![](https://assets.isu.pub/document-structure/220914072916-a966126065fb686e727b9a5cc4b644d4/v1/e03a4009b698d4576d5126a71327fed6.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
1 minute read
VELKOMMEN TIL LIGHTING METROPOLIS
Lighting Metropolis sætter Greater Copenhagen i centrum, som stedet hvor regioner, kommuner, private virksomheder og vidensinstitutioner samarbejder om at udvikle og demonstrere innovativ og energieffektiv belysning. Det er stedet, hvor den nyeste viden og teknologi kommer ud og leve og stå sin prøve i den virkelige verden. Fællesskabets partnere er med til at styrke den vigtige rolle, som belysningen kan spille for at understøtte sikkerhed, tilgængelighed, identitet, sundhed og bæredygtighed.
Lighting Metropolis er et samlingssted for alle der beskæftiger sig med og interesserer sig for belysning, dets muligheder og dets udfordringer.
Advertisement
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220914072916-a966126065fb686e727b9a5cc4b644d4/v1/6b17d73324fdf7876d7d95bf87551a2c.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220914072916-a966126065fb686e727b9a5cc4b644d4/v1/f31182dc439a67f1bb5bbca847305b83.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220914072916-a966126065fb686e727b9a5cc4b644d4/v1/02b69d365842195eee1d59dd31c8be09.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220914072916-a966126065fb686e727b9a5cc4b644d4/v1/d54e8cc327d65782ed7df94279e7bfc0.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
LIGHTING METROPOLIS – GREEN ECONOMY
Lavere energiforbrug er et centralt element i den grønne omstilling. Belysning står for op mod 30% af energiforbruget i den offentlige sektor og besparelsespotentialet ved fornyelse af belysningen er stort.
I projektet Lighting Metropolis – Green Economy har partnerne arbejdet for at accelerere omstillingen til energieffektiv LED belysning både inde og ude. Det har resulteret i massive energibesparelser og højnet belysningens kvalitet markant.
En stor del af belysningen i kommuner og regioner har været baseret på utidssvarende og energislugende løsninger. Samtidig stiger kravene til hvor meget kunstigt lys vi har behov for i bygninger og på veje og stier. LED-teknologi gør det muligt både at leve op til kravene, mindske energiforbruget og øge kvaliteten.
På de følgende sider kan du læse om projektets resultater og få indblik i nogle af de fornyelsesprojekter partnerne har gennemført. Vi håber det vil inspirere flere til at dykke ned i potentialerne for at implementere energieffektiv kvalitetsbelysning.