Arkæologiske undersøgelser forud for byggeriet af Baltic

Arkæologiske undersøgelser forud for byggeriet af Baltic Pipe

Der skal mange arkæologiske undersøgelser til, før Baltic Pipe bliver gravet ned. Foto: Energinet

De arkæologiske undersøgelser på Fyn var oprindelig planlagt til maj 2020. Men på grund af erfaringer fra udgravninger på Baltic Pipe på Sjælland blev de fremrykket til februar 2020. Det sker for at sikre, at arbejdet kan være færdigt, inden selve rørledningen skal bygges. I alt har 202 lodsejere på Fyn modtaget besked om de kommende arkæologiske undersøgelser.

Tekst Energinet og Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

På jagt efter fortiden De arkæologiske undersøgelser på Fyn laves af Odense Bys Museer, Østfyns Museer og Øhavsmuseet Faaborg. I første omgang laves en forundersøgelse af hele området, hvor rørledningen skal ligge, for spor af historiske fortidsminder. Det foregår ved at lave såkaldte søgerender i et omkring 32 meter bredt bælte langs med rørledningen. Her

fjernes det øverste lag muldjord, så råjorden nedenunder kan undersøges for spor. De steder, hvor der skal være rørlagerpladser eller arbejdsarealer, undersøges større områder.

Eventuelle fund markeres og analyseres, og arkæologerne beslutter, om der er fund, som skal undersøges. Herefter laver arkæologerne egentlige udgravninger for at undersøge området nærmere og sikre eventuelle fortidsminder.

Ifølge museumsloven har en bygherre pligt til at standse arbejdet, hvis der under jordarbejde findes spor af fortidsminder. Derfor laver Energinet forundersøgelser for at have eventuelle fund afklaret og udgravet, inden selve anlægsarbejdet begynder.

Fuld erstatning Energinet kan ikke på forhånd sige, hvor lang tid undersøgelserne tager på den enkelte ejendom, da det kommer an på, hvad arkæologerne finder. Lodsejere bliver kontaktet i god tid inden undersøgelserne. Energinet giver fuld erstatning til lodsejerne for tab og skader. Når undersøgelserne er færdige, bringer Energinet området tilbage i samme stand, som da de overtog det. Det arkæologiske arbejde på Fyn forventes at være færdigt i december 2020.

På en mark sydøst for Kolding blev en arkæologisk forundersøgelse afsluttet i starten af januar. Her fandt Museum Sønderjylland rester af huse fra både stenalder, bronzealder og jernalder. Der er blandt andet også fundet gruber fra stenalderen og en mulig grav, der kan være en del af en lille gravplads fra jernalderen. Disse fortidsminder vil blive udgravet og dokumenteret, inden Baltic Pipe graves ned.

På samme måde vil andre lokale museer efterhånden lede efter spændende fortidsminder langs hele den rute, hvor Baltic Pipe skal graves ned.

Fakta om Baltic Pipe Baltic Pipe er et af Danmarks største energiprojekter og vil bestå af 800-950 kilometer nye gasrør, som skal løbe fra Nordsøen hen over dele af Jylland, Lillebælt, Fyn og Sjælland og videre over Østersøen til Polen, hvor gasnettet også udbygges langt ind i landet.

Bag etableringen af projektet står Energinet og polske Gaz-System S.A.

Arkæologiske forundersøgelser ved Sdr. Stenderup i Jylland. Foto: Energinet

80 millioner til Greenlab Skive og storstilet P2X-projekt

Den 1. januar lød startskuddet til det store P2X-projekt, hvor verdens første storskalafacilitet for produktion af grøn brint og metanol skal skabes. Her kan grøn energi fra vind og sol omdannes til andre energikilder og lagres – og siden bruges som bæredygtige brændstoffer til fx procesindustrien og tung transport.

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Det er 80 millioner kroner fra Energistyrelsens energilagringspulje, som blev uddelt før jul, der over de næste fem år skal cementere Danmarks position i front på den globale energiscene.

P2X-projektet skal køre frem til 2025. Det omfatter blandt andet etableringen af et 10 MW metanolanlæg og et 12 MW elektrolyseanlæg. El skal aftages fra et lokalt 80 MW kombineret vind- og solkraftanlæg.

Energieventyr for Danmark Står det til GreenLabs CEO, Christopher Sorensen, bliver GreenLab snart et navn, som verden kender lige så godt som Vestas eller Mærsk: ”Jeg er ikke i tvivl om, at P2X-teknologien er et helt nødvendigt fokusområde, hvis Danmark skal nå 70 % -målsætningen inden 2030 – og på sigt nå klimaneutralitet i 2050”, siger Christopher Sorensen, der tidligere har stået i spidsen for den CO 2 - neutrale by Masdar i Abu Dhabi.

Kørsel på vind og sejlads på sol Hos GreenLab er der især to anvendelsesmuligheder i fokus for P2X: Lokalt skal den omdannede strøm bruges som energikilde i GreenLabs industrielle virksomhedspark, hvor en række virksomheder producerer CO 2 -neutrale produkter – en øvelse

der i sig selv kommer til at spare området for 80.000 tons CO 2 om året. Men på globalt plan skal GreenLabs electrofuels være med til at skabe en af de største og mest afgørende grønne omstillinger, vi står overfor: omstillingen af transportsektoren.

”Som en del af projektet bygger vi verdens første grønne fuldskala kombinerede brint- og metanol-anlæg til brug for grøn transport”, siger Steen Harding Hintze, der er udviklingsdirektør i GreenLab. ”Det er banebrydende, at vi i dette projekt samler alle de nødvendige aktører, der skal til for at lykkes med netop dette – fra vindproducenterne til brintproducenterne og videre til afsætningsleddet. Vi er i alt 11 aktører – alle sammen med forskellige kompetencer, men med de samme, store ambitioner.”

Grøn energi fra vind og sol omdannes til andre energikilder og lagres og kan siden bruges som bæredygtige brændstoffer til fx tung transport. Foto: Pixabay

FAKTA OM P2X

P2X står for Power to X, og handler om, hvordan man lagrer overskudsstrøm fra grønne energikilder, så man kan bruge den lagrede energi senere. Det gør man ved at omdanne den grønne strøm til såkaldte electrofuels – fx brint og metanol. Og når først det er på plads, er mulighederne uendelige.

Elster-Instromet A/S

EK 280 PTZ / TZ med modem og 230V forsyning