Forord

Et element af ungdomsoprør

Ved et af sine sidste besøg om bord på fregatten Peder Skram i 1971 udtrykte Frederik 9. glæde over, at orlogsskibet ikke hejste kongeflaget, men derimod admiralsflaget – et orlogsflag med tre stjerner – da han kom om bord. Til chefen for Søværnet lød det, at han var stolt over at kunne føre dette flag. For nok var det Frederik 9.s skæbne at være konge. Men han betragtede sig i lige så høj grad som professionel søofficer.

Ingen dansk tronarving havde tidligere knyttet sig til Søværnet på samme måde som kronprins Frederik, og det var et klart traditionsbrud, da han som nybagt student valgte at blive en del af Marinen, som Søværnet hed indtil 1932. Hans far, kong Christian 10., var garder med liv og sjæl, og måske lå der et element af ungdomsoprør i kronprinsens valg. Christian 10. billigede da heller ikke sin ældste søns karrierevalg og forsøgte forgæves at overtale ham til at blive hærofficer. Det bekræfter Hendes Majestæt Dronningen: “Christian 10. var 117 procent barn af Hæren – af Livgarden. Helt fri for at ville noget andet end far, det har han nok ikke været. Det har helt sikkert spillet en rolle.”

I bogen her samler vi for første gang fortællingen om Frederik 9.s liv som søofficer og følger hans udvikling fra entusiastisk søkadet til søofficer i operativ tjeneste på flådens skibe. Som konge fra 1947 blev hans rolle mere formel – selv om Frederik 9. fortsat gerne tog kommandoen og selv styrede kongeskibet Dannebrog i havn, hvis han fik mulighed for det. På sine gamle dage nød han at besøge Søværnets enheder, og han bar livet igennem sin søofficersuniform med stolthed. Det vidner om en dybfølt kærlighed til livet om bord, kammeratskabet og den frihed, Frederik fandt i flåden. Dronningen beskriver sin fars valg af karrieren som det helt rigtige: “Jeg har indtryk af, at min far ikke kunne forestille sig andet, end at det var det, han skulle.”

Forfatterne har haft kongehusets righoldige samling af private og officielle fotografier til rådighed. Vi takker Hendes Majestæt Dronningen, der med stor entusiasme har delt sine minder og sin viden om kongens liv som sømand med os ved et interview om bord på kongeskibet Dannebrog. Vi takker også Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotekar, ph.d. Mikael Bøgh Rasmussen.

Frederik i flåden udgives med økonomisk støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond i anledning af 100-årsdagen for kronprins Frederiks udnævnelse til søofficer den 20. september 1921.

Rasmus Dahlberg, Søren Nørby og Jakob Seerup

Kronprins Frederik som nyudnævnt søofficer i 1921. (Jens-Ole B. Nielsen)

Denne side Den 22-årige kronprins Frederik blev udnævnt til sekondløjtnant i Søofficerskorpset den 20. september 1921. Udnævnelsesdokumentet bærer Christian 10.s navn og våbenskjold, men er i ordlyd magen til de andre nyudnævnte officerers – bortset fra, at dokumentet er stilet til “Vor højtelskede Søn”, der også var dannebrogsmand og Ridder af Elefantordenen. (H.M. Dronningens Håndbibliotek, Kongernes Samling)

Modsatte side Både Frederik og hans yngre bror, Knud, valgte Søværnet, mens deres far, Christian 10., var hærmand om en hals. Foto fra cirka 1921. (Jens-Ole B. Nielsen)

I kronprins Frederiks barndom og tidlige ungdom var det almindeligt med indtil flere udenlandske kongeskibe i Københavns Havn. Kongefamiliens slægtsbånd til den russiske kejserfamilie og den britiske kongefamilie var anledning til de hyppige anløb. Særlig den russiske del af familien fandt stor glæde i at besøge familien på Fredensborg – et fristed, hvor de ikke skulle bekymre sig om attentatforsøg. Fra venstre til højre på fotoet fra den 8. oktober 1913 ses det britiske kongeskib Albert & Victoria og de to russiske kejserskibe Polarstjernen og Tsarevna. (Københavns Museum)