilie og Aisha så på hinanden. De fiskede hurtigt deres nøgleringe frem. Dronning Aurora havde foræret dem nøgleringene, så de kunne rejse tilbage

til Den Fortryllede Dal, når hun tilkaldte dem.

Da solstrålerne ramte nøgleringene, lyste de op, og der stod en masse gnister ud fra dem.

“Det ved vi godt, hvad betyder,” hviskede Emilie.

“Dronning Aurora kalder på os,” hviskede Aisha. Hendes stemme boblede af spænding. “Lad os komme af sted!”

“Vi må gemme os først,” sagde Emilie.

Aisha kiggede over på deres forældre ved flodbredden. “Mor,” kaldte hun, “må Emilie og jeg godt gå under vandfaldet?”

Aishas mor kiggede på Emilies forældre, som nikkede. “Okay,” svarede hun. “Men kom snart tilbage.”

Aisha smilede til sin veninde og tog hende i hånden. De dukkede sig og gik ind under vandfaldet. Når de tog til Den Fortryllede Dal, stod tiden stille i deres egen verden. De ville være tilbage, inden nogen savnede dem.

Pigerne befandt sig i en hulning med kolde klippevægge bag ved vandfaldet. Selv herinde bag vandet fik solen stenene til at skinne.