HELENS BOG OM
N
LY N G H A
N EN
HE
E
S
L
GRÅD OG TRØST
Gråd og trøst.indd 2
23/07/12 11.32
HELENS BOG OM
GRÅD OG TRØST HELEN LYNG HANSEN
Gråd og trøst.indd 3
23/07/12 11.32
Gråd og trøst.indd 4
23/07/12 11.32
Indhold Genvej til bogens gode råd..................................................... 7 Forord........................................................................................ 11 Kapitel 1 Sådan får du glæde af bogen.............................. 16 Kapitel 2 Hvad er gråd? ....................................................... 23 Hvordan fungerer vi?................................................... 26 Nervesystemet .............................................................. 28 Hormonsystemet ......................................................... 29 Når barnet græder........................................................ 31 Trøst ............................................................................... 32 DEL 1 – Det første år........................................................ 37
Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5
0-3 måneder........................................................ 39 4-7 måneder........................................................ 75 8-11 måneder...................................................... 89
DEL 2 – Andet til femte år............................................. 111
Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9
Det andet år........................................................ 113 Det tredje år........................................................ 135 Det fjerde år....................................................... 153 Det femte år........................................................ 167
Efterord .................................................................................... 193 Register...................................................................................... 197
5
Gråd og trøst.indd 5
23/07/12 11.32
Gråd og trøst.indd 6
23/07/12 11.32
Genvej til bogens gode råd 0-3 måneder
At gøre alt, og intet virker ........................................... 54 High need-babyer ......................................................... 67 Hvad betyder gråden? ................................................. 44 Kolik ............................................................................... 62 Ondt i maven................................................................ 60 Smerter i hoved, skuldre og nakke............................. 56 Særligt sensitive børn................................................... 71 4-7 måneder
Begyndende angst for fremmede............................... 79 Begyndende nysgerrighed giver glæde, men også gråd............................................................... 83 Gråd på grund af tænder ............................................ 86 Natteuro og gråd........................................................... 80 Tilbage i stedet for fremad ......................................... 85 Vågner med gråd........................................................... 82
8-11 måneder
Græder efter pasning .................................................. 98 Gråd af lettelse ............................................................. 101 Nej! Udløser gråd.......................................................... 100
7
Gråd og trøst.indd 7
23/07/12 11.32
Nye milepæle – ny gråd .............................................. 103 Op på alle fire ............................................................... 91 Piven og brok dagen lang ........................................... 106 Samle ting op ................................................................ 93 Separationsangst .......................................................... 96 Stilhed (ingen gråd eller uro) kræver et tjek ............ 94 Sygdom og gråd............................................................. 108 Det andet år
Frustreret, træt gråd..................................................... 118 Græder, fordi det er svært at gå.................................. 117 Græder ved sengetid – “kan ikke give slip-gråd”..... 128 Græder ved sengetid – “utryg gråd”........................... 130 Indkøring i vuggestue eller dagpleje – “gå ikke fra mig-gråd”................................................... 125 Klyngende gråd............................................................. 121 Utryg gråd...................................................................... 123 Vågner med gråd og skrig om natten........................ 132
Det tredje år
Bange for mørke............................................................ 150 Fortvivlelsesanfald ....................................................... 138 Græder over “bagateller”............................................. 141 Græder over at være i tremmeseng .......................... 151 Græder over for mange valgmuligheder................... 145 Græder, fordi der ikke lyttes ...................................... 143 Gråd og vrede ............................................................... 146 Gråd over at få et nej.................................................... 149
8
Gråd og trøst.indd 8
23/07/12 11.32
Det fjerde år
Græder ved aflevering og hentning .......................... 158 Græder, når jeg ser min mor og far............................ 160 Indkøring i børnehave.................................................. 156 Lære at dele .................................................................. 163 Mareridt ........................................................................ 165 Svært at være stor ........................................................ 161 Det femte år
Bange for hunde............................................................ 177 Bange for høje lyde ...................................................... 178 Bange for julemanden ................................................. 181 Bange for klovne .......................................................... 180 Der er et monster under sengen ............................... 175 En konstant ked af det-hed ........................................ 173 Græder over at tabe i spil ........................................... 185 Kamp og gråd mellem søskende ................................ 182 Kontrollerende anfald ................................................. 186 Piveri .............................................................................. 171 Time out.......................................................................... 188 Time in............................................................................ 190 Tænketrappe eller tænkestol ..................................... 191
Gråd og trøst.indd 9
23/07/12 11.32
Gråd og trøst.indd 10
23/07/12 11.32
FORORD Lyden af et grædende barn er den mest hjerteskærende lyd af alle. Når du hører et barn græde – det behøver såmænd ikke engang at være dit eget – begynder dine øjne straks at vandre. Hvor er barnets far eller mor? Du kigger efter barnets forældre eller andre, som vil tage sig af barnet og trøste det. Et barn, der græder og græder uden at stoppe, kalder på de dybeste instinkter i os alle, og vi begynder automatisk at lede efter nogen, der vil tage sig af barnet. Hvis ingen melder sig, er vi i sidste ende klar til selv stille op og forsøge at lindre barnets gråd. Forklaringen er såre enkel. Gråd er det ultimative menneskelige signal. Et grædende barn går lige i hjertekulen. Vi mennesker (ikke blot forældre, men alle) er designet til ikke at kunne udholde lyden af et grædende barn ret længe ad gangen. Instinktivt vil vi tage barnet op, trøste det, holde om det, berolige det, og som regel falder barnet til ro, putter sig ind til os og slapper af. Mange forældre giver udtryk for, at det ville være dejligt, hvis børn var udstyret med en hemmelig stop gråd-knap, som de kunne trykke på og derved få barnets gråd til at stoppe. Sådan er det desværre ikke. Selv de bedste forældre har prøvet at sidde med et nærmest utrøsteligt barn i armene. Uanset om du gør alt det rigtige, om du forstår barnets signaler og responderer rigtigt på dem og kan nå ind til vuggen med lynets hast, er det ikke nødvendigvis sikkert, at dit barn holder op med at græde, selvom du trøster. Hvad gør du, når det, du gør for at trøste, ikke virker? Hvis barnet bare bliver ved med at græde …?
11
Gråd og trøst.indd 11
23/07/12 11.32
Forældre til børn, der græder meget på grund af kolik, eller fordi de er syge, ved, hvor frygteligt det er ikke at kunne hjælpe sit barn. Eller rettere: De ved, hvor frygteligt det er at føle, at man ikke kan hjælpe sit barn, fordi det bliver ved med at græde. Læg mærke til, at jeg siger at føle, for det er vigtigt at huske som forælder, at al din gode vilje og alle dine forsøg på trøst nytter – uanset om barnet holder op med at græde eller ej. Trøst er en kærlighedserklæring, især for det lille barn, der virker utrøsteligt. Det siger næsten sig selv, at forældre til et barn med kolik bliver presset til deres yderste. At have et barn med kolik er en stressfaktor på linje med andre store livskriser. For når dit barn græder, er der pludselig ingen fortid og ingen fremtid – der eksisterer kun nuet, og i nuet ligger ofte en følelse af magtesløshed, en følelse af ikke at slå til. Jeg taler med mange ulykkelige fædre og mødre, der føler sig som dårlige forældre, når de ikke kan trøste deres barn, for der er ikke noget, vi hellere vil. Evnen til at trøste og lysten til at trøste er grundfæstet i menneskets natur. Når det gælder følelsen af at være en god mor og en god far, er det afgørende for os, at vi føler, at vi har betydning – og at det, vi gør, virker. Det gælder både, når du som nybagt far eller mor skal trøste din baby for første gang, eller når du langt senere skal prøve at berolige din ulykkelige 3-årige, der er vågnet helt forvirret op efter et mareridt. Når det lykkes, føler vi os gode og vellykkede som forældre. Når vi omvendt oplever, at vi er ude af stand til at imødekomme vores børns behov for ro og tryghed, gør det ondt. Hvor ved jeg det fra? Det ved jeg, fordi alle forældre oplever at føle sig usikre før eller siden. Og fordi der ikke er noget,
12
Gråd og trøst.indd 12
23/07/12 11.32
der kan bringe os så meget i affekt som det at have et barn, der græder, og som vi ikke kan trøste lige med det samme. Tro mig, det bliver ikke lettere, når du sidder med en teenager, der synes, livet er uoverskueligt … Gråd er et signal om hjælp. Nogle gange er det bare en tår mælk, der er brug for, andre gange – som med teenageren – skal du berede dig på at bruge tid på at trøste og vejlede. Der er flere bøger på markedet, som beskriver, hvordan I som forældre skal sørge for at skabe faste rammer og regler, blandt andet ved at vise barnet – fra det er helt lille – hvem der bestemmer. Velmenende forældre, der nærmest er ved at tackle hinanden for at komme først hen til vuggen med den grædende baby, “vænner” ifølge den klassiske børneopdragelse barnet til at tro, at hun bliver taget op, så snart hun “siger en lyd”. Måske er du allerede blevet kritiseret for at gøre det? Bag den holdning gemmer sig en overbevisning om, at forældre, der lader deres børneopdragelse styre af empati og reagerer på deres barns gråd, er svage og “forkæler” barnet. I mine øjne er det noget vrøvl. Naturligvis skal vi reagere på vores børn og de signaler, barnet sender, og naturligvis skal vi reagere, når vores barn græder. Det er ikke forkælelse at tage sit barn op og trøste det. Det er ikke tegn på svaghed hos os forældre, at vi reagerer på vores børns behov, tværtimod. Det er jo netop vores vigtigste rolle at se, lytte og reagere på vores barn. Andre bøger anbefaler en “kontrolleret-gråd-metode” til små børn, der skal lære at sove igennem. Metoden går ud på, at I lader jeres barn ligge og græde i et bestemt tidsrum, typisk et par minutter, før én af jer går ind og putter barnet igen. Hvis det er dig, der går ind til barnet, må du ikke røre dit barn eller kærtegne hende. Du skal i stedet lade hende græde, men
13
Gråd og trøst.indd 13
23/07/12 11.32
vise, at du er i rummet. Og så skal du gradvis forlænge den tid, der går, fra du forlader dit barn, og til du kommer tilbage. I starten græder barnet måske tre minutter, derefter fire, fem, seks minutter for til sidst at græde i 20 minutter, før du viser dig. Det har efter min mening intet med omsorg at gøre. Barnet holder ikke op med at græde efter 20 minutter, fordi det nu er blevet roligt af sig selv eller pludselig har forstået pointen med, at de voksne bestemmer. Det er en voksen måde at ræsonnere på, som slet ikke svarer til det scenarie, der foregår inde hovedet på en 6 måneder gammel baby. Når børn holder op med at græde efter denne metode, skyldes det tværtimod, at de har lært noget – i mine øjne meget trist – nemlig, at det ikke nytter. De kan lige så godt lade være med at kalde, ingen kommer alligevel! Alle børn græder. Spædbørn græder, børn, der kravler, græder, tumlinger græder, vuggestuebørn græder, og børnehavebørn græder. Ja, alle børn græder! Og det er der en grund til, nemlig at forældre og andre potentielle “børnehjælpere” skal høre gråden og gøre noget ved den. Du skal med andre ord lytte til og reagere på dit barns gråd, sådan som dine naturlige instinkter formentlig fortæller dig. Men naturligvis skal du handle forskelligt alt efter, om der er tale om et spædbarn, der lige er kommet hjem fra hospitalet, og som stadig skal ammes ad libitum, eller en 2-årig i selvstændighedsalderen, der er frustreret over, at de voksne siger “Nej!”, eller er fortvivlet over, at der kan være snørebånd i sko … Gråd er med andre ord ikke bare gråd. Børn græder i forskellige situationer, og børn skal hjælpes forskelligt. Men de skal alle hjælpes. I denne bog fortæller jeg først og fremmest om alle de ting,
14
Gråd og trøst.indd 14
23/07/12 11.32
gråd udtrykker. For husk, gråd er altid udtryk for noget. Jeg forklarer, hvorfor du næsten ikke kan holde ud at høre dit barn græde, og hvorfor det er vigtigt, at du stoler på dine egne dybe instinkter (ikke andres “bedrevidende” råd), når du skal håndtere et grædende barn. Bogen gennemgår alle de vigtige fakta om, hvorfor børn græder i forskellige aldre, og hvordan du skal reagere på barnets gråd, så dit barn bliver mødt, anerkendt og får den hjælp til at komme videre, som han eller hun har behov for. Der vil være en del gentagelser, hvis du vælger at læse bogen fra ende til anden. Forklaringen er naturligvis, at børns udvikling ikke kun er lineær, men at mange af de følelser og frustrationer, som det lille barn oplever, dukker op igen – i fornyet form – på nye udviklingstrin. Det ville være skønt at kunne trylle som forældre. Men vi kan desværre ikke svinge tryllestaven over det grædende barn med kolik og få hendes smerter til at gå væk. Vi kan derimod gøre vores bedste for at give vores børn så tryg og tillidsfuld en opvækst som muligt. Det starter alt sammen med, at du lytter og trøster, når dit barn har behov for det. Heldigvis går kærlighed, accept og det at rumme andre mennesker aldrig af mode! Tak til alle de familier, der hele tiden stiller spørgsmål og beder om råd og vejledning. Det hjælper mig til dagligt at stille skarpt på nye områder af både små og store børns udvikling. Særlig tak til de medvirkende i denne bog, især de flere hundrede familier, der har været så venlige at dele deres personlige oplevelser og erfaringer omkring gråd med mig. Jeg har fået plads til en række citater i bogen – men tak til alle jer, der har skrevet.
15
Gråd og trøst.indd 15
23/07/12 11.32
En stor tak til Gads Forlag, der har gjort det muligt for mig at lave en bogserie om børn, hvor Helens bog om gråd og trøst nu bliver bog nummer fem. Jeg glæder mig dagligt over vores samarbejde og glæder mig til de fremtidige udgivelser. Naturligvis også en særlig tak til min mand og mine døtre, der altid er en uvurderlig støtte. Jeg lærer så meget af jer, og jeg kunne ikke gøre det hele uden jer. Kærlig hilsen Helen Lyng Hansen
Lidt praktisk I en bog, der handler om barnet og barnets gråd, er det svært ikke at komme til at skrive “det” en gang imellem. Barn er jo intetkøn på dansk, selvom det lyder helt forkert. Derfor har jeg så vidt muligt forsøgt at erstatte det upersonlige “det” med “han” og “hun” og “ham” og “hende”, hvor det har kunnet lade sig gøre. Det betyder ikke, at jeg tænker på barnet som et bestemt køn i de situationer, jeg beskriver. Uanset, om der står “ham” eller “hende”, og du er forælder til en dreng eller en pige, handler hele bogen om det vigtigste barn af alle – nemlig dit!
Gråd og trøst.indd 16
23/07/12 11.32