Späths husarer

1. JUNI 1774 – 30. JUNI 1842 SPÄTHS HUSARER

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk

2

SPÄTHS HUSARER Det danske Kavaleri var i Slutningen af 60-erne bleven reduceret til 8 Regimenter; 5, derimellem Husarregimentet, var gaaede ind.

I 1774 besluttede Kong Christian VII under Paavirkning of Chefen for de Kielske Dragoner, Oberst Johan Jacob von Späth, at genoprette Husarregimentet. Tiderne var imidlertid knappe og tillod ikke Gennemførelsen af en saa kostbar Foranstaltning i ét Tempo. Den kongelige Resolution af 1. Juni nævnede derfor kun 2 Eskadroner, hvoraf den 1. fik Garnison i Ottensen, dog først efter at være samlet i Haderslev, den 2. i Helsingør.

Oberst v. Späth, som havde Kongens Løfte om til sin Tid at blive Regimentschef, fik foreløbig kun Kommandoen over 1. Eskadron. Han var danskfødt, men var tidlig gaaet i russisk-polsk Tjeneste og deltog som »Capitanus exercitus rossici« i den polske Borgerkrig. Han blev 1768 hædret med polsk Adelsdiplom, gik atter i russisk Tjeneste og fulgte med Storfyrst Poul Petrovitsch til Holsten, da Overenskomsten om Holsten-Gottorps Bytte med Oldenborg i 1774 blev afsluttet. Späth, som den Gang var Oberst of Kavaleriet, blev forestillet for Kongen og overgik i samme Egenskab til dansk Tjeneste.

J.J. von Späth

Efter Planen af 1. Juni kom en Husareskadrons Personel til at bestaa of 1 Ritmester, 1 Premierløjtnant, 1 Sekondløjtnant, 1 Vagtmester, 4 Korporaler, 2 Trompetere og 53 Menige. Som man vil se, var Personalet, i Sammenligning med det i 1762 normerede, ret svagt. Underofficerer og Mandskab bleu hurtigt nok skaffede tilveje ved, at hvert Kavaleriregiment imod Erstatning i Penge maatte afgive 1 Underofficer og 13-14 Gemene. De resterende 2 Underofficerer og 2 Trompetere hvervede Eskadronscheferne selv. Der var den ret naturlige Tillægsbestemmelse, at kun Halvdelen af de Menige maatte være gifte. De to Kavaleriinspektører, hvem Eskadronerne var direkte underlagte, havde faaet Paalæg om at levere Hestene, der for Trompeternes Vedkommende skulde være Skimler.

Den oprindelige Tanke var at holde alt Mandskab og alle Heste til stadig Tjeneste, men der var knapt gaaet et Aar, før det blev tilladt i Græsningstiden at slaa 10 Heste pr. Eskadron paa Græs og at permittere som Frifolk et tilsvarende Antal Husarer »i umiddelbar Nærhed«. Man vilde derved vinde Penge til Eskadronskassen.

Det var iøvrigt da som altid vanskeligt nok at holde paa de hvervede Folk, der vel, ligesom Tjenestefolk, følte Trang til en Gang imellem at skifte Herskab. Særlig i Grænsedistrikterne var Desertioner almindelige, fordi det der var lettere at slippe væk. Da Sundet i Løbet af Vinteren 1774-75 lagde til, tog derfor Desertioner fra Kjøbenhavns Garnison til Sverrig i den Grad Overhaand, at Kommandanten, General von Huth, indstillede til Generalitets- og Kommissariats Kollegiet, at der blev indkommanderet nationale Soldater eller anvendt Husarer til at patrouillere langs med Stranden.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk

3

Kollegiet vilde dog ikke gaa med til en saa usædvanlig Forholdsregel som »en Inddragning til Byen af Nationale vilde være, da det ikke alene vilde derangere Landmændene meget, men ogsaa medføre betydelige ekstraordinære Udgifter, der sikkert ikke vilde opvejes of de Tab, der paaførtes ved nogle menederske og liderlige Folks Undvigelse. De vilde dog ved første Lejlighed alligevel naa at udføre deres Forsæt. Ved Anvendelse of Husarer hindrede man neppe Desertioner, da de kun kunde tjene til Patrouillering langs Kysten og være til Skræk paa Landevejen, men ikke uden for stor Risiko kunde sætte efter Desertørerne paa Isen. Hellere maatte man ise Fæstningsgraven og lade patrouillere langs den«.

Da Garnisonsstyrken imidlertid var for lille til at udføre Isningsarbejderne og Patrouilleringen, endte det med, at Kongen bestemte, at et Detachement Husarer under en Officer, hvis det blev forlangt, skulde patrouillere langs Stranden paa de farligste Steder og paa et givet Signal fra Fæstningen sætte efter Desertørerne. Infanteriet maatte saa til Gengæld betale alle de Omkostninger - Diætpenge, Slid paa Udrustning m. m. - som fulgte med denne Tjeneste.

Denne Gang blev det 2. Eskadron, der maatte sende et Kommando paa 1 Officer og 16 Underofficerer og Menige til Hørsholm for at patrouillere mellem Rungsted og Skovshoved. Senere blev der jævnligt anvendt Husarkommandoer til samme Tjeneste eller til Grænsevagter, naar der var udbrudt Epidemier blandt Mennesker eller Dyr. Som det kan ses af en kgl. Resolution, var der ogsaa mellem Husarerne Desertører. To Husarer, der rømmede til Skaane, meldte sig frivilligt tilbage i Haab om at blive pardonnerede. Det blev de da ogsaa paa de Betingelser, at de selv betalte alle Omkostninger, de havde forvoldt, og derpaa blev afgivne til et Infanteriregiment for dér paa ny at aftjene deres Kapitulation. Unægtelig en frygtelig Straf for en Husar.

Forresten var det ikke ualmindeligt, at Desertører, som ikke var bleven paagrebne, men hængte »in effigie«, med deres Navne opslaaede -eller, som det hed, »afficherede« - paa Galgen, efter Aars Forløb blev benaadede. Man gik i det hele taget nødigt til at straffe dem med Livsstraf eller mange Aars Fængsel; thi paa den Maade var Pengene, der var anvendte til Hvervninger, og Tiden, der var medgaaet til Uddannelse, ganske spildte. Kom de altsaa tilbage, blev Navnene pillede ned fra Galgen og de selv som Regel tagne til Tjeneste igen.

2. Eskadron beholdt ikke længe sin Garnison i Helsingør, hvor den synes at have været slet anskreven baade hos Befolkningen og den derværende øvrige Garnison. Efter mange Tvistigheder mellem Kommandanten og Eskadronschefen, Oberstløjtnant von Gæhler, ordnedes Forholdene mellem dem saaledes, at Husareskadronen ikke var at betragte som hørende til Garnisonen, »undtagen naar Husarerne samledes under Skydegevær«; thi i saa Tilfælde maatte det i Forvejen meldes til Kommandanten. Dermed var Sagen imidlertid ikke endt; thi da Borgerne i Helsingør »meget anholdt om«, at Husareskadronen maatte henlægges et andet Sted, resolverede Kongen, at den mellem Hø- og Kornhøsten vilde være at forlægge til Hillerød. Garnisonsskiftet fandt saa Sted i August 1775.

Et Cirkulære, der omtrent paa denne Tid udgik fra Kollegiet og havde Bud til alle Officerer, er taget med her, fordi det har Interesse paa Grund af sit Indhold, og fordi det vistnok kan betegnes som et udsøgt Eksemplar af en » Misbilligelse«. Det 1ød saaledes »Efter en os tilkommen kgl. (Kabinets) Ordre (af 10. August) har Hs. Maj. Tid til anden hørt, at en og anden ung eller eftertænksom Officer har formastet sig til at tale usømmeligt over de af Hs. Maj. til Landets Ære og Bedste sigtende Indretninger, hvilke de hverken forstod

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk

4

eller maatte vove sig til at dømme om, da Lydighed og den dybeste Ærbødighed er Dyder uadskillelige fra Tjenesten, og for at forekomme sligt i Fremtiden har Hs. Maj. allernaadigst befalet, at vi skulde bilægge Regimenternes Foresatte den Befaling, at de til de Skyldiges Beskæmmelse bekendtgører deres underhavende Officerer denne Hs. Maj. billige Misfornøjelse derover, advarer strængeligt imod saa danne skadelige og formastelige Misbrug, og tillige med alle Stabsoffcerer holder over den nøjeste Subordination, da de ellers skulde staa Hs. Maj. til strængt Ansvar, dersom de ikke efter Lov og Krigsret straks begegner saadanne Forbrydere og ufortøvet til Gen. og Kom. Koll. anmelder dem, som saaledes forser sig, og hvilke ikke alene skal antegnes som uværdige til videre Forfremmelse, men endog alvorligt efter Omstændighederne afstraffes for denne imod al Tjeneste og undersaatlig Pligt stridende Dømmesyge.« Først et Par Aar efter, at de to Husareskadroner var oprettede, var man naaet saa vidt, at Terminerne for de andres Oprettelse kunde bekendtgøres. Det skete den 11. Maj 1776. Den 1. Oktober 1776 og den 1. Januar i Aarene 1778-1780 skulde hver Gang 2, altsaa ialt 8 Eskadroner stilles paa Benene, for deraf i sin Tid at formere 2 Regimenter. De angivne Tidspunkter blev dog, som det senere vil ses, ikke overholdte.

Underofficerer og Mandskab til de nye Eskadroner maatte afgives, dels fra de tidligere oprettede Eskadroner og dels fra Kavaleriregimenterne; fra 1778 dog alene ved Tilgang fra de 4 bestaaende Eskadroner, ved Rekrutter, der var udskrevne i Norge, og ved hvervede Folk. For at skaffe Eskadronerne de bedste mulige subalterne Officerer fik Regimentscheferne af Kavaleriet Ordre til at bringe hver 2 i Forslag dertil. De skulde være vel skikkede til Tjenesten, besidde »Moralite, Dygtighed og Activite« og helst tidligere have forrettet Tjeneste i Husarerne. Viste det sig senere, at de ikke sad inde med disse Egenskaber, vilde de blive sendte tilbage til deres Regimenter med Protest.

Der blev givet meget detaillerede Forskrifter for Regnskabsførelsen .som ikke endnu var i Hænderne paa en Specialist. Nutidens Intendanter vil maaske med Interesse erfare, at Eskadronerne til deres Kasseregnskab, som skulde indsendes efter hvert Aars Afslutning, havde en Frist af 6 Uger, men at der kun (!) forundtes dem 4 Uger til at klare Notaternes Besvarelse. Det var haarde Konditioner. Til hver Eskadron leveredes der en Pengekasse, den saakaldte Eskadronskasse, til hvis Laas der hørte 3 forskellige Nøgler. Disse blev fordelte til Eskadronens Officerer, der alle maatte være til Stede, hver Gang Kassen aabnedes, og hver især var »responsable« for Kassens Indhold.

Det var bestemt, at 3. og 4. Eskadron efter deres Oprettelse den 1. Oktober skulde have Garnison henholdsvis i Ütersen og Pinneberg og i Omegnen af Kolding, men det blev foreløbig ikke til noget; thi der var Brug for dem begge ved Afspærringen af Grænsen mellem Nørre- og Sønderjylland. 3. Eskadron blev derfor beordret til Kolding og 4. til Ribe. Til at begynde med var det kun mindre Kommandoer, senere begge Eskadroner, der som Helhed blev anvendte for at hindre Udbredelsen af Kvægsyge. Det var ikke Staten nogen billig Historie, da der gik meget med til Dusører, ekstra Kur og Beslag, Slid paa Munderingssager og Hesteudrustning samt Remontering. Det første Aar var det normale Budget allerede overskredet med ca. 2700 Rdl. og Eskadronernes Mundering og Udrustning havde dertil lidt overordentlig meget. 3. Eskadron, der var designeret til i 1778 at deltage i et Kampement om Kjøbenhavn og nødvendigvis maatte »se godt ud som de andre Afdelinger«, fik derfor Ordre til at forsyne sig med nye Sager ved 5. Husareskadron, der efter sin Oprettelse den 1. Januar 1778 havde faaet Garnison i Roskilde.

Den fik endog ombyttet 30 Par gamle Støvler og hentede igen paa Tilbagevejen sine gamle slidte Sager.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk

5

Fra venstre til højre: 1762, Menig og Officer. 1774, Officer og Underofficer

Fra venstre til højre: 1774, Menig med opsadlet Hest. 1780, Officerer af 1. og 2. Husarregiment

Denne usædvanlige »Skiften Ham« har sikkert ikke tiltalt Chefen for Roskilde Eskadronen, der den Gang var alt andet end i lyst Humør.

Forholdene ved 5. Husareskadron var nemlig saa uheldige som vel muligt. Efter et den 25. April s. A. forefaldet Mytteri var en stor Del af Eskadronens Mandskab arresteret. En Overkrigskommission, bestaaende af 1 Oberst, 2 Majorer og 1 Auditør og suppleret med 2 civile Medlemmer, var nedsat for at undersøge Sagen og afsige Dom i den. De to sidstnævnte skulde varetage de civile Interesser, da Husarerne ogsaa havde gjort sig skyldige i Fornærmelser mod Borgerne samt givet Anledning til Ufred i Byen. For at bevogte Arrestanterne var der beordret et Detachement paa 1 Premierløjtnant, 4 Underofficerer, 1 Tambour og 24 Menige til Roskilde.

Forinden denne Sag, der den Gang vakte stor Opsigt og almindelig Interesse, nærmere bedømmes, maa det holdes for Øje, at Mandskabsstyrken var bleven dannet ved, at de 4 Husareskadroner afgav hver 10 Mand, næppe de bedste af deres Folk, at der fra Norge i Høsten 1777 tilgik 20 Rekrutter, og at der af Chefen hvervedes 30. Det var sikkert en broget Samling af forskellige Nationaliteter, alt andet end let at holde Styr paa.

Palaisgaarden i Roskilde og den gamle Rytterstald. Standkvarter for en Husareskadron Efter en allerede længe drøftet Plan agtede Mandskabet at ride til Kjøbenhavn for at klage over de mange Hug, de fik of Eskadronschefen, Major Winther, Premierløjtnant von Schreeb og Vagtmester Soelgaard. Den 25. April skulde Planen udføres, og Ophavsmændene havde i den Anledning trakteret deres Kammerater

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk

6

saa rigeligt med Brændevin, at de fleste var meget drukne, da Majoren kom til Stede og lod Eskadronen afmarchere til den nærliggende Eksercerplads. Da Eskadronen ad Landevejen, der førte til Kjøbenhavn, var kommen ud for Indgangen til Pladsen, kommanderede Premierløjtnanten »Højre Sving«! Kun 7 Mand, der red i den forreste af de 3 Delinger, lystrede Kommandoen; Resten, 41 Mand, satte Sporerne i Siden paa Hestene og jog afsted i Retning af Hovedstaden. 3 af de Menige fortrød dog hurtigt deres Gerning og vendte frivilligt tilbage til Eksercerpladsen.

Saa snart Majoren, der red noget bagefter Eskadronen, erfarede, hvad der var sket, sendte han en Korporal efter Folkene. Denne indhentede dem ved Hedehusene, men Husarerne erklærede alle som en, at de ej vilde vende, men fortsætte deres Vej til Hovedstaden for at klage. En Husar stødte endog Korporalen for Brystet med Sabelfæstet og raabte: »Herr, er hat nicht mehr zu befehlen!« Husar Eskildsen udlod sig med, at Schreeb og Vagtmesteren, hvis de var redne efter dem alle var bleven »huggede saa smaa som Sand«. Majoren var imidlertid med Officerer og Underofficerer fulgt efter for at se, hvad Korporalens Formaning vilde føre til. Premierløjtnanten foreslog at hugge ind paa de oprørske Husarer, men det vilde Majoren ikke gaa ind paa. Da Korporalen kom tilbage med uforrettet Sag, besluttede Majoren sig til med ham, endnu en Korporal og en Menig at sætte efter de bortredne Husarer, medens de øvrige fik Ordre til at ride tilbage til Roskilde. Majoren indhentede Husarerne ved Roskilde Kro og søgte at tale dem til Rette og formaa dem til at vende tilbage. 3 Husarer lod sig overtale dertil, Resten red videre, de »var længe nok bleven pryglede, de vilde til Kjøbenhavn«. Under Paaskud af at ville gøre Anstalter til Frokost i Røde Vejrmølle Kro red Majoren forud til Kjøbenhavn og posterede de to Korporaler ved Kroen, men »Folkene vilde ikke lytte til dem og red videre«.

Da Husarerne kom i Nærheden af Byen, ordnede de sig og red til Vesterport. Her blev de stoppede, da Majoren havde sørget for, at Bommen var nede, og at Generalmajor Stange var bleven underrettet og tilkaldt. Generalen lod 7 af de mest opsætsige arrestere og formaaede de 28 tiloversblevne til at ride tilbage til Roskilde under Major Winthers Kommando.

For Forhøret forklarede Folkene, at de ikke havde faaet deres Lønning udbetalt til rette Tid, somme Tider varede det flere Dage efter Lønningsterminen, inden det skete, at de selv havde maattet betale deres Lærredsbluser og Træsko, og at de fornemmelig af Premierløjtnant v. Schreeb og Vagtmester Soelgaard var bleven overmaade haardt trakterede med Hug af Stokke og Ridepiske for de mindste Forseelser, saa at de gik til Eksercerpladsen som til et Rettersted. De to første Anklager viste sig at være fuldstændig ugrundede, og med Hensyn til Pryglene var det ganske vist oplyst, at Folkene havde faaet saadanne, men ikke i nogen »umanerlig« Grad. Det største Antal Slag, en Mand havde faaet, nemlig 30, » var ikke for meget«, og de enkelte Rap, de af og til havde faaet, kunde kun betragtes som en »vel fortjent maadelig Revselse«. Major Winther, som havde Ret til at bruge Stokken, maatte dog indrømme, at han ogsaa havde brugt Pisken, men han undskyldte sig med, at han ingen Stok havde ved Haanden, og at Pisken dog maatte bruges, » siden Hestene lige saa vel skulde dresseres som Karlene«.

Under Forhørene undveg Premierløjtnanten, som to Gange havde været belagt med kvarterarrest, senest paa Grund af en ny Sag, han paadrog sig med Borgerne i Roskilde, til Sverrig.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk

7

Overkrigskommissionens Dom lød saaledes 1) at 7 som Hovedmænd bør have deres Liv i Galgen forbrudt; 2) at 33, som er redne fra deres Officer, og 2, som vilde have været med dertil, men tilfældigt blev hindrede deri, bør kaste Lod med Tærninger og af dem den 10. Mand, som Lodden træffer, ligeledes hænges, men de andre hver for sig passere Stigremmene 18 Gange, i 3 Dage à 6 Gange, igennem 200 Mand1 og derefter hensættes til Arbejde i Jern blandt de ærlige Slaver i Kjøbenhavns Fæstning deres Livstid; 3) at 10, som ikke deltog, men var vidende om Forehavendet uden at melde det til deres Foresatte, bør hver for sig passere Stigremmene 12 Gange, i 2 Dage à 6 Gange, igennem 200 Mand; 4) at Korporal Martin, som har vidst og bifaldet Forehavendet, bør arkebuseres; 5) at Vagtmesteren frifindes; 6) at det, som falder Premierløjtnanten til Last i denne Sag, bør være afsonet med den af ham udstaaede Arrest; og 7) at Majoren, som af og til har brugt Chambriéren2 paa Folkene og har taalt, at saadant ogsaa er sket af andre af hans Underhavende, men ellers ikke er befunden skyldig, desaarsag bør bøde en Maaneds Gage til Krigshospitalskassen.

Efter Forestilling af Generalauditøren stadfæstede Kongen følgende Dom 1) at Husar Lars Eskildsen dømmes til at hænges, men at Dommen formildes til Arkebusade; 2) at de 63 andre Hovedmænd skal have den under 2) nævnte Straf, men ingen hænges; 3) at 6 skal passere Stigremmene 16 Gange, i 2 Dage à 8 Gange, daglig igennem 200 Mand og hensættes til Arbejde i Jern blandt de ærlige Slaver i Fæstningen hver paa 8 Aar; 4) at 25, der har fuldført Indridningen her til Staden, pardonneres mod efter Generalitets- og Kommissariats Kollegiets nærmere Foranstaltning at fordeles imellem Infanteriregimenterne for der at udtjene deres Kapitulations Tid paa ny, efter at hver for sig ved det Regiment han kommer til, har passeret Spidsrødderne 12 Gange i en Dag igennem 300 Mand; 5) at 7, efter ligesom hine at være fordelte imellem Infanteriregimenterne for der at udtjene deres Kapitulations Tid forfra, kan benaades med hver for sig at passere Spidsrødderne 8 Gange i en Dag igennem 300 Mand; 6) at 10, som har fortiet for deres Foresatte den forehavende Opstand, maa slippe med hver for sig alene at passere Spidsrødderne 6 Gange i en Dag igennem 300 Mand ved de Infanteriregimenter, hvortil de bliver fordelte; 7) at Korporal Martin i Stedet for Arkebusade i Betragtning af hidtil viste gode Opførsel kan benaades paa Livet mod at passere Stigremmene igennem 200 Mand 18 Gange, i 3 Dage à 6 Gange daglig, og derefter sættes til Arbejde i Jern iblandt de ærlige Slaver i Kjøbenhavns Fæstning for Livstid;

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk

8

8) at de øvrige af Overkrigskommissionens Domme stadfæstes.

Disse haarde Straffe er karakteristiske for den Tids Militærvæsen og forekommer os barbariske; til Sammenligning med de nu anvendte militære Straffe har de ikke liden Interesse.

Denne Dom blev offentliggjort den 12. April 1779, næsten et Aar efter, at Forseelsen var begaaet, og Husar Eskildsen skulde først lide sin Straf den 4. Maj. Der udkom i den Anledning »En Nye Viise«, som gengives nedenfor.

6. Husareskadron blev oprettet den 1. Oktober 1778 og fik Garnison i Wedel i Holsten; 7. den 1. Januar med Pinneberg som Garnison, men kom til at ligge i Ütersen; 8. den 1. Maj 1779 med Nakskov som Standkvarter.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk