Baltic Pipe breder sig – på trods af Corona

Pandemien har besværliggjort det kæmpemæssige anlægsarbejde. Alligevel er rørledningsprojektet Baltic Pipe nu synligt fra Vestkysten til Faxe.

Tekst Pernille Foverskov Stanbury Energinet xpers@energinet.dk

”Her bygger Energinet Baltic Pipe” fortæller grønne skilte i et bælte hen over Danmark – fra Vesterhavet til Faxe på Sydsjælland. Med ordene ”Undskyld ulejligheden” markerer de, når en strand eller en sti er midlertidigt spærret.

Baltic Pipe skal forbinde de norske, danske og polske gassystemer, og i 2021 er det enorme anlægsprojekt for alvor blevet synligt i det danske landskab.

På den jyske vestkyst er et stykke af Houstrup Strand spærret af frem til juni. Her skal gasrørledningen føres i land fra Nordsøen efter at være forbundet til den norske Europipe II 105 kilometer ude i havet. Samtidig føres gasledningen videre til modtageterminalen i Nybro ved Varde. Tilsvarende bliver der i år gravet i det østjyske – fra Egtved til Lillebælt – og hele vejen hen over Fyn. På Sjælland skal det 70 kilometer lange stykke fra Slagelse til Faxe gøres færdigt.

Fuldt tryk på aktiviteterne i 2021

I alt 210 kilometer gasrørledning skal graves ned hen over Danmark, og ved Næstved er Energinet i gang med at opføre en kompressorstation. ”Det er et kæmpemæssigt projekt med alle de udfordringer, der nærmest pr. automatik følger med, når vi etablerer en gasledning tværs over landet. Vi skal blandt andet indhente alle de nødvendige tilladelser og ekspropriere jorden hos cirka 500 lodsejere, og vi har i hele arbejdsområdet haft lokale museer til at udføre arkæologiske undersøgelser, så vi er sikre på at bevare eventuelle fortidsminder. Dertil kommer, at det teknisk er udfordrende at føre gasrøret gennem havet og under jernbaner, vandløb og store veje,” siger hovedprojektleder for Baltic Pipe, Søren Juul Larsen. ”I 2021 vil der være fuldt tryk på med et væld af aktiviteter, og mange af dem er planlagt til at blive afsluttet i år,” tilføjer han.

Retningslinjer tilpasses løbende

Som om det ikke var nok, kom Corona ind i billedet for et års tid siden. I tråd med myndighedernes retningslinjer kunne Energinet fortsætte sine anlægsprojekter, blandt andet for at være med til at holde hjulene i gang og hjælpe med at holde hånden under dansk økonomi. De interne retningslinjer tilpasses løbende efter de officielle anbefalinger – for eksempel hjemmearbejdspladser og begrænset adgang til byggepladser for at hindre smittespredning. ”Covid-19 betyder, at vi skal samarbejde under meget vanskelige forhold. For eksempel ville vi normalt sende vores egne folk til udlandet i forbindelse med kvalitetssikring af de mange leverancer, som indgår i et stort projekt, blandt andet rør, ventiler og kompressorer, men de seneste mange måneder har al rejseaktivitet stort set været indstillet. Vi kan naturligvis ikke risikere at modtage leverancer, som ikke lever op til den rette kvalitet. Derfor har vi etableret et solidt netværk af eksterne inspektører i de pågældende lande, og vi har også med succes anvendt Teams, hvor mine kolleger

ved hjælp af kameraer hos leverandørerne udførte den nødvendige inspektion,” siger Søren Juul Larsen.

Sundhed og sikkerhed er højeste prioritet

På byggepladserne arbejder en række entreprenører, både danske og udenlandske. Afstandskrav, krav om mundbind og mange andre forholdsregler skal forhindre smittespredning, men er også med til at besværliggøre dagligdagen. ”Sådan må det være, for sundhed og sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi kæmper en brav kamp for at gennemføre projektet under disse vilkår, og heldigvis er der lys forude med vaccinerne. Vi har her i 2021 besluttet at gennemføre ugentlige Corona-test på alle vores byggepladser for at inddæmme eventuel smitte,” siger Søren Juul-Larsen.

I alt 210 kilometer gasrørledning graves ned hen over Danmark, og i år vil der blive arbejdet i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Billedet er fra arbejdet på Sjælland i 2020. Foto: Energinet/Palle Peter Skov

Snakken ved kaffemaskinen

Han er fortrøstningsfuld, når det gælder færdiggørelsen af Baltic Pipe. Og så glæder han sig til, at der kommer styr på pandemien: ”I Baltic Pipe har vi det seneste år arbejdet meget hver for sig på vores hjemmekontorer. Vi savner at kunne se hinanden i øjnene, og vi savner, at vi lige løber ind i hinanden ved kaffemaskinen og får en snak om opgaverne.”

Baltic Pipe blev sidste år ført de fire kilometer gennem Lillebælt, og den del af projektet er helt afsluttet. Foto: Energinet/Maria Tuxen Hedegaard

Metantab fra det danske gassystem

En ny opgørelse har kortlagt det samlede metantab fra det danske gasnet. I 2019 var tabet på 1,7 mio. Nm3 metan, svarende til 0,07 % af det samlede danske gasforbrug. Halvdelen kommer fra distributionsnettet og stikledninger, mens resten kommer fra hhv. transmissionsnettet og gaslagre samt gasbehandlingsstationen i Nybro.

Tekst Helle G. Nygaard Dansk Gasteknisk Center hgn@dgc.dk

Vigtig og nødvendig indsats

I 2017 blev et omfattende arbejde med at kortlægge metantab fra gasdistributions- og gastransmissionssystemet i Danmark sat i gang. Det skete som et samarbejde mellem Evida, Energinet og Dansk Gasteknisk Center (DGC). Arbejdet er fortsat i 2019 og 2020 med en fælles opgørelse baseret på målinger, som DGC har foretaget for Evida og Energinet sammen med data, der er indsamlet af de to selskaber selv. Behovet for at dykke ned i og undersøge metantab fra distributions- og transmissionssystemet er stort, da det ikke tidligere er blevet undersøgt (grundigt), og derfor har kendskabet til et reelt og faktuelt baseret metantab været behæftet med en stor grad af usikkerhed. Det har et stort projekt i Marcogaz, der er gasindustriens tekniske interesseorganisation i Europa, også konkluderet. I analysen med at kortlægge metantabet fra det danske gassystem indgår den danske gasinfrastruktur, fra gassen ankommer til Danmark ved grænsen eller kommer i land fra Nordsøen, eller opgraderet biogas, der komprimeres og introduceres til gasledningsnettet, indtil det leveres ved forbruge-

I 2017 blev et omfattende arbejde med at kortlægge metantab fra gasdistributions- og gastransmissionssystemet i Danmark sat i gang. Foto: DGC

rens målerskab eller forlader landet igen ved én af grænserne.

Konkret viden kan minimere metantab

I 2019 blev det samlede metantab fra det danske gassystem estimeret til 1,7 mio. Nm3 metan, svarende til 0,07 % af det danske gasforbrug, som kan omregnes til ca. 31.000 tons CO2-ækvivalenter. Her kommer ca. halvdelen af tabet fra distributionsnettet og stikledninger, mens 14 % kommer fra transmissionsnettet, og de resterende ca. 33 % kommer fra gaslagre og fra gasbehandlingsstationen i Nybro. Tallene er meget usikre (mere end en faktor 3), og usikkerheden skyldes primært: • Få eller ingen standardiserede metoder • Kombinationen af stor spredning i målte værdier samt målingen på en lille delmængde • Manglende målinger og datainformation fra lagre og Nybro (standardværdier benyttet) • Behov for større undersøgelser af metanudslippet fra gasrør og stikledninger i distributionsnettet.

Det afsluttede måleprogram og dataindsamling forventes at fortsætte fremover, og det vil sikre, at en bedre og mere præcis viden om metanudslip bliver opbygget, og på den baggrund vil fremtidige opgørelser give et langt mere præcist billede af de reelle forhold. Det er et emne, der skal tages alvorligt og ageres på, og det arbejde er allerede godt i gang herhjemme.

Helt konkret kan dataindsamlingen fra måleprogrammet både give et mere præcist estimat af metanemissioner fra gasnettet og viden om mulige kilder og årsager til emissionerne. På den baggrund kan metantab minimeres, fx ved at ændre på drift og/eller vedligeholdelse af gasnettet.

EU-regulering på vej

Det er (endnu) ikke et lovkrav at foretage metantabsmålinger fra transmissions- og distributionsnet. At dømme efter indsatsen i EU-Kommissionen, der sidste år offentliggjorde en ny strategi for reduktion af metanemissioner, vil kravene til MRV (måling, rapportering og validering) og LDAR (Leak detektion and Repair) dog øges, og det samme vil kravene i forbindelse med venting og flaring. De kommende krav vurderes at kunne få stor indflydelse på den daglige drift i netselskaberne.

Kommissionen vil gennemgå gældende lovgivning for gasanvendelse med fokus på strammere emissionskrav for metan. Marcogaz vurderer, at alt fra de små villakedler til industrielle processer kommer i spil. EU har netop startet processen for de større anlæg. Der kan på længere sigt komme en klimaafgift på metan.

Et internationalt observatorium etableres for at holde styr på data og opgørelser og også arbejde med emissioner for importeret gas til EU. EU planlægger også at benytte allerede opsendte satellitter til overvågning og alarmering i forhold til store kilder. Fra 2025, hvor nye satellitter forventes opsendt, regnes med overvågning af mindre og mere udbredte kilder.

FÅ MERE VIDEN

Hele projektrapporten om metantab fra det danske gassystem, den konkrete dataindsamling for opgørelsen 2019 og opgørelsesmetode, emissionskilder og bestemmelse af emissionsfaktorer for gruppe af aktiviteter kan findes på DGC’s hjemmeside under publikationer.

I 2019 blev det samlede metantab fra det danske gassystem estimeret til 1,7 mio. Nm3 metan, svarende til 0,07 % af det danske gasforbrug. Foto: DGC