1 minute read
Havørn Jens Gregersen
Livet i en ørnerede skildret på klos hold. Jens Gregersen kombinerer naturhistorisk viden med kunstnerisk udtryk og beretter i ord og tegninger om de fascinerende rovfugle og deres historie i Danmark, hvor de har været så godt som udryddet, men nu er begyndt at vende tilbage.
For 100 år siden blev ørne udryddet i Danmark med gift, fælder og jagt. Naturfredningsfolk har siden kæmpet for at få ørnen tilbage i dansk fauna og for at vinde forståelse for rovfuglenes rolle i naturen. Et havørnepar fra øen Vorsø i Horsens Fjord spiller en vigtig rolle for, at succesen nu nærmer sig. I ti år har parret ynglet på den ubeboede lille ø – og i alt er ørnebestanden vokset fra kun 40 par til 175 par i hele landet.
Advertisement
Tegneren og ornitologen Jens Gregersen har som det eneste menneske slået sig ned på Vorsø, umiddelbart under ørneparrets rede, hvor han følger fuglene, fra de bygger rede først på vinteren, til de lægger æg og ungerne bliver synlige og går på vingerne i højsommeren. Havørnene tiltrækker andre ørnearter og fortrænger Skarvkolonier – og rykker med deres tilbagevenden ved naturens balance og den danske biodiversitet.
Jens Gregersen
(f. 1952 i Aarhus), er tegner, maler og forfatter. Gregersen er eneste beboer på den lille ø Vorsø i Horsens Fjord. Han har i årtier arbejdet med naturovervågning overalt i landet og undervejs beriget menneskene med sine tekster og billeder fra fuglenes og naturens verden.