GE Healthcare nyt - Danmark 2016 by GE Healthcare Nordic

Nr. 1 | 2016

GE Healthcare nyt TEMA: Effektivisering i sundhedsvæsenet Sundhed i skyen og det industrielle internet side 8

Ventetid: Fra 12 til 2 uger på 3 måneder side 12

Region Nordjylland effektiviserer med Big Data side 16

gehealthcare.dk

GE Healthcare nyt GE Healthcare nyt - Nr. 1, 2016 GE Healthcare nyt udgives af: GE Healthcare Danmark A/S Park Allé 295 2605 Brøndby CVR: 26 52 77 91

Indhold

Tlf.: 43 29 54 00 Fax: 43 29 57 01 ge.kontakt@ge.com

Leder: Effektivisering i sundhedsvæsenet

www.gehealthcare.dk

Om GE

Effektivisering i samspil med industrien

Sundhed i skyen og det industrielle internet

Redaktør: Layout: Tekst: Tryk:

Camilla Oliver Maria Dalgaard Matthiesen Rikke Marie Søegaard, anotheragency.dk JGC Marketing, oplag 1000 stk.

Vi modtager gerne idéer og forslag til indholdet i de kommende udgaver af GE Healthcare nyt, disse kan sendes til: gehc.nyt@ge.com. © 2016 General Electric Company - All rights reserved. General Electric Company reserves the right to make changes in specifications and features shown herein, or discontinue the product prescribed at any time without notice or obligation. Contact your GE representative for the most current information. GE, GE monogram are trademarks of General Electric Company. GE Healthcare Danmark A/S, a General Electric company, doing business as GE Healthcare. Ophavsret, alle varemærker og handelsnavne og andre immaterielle rettigheder, der uløseligt er forbundet med eller anvendes i forbindelse med offentliggørelsen, medmindre en anden ejer er angivet, tilhører GE Healthcare. Ingen del af denne publikation må gengives, transmitteres eller lagres i et søgesystem i nogen form, elektronisk, mekanisk, som fotokopi, optagelse eller på anden måde, uden forudgående skriftlig tilladelse fra GE Healthcare. BEGRÆNSNING AF ANSVAR Selv om GE Healthcare søger at give nøjagtige oplysninger i denne publikation, kan artiklerne indeholde ufuldstændige oplysninger eller fejl, og oplysninger kan være forældede. Endvidere er brugen af eller tilliden til oplysningerne i denne publikation på egen risiko for brugeren. GE Healthcare vil under ingen omstændigheder være ansvarlig for nogen direkte, efterfølgende, tilfældige, sekundære eller særlige skader eller tabt omsætning som følge af denne JB28230DK publikation eller dens indhold.

11 Trivsel 12 Ventetid: Fra 12 til 2 uger på 3 måneder 14 Hvordan ser et ideelt patientflow ud i dine øjne? 16 Region Nordjylland effektiviserer med Big Data 19 Holstebro først med EVO 20 Effektive vævsprøver på Lungemedicinsk Ambulatorium i Odense 22 Når scanneren kommer hjem 24 Kan man kigge under motorhjelmen på hospitalsudstyret på 200 km afstand? 26 Små, bærbare løsninger kan transformere fremtidens sundhedsvæsten 27 “At være en brik i noget større, så tingene lykkes” 28 35 år i GE Healthcare: Tillykke!

JB37448DK‫‏‬

Om GE Healthcare GE Healthcare arbejder med innovative medicinske teknologier og services, som skaber en ny tidsalder inden for patientbehandling. Vores ekspertise og effektive løsninger inden for medicinsk billedbehandling, informationsteknologi, medicinsk diagnostik, patientovervågningssystemer, lægemiddelforskning og biofarmaceutiske produktionsteknologier gør det muligt for læger i hele verden at levere bedre sundhedspleje til flere mennesker mod lavere omkostninger. Vi samarbejder med ledere inden for sundhedsvæsenet, hvor vi bestræber os på at påvirke de globale politiske forandringer, der er nødvendige for at gennemføre en vellykket omstilling til bæredygtige sundhedssystemer. Vores “healthymagination”-vision for fremtiden inviterer verden til at slutte sig til os på vores rejse, hvor vi løbende udvikler nye løsninger med fokus på at reducere omkostninger, gøre sundhedsvæsenet mere tilgængeligt og forbedre kvaliteten og effektiviteten i hele verden. GE Healthcare, der har hovedsæde i Storbritannien, er en del af General Electric Company (NYSE: GE). GE Healthcares medarbejdere arbejder for at forbedre hverdagen for sundhedsmedarbejdere og deres patienter i mere end 100 lande. For mere information om GE Healthcare, besøg vores hjemmeside: www.gehealthcare.dk.

GE Healthcare nyt

Effektivisering i sundhedsvæsenet Kære læser Hvordan får vi mere ud af mindre? Hvordan får vi udnyttet potentialet i dét, vi allerede har? Den danske sundhedssektor er under pres. ”Der bliver flere patienter, der lever længere med flere sygdomme,” som Peder Jest, direktør ved OUH udtrykker det. Hvis befolkningen skal have adgang til den samme gode behandling i fremtiden, er det nødvendigt at udnytte ressourcerne bedre, men effektivisering især inden for et område som vores sundhed kan hurtigt få negative undertoner. Som Pica Andersen, ledende overradiograf på Kolding Sygehus siger, så handler det ikke om at løbe hurtigere, men om at gøre tingene smartere – og det er netop, hvad vi ønsker at sætte fokus på med artiklerne i dette blad: Hvordan vi gør tingene smartere! Inden for medicoteknikken og hospitalsdrift i det hele taget handler det om kapacitet og udnyttelsesgrad. Jo højere udnyttelsesgrad, desto hurtigere og billigere diagnose og behandling. Det bliver nu nemmere at opnå med smart teknologi og cloud-baserede løsninger. Netop smart teknologi, Big Data og sundhedsløsninger, der kan tilgås hvor som helst via internettet, kommer til at ændre det sundhedsvæsen, vi kender. Hospitalets udstyr opsamler allerede et væld data – nu skal det bare bruges. Data er jo kun noget værd, hvis det er nemt at finde og bruge til at træffe beslutninger omkring patienten eller hospitalets drift. Beslutninger baseret på indsigt. Men det kræver, at IT-systemerne i hele sundhedsvæsenet taler sammen, så data følger patienten og skaber et helhedsbillede omkring denne. Der er vi ikke endnu, men det kommer vi forhåbentligt. Menneskelig trivsel og samarbejde kan også udgøre en stærk effektiviseringsmotor, som du kan læse om i artiklerne på side 11 og 12. I første og i sidste ende handler det jo om mennesker – patienten og personalet. Hvordan teknologien og mennesket kan være med til at skabe et mere effektivt sundhedsvæsen, kan du læse om i de følgende artikler. Rigtig god læselyst!

Allan Wessman Adm. direktør GE Healthcare Danmark A/S

Om GE

Divisioner

Energy

Aviation

Transportation

Healthcare

GE Healthcare GE Healthcare arbejder målrettet mod at udvikle helt nye medicinske løsninger, som kan danne grundlaget for fremtidens sundhedsvæsen. Vi tilbyder en bred vifte af produkter og tjenester, der skal forbedre produktivitet og sikkerhed inden for sundhedssektoren og gøre det muligt for læger bedre at kunne diagnosticere og behandle patienter med sygdomme såsom kræft, Alzheimer og hjertesygdomme. Ecomagination er en realisering af vores holding om, at økonomiske og miljømæssige hensyn kan arbejde side om side for at fremme virksomhedens vækst, og samtidig imødekomme nogle af verdens største udfordringer. Hvad enten det er ved brug af solcelleenergi eller genbrug af udstyr, er målet at forbedre vores og fremtidige generationers miljø i samarbejde med kunderne.

GE Healthcare i Danmark I Danmark omfatter GE Healthcare tre selskaber: GE Healthcare Danmark A/S, GE Healthcare A/S og GE Life Sciences*. * GE Life Sciences er registreret som GE Healthcare, Filial af GE Healthcare Europe GmbH, Tyskland.

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Home & Business Solutions, Media

Om GE

Produktområder Imaging

Life Care Solutions

Ultralyd

varetager rådgivning og salg inden for bl.a.:

• CT-scannere • MR-scannere • PET/CT • Røntgenudstyr og gamma kameraer

• Anæstesi • Patientmonitorering • Udstyr til ”spot check”-målinger • Diagnostisk kardiologi • Neonatalogi • Tilbehør til Life Care Solutions’ produkter

• Generel Ultralyd (Radiologi) • Women Healthcare (Obstetrik & gynækologi) • Kardiologisk Ultralyd • Point of Care (Akut- & præhospitals udstyr)

Healthcare IT

Service

Medicin til diagnostik

leverer klinisk data og billeder med Centricity-løsninger inden for bl.a.:

leverer overvågning, røntgendosisoptimering, sporingssystemer for udstyr samt et modulært servicekoncept, ONE Services, hvor man kan sammensætte en løsning, målrettet den enkeltes kundes behov.

inkluderer:

• • • • • •

Radiologi Kardiologi Patologi Intensiv/akutbehandling Anæstesi Operationsplanlægning

• Nuklearmedicin • Kontrastmidler til CT-, MR- og ultralydscanninger. GE Healthcare A/S (en selvstændig virksomhed som samarbejder med GE Healthcare Danmark A/S) varetager dette produktområde.

GE’s healthymagination mål

DKK Reducere omkostninger

Øge tilgængelighed

Forbedre kvalitet

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Tendens

Effektivisering i samspil med industrien

Flere patienter, hurtigere udredning og bedre behandling – det er tilbagevendende krav til sygehusene – vel at mærke med et statisk budget. Dét får nu sygehusledelserne til at tænke i nye modeller for effektivisering og behandling, for at imødekomme de stigende krav.

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

“Trenden er skiftet de seneste år, så sygehusledelserne i stigende grad tænker industrien ind i driften, mens de selv fokuserer på kerneydelsen, nemlig patienten. Det har givet en øget efterspørgsel efter nye og bredere skræddersyede løsninger, der kan hjælpe sygehusledelsen til at kunne leve op til de mange krav.” Det forklarer Gert Rode, der er Business Development Manager for GE Healthcare. Han står i spidsen for et nyt initiativ om et tættere samarbejde med sygehusledelserne – et offentligtprivat samarbejde, hvor GE Healthcare er med til at udvikle komplette løsninger fx inden for optimering af

patientflow og effektivisering af driften gennem avancerede IT-systemer og Big Data. ”Hvor hospitalerne førhen blot efterspurgte levering af medicinsk udstyr, efterspørger man nu et reelt samarbejde med industrien. Der, hvor det giver mening, er GE i samspil med sygehusene parat til at levere innovative brede løsninger og vidensdeling,” fortæller Gert Rode.

En kendt model i udlandet I flere europæiske lande, Asien og USA har GE udviklet helhedsløsninger i samarbejde med hospitaler, der opnår

Tendens

“Trenden er skiftet de seneste år, så sygehusledelserne nu også efterspørger idéer, ydelser og hele løsninger, ikke kun teknologiske løsninger,” siger Gert Rode. større effektivitet i driften. Gert Rode fortæller: ”GE har udviklet en løsning sammen med Temple Health, et af Philadelphias førende akademiske hospitaler med over 1.000 læger og forskere. GE arbejder sammen med Temple om at øge den operationelle effektivitet gennem modernisering af billeddiagnostik med top moderne udstyr samt optimering af procesflow. Forventningerne til samarbejdet er store; bedre udstyr, bedre patientbehandling og besparelser i omegnen af 270 mio. kr. på 7 år.”

Vedligehold af 17.000 apparater ”GE Healthcare har for nylig tegnet kontrakt på en såkaldt Managed Maintenance Service (MMS) med Imperial College Hospital Trust i London – en bredt favnende løsning med Englands største offentlige hospitalsgruppe, der dækker drift og vedligeholdelse af omkring 17.000 apparater fra billeddiagnostik til biomedicinsk udstyr fordelt på Imperials fem hospitaler i London,” afslører Gert Rode.

Samarbejde tæt på patienten På det patientnære område har GE Healthcare indgået et samarbejde med Karolinska Universitetshospital og Stockholms Läns Landsting om at optimere patientforløbet for patienter med kræft i bækkenet. ”Samarbejdet med Karolinska demonstrerer netop, at et samarbejde med GE giver mening, ikke blot på udstyrssiden, men også når det drejer sig om kvaliteten og effektiviteten i patientens forløb. Over de næste 14 år er vores kolleger i Sverige med til at udvikle et forløb for denne patientgruppe, der skal højne kvaliteten i forløbet, lette tilgangen til PET/CT diagnostik samt mindske produktionsomkostningerne med patienten i fokus. Aftalen indebærer, at vi kontinuerligt måler effekten af indsatserne, samt at parterne deler det økonomiske resultat, som projektet skaber,” forklarer Gert Rode.

GE vil gerne tage et ansvar “Jeg glæder mig over, at den private industri får mulighed for at tage et større driftsansvar i fremtidens sygehuse og sætte et større aftryk i form af

leverancer, der er fokuseret på løsninger frem for blot maskiner. Der, hvor det giver mening, er GE parate til at indgå i et samspil med sygehusene om at udvikle nye løsninger, så patienterne – som jo i sidste ende er dem, det handler om – får mulighed for at opleve kortere udredningstid og bedre kvalitet i deres behandling.”

Ansvar betyder også risikodeling Ofte ønskes det at indgå et sådant samarbejde med en varighed, der strækker sig over en længere årrække. For at imødegå risikoen for at samarbejdet udvikler sig til en teknologisk sovepude suppleres en samarbejdsaftale ofte med en serie teknologiske milepæle. At tage medansvar betyder også at tage del i risikoen, og det er Gert Rode og GE indstillet på. “GE vil gerne investere i et endnu bedre dansk sundhedsvæsen, og samtidig påtage sig både et delt ansvar og en finansiel risiko for, at vi sammen kan skabe et bedre sundhedsvæsen, hvor vi får mere ud af vores fælles ressourcer,” siger han.

Gert Rode, Business Development Manager i GE Healthcare, står i spidsen for et initiativ om tættere samarbejde med sygehusledelserne - et offentligtprivat samarbejde - med det formål at skabe et endnu bedre dansk sundhedsvæsen sammen. GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Digitalisering

Sundhed i skyen og det industrielle internet Data er kun noget værd, hvis vi kan bruge det til at gøre noget nemmere, bedre eller hurtigere. Det gælder også i sundhedsvæsenet, hvor adgangen til viden om patienten har afgørende betydning for dennes diagnose og behandling. Men hvordan kan Big Data gøre en forskel, og hvordan sikrer vi, at al den data bliver omsat til værdifuld indsigt og handling? Det får du her tre bud på fra henholdsvis direktør på OUH, Peder Jest, Evren Eryurek (GE Healthcare IT, USA ) og Helen Bager (GE Healthcare IT, Nordeuropa).

”Vi har et stærkt behov for adgang til tværgående data, både fra forskellige specialer og mellem hospitaler, læger og kommuner.” Peder Jest, Direktør på Odense Universitetshospital ”Vi samler allerede et væld af data omkring patienten, men de ligger stadig i siloer og bliver ikke leveret tidstro til os, selvom de findes – det skyldes vores vanskeligheder med integration,” mener Peder Jest. ”Men skal data hjælpe klinikere med at tage beslutning om patientens sundhed, så skal de rigtige data være tilstede på det rette tidspunkt,” siger han, og understreger den konkrete og fremtidsnære udfordring, OUH står over for.

Færre senge, flere patienter ”Når vi indtager det nye OUH om 5 år, har vi skåret ned i sengepladserne fra 1.200 til 720 senge, men der bliver flere patienter, der lever længere med flere sygdomme. Det har vi ikke ressourcer til, medmindre vi bruger en smart teknologi til at komme hurtigere til diagnose, hurtigere til behandling og ud ad klappen igen,” forklarer direktøren. Peder Jest ser et stort potentiale for udnyttelsen af Big Data inden for tre overordnede områder: ”Ledelsesmæssigt vil vi gerne have dagligt overblik over alt fra patientflows over diagnoser, til hvor der er senge og personale, så vi kan koble vores ressourceanvendelse ind på det.” ”På patientsiden skal data være tilstede 8

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

for den enkelte patient hele tiden, så klinikerne har nem adgang til bl.a. billeder og laboratorieanalyser – samlet i et visuelt oversigtsbillede og gerne koblet med klinisk decision-support.” Dertil ønsker direktøren at give patienter større adgang til egne data og flere selvbetjeningsmuligheder.

Økonomimodeller spænder ben Peder Jest ser dog en stor barriere for udviklingen. ”Økonomimodellerne understøtter ikke innovativ udvikling, men er i stedet noget, vi skal kæmpe imod,” mener han. ”Tag telemedicin – vi har besluttet, at halvdelen af alle diabetespatienter, der kommer til kontrol på OUH, skal flyttes til virtuelle konsultationsrum inden for tre år1. Men honoreringsprogrammet er ikke gearet til det. Vi får mindre for en telekonsultation på hospitalet, selvom vi bruger samme personale på det,” forklarer han, og peger på en nytænkning af udbud som en mulig løsning. ”Innovative, flerårige udbud, hvor virksomhederne ikke blot leverer en færdig løsning, men hvor hospital og leverandør udvikler de rette løsninger sammen og deler både investering og profit – det har man gjort på Karolinska.”

Digitalisering

FAKTA: 50 milliarder. Så mange industrimaskiner, anslås det, vil sende data op i skyen i 2020.* *Jeff Immelt, CEO General Electirc, State of the Industrial Internet - GE Minds + Machines 2014

”Vi skal udnytte de data, vi allerede har, til at skabe ny indsigt og forudsige den bedste behandling for den næste patient.” Helen Bager, General Manager for Healthcare IT for GE i Nordeuropa “Tag en konkret komplikation som lungebetændelse hos respiratorpatienter. Dødsraten for respiratorpatienten stiger med 14%2, hvis denne får lungebetændelse, og hvert tilfælde udgør en stor økonomiske belastning for hospitalerne. Derfor er der stort potentiale i at få mere viden om, hvordan man forhindrer det,” fortæller Helen Bager. ”Vi har udviklet et pilotprojekt, der går ud på at reducere antallet af lungebetændelser hos respiratorpatienter gennem såkaldte Preventive Predictions.

Ved at analysere de enorme datasæt fra tidligere patienter, der allerede er til rådighed i det kliniske IT-system, kan vi opdage nye sammenhænge,” forklarer hun. ”Hvilken betydning har antallet af invasive procedurer for risikoen for at udvikle lungebetændelse? Hvad er sammenhængen mellem antal dage i respirator og infektionstal?,” spørger Helen Bager og peger på, at mange områder kan optimeres ved at udnytte eksisterende data bedre. Artiklen fortsætter på næste side

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Digitalisering

Den forenklede ordbog

Big data Store mængder ustrukturerede og varierende data, der kræver ekstraordinær kapacitet at analysere.

Big data-analyse Software der analyserer data og bringer de relevante informationer frem for brugeren på det rigtige tidspunkt, i form af fx et visuelt overblik.

”For at løse de udfordringer, sundhedsvæsenet står med i dag, kræver det en større samhørighed i og nemmere adgang til data.” Evren Eryurek, Chief Technology Officer for GE Healthcare IT, San Fransisco

Cloud ”Alle vores apparater indsamler allerede data og har gjort det længe. Men data er ikke nok. Det skal analyseres, samles og bringes i spil på den rigtige måde – først da kan Big Data være med til at holde folk sunde og raske,” mener Evren Eryurek, der peger på, at sundhedsløsningerne kan effektiviseres med skyen. ”Når du gør data tilgængelig på den rigtige måde for hospitalspersonalet, kan det bl.a. hjælpe læger med at give behandling af bedre kvalitet, stille diagnoser hurtigere og få patienten hurtigere igennem systemet. Dét er hvad vi arbejder på. Dét er, hvad vi ønsker at levere,” understreger Evren Eryurek.

Cloud-platformen for maskiner ”Derfor har vi i 2015 lanceret Predix, en cloud-platform, der lever op til alle de skærpede myndighedskrav, som sundhedsvæsenet ligger under for. Det er den industrielle verdens svar på Internet of Things, hvor platformen kan opsamle 10

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Når data kan tilgås hvor som helst og når som helst via nettet.

data fra maskiner og sensorer på hospitalet,” forklarer Evren Eryurek. Som noget ret usædvanligt i branchen har GE åbnet platformen op og inviteret alle indenfor til at udvikle videre på det.

Industrial Internet

”Vi har inviteret alle lige fra start-ups til store virksomheder, endda konkurrenter,” siger han.

Den industrielle verdens Internet of Things. Tænk på scannere og sensorer fra hele hospitalet, der sender data op til en sikker cloud-platform.

”Og mange er kommet.”

Hvis du skulle forklare Predix for din mor? ”Tænk på en app-markedsplads, du kender fra din smartphone, bare for den industrielle verden. Vi stiller platformen, Predix, til rådighed, så andre kan tilbyde deres applikationer til deres kunder herigennem. Det gør vi, fordi et bredt samarbejde med udviklere og virksomheder verden over i sidste ende vil komme vores kunder gavn, idet de vil kunne drage fordel af innovative, cloudbaserede sundhedsløsninger hurtigere.”

Internet of Things Tænk fx på en radiator eller LED-lys, du kan styre over nettet.

Jan Erik Henriksen, ledende overlæge, klinisk lektor, ph.d., endokrinologisk afd., OUH

Seham F. A. Azab et al. (2015) og Elward, A.M., Warren, D.K. & Fraser, V.J. (2002)

Effektivitet i sundhedsvæsenet

Trivsel Personalet på Rigshospitalets Radiologiske Klinik har vendt ryggen til en dårlig omgangstone, og har i stedet hilst sammenhold og samarbejde velkommen. Resultatet kan ses på bundlinjen med lavere sygefravær og større effektivitet. Johnny Madelung, chefradiograf & en del af ledelsen på Rigshospitalets Radiologiske Klinik.

”Der er kommet mere sammenhold i klinikken – hele afdelingen er blevet mere effektiv. Og så er vi kommet under gennemsnittet for sygefravær i regionen,” fortæller Johnny Madelung, der er chefradiograf og en del af klinikkens ledelse. ”Du kan bl.a. se det på, hvor mange CTscanninger, vi foretager. Det stiger år for år, selvom vi har det samme antal scannere. De bliver bare udnyttet bedre, og det sker, fordi folk kender og respekterer hinanden,” mener han.

Fra hård omgangstone til seks bud for den gode kollega Det var regionens trivselsundersøgelse, TrivselOP fra 2011, der gjorde ledelsen

opmærksom på, at der var et problem på arbejdspladsen. ”Folk oplevede omgangstonen som hård, især når man kom ned i en anden sektor, hvor man var vant til at tale til hinanden på en anden måde. At vi er en arbejdsplads med 24 nationaliteter gjorde heller ikke tingene bedre, for mange følte sig udenfor, når en gruppe ansatte med samme nationalitet talte deres eget sprog,” forklarer Johnny Madelung. ”Vi besluttede derfor at få personalet til at definere, hvordan de gerne ville samarbejde. Over en række møder kom de med en masse idéer, der efterfølgende kunne koges ned til seks bud,” siger han.

Skriften på spejlet: ”Vil du arbejde sammen med mig i dag?” Men en plakat med nogle bud gør det ikke alene. ”Du er nødt til at formidle budskabet visuelt, så folk lægger mærke til det. Derfor har vi brugt en farverig vindmølle til vores bud,” siger han. ”Det kræver også fokus hele tiden. Det er ikke et projekt, der stopper igen. Så vi laver jævnligt events, der får folk til at tænke over at være en god kollega. Fx var der nogen, der satte en sætning op på samtlige spejle på toiletterne: ”Vil du arbejde sammen med mig i dag?”. Det er meget enkelt, men det virker,” slutter Johnny Madelung.

De seks bud 1 Vi hilser på hinanden. Det er rart at føle sig velkommen på sin arbejdsplads.

3 Har du grint med dine kollegaer i dag? 5 Jeg har ansvar for at stoppe sladder. Vi taler MED hinanden og ikke OM Humor til rette tid – det er altid ok at sige hinanden. fra.

2 Jeg skal være den bedste udgave af mig selv i enhver situation. Vil du være kollega med dig selv i dag?

4 Mit udgangspunkt er, at alle gør deres bedste. Fremhæv det positive frem for det negative.

6 Jeg respekterer og viser forståelse for andres forskelligheder. Ikke alle behøver at mene det samme som mig.

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Effektivisering

Ventetid: Fra 12 til 2 uger på 3 måneder

Pica Andersen, ledende overradiograf på Kolding Sygehus med plakat over effektiviseringsprojektet på hospitalets røntgenafdeling, som hun var med til at iværksætte.

Kan man korte 10 uger af ventetiden på billeddiagnostik uden ekstra ressourcer, personale eller pres – på kun 3 måneder? Svaret er ja, og på røntgenafdelingen på Kolding Sygehus har de opskriften.

Det startede med CT. Så gentog de successen for MR og ultralyd, og siden september 2015 er al konventionel røntgen, også for indlagte patienter, foregået uden tidsbestilling.

Et bedre forløb for patienten

Opskriften?

”Det handler om at sætte patienten i fokus,” understreger overradiografen – ”12 ugers ventetid kan være rigtig lang tid for en patient, der venter på afklaring, og man kunne jo spørge sig selv, om man har lyst til at vente så længe på en CT-scanning.”

Tag en vision, krydr den med en god portion medarbejderinddragelse, tilsæt målrettet ledelse og visualisering af mål. ”Med 10-12 ugers ventetid ved vi, at der er patienter nok derude, der venter på os. Det kan vi ikke være bekendt,” mener ledende overradiograf, Pica Andersen. Sammen med ledende overlæge Ib Jensen tog de fat på CT-området i marts 2013, og på kun tre måneder var ventetiden nedbragt til to uger, hvor den har ligget siden. Samme metode har de to ledere efterfølgende brugt på MR og Ultralyd, hvor kapaciteten nu er udnyttet effektivt.

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Tavle med CTafdelingens måltal, bl.a. antal uvisiterede henvisninger, der venter på en læge - synligt for hele personalet.

Selv om megen effektivisering bunder i behov for besparelser, var motivationen en helt anden på Kolding Røntgenafdeling.

Kostede et armlæn I hele projektets, i skrivende stund, 2 ½-årige levetid har afdelingen ikke fået tilført ressourcer udefra – et enkelt armlæn undtaget … ”Vi har hverken mere personale eller flere CT-scannere. Vi har det, vi har,” forklarer Pica Andersen.

Effektivisering

“Det er måske en kliché, men den holder her: Work smarter, not harder.” Eneste udgift har været et armlæn til en stikkestol i CT-forberedelsesrummet.

at sætte i gang, for alle idéerne kom fra dem selv,” understreger hun.

Ventetiden blev herefter sat til 2 uger, så patienterne også kan følge med.

”Et forberedelsesrum er med til at udnytte CT-tiden bedre. Problemet var bare, at vores rum aldrig blev brugt! Det var blevet opbevaringsrum for blyforklæder. Det viste sig, at stikkestolen i sin tid var leveret med kun ét armlæn, men ofte skal man stikke i den anden arm, og her var personalet nødt til at skrue armlænet af og flytte det til den anden side – det var besværligt, og blev derfor sprunget over. Et ekstra armlæn betød, at forberedelsesrummet nu bruges flittigt igen,” griner hun.

Visuelle mål

Effektivisering uden stress

Én af de ændringer på afdelingen, der har haft stor effekt, er helt lavpraktisk nogle tal på en tavle.

Resultaterne på Koldings røntgenafdeling er sket ved at gøre arbejdsgange nemmere og have fokus på patienten – ikke ved at bede folk om at løbe hurtigere.

”Hver dag hænger vi afdelingens måltal op ude på gangen. Tallene viser bl.a. hvor mange uvisiterede henvisninger, der venter på en læge, og hvor mange undersøgelser, der ligger klar til beskrivelse. Med disse tal kan al personale se, hvorfor vi er her,” forklarer Pica Andersen.

”Radiograferne synes ikke, at de har mere travlt end før ændringerne. De synes, de har fået det bedre. Det er måske en kliché, men den holder her: Work smarter, not harder,” opfordrer Pica Andersen.

Da ventetiden blev for kort

Idéerne kommer nedefra Ib Jensen og Pica Andersen vidste, at de ønskede markante og langsigtede ændringer, og de vidste også, at forandringer ikke skal komme oppefra. ”Første skridt var at få hele afdelingen med ombord. Vi holdt et brainstormmøde med alle, der var involveret i CT og bad dem byde ind med forslag. Intet var for småt, for stort eller forkert at sige,” fortæller den ledende overradiograf. ”Inden vi gik fra mødet havde vi en plan – og folk gik derfra med lysten til

Og det fortsætter de med på Kolding.

Og effektiviseret blev der – måske en tand for meget. Til at begynde med nedbragte afdelingen ventetiden på CT til kun én uge – men det skulle byde på en uventet udfordring.

Seneste projekt: Røntgen åben for alle Senest har afdelingen åbnet op for konventionel røntgen, så alle patienter undgår tidsbestilling – også de indlagte. Erfaringerne er indtil videre meget positive.

”Der blev flere udeblivelser,” fortæller Pica Andersen. ”Da vi undersøgte årsagen, viste det sig, at en del patienter missede indkaldelsen – de kunne simpelthen ikke forestille sig, at en samtale med egen læge om mandagen kunne resultere i en CT-scanning om fredagen, så de holdt ikke øje med postkassen eller e-boksen.”

Tidslinjen illustrerer udviklingen i Kolding Sygehus’ effektiviseringsproces, samt hvordan ventetiden løbende er blevet nedsat for bl.a. CT-, MR- og ultralydundersøgelser.

KOLDING SYGEHUS’ EFFEKTIVISERINGSPROCES

Ultralyd ventetid på ca. 10 uger.

2013

MR ventetid på 12 uger.

2014

Røntgen walk-in til alle indlagte patienter.

MR ventetid nedsat til 5 uger.

NOV

Røntgen walk-in til alle patienter fra akutafdelingen.

SEP

CT ventetid sat op til 2 uger pga. udeblivelser.

APR

Ultralyd ventetid nedsat til 2 uger.

OKT

CT ventetid nedsat til 1 uge.

SEP

CT ventetid nedsat til 6 uger.

JUN

CT ventetid på 12 uger.

MAJ

MAR

Projektstart.

2015

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Effektivisering på røntgenafdelingen

Hvordan ser et ideelt patientflow ud i dine øjne? Vi har spurgt en række radiografer, hvordan et ideelt patientflow ser ud i deres øjne, samt hvor de ser muligheder for at spare på stråledosis og optimere flowet i forbindelse med en CT-scanning.

Mette Stentoft Radiograf, Kolding Sygehus

Ajmal Jabarzy Radiograf, Kolding Sygehus

Ida Thrane Radiograf, Svendborg Sygehus

Hvordan ser et ideelt patientflow ud i dine øjne fx i forbindelse med en CT-scanning? “Patientflowet indebærer, at pa-

Hvordan ser et ideelt patientflow ud i dine øjne fx i forbindelse med en CT-scanning?

Hvordan ser et ideelt patientflow ud i dine øjne fx i forbindelse med en CT-scanning? “Hvis det skal være effektivt, skal alle

tienten er klar til scanningen – at blodprøvesvar osv. er klar. Et ideelt patientflow må være kortest mulig tid imellem patienterne. Det er bare ikke altid, det kan lade sig gøre – slet ikke med et akutsygehus.”

Hvor ser du de største muligheder for at optimere patientflowet for CT-scanning? “Med så lille et land, er det mærkeligt, at det er så svært at få fat i billeder. Det burde være sådan, at hvis man var inde på patientens CPR-nr., så dukkede alt op, så man ikke skal bede om at få tilsendt billeder fra andre hospitaler. Man kunne fx undgå unødige scanninger. Det er dumt, at man ikke har de billeder til at ligge automatisk. Når vi nu har CPR-numre her i Danmark, burde man udnytte det fuldt ud.”

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

“Samarbejde mellem afdelinger og med patienter er vigtigt. Man er afhængig af , at vi er gode til at kommunikere i afdelingerne, fx hvis patienterne skal have taget blodprøver skal de komme tidligere, og hvis de skal faste, skal de også være godt informeret, så de ikke kommer til at vente udnødigt. Patienterne er ikke ens, og nogle kræver mere tid end andre. Nogle vil have mere information om scanningen. Vi prøver at informere så konkret og grundigt, som vi kan inden en scanning, da det er noget, der påvirker forløbet.”

Hvor ser du muligheder for at optimere stråledosis? “Inden for regionen er alle scanninger ikke ensartet - alle har deres egne protokoller og deres idé om, hvor meget dosis, der skal bruges og her tror jeg, der kan spares store mængder af stråledosis.”

have patienten i fokus - for hvis du har patienten i fokus, så får du et effektivt forløb for den enkelte patient. Man skal starte med at have en optimal henvisning, så vi har en klar indikation på, hvad det er, man gerne vil finde. Derefter har vi en radiolog, der visiterer det til den rigtige protokol og en radiograf, der scanner efter en korrekt protokol. Så får du et resultat ud i den anden ende, som gerne skulle være mest optimalt.”

Hvor ser du de største muligheder for at optimere patientflowet for CT-scanning? “Man kunne lave ‘drop-in’ lignende tiltag, hvor man fx laver aftaler med afdelinger i huset om, at bestemte patienttyper kan komme ind, i stedet for at gå hjem og vente på et indkaldelsesbrev. Mere korrespondance mellem afdelinger, så man får ordnet og planlagt flere undersøgelser samme dag ville være hensigtsmæssigt, når patienterne alligevel er på sygehuset.”

‘‘

Hvis det skal være effektivt, skal alle have patienten i fokus - for hvis du har patienten i fokus, så får du et effektivt forløb for den enkelte patient.” Ida Thrane, radiograf, Svendborg Sygehus

Kim Pelle Christensen Radiograf, OUH

Stine Jensen Afd. radiograf, Glostrup Sygehus

Hvor ser du de største muligheder for at optimere patientflowet for CT-scanning?

“Jo hurtigere de iterative rekonstruktioner bliver, jo nemmere bliver det for os som afdeling at optimere vores flow - så vi ikke skal sidde og vente på billeder, men vi har dem med det samme. At have billederne lige med det samme er et rigtig stort step op ad stigen i forhold til patientflowet.

“I Region Hovedstaden får vi installeret nyt, fælles RIS/PACS, og med det vil alle i Region Hovedstaden kunne se hinandens undersøgelser. Det bliver en stor forbedring af patientforløbet, at billeder ikke skal pushes og hentes, men at man har dem i det samme system - så hvis patienten kommer ind på det ene eller andet hospital, har man tilgang til det, der lige er blevet lavet. Det bliver et kæmpe plus - specielt nu, hvor alle specialer er delt op, hvor specikke undersøgelser bliver lavet på forskellige hospitaler. Det kommer til at fremme processen og patientforløbet, at billeder er tilgængelige med det samme.”

Hvor tror du, at brugen af data fra apparaterne vil få størst betydning de næste år? “Man skal tænke på, at det ikke kun er sygehuset eller scanneren, der har ejerskab over billeder. Man kan dele dem - så hvis en patient fx kommer fra København, kan man se billederne i Odense og arbejde videre med dataene. Fremadrettet vil det være optimalt, hvis man kan arbejde videre med billederne, så de ikke bare er præsenteret som i et blad. Jeg tror, der skal være større fokus på, at man kan arbejde på den data, man får fra andre steder eller som man leverer til andre.”

‘‘

Man skal tænke på, at det ikke kun er sygehuset eller scanneren, der har ejerskab over billederne. Man kan dele dem - så hvis en patient fx kommer fra København, kan man se billederne i Odense og arbejde videre med dataene.” Kim Pelle Christensen, radiograf, OUH

Hvor ser du muligheder for at optimere stråledosis? “Sparring med andre, der har lignende scannere kan give inspiration, og så er det værdifuldt hver gang, der kommer en applikationsspecialist og sætter os ind i det sidste nye. Det kunne man dyrke mere.”

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Big Data

Region Nordjylland effektiviserer med Big Data

I Region Nordjylland tror man på Big Data. Siden november 2013 har ansvarlig røntgenfysiker i regionen, Asger Greval Petersen, testet it-systemet Dose-WatchTM, der kan opsamle og analysere store mængder data om røntgenundersøgelserne, der foretages på seks CT-skannere i regionen.

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Big Data

”Big Data er et must – et nødvendigt redskab, når det handler om at kvalitetssikre og optimere røntgenapparater og undersøgelser.” Asger Greval Petersen, ansvarlig røntgenfysiker, Region Nordjylland

”Big Data er et must” ”Det er et nødvendigt redskab, når det handler om at kvalitetssikre og optimere røntgenapparater og undersøgelser, og så hjælper det os med at opdage nogle sammenhænge, vi ellers ikke havde opdaget,” mener Asger Greval Petersen, der er ansvarlig røntgenfysiker for Region Nordjylland. En del af hans arbejde er at sikre kvaliteten af røntgendiagnostikken i hele regionen. Overholdes Sundhedsstyrelsens tilladte dosisniveauer? Giver apparaterne den samme stråledosis, når de udfører samme undersøgelse? Kan man foretage denne undersøgelse med en lavere dosis? – er blot nogle af de spørgsmål, han bruger sine dage på at besvare.

Samme undersøgelse med samme resultat ”Optimeringen af en undersøgelse er vigtig for patientsikkerheden, så patienten ikke bliver udsat for unødvendig stråling, og for at sikre, at patienten får den samme undersøgelse med samme kvalitet, uanset hvilket sygehus den bliver foretaget på.”

”Optimering er et stort manuelt arbejde – dels skal der køres mange tests, og dels kræver det et tværfagligt samarbejde, hvor læger vurderer, hvornår billedkvaliteten er optimal for det diagnostiske resultat. Optimeringen af en protokol kan tage mange måneder,” siger Asger Greval Petersen.

Big Data synliggør sammenhænge på en ny måde Under testperioden har røntgenfysikeren oplevet, hvordan en del af de manuelle arbejdsgange, der finder sted i dag, kan blive erstattet eller gjort mere effektive gennem brugen af data. ”Vi kan bruge data til at gøre vores arbejde mere effektivt og sikkert. Ved at samle alle data fra alle undersøgelser – ikke kun fra GE-udstyr, men fra alle apparater – kan vi se nogle trends i brugen af udstyret. Hvorfor giver det ene apparat højere dosis end det andet? Hvorfor giver man højere dosis i weekenden end i hverdagen? Disse sammenhænge er kun kommet frem på grund af Big Data,” forklarer Asger Greval Petersen, der også fortæller, hvordan dataanalyser konkret medførte opdagelsen af en mangel på et apparat, der herefter blev udskiftet.

Vidste du at… ... optimering af stråledosis altid sker efter ALARAprincippet: As Low As Reasonably Achievable? ... en EU-forordning kræver, at sundhedsvæsnet sikrer, at der registrereres tilstrækkelig information om en røntgenundersøgelse til, at man kan vurdere patientdosis? Det skal være implementeret 6/2 2018. ... DoseWatch kan opsamle og analysere data fra alle stråleapparater – også dem, der er produceret af andre fabrikanter end GE. Kilde: Asger Greval Petersen Interview af 22. september 2015

Artiklen fortsætter på næste side

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Big Data

Data viste udsving i dosis-niveau ”Da vi fik installeret DoseWatch, viste dataanalysen tydeligt, at et apparat på en af stuerne gav væsentligt højere dosis end de andre ved samme undersøgelse. Det viste sig, at der var et problem med softwaren. Da apparatet alligevel var en ældre model, blev det udfaset og erstattet af et nyere apparat med lavere dosis.”

”Systemet har bragt flere af den slags udsving i dosis-niveau frem i lyset. Uden dataanalyserne havde det krævet et stort manuelt arbejde at opdage, eller også var vi aldrig blevet opmærksomme på det. Med softwaren kan vi også fange operatørforskelle – det giver os fx indsigt i, hvor der er behov for harmonisering af undersøgelsesprotokoller eller ekstra undervisning af personale.”

Data er intet værd uden handling Testperioden har dog også lært Asger Greval Petersen, at data kun er værdifuldt, hvis man formår at handle på det. ”I starten var det spændende at få installeret og se, at systemet kan samle data ind fra forskellige scannere. Men hvad så herfra? Hvordan skulle vi gribe det an? Vi fik siden undervisning fra GE, og lærte at skabe et dosisteam og et workflow omkring udnyttelsen af de indsamlede data,” forklarer han.

Peger på de lavthængende frugter Et af de steder, hvor brugen af Big Data gør en stor forskel i røntgenfysikerens arbejde er, at det hjælper ham til at plukke de lavthængende frugter først. ”Når du har Big Data, kan du bruge det til at vurdere hvilke undersøgelser, der har det største behov for optimering – der, hvor man får de største afvigelser fra referencedoser; der, hvor vi har størst volumen af patienter, eller der, hvor vi har følsomme patienter som fx børn. Med andre ord: Hvor har vi det største problem, som det vil give mest nytte at få rettet?” spørger Asger Greval Petersen retorisk.

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Savner landsdækkende datainitiativ En national plan for Big Data er dog noget, Asger Greval Petersen savner. ”Vores brug af IT og Big Data indsamlet med et system som DoseWatch er opdelt på regionsniveau. Man kunne med rimelighed spørge: Hvorfor sætter Sundhedsstyrelsen ikke noget i søen, og laver en national opsamling af data fra alle undersøgelser på alle apparater? Så kunne Sundhedsstyrelsen med større sikkerhed både kontrollere samt regulere dosisgrænser for alle undersøgelser, bruge landsdækkende dosisstatistik til at lave trendanalyser og optimere protokoller, og dermed øge patientsikkerheden på landsplan,” opfordrer han.

Det menneskelignende testfantom, Ivy Atom, der bruges til kontrol af røntgenapparaters stråledosis.

Holstebro først med EVO

Big ata Åbenhed om industrisamarbejde skal være med til at øge borgernes tillid til sundhedsvæsenet

I november 2014 blev reglerne for sundhedspersoners samarbejde med virksomheder ændret. Ifølge den nye reform skal økonomisk eller faglig tilknytning til en lægemiddel- eller medicovirksomhed anmeldes til Sundhedsstyrelsen.

Frank Thornild, Holstebro Sygehus

I foråret 2015 fik røntgenafdelingen på Holstebro Sygehus, som de første i Danmark, installeret den nye CT RevolutionTM EVO fra GE Healthcare. Sygeplejerske og CT-specialeansvarlig Frank Thornild deler afdelingens erfaringer. Stor reduktion i dosis1 ”Den største forskel i forhold til den gamle scanner er den lave stråledosis, der er vigtig for patienterne. Dosis er mindst halveret sammenlignet med den gamle GE scanner, som denne har erstattet. Det er især den nye version af iterativ rekonstruction2 (ASiRTM-V, red.) der gør udslaget,” mener Frank Thornild, der bemærker, at rekonstruktionen nu kun tager 15-20 sekunder3, og at den lavere dosis ikke går ud over billedkvaliteten.

Indbygget nåleguide til biopsier Ved hjælp af indlagt software har røngtenafdelingen desuden mulighed for at foretage flere typer undersøgelser, man ikke kunne før. ”Med dual-energy imaging kan vi fx undersøge, om en nyresten er dannet af kalk eller urinsyre, og med programmet IMACTIS, kan vi foretage biopsier med nåleguide. Vi danner et scanningsbillede med en blå sigtelinje, der gør det nemmere at ramme præcist, ligesom vi kan ramme mindre ting. Nu kan vi også stikke i skæve vinkler og gå på skrå under et ribben. Vi kan også mærke en stor gevinst på den tid, det tager at foretage en biopsi. Den er faldet meget. Vi er i gang med at undersøge, om antallet af re-biopsier falder – det skulle det jo gerne,” siger han.

CT Revolution EVO Datablad Interview med Frank Thornild, sygeplejerske og CT specialist, Holstebro Hospital, nov. 2015

2,3

Anmeldelses- og ansøgningspligt Sundhedspersoner er omfattet af en anmeldelses- og ansøgningspligt, når de samarbejder med lægemiddel- eller medicovirksomheder. Det betyder, at sundhedspersoner skal anmelde eller ansøge Sundhedsstyrelsen om tilladelse, hvis de: … har økonomisk eller faglig tilknytning til en lægemiddeleller medicovirksomhed. … modtager økonomisk støtte til deltagelse i fagrelevante aktiviteter (fx kongresser eller symposier) i udlandet fra en lægemiddel- eller medicovirksomhed. … oplever ændringer i tilknytningen til lægemiddel- eller medicovirksomheden. Orienteringspligt Lægemiddel- og medicovirksomheder har pligt til at orientere sundhedspersoner om anmeldelses- og ansøgningspligten, som sundhedspersoner er omfattet af, når parterne indgår et samarbejde, eller når virksomheden yder et sponsorat til et fagligt arrangement i udlandet. Læs mere om reglerne og find ansøgningsblanketter på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: sst.dk

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Ultralyd

Effektive vævsprøver på Lungemedicinsk Ambulatorium i Odense

Til venstre ses et normalt 2D gråtone ultralydsbillede og til højre et 2D billede med brug af ultralydskontrastmiddel. Disse kører simulatant, mens der scannes, således at man kan sammenligne strukturer med og uden kontrast under hele undersøgelsen.

På Lungemedicinsk Afdeling på OUH har de løftet barren for brugen af ultralyd. Med kontrastforstærket ultralyd og andre avancerede teknikker foretager man nu lungebiopsier med endnu højere præcision end før. Lone Madsen på 57 sidder i venteværelset på Lungemedicinsk Ambulatorium på Odense Universitetshospital. Hun har netop fået foretaget en biopsi af noget mistænkeligt væv ved den ene lunge. Det hele tog omkring en time, og nu skal hun blot sidde en times tid til observation, før hun kan gå hjem. Selvom hun er bekymret for, hvad prøven vil vise, er hun alligevel 20

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

lettet over, hvor hurtigt og ukompliceret det var at få taget den biopsi.

Ultralyd guider vævsprøvetagningen Lone Madsen er opdigtet, men det er historien ikke. I 2012 blev ultralydsvejledt vævsprøve indført som en del af de undersøgelser, der kan anvendes hos patienter med mistanke om ondartet sygdom i lungerne, og med en ny scanner i 2015 ser man på afdelingen mulighed for at forbedre teknikken yderligere. Christian Laursen, 1. reservelæge, ph.d., på Lungemedicinsk Afdeling på OUH og ekstern lektor på SDU, fortæller: ”Siden vi indførte den nye metode i 2012 har vi set, at vi hurtigt og billigt har kunnet

Ultralyd

stille en diagnose og samtidigt nedsætte forekomsten af komplikationer.”1 ”Med den nye scanner, vi har fået på afdelingen, kan vi udføre en række avancerede undersøgelser, herunder brugen af Shear Wave Elastografi, Image Fusion og Kontrastforstærket ultralyd (CEUS) i udredningen af patienter med mistanke om lungekræft. Vi forventer, at disse muligheder kan forbedre teknikken ved vævsprøvetagningen yderligere.”

Hurtigere, billigere og færre komplikationer ”Vi ser en række fordele ved at tage biopsier med ultralyd. Det er hurtigere, billigere og komplikationsraten er ofte lavere sammenlignet med de metoder, vi ellers har til rådighed,” mener Christian Laursen og fortsætter: ”Før vi begyndte at anvende ultralydsvejledte vævsprøver, havde vi to måder at nå frem til en diagnose: Den ene var at henvise patienten til en CT-vejledt biopsi. Den anden var at udføre en bronkoskopi eller bronkoskopi med ultralyd. Disse undersøgelser er både dyrere og mere invasive, og de CT-vejledte biopsier har ofte en højere komplikationsrate end ultralydsvejledte lungebiopsier,”2 forklarer han.

Ifølge lægen undersøger man i øjeblikket, om brugen af kontrastforstærkede ultralydsvejledte biopsier nedbringer antallet af biopsier, der skal tages om.

Større fleksibilitet Både patient og læge ønsker at få foretaget de nødvendige undersøgelser hurtigt, og til mindst mulig gene for patienten. Her mener Christian Laursen, at den nye metode giver større fleksibilitet i patientforløbet, end man har haft før. ”Ultralyd gør os mere fleksible. Hvis man som følge af fund ved supplerende undersøgelser, så som PET-scanning, finder strukturer, der kan ses med ultralyd, så kan patienten hurtigt få en ambulant tid og få en ultralydsvejledt biopsi. På den måde undgår patienten ventetid,” mener Christian Laursen.

”Vi ser en række fordele ved at tage biopsier med ultralyd. Det er hurtigere, billigere og komplikationsraten er ofte lavere sammenlignet med de metoder, vi ellers har til rådighed.” Christian Laursen, lungemedicinsk afdeling, OUH

”Scanneren giver os desuden større fleksibilitet, idet vi hurtigt i ambulatoriet kan skifte mellem forskellige modaliteter for at stille diagnosen. Desuden kan vi med det samme efter biopsien bedømme, om der er opstået komplikationer, fremfor at sende patienten over til røntgenafdelingen,” tilføjer han.

Hjælp til at ramme det rette væv Med de nye avancerede indstillinger på ultralydsscanneren og brugen af kontrastvæske i undersøgelsen, opnår man endnu flere afgørende oplysninger om vævet, der skal tages vævsprøve fra. ”Ved en ultralydsvejledt biopsi anvender vi en kombination af det almindelige 2D-billede, der giver os en god forståelse af læsionens placering, og en avanceret kontrast-specifik indstilling, der kan lære os mere om vævet i og omkring læsionen,” forklarer Christian Laursen. ”Ved at observere, om vævet lyser op på billedet tidligt, sent eller slet ikke, får vi en god indikation af, hvorvidt det pågældende væv er almindeligt lungevæv, kræftceller eller nekrotisk væv. På den måde kan vi foretage biopsien mere præcist – med lavere risiko for at få en vævsprøve af normalt væv eller nekrotisk væv.” 1,2

Christian Laursen, 1. reservelæge, ph.d., på Lungemedicinsk Afdeling på OUH.

Interview med Christian Laursen, 1. reservelæge, lungemedicinsk afd, OUH, dec. 2015 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Installationsprojekter

Når scanneren kommer hjem

Installationen af billeddiagnostisk udstyr kræver know-how og god planlægning. De ofte tonstunge apparater består af avanceret, fintfølende teknik, der stiller særlige krav til de undersøgelsesrum, der skal blive deres hjem de næste mange år.

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Installationsprojekter

”Patienterne er fokuseret på deres egen sygdom, og det skal man som håndværker eller installatør have forståelse for, så man fylder mindst muligt både mentalt og fysisk.” Den nye CT RevolutionTM EVO står alene og halvnøgen i den tomme bygning. Loftets åbne hulrum afslører det intrikate net af ledninger og rør, der snart vil føre nødvendig strøm, luft og vand til traumecentret på den nye Fælles Akutmodtagelse (FAM) på Kolding Sygehus. De hvidmalede vægge vidner om et byggeprojekt i sin sene fase.

Specialdesignede rum Leveringen og monteringen af scanneren står GE Healthcare for, mens hospitalet sørger for, at undersøgelsesrummet er egnet til den. ”Traumecentret, der huser den nye CTscanner, er en del af sygehusbyggeriet på Kolding Sygehus, og kommer til at fungere som FAM for hele trekantsområdet,” siger Bryde Nielsen, der er projektleder for medicoteknik i Region Syddanmark. Han giver os et indblik i, hvad installationsprojektet indebærer. ”Scannerne stiller som regel store krav til rummet. Der skal føres den rigtige strøm, der er særlige krav til ventilationen, og afhængig af, hvilket apparat der er tale om, er der også megen tilpasning af vægge, lofter og gulve,” forklarer Bryde Nielsen.

til patienter og personale. Ofte skal en ny scanner erstatte en eksisterende, og her skal udskiftningen gå hurtigt, så patienterne kan blive undersøgt. I de situationer lægger vi en stram tidsplan – for hver eneste dag, vi er nede, koster penge,” forklarer Bryde Nielsen.

Undgår gener fra støj, støv og vibrationer Arbejdet skal desuden koordineres nøje med afdelingslederne, så støj, støv og vibrationer ikke forstyrrer undersøgelserne. ”Noget billeddiagnostisk udstyr er fx sensitivt over for vibrationer, der kan give ”støj” i billederne, så her må vi lægge arbejdet med eksempelvis borhammere på tidspunkter, hvor der ikke er planlagt undersøgelser.” I et nybyggeri er der ikke patienter og personale at tage hensyn til, så her behøver tidsplanen ikke være lige så stram. ”Vi skal til gengæld koordinere projektet og tidsplanen med eksterne byggefirmaer, og det giver helt andre udfordringer, bl.a. er ibrugtagningen af CT-scanneren blevet udskudt på grund

af forsinkelser i byggeprojektet,” siger projektlederen, der regner med, at man kan CT-scanne traumepatienter i den nye FAM fra februar 2016.

De banale ting, vi tager for givet Klare aftaler og god planlægning er noget Bryde Nielsen og hans kollegaer lægger stor vægt på i løbet af sådan en installationsproces. ”Det betyder meget for os, at leverandøren lægger en struktureret plan med alle detaljer. Det er de gode til hos GE, og det virker trygt og beroligende for alle parter, når leverandøren udstråler, at de har styr på det,” mener han. ”Derudover lægger vi vægt på, at folkene omkring installationen forstår at agere i hospitalsmiljøet, især når de skal bevæge sig på fungerende afdelinger med patienter, personale og undersøgelser. Patienterne er fokuseret på deres egen sygdom, og det skal man som håndværker eller installatør have forståelse for, så man fylder mindst muligt både mentalt og fysisk. Det er banale ting, som vi tager for givet, og leverandøren er heldigvis god til det,” understreger han.

”I forhold til denne CT-scanner, er rummet blevet designet til CT fra starten som en del af sygehusbyggeriet, og rummet er derfor afskærmet mod sekundær stråling. Havde CT-scanneren skulle installeres i et lokale, der ikke var designet til CT, havde det krævet omfattende ombygning.”

Installation i et nybyggeri På Kolding Sygehus er der altså tale om en installation i et nybyggeri, og det byder både på fordele og ulemper. ”Når vi installerer en scanner på en fungerende afdeling, tager vi hensyn

Bryde Nielsen, projektleder for medicoteknik i Region Syddanmark

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Digitale løsninger

Kan man kigge under motorhjelmen på hospitalsudstyret på 200 km afstand? Når udstyret er koblet op på det industrielle internet, er svaret ja. Nu kan teknikeren udføre en stor del af sin fejlfinding uden at starte bilen – dét via en sikker netforbindelse og særlig software og hardware. Tidens store buzzword er The Industrial Internet. Begrebet dækker over, at man løser opgaver over nettet, så fx en leverandør får direkte adgang til brugerens hardware. Et af de steder, man har glæde af det, er i Region Midtjylland. 24

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Her har medicoteknisk servicechef Klaus Bergulf stor erfaring med brugen af ‘remote access service’.

Klaus Bergulf, som har det overordnede medicotekniske serviceansvar i Region Midtjylland.

“Når et ultralydsapparat ikke virker, eller der er udfald, er det en stor fordel for os, at medarbejderne kan koble sig på uden at være fysisk til stede. Vi kan få hurtig support og fx selv udskifte reservedele. Det giver os stor frihed og mest mulig oppe-tid. For et hospital er det afgørende, at udnyttelsesgraden er høj. Den eneste årsag til, at apparaterne ikke bliver brugt hele natten, er på grund af manglende patienter,” siger

Lange arbejdsgange Tidligere var en typisk arbejdsgang, når et apparat gik i stykker, at brugeren måtte kontakte leverandøren, som skulle møde op for at finde fejlen og reparere udstyret. Manglede en reservedel, skulle den først bestilles, og derefter måtte teknikeren igen af sted for at installere reservedelen. Så én fejl kunne hurtigt kræve to besøg. Sådan er det ikke længere.

Digitale løsninger

“Vi har udnyttet remote acces service i stigende grad de seneste fem år. Er der fejl, eller er en del gået i stykker, kan vi nu selv udskifte reservedele på mange af vores apparater og komme hurtigt op og køre igen,” fortæller Klaus Bergulf.

hed, der skal være i orden, før leverandøren kobler sig på brugerens udstyr. Derfor er sikkerheden og krypteringen lige så høj som netbankernes, når man arbejder med remote access service.

Udstyr, der er opkoblet på det industrielle internet er også en stor fordel på geografisk svært tilgængelige områder som Bornholm, Grønland og Færøerne.

“Al opkobling sker på en lukket del af internettet på GE’s egen server, hvor internetkablerne kun bruges til at give adgang. Vi skaber så at sige forbindelsen indefra. Efter aftale med brugeren konfigurerer vi ultralydsapparatet, som herefter ‘kommunikerer’ til vores server i Frankrig. Men vi får kun adgang til det, når vi specifikt beder om adgang,” siger Jørgen Riber.

Ind under motorhjelmen InSiteTM er en GE-service, som er med til at ændre omstændige arbejdsgange mellem sygehusene og GE. Blandt andre kan teamleder for GE Healthcares Ultralydsservice Jørgen Riber og hans kolleger få direkte adgang til udstyret ude på sygehusene via internettet. “Med InSite kan vi ‘se under motorhjelmen’ fra vores kontor. Jeg kan se status på reservedelene inde i maskinen, om nogle dele er defekte, eller om det er andet, som skaber problemet. Er det en reservedel, der mangler, kan jeg enten køre ud med den til kunden eller bestille den fra vores lager med det samme. Andre tekniske problemer kan kunden, hvis han har mod på det, selv løse med min support. På den måde sparer vi minimum én udkørsel, og kunden sparer penge og får løst problemstillingen hurtigere,” siger Jørgen Riber, der er ansvarlig for InSite.

Adgang kræver samtykke af brugeren Særdeles personfølsomme data skal beskyttes bedst muligt, og det samme gælder dokumentationen om fortrolig-

Stor økonomisk gevinst Den økonomiske fordel, i at fejl kan løses på afstand og med færre teknikerbesøg, er tydelig. Men dem, det hele drejer sig om, nemlig patienterne, har også glæde af mere effektive apparater. De undgår unødvendig ventetid og aflysning af undersøgelser, når udstyret en sjælden gang bryder ned.

The Industrial internet Tidens store buzzword er The Industrial Internet. Begrebet dækker over, at man løser opgaver over nettet, så fx en leverandør får direkte adgang til brugerens hardware.

“Tidligere har vi i mange tilfælde måtte have dobbeltudstyr eller alternativt udstyr for at undgå spildtid ved defekte apparater. Det har det opkoblede udstyr begrænset nødvendigheden af. I dag bliver langt de fleste apparater produceret, så de kan kobles op, og når vi køber nyt udstyr, er det et krav, at de kan det. Men vi udskifter ikke ældre udstyr for at få remote access service, medmindre der er et væsentligt økonomisk incitament for det. Den holdning giver os råd til et sundhedsvæsen i verdensklasse,” slutter Klaus Bergulf. GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Fremtidens sundhedsteknologi

Små, bærbare løsninger kan transformere fremtidens sundhedsteknologi

Didier Deltort, Global vicedirektør i GE Healthcare og General Manager for GE Healthcare Monitoring Solutions.

Sundhedssektorer verden over oplever et pres i forhold til kapacitet, kvalitet af pleje og omkostninger. Den aldrende befolkning og en stigning i antallet af kroniske sygdomme er en af udfordringerne sundhedsvæsenet står overfor. Derudover stilles der krav til at forbedre kvaliteten af sundhedsplejen, samt at mobilisere patienterne tidligere. Ny teknologi, bl.a. inden for patientmonitorering, er en af de ting, der har potentiale til at håndtere udfordringerne. Den teknologiske udvikling har ifølge Didier Deltort, Global vicedirektør i GE Healthcare og General Manager for GE Healthcare Monitoring Solutions, potentiale til at forbedre effektiviteten i sundhedsvæsenet og optimere patientmonitoreringsmulighederne. GE Healthcare arbejder med centrale tendenser inden for udviklingen af IT, og kigger på, hvordan sensorer, algoritmer, big data og telekommunikation kan bruges til at levere bedre løsninger og afhjælpe det pres, sundhedssektoren oplever.

Wearables kan optimere sundhedsplejen En af de ting, der arbejdes på, er at skabe og bruge flere wearable solutions, som er teknologiske løsninger, patienten kan have på under et hospitalsforløb og derved konstant få målt sin tilstand. ”Vi står over for en perfekt storm. Regeringer i hele verden forsøger at skabe bedre adgang til sundhedsydelser af højere kvalitet, samtidig med at omkost26

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

ningerne holdes nede. De teknologier vi arbejder på, vil gøre det muligt for sundhedspersonalet at arbejde og reagere hurtigere, samtidig med at patienten kan forlade hospitalet hurtigere, uden at gå på kompromis med kvaliteten af plejen,” fortæller Didier Deltort. Dette er med til at optimere effektiviteten og reducere omkostningerne. Didier Deltort forklarer fordelen ved de små, bærbare løsninger: ”Vi har brug for meget små wearables, som kan udføre diagnostik og monitorere patienter i op til 24 timer i døgnet. De må ikke veje særlig meget og skal være til at betale. Tag stort, professionelt og dyrt medicinsk udstyr, og gør det bærbart, mindre og prismæssigt overkommeligt, således at vi kan udvide markedet og håndtere nogle af de mest presserende problemer i både u- og i-lande.”

En ændring i kulturen I takt med digitaliseringen af vores samfund accelerer flere processer inden for både service og produktudvikling, og man må handle hurtigt, hvis man vil følge med udviklingen. ”Vi prøver at ændre kulturen - med den hurtige udvikling i samfundet og forskellige steder i verden. Vi prøver på samme tid at komme med en hurtig arbejdsmetodologi, der handler om at komme med meningsfulde globale løsninger, der er til at betale, i et mere kontinuerligt flow end bare at komme med et nyt produkt hvert femte år. Det er en stor kulturel ændring,” siger Didier Deltort. “Det ultimative mål er at levere bedre løsninger til både hospital og patient,” siger han.

Fremtidens sundhedsteknologi

“Tag stort, professionelt og dyrt medicinsk udstyr, og gør det bærbart, mindre og prismæssigt overkommeligt, således at vi kan udvide markedet og håndtere nogle af de mest presserende problemer i både u-og i-lande.”

Life Sciences Innovation Village • Består af hurtigt voksende virksomheder, der forsker i ny teknologi inden for biovidenskab på en campus, GE Healthcare stiller til rådighed. • Laboratorier og kontorplads til 12 virksomheder. • Beliggende i Cardiff, Wales. • Indviet i april 2015. Billede: Helsinki, GE Reports

Health Innovation Village • Består af 20 opstartsvirksomheder, der udforsker den nyeste sundshedsteknologi med bl.a. sparring og kapital fra GE Healthcare. • Beliggende i Helsinki, Finland. • Indviet i oktober 2014.

GE’s innovationsbyer Nogle af de initiativer GE Healthcare arbejder med – for at være på forkant med den teknologiske udvikling – er bl.a. opstarten af to innovationsbyer i henholdsvis Wales og Finland. I innovationsbyerne er der fokus på kreativitet, samarbejde, forskning og udvikling af nye idéer, der har potentiale til at gøre en reel indvirken på sundhedssektoren. Den nyeste innovationsby, Life Sciences Innovation Village, åbnede i april 2015 i Wales og fokuserer på innovation inden for biovidenskab. Byen fungerer som en campus for hurtigt voksende life sciences virksomheder, der kan få støtte og drage nytte af GE’s tekniske ekspertise. På sigt er håbet at udvikle nye, bæredygtige teknologier, der kan bruges på det globale marked.

Indtil videre er der plads til 12 biovidenskabelige virksomheder.

en atmosfære, der opfordrer til samarbejde og skaber rum for idéudveksling.

Samarbejde skaber innovation

”Sundhedssektoren har brug for innovation og nytænkning. Vi tror, at start ups netop har det. Vi ville bringe dem sammen, fordi innovation opstår, når folk mødes. At udveksle idéer med opstartsvirksomheder, hjælper os med at være opdateret på nye idéer og nye måder at tænke på. På sigt vil dette også komme kunderne til gode,” siger Didier Deltort, som har været med til at grundlægge innovationsbyen i Finland.

Den anden innovationsby i Finland faciliterer produktudvikling gennem partnerskaber med forskellige start ups inden for digital sundhed. Health Innovation Village, som byen kaldes, involverer 20 opstartsvirksomheder bestående af ingeniører, entreprenører og forskere – der kommer fra alt fra softwareudviklingsfirmaer til virksomheder specialiseret i babytøj. Virksomhederne lejer et kontor og får mulighed for at få støtte og kapital i takt med, at de udvikler sig. Formålet er at have et sted, hvor virksomhederne får opbakning, mens de arbejder på at udvikle nye teknologiske idéer. Samtidig fokuseres der på at skabe

Det handler om innovation, netværk og vækst – og om sammen at skabe de nye standarder for fremtidens sundhedsteknologi.

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Anne - voksenelev

Voksenelev i GE

“At være en brik i noget større, så tingene lykkes”

Blå bog: Anne Poulsen Alder: 50 år Uddannelse: Kontorassistent fra CPH West. Voksenelev hos GE Healthcare fra januar 20132016. Tidligere SOSU-assistent. Fritid: Familie, børn og barnebarn, camping, hus og have.

Anne Poulsen skiftede efter 18 år karrieren som social- og sundhedsassistent ud med en uddannelse som kontorassistent – og som en del af uddannelsen, en stilling som voksenelev hos GE Healthcare. Nu føler Anne igen, at hun gør en forskel og bliver anerkendt for sit arbejde. “Sidste år var det en medarbejder, der stoppede, og jeg fik opgaven at overtage hans arbejde med bogføring. Der var kun en uge til at lære systemerne og overtage opgaverne, så her fik jeg virkelig mulighed for at bruge de ting, vi har lært på uddannelsen. Det var en spændende og sjov udfordring, og en stor anerkendelse at få dette ansvarsområde,” fortæller Anne. Ud over de faste opgaver, hjælper Anne til, når der skal laves udbudsmaterialer eller brochurer. “Jeg elsker det uforudsigelige i hverdagen. Det er også rart at blive spurgt om hjælp af andre og få udvist tillid. Det betyder måske mere, når man ikke

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

længere er 20 år. Jeg kan godt lide at hjælpe, sådan at de andre når de ting, de skal. At være en brik i noget større, så tingene lykkes, og det at blive anerkendt for, at man var med til at gøre det – det gør det rart at være her.”

Om at skifte retning midt i livet Det kræver mod at sadle om og tage en ny uddannelse efter 18 år i plejesektoren, men Anne har ikke fortrudt – tværtimod. “Det har været positivt og spændende at gøre noget nyt. Som social- og sundhedsassistent med skiftende vagter og konstant udfordret på tid og hænder, følte jeg ikke længere, at jeg kunne udføre det job, jeg gerne ville. Det satte også et pres på familielivet – Vi har tre børn, der alle har været konkurrencesvømmere, og vi har altid engageret os i deres svømning. Med kontorlivet er der en anden ro på hverdagen, og jeg er glad hver dag, når jeg går på arbejde, og når jeg går hjem. Det vigtigste er glæden ved at arbejde, gode kolleger og at blive anerkendt,” understreger Anne.

30 års jubilæum i GE

35 år i GE Healthcare: Tillykke!

De færreste kan fejre 35 år i samme virksomhed, men det kan 64årige Bjarne Madsen. Tilgængelighed, service og en spøg i ny og næ er Bjarnes opskrift. Bjarne Madsen er måske manden med den største viden om Teleguard i norden. Teleguard er et system, der trådløst overvåger patientens vitale funktioner, og det er et system, Bjarne har serviceret og været med til at videreudvikle i nu 35 år.

Altid tilgængelig Bjarne er ansat som teknisk supporter på level 3 og en del af det danske og internationale serviceteam. Hver dag bringer nye udfordringer, og Bjarne er altid parat til at hjælpe med teknisk bistand. “Jeg har selv været ude hos kunderne som tekniker og ved, hvad hurtig hjælp betyder. Derfor tager jeg altid telefonen, når den ringer. Kunden står jo ofte ved en overvåget patient. Andre gange er det amerikanerne, jeg skal tale med, og der spiller tidsforskellen ind.”

Bjarne er dog begyndt at slukke telefonen om natten, ellers fortsætter hans nysgerrige Edison-hjerne med at udtænke løsninger resten af natten.

“Børnene har altid fyldt meget i vores liv, så vi passer selvfølgelig også børnebørnene – det har vi meget sjov med.”

Spøgefuld undervisning

Om aftenen går han og konen lange ture.

En gang om året træner Bjarne i brug af GE’s udstyr. Her kommer hans spøgefulde natur også frem. “Jeg holder meget af at undervise andre. Det vigtigste for en tekniker er at få prøvet udstyret, så når vi holder kaffepause, piller jeg ved udstyret og lader som om, det ikke virker, så de kan få hænderne ned i det.” Udover træning og det daglige arbejde som supporter, er Bjarne den, man ringer til, når kopimaskinen er brudt sammen, eller en markise har sat sig fast. Han er også typen, som rejser en væltet cykel på gaden; “En blind kan jo falde over den.” I fritiden er det rollen som morfar, der dominerer. Bjarne og hustruen tilbringer megen tid sammen med børnebørnene.

“Vi går 10.-11.000 skridt eller cykler til Kødbyen, hvor vi spiser. Det er vigtigt at holde sig i gang. Når man nærmer sig pensionsalderen, skal man ikke gå i stå.” Det er der vist ingen fare for, Bjarne.

Blå bog: Bjarne Madsen Alder: 64 år Uddannelse: Elektroniktekniker fra Frederiksberg Tekniske Skole. Fritid: Udendørsaktiviteter og familie.

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

GE Healthcare Danmark A/S

Billede fra vores årlige kickoff i januar 2016 (medarbejdere fra GE Healthcare Danmark A/S og GE Healthcare A/S).

Hold dig opdateret!

Modtag nyheder om de emner og produktområder, der interesserer dig. Du kan bl.a. modtage information fra GE Healthcare om: • Brugerdage og events • Produktnyheder • Serviceløsninger

Tilmeld dig på: bit.do/gehcnyt eller ved at scanne QR-koden. Du kan naturligvis altid vælge at afmelde dig igen.

GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

GE karriere Vi har mange talentfulde medarbejdere, som alle har et fælles mål om at forbedre sundhedssektoren. Har du lyst til at blive en del af GE Healthcare og sætte dit præg på fremtidens sundhedspleje? Læs mere om vores karrieremuligheder og send din ansøgning via: www.gecareers.com.

kontakt.ge@ge.com www.gehealthcare.dk

Annonce

Familier for kræftramte børn

‘Familier med kræftramte børn’ (FMKB) er en selvstændig, landsdækkende organisation, hvis væsentligste formål er at yde støtte til kræftramte børn, unge og deres familier, så alle kommer bedst muligt igennem en svær tid. I 2015 formåede Familier for kræftramte børn at afholde næsten 50 arrangementer for kræftramte børn og deres familier. Et af årets helt store højdepunkter var bl.a. den årlige tur til Club La Santa på Lanzerote, hvor kræftramte børn mødes. Formålet er at styrke børnenes fællesskab og skabe større livsglæde. Børnene får mulighed for at udveksle erfaringer og danne netværksgrupper med andre, der er eller har været i samme situation. Hvert år fyldes næsten et helt fly for at drage mod afslapning og fælles aktiviteter på Lanzerote.

Derudover har Familier for kræftramte børn stået for ture til Tivoli og Legoland, hvor der altid er stor tilslutning. Et andet tiltag som organisationen startede sidste år, er en temadag for bedsteforældre til et kræftsygt barnebarn. Temadagen sætter fokus på de spørgsmål og udfordringer, som de fleste bedsteforældre vil opleve, når både deres eget barn, samt barnebarns liv forandres som følge af en kræftsygdom. Der er mulighed for at møde og udveksle erfaringer med andre bedsteforældre, som befinder sig i samme situation. Familier for kræftramte børn fortsætter arbejdet og planlægningen af kommende aktiviteter og arrangementer, som er med til at skabe lyspunkter i en tilværelse, som for den børnekræftramte familie er særdeles vanskelig. Om ’Familier for kræftramte børn’ Organisationen blev etableret i 1983 og har i dag over 1.850 familie-

medlemmer, der alle repræsenterer en familie, der har eller har haft et kræftramt barn. Størstedelen af arbejdet med medlemsaktiviteter og arrangementer er frivilligt og ulønnet. Du kan støtte arbejdet aktivt – også selvom du blot ønsker at være passivt medlem. Foreningen er medlem af ISOBRO, indsamlingsorganisationernes brancheforening og repræsenterer desuden Danmark i ICCCPO – det internationale netværk af børnekræftorganisationer. For yderligere oplysninger eller støtte til FMKB, kontakt Jens Gade på 33 67 00 68/20 93 67 67 eller jga@fmkb.dk.

GE Healthcare Danmark A/S Park Allé 295 2605 Brøndby CVR: 26 52 77 91

Kontakt Tlf.: 43 29 54 00 Fax: 43 29 57 01 kontakt.ge@ge.com

Servicecenter Tlf.: 80 40 49 44 www.gehealthcare.dk