Forord

Hvad er kultur? Er kultur altid det, vi tror? I en SAS-reklame fra 2020 formidles et budskab om, at alt det, vi tror, er skandinavisk, er bragt til os fra andre lande (SAS 2020). Reklamen gør dermed op med en forestilling om, at meget af det, danskere opfatter som dansk (eller nordisk), faktisk slet ikke er det. Det unikke ved Skandinavien er netop, at mennesker bringer ting hjem fra rejser rundt i verden og tilpasser det til den kontekst, de tilhører. Reklamen førte til en regulær “shit-storm”, og SAS måtte lægge en redigeret version ud efterfølgende. Mange mennesker blev følelsesmæssigt ramt af, at det, de troede var skandinavisk, ikke var det. På samme måde som reklamen prikkede til forestillinger om kultur, håber redaktionen, at bogen kan være med til at skabe en kritisk refleksion og bevidsthed omkring kulturbegrebet.

Formålet med bogen er netop at belyse kultur som begreb og skabe en kritisk refleksion over at anskue kultur som noget, der er særegent for en gruppe mennesker. Denne refleksion har relevans for sundhedsprofessionelle, der ellers risikerer at overføre tidligere erfaringer omkring en patients kultur til patienter, der har en lignende baggrund. Herved kommer kultur til at påvirke mødet mellem mennesker. Bogens formål er desuden at skabe en nuanceret forståelse for kultur, så sundhedsprofessionelle handler pragmatisk i mødet med noget, som fremstår som anderledes eller fremmedartet. Udgangspunktet for forståelsen af kultur er, at kultur ikke er statisk, men forandrer sig. Det sker i takt med, at konteksten ændres for de mennesker, der befinder sig i kulturen og medvirker til at (gen)skabe den. Bogen fokuserer derigennem på, hvordan kultur optræder som et spændingsfelt og et mulighedsrum i mødet mellem mennesker. At stille skarpt på kultur gør en i stand til at opdage de mange måder, vi som menneskehed forholder os til tilværelsen på. Det kan ses som udtryk for den stærke tilpasningsevne, mennesket har i forhold til sine omgivelser. Denne evne sætter sig aftryk i, hvordan man omgås sig selv og andre. Kultur afspejler derved ens tilhørsforhold til andre mennesker, steder og ting, samtidigt med at det præger ens selvforståelse. Det at blive opmærksom på, hvordan kultur influerer på en som menneske, er nødvendigt for at møde andre med respekt og forståelse. Bogen bestræber sig derfor på at demonstrere, hvordan det at etablere en fleksibel kulturforståelse hjælper den sundhedsprofessionelle til både personligt og professionelt at udvikle sine kulturelle kompetencer. Når man bliver bevidst om sin egen kulturelle prægning og er i stand til at orientere sig i, hvad det er, patien-

ten oplever som væsentligt, så kan man justere sine handlinger derefter. Denne bevægelse i retning af at imødekomme patientens behov bliver nødt til at tage afsæt i personens virkelighedssyn, der ofte udtrykkes som værdier og normer. Først når patienten er blevet hørt, kan man tale om, at patienten sættes i centrum for behandlingen. Ved at møde noget, der fremstår som ukendt, fx i form af en patient, som ikke kender til det danske sundhedsvæsens kultur, kan der ske en bevidstgørelse af, hvilke rutiner og normer man normalt udøver sit arbejde ud fra. Det at beskæftige sig med, hvordan mennesker med en anden kulturel baggrund anskuer tingene, kan derfor medføre forandringer hos en selv og af systemet. Enten fordi man opdager noget nyt om sig selv, eller fordi man bliver nødt til at tilrettelægge plejen og behandlingen på nye måder for at imødekomme patientens behov.

Uanset om forandringer af omgangsformer, normer og værdier optræder på et individuelt eller kollektivt plan, er de fleste forandringer baseret på viden, motivation og handling. Derfor appellerer bogen til den sundhedsprofessionelles faglighed, nysgerrighed og handlemuligheder for at være medskaber af en inkluderende og patientcentret sundhedskultur.

Og netop faglighed, nysgerrighed og handlemuligheder afspejler sig i bogen, da den er skrevet af mennesker, der brænder for det, de har på hjerte. Det er også mennesker, som har meget viden om det område, de skriver om. Bogen hviler dermed på et kvalificeret vidensgrundlag, som sundhedsprofessionelle kan tage i anvendelse i mødet med patienter og pårørende. Igennem disse møder bliver sundhedsprofessionelle medskabere af den kultur, som findes inden for sundhedsvæsenet.

Igennem bogen ønsker vi at styrke sundhedsprofessionelles evne til at orientere sig i de forskellige sundhedsområder, hvor det er relevant at forholde sig til kultur. Også i de tilfælde, hvor kulturen virker bestemmende for, hvordan sundhedsvæsenet bliver indrettet.

Bogen henvender sig til studerende, undervisere og sundhedsprofessionelle, der ønsker at være i stand til at handle ud fra og reflektere over, hvordan de opfatter, taler om og omgås kultur. Bogen er derfor skrevet med et bredt sigte, der inkluderer bl.a. professioner som sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, diætister og medicinere. Det afgørende kriterie er, at man som sundhedsprofessionel er i kontakt med mennesker, der er sundhedsmæssigt udfordret og derved befinder sig i en sårbar livssituation. Målgruppen indbefatter også undervisere og studerende, som er i gang med at tilegne sig de nødvendige færdigheder for at kunne varetage dette møde.

Opbygningen af bogen og præsentation af de enkelte kapitler

Bogens første kapitel indleder med at gennemgå, hvordan begrebet ‘kultur’ er blevet brugt historisk. Ved at belyse, hvordan kulturbegrebet har skiftet betydning, bliver det samtidigt tydeligt, at der knytter sig mange betydninger til ‘kultur’. Ikke alene anvendes betegnelsen ‘kultur’ i en nutidig kontekst om et væld af sammenhænge som fx sportskultur, middelalderkultur, madpakkekultur og dansk kultur. Men forståelsen af, hvad kultur er eller snarere gør, er også skiftet. Herigennem viser kultur sig ikke kun som et fleksibelt begreb, men også som et dynamisk fænomen. Det betyder, at kultur ikke er en fast eller statisk størrelse. I stedet er det et fænomen, som indgår i et samspil med omgivelserne og de aktører, der udveksler med hinanden. Hvordan vi begrebsliggør kultur, kommer også tit til at være bestemmende for, hvad der identificeres som kultur, og hvordan vi derpå omgås det. I en nutidig, skandinavisk kontekst anvendes kulturbegrebet ofte til at udpege specifikke træk hos andre, som bliver sat i forbindelse med at have en anden kulturel baggrund. Kultur kan derved også gøres til et politisk emne. I den forbindelse indgår kultur i diskussioner om, hvem der har ret til hvilke ressourcer, og hvad det kræver at blive opfattet som én, der hører til fællesskabet.

Et andet vidensområde, hvor kultur har en særlig sundhedsfaglig relevans, er den sundhedsprofessionelle arbejdskultur, der ligesom andre kulturer er kendetegnet ved bestemte adfærds- og tankemønstre. For at udpege de konsekvenser, det har at skulle indgå i en sundhedsprofessionel arbejdskultur, eksemplificerer kap. 2, hvordan nyuddannede sygeplejersker oplever et ‘kulturchok’, når de skal tilpasse deres professionsidentitet til de krav, rammerne i sundhedsvæsenet stiller til dem. Det tvinger dem bl.a. til at lære at leve med angsten for at begå fatale fejl. Kapitlet giver også anledning til at undersøge, hvordan samfundsmæssige ændringer som omlægningen af styringen af sundhedsvæsenet til New Public Management har bevirket en kulturel forandring i form af ændrede arbejdsvilkår.

Det kulturmøde, der finder sted i kap. 2, består i oplevelsen af en modsætning mellem det at have tilegnet sig bestemte normer og idealer for sit sundhedsfaglige virke igennem sit uddannelsesforløb og så det at blive konfronteret med krav i arbejdskulturen, der kompromitterer disse. På et samfundsmæssigt plan omtales det at opleve modsætninger i værdier og normer også som et kulturmøde. Kap. 3 fremviser, hvordan denne forståelse af kulturmødet anvendes til at udpege forskelle, der kan blive cementeret i en skelnen mellem ‘dem’ og ‘os’. Igennem uddrag fra afgørende politiske debatter fremviser kapitlet, hvordan

man har nægtet at anerkende de forskellige kulturer, der eksisterer i Danmark. Kapitlet gennemgår, hvordan den form for retorik understøtter de strategier, der forefindes inden for nynationalisme, der går ud på at fremhæve andres kultur som uforenelig med ens egen. Det giver dermed grobund for en politisk begrundet forskelsbehandling, som fører en dehumanisering med sig, som kan vise sig at få indflydelse på mødet med patienter, der udviser synlige tegn på forskellighed.

Disse pointer trækkes med ind i kap. 4, der præsenterer eksempler på forskelsbehandling i form af racialisering. Det er en historisk betinget måde at skelne mellem mennesker ud fra etniske træk. Samtidigt viser kapitlet, hvordan den vestlige kultur har skabt et billede af ‘den eksotiske anden’, som udtryk for en fremmedartet kultur, der er mindreværdig ift. den vestlige. Denne tankegang har i særdeleshed udfoldet sig i Vestens forhold til Orienten, dvs. de mellemøstlige kulturer, hvorfor denne tendens er benævnt ‘orientalisme’.

Ved at skærpe opmærksomheden på, hvad der kan være på spil for patienten i mødet med den sundhedsprofessionelle, belyser kap. 5, hvilken indflydelse det at være indvandrer, migrant eller flygtning har på helbredet. Juridisk og politisk er der stor forskel på, om en person er kategoriseret som flygtning eller migrant. En almindelig sondring er, at en “En flygtning forlader sit land på grund af forfølgelse, mens en indvandrer rejser af egen vilje eller på grund af fattigdom og dårlige levevilkår i hjemlandet. Begrebet migrant anvendes som en overkategori, der betegner både flygtninge og indvandrere” (Johansen 2015, se også Dansk Flygtningehjælp 2020). Årsagen til, at mennesker migrerer, kan have en enorm indflydelse på, hvilke muligheder, ressourcer og evner man har til at etablere sig i et nyt land, herunder at varetage sine sundhedsmæssige behov.

I forlængelse af det er der også forskellige kulturelt funderede forståelser af, hvad et symptom antyder for et problem. Kap. 6 gennemgår derfor kulturens indflydelse på sygdomsforståelsen og stiller skarpt på, hvordan omgangen med ens egen og andres kroppe er præget af kultur. Det gælder både i forhold til, hvordan man er oplært til at udføre bevægelser for derigennem at foretage fysiske handlinger, og i forhold til, hvilke kropsområder og -funktioner der fremstår som tabuiserede. Kapitlet fremhæver, hvordan det er muligt at opnå samtykke til at yde pleje og behandling i berøring med kropsområder, som måtte forekomme intime. Disse kropsområder kan være andre end dem, som man som sundhedsprofessionel antager grundet sin egen kulturelle betingning.

Kap. 7 beskriver, hvordan familier udgør en kulturel enhed. Igennem et kendskab til overordnede samfunds- og familiestrukturer opnås en mere nuanceret og forskelligartet forståelse for, hvordan den enkelte familie organiserer sig ind-

byrdes, samt for betydningen af familiens erfaringer med et sundhedsvæsen. Ved at anskue både familien og sundhedsvæsenets som hver sin kulturelle og sociale konstruktion i et historisk perspektiv kan kapitlet inspirere til en øget nysgerrighed på, hvordan man som sundhedsprofessionel kan opøve kompetencer til at møde og inddrage den enkelte familie i forbindelse med et sygdomsforløb.

Disse perspektiver integreres i kap. 8, der fremhæver den betydning, det har at medtænke patientens personlige livsfortælling og sociokulturelle baggrund i den sundhedsprofessionelle tilgang til patienten. Kapitlet illustrerer, hvordan den enkelte patients behov bedst afdækkes og imødekommes, uden at kultur kommer til at udgøre en barriere. Dette bliver yderligere pointeret i kap. 9 om tolkning som en praktisk udfordring i sundhedsvæsenet. Kapitlet belyser tolkens rolle både som oversætter af budskaber mellem den sundhedsprofessionelle og patienten og som formidler af kultur, når behovet opstår. Dermed får man som læser et indblik i, hvordan tolken benytter sin kulturelle indsigt i både det danske sundhedsvæsen og i patientens unikke kultur til at overkomme kulturelle barrierer.

Afslutningsvis samler kap. 10 op på de præsenterede perspektiver gennem bogen og forbinder dem til de læringsmål og krav, der eksisterer til sundhedsprofessionelle om at varetage alle patienters behov bedst muligt. Med udgangspunkt i, at der er flere lighedstræk mellem mennesker, end der er forskelle, ønsker bogen at styrke sundhedsprofessionelles mod til at møde patienter med nysgerrighed og åbenhed, til trods for at der måtte optræde synlige forskelle eller ukendte handlemåder.

Redaktionen ønsker at takke alle bogens bidragsydere. En særlig stor tak går til forfatterne, der har sørget for bogens mangfoldighed og kvalitet. Deres bidrag giver hver især anledning til at reflektere over, hvad kultur er, og hvordan denne forståelse kan skifte alt efter kontekst. Også en stor tak til redaktionsassistent Ella Raabymagle for hendes praktiske hjælp undervejs i processen og for hendes flid frem mod at få bogen klar til udgivelse. Slutteligt ønsker vi at takke forlagsredaktør An-Magritt Erdal for al den gode sparring og den utrættelige energi, hvormed hun har ledet processen. Hun har vist os, at tålmodighed er en dyd, der kan frembringe en masse.

Vi håber, at bogens intention om at styrke sundhedsprofessionelle i deres vigtige arbejde og samarbejde med patienterne og de pårørende bærer frugt!

Hanne Bess Boelsbjerg og Mathilde Meedom Hermansen København, maj 2021

Referencer

Dansk Flygtningehjælp 2020. 25 Spørgsmål og svar om flygtninge. Lokaliseret den 08.03.21 på https://flygtning.dk/media/5719911/25_spoergsma-l_2020_web.pdf Johansen SR 2015. Migranter og flygtninge. Hvad er forskellen? Lokaliseret den 08.03.21 på https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/migranter-og-flygtninge-hvad-er-forskellen SAS 2020. What is truly Scandinavian? Reklame. Lokaliseret den 08.03.21 på https:// www.youtube.com/watch?v=ShfsBPrNcTI