GE Healthcare nyt - Danmark 2018

Page 1

Nr. 4

GE Healthcare nyt EKG og afføringsprøver fra 25.000 lollikker og falstringer / Side 4 Bispebjerg øger kapacitet og kvalitet med digital PET/ CT-scanner / Side 7 Jordemoderen og ultralydsspecialisten

/ Side 13

Svendborg skærer 50 % af stråledosis / Side 14 I GE Healthcare har vi en vision om et bedre og enklere sundhedsvæsen.

gehealthcare.dk


GE Healthcare nyt

Effektivisering af det danske sundhedsvæsen Vi investerer som samfund op mod 50 mia DKK i en ny sygehusstruktur – med 5 supersygehuse og massive forbedringer af andre sygehuse. Det kan vi i Danmark være stolte af. I udlandet bliver man spurgt: ”Danmark er da ellers kendt for et godt sundhedsvæsen – så hvorfor sådan en investering?” Hertil kan man kun svare: ”For at gøre det endnu bedre nu og i de næste 10-20 år!” Men hvordan? Jo, ved en kombination af stærke ”Centers of Excellence” fokuseret på de teknologitunge tekniske diagnostiske specialer såsom klin. kemi, patologi og radiologi samt de komplicerede terapeutiske forløb indenfor onkologi, psykiatri, etc. Det muliggør, at den moderne og digitalt optimerede teknologi vil kunne betjenes med en høj frekvens, og dermed med en øget ekspertise af læger, sygeplejersker, bioanalytikere og radiografer. Disse får en robust erfaring ved mange daglige kontaktpunkter med udstyr, såvel som med aflæsning af f.eks. billeddiagnostisk materiale. Alt i alt vil det øge både kvalitet, og patientens positive opfattelse af sit forløb på disse nye supersygehuse. Hvis dette slutteligt kombineres med stærke værktøjer til at lagre, udveksle og vedligeholde patientdata, samt digitale platforme til virkeligt at kunne udnytte de enorme datamængder den nye diagnostiske teknologi muliggør – ja – så har vi starten på en virkelig optimeret sundhedssektor. De nye supersygehuse bliver motiverende og kreative arbejdspladser for sundhedspersonalet. Og ikke mindst når de samlet fungerer som én stor patientfokuseret arbejdsplads, med ”effektivitets-mål” overfor patienter og samfund. En tendens der netop nu vokser frem med hurtige skridt i Nord Amerika og UK er Sygehus ”Command Centers™”. En central enhed i det moderne digitalt styrede sygehus, hvor enkelte nøglepersoner fra alle discipliner bliver fysisk samlet i ét rum (”Kommandobroen”). Via adgang til al data i ”real time” over store skærmvægge, ”Wall of Analytics™”, og ved brug af specifikke algoritmer, kan dette levere et øjebliksbillede af sygehusets kapacitetssituation. Samtidig kan en stærkere udnyttelse af historiske data, via validerede og prædikative parametre baseret på kunstig intelligens, forudsige den næste “flaskehals” - og dermed i højere grad undgå denne. En anden vigtig side af moderne sundhedspleje er evnen til at bringe ydelser ud til befolkningen i de situationer, hvor dette er at fortrække. For eksempel i situationer omkring befolkningsundersøgelser og/eller screenings-programmer. Jo tættere på bopælen – jo tættere på dagligdagens arbejds- og familiemiljø disse tiltag kan foretages – jo større er chancen for en høj deltagelse i programmerne. Læs her i bladet om en sådan undersøgelse på Lolland-Falster – en moderne måde at skabe det rette datagrundlag for fremtidige beslutninger i folkesundheden. Mange tidlige og meget værdifulde undersøgelser og screeninger (f.eks. mammografi og ultralyd) kan ikke altid foretages tæt på egen bopæl med det nuværende tilgængelige udstyr. Derfor udvikler vi i GE robuste og enklere teknologiske platforme henimod decentral diagnostik – hvor dette giver mest mening; eksempelvis nye mammografi-systemer designet af kvinder for kvinder med input fra kvinder. Alt i alt en bedre patientoplevelse og bedre udnyttelse af de komplekse men højtydende teknologier. Rigtig god læselyst! Henrik Krogen

Om GE Healthcare GE Healthcare arbejder med innovative medicinske teknologier og services, som skaber en ny tidsalder inden for patientbehandling. Vores ekspertise og effektive løsninger inden for medicinsk billedbehandling, informationsteknologi, medicinsk diagnostik, patientovervågningssystemer, lægemiddelforskning og biofarmaceutiske produktionsteknologier, skal hjælpe læger i hele verden at levere bedre sundhedspleje til flere patienter. Vi udvikler løbende nye løsninger med fokus på at reducere omkostninger, gøre sundhedsvæsenet mere tilgængeligt og forbedre kvaliteten og effektiviteten af sundhedsplejen. GE Healthcare, der har hovedsæde i USA, er en del af General Electric Company (NYSE: GE). GE Healthcares medarbejdere arbejder for at forbedre hverdagen for sundhedsmedarbejdere og deres patienter i mere end 100 lande. For mere information om GE Healthcare, besøg vores hjemmeside: www.gehealthcare.dk.


GE Healthcare nyt GE Healthcare nyt udgives af: GE Healthcare Danmark A/S Park Allé 295 2605 Brøndby CVR: 26 52 77 91 Tlf.: 43 29 54 00 Fax: 43 29 57 01 ge.kontakt@ge.com www.gehealthcare.dk Vi modtager gerne idéer og forslag til indholdet i de kommende udgaver af GE Healthcare nyt, disse kan sendes til: gehc.nyt@ge.com. Redaktør: Camilla Oliver Layout: Maria Dalgaard Matthiesen & Nina Friis Tekst: Rikke Marie Søegaard Tryk: JGC Marketing, oplag 1500 stk.

Indhold 4. EKG og afføringsprøver fra 25.000 lollikker og falstringer

7. Bispebjerg øger kapacitet og kvalitet med digital PET/CT-scanner

10. En nat ude af museet: Mumier i CTscanneren 13. Jordemoderen og ultralydsspecialisten 14. Svendborg skærer 50 % af stråledosis 16. Ultralydsscanning af gravide - en spire til tryghed og tætte bånd 18. Hvad du skal forvente, når du venter tvillinger

© 2018 General Electric Company - All rights reserved. General Electric Company reserves the right to make changes in specifications and features shown herein, or discontinue the product prescribed at any time without notice or obligation. Contact your GE representative for the most current information. GE, GE monogram are trademarks of General Electric Company. GE Healthcare Danmark A/S, a General Electric company, doing business as GE Healthcare. Ophavsret, alle varemærker og handelsnavne og andre immaterielle rettigheder, der uløseligt er forbundet med eller anvendes i forbindelse med offentliggørelsen, medmindre en anden ejer er angivet, tilhører GE Healthcare. Ingen del af denne publikation må gengives, transmitteres eller lagres i et søgesystem i nogen form, elektronisk, mekanisk, som fotokopi, optagelse eller på anden måde, uden forudgående skriftlig tilladelse fra GE Healthcare. Begrænsning af ansvar Selv om GE Healthcare søger at give nøjagtige oplysninger i denne publikation, kan artiklerne indeholde ufuldstændige oplysninger eller fejl, og oplysninger kan være forældede. Endvidere er brugen af eller tilliden til oplysningerne i denne publikation på egen risiko for brugeren. GE Healthcare vil under ingen omstændigheder være ansvarlig for nogen direkte, efterfølgende, tilfældige, sekundære eller særlige skader eller tabt omsætning som følge af denne publikation eller dens indhold. JB55457DK

19. GE Healthcares ældste medarbejder - pensionist som 84-årig 20. Et socioteknisk blik på MR 22. Om GE Healthcare


Befolkningsundersøgelse

EKG og afføringsprøver fra 25.000 lollikker og falstringer

4


Befolkningsundersøgelse Hvis borgerne ikke kan komme til klinikken, må klinikken komme til borgerne. Projektchef Randi Jepsen foran autocamperen, der fungerer som mobilt undersøgelsesrum i Lolland-Falster Undersøgelsen.

Stor befolkningsundersøgelse sætter LollandFalster på landkortet for international forskning. Det sker ved at gå nye veje – og køre øerne tynde i autocamper.

dataindsamling for nogle år siden. Men det er ikke gjort før i en landlig befolkning, og det er også nyt i Danmark – og på verdensplan – at vi undersøger hele husstande.1”

Lolland-Falster Undersøgelsens administration holder til i en tidligere lægebolig ved Nykøbing Falster Sygehus, lige ud til Guldborgsund. Her er der – meget passende for en undersøgelse, der favner begge øer – udsigt til Lolland på den anden side. Men befolkningsundersøgelsen har endnu videre perspektiver, nemlig en plads i både dansk og international forskning. Projektchef, sygeplejerske og ph.d. Randi Jepsen forklarer det banebrydende ved Lolland-Falster Undersøgelsen: “Der er jo lavet befolkningsundersøgelser før i Danmark, bl.a. i Næstved, som afsluttede

“Borgere i Lolland og Guldborgsund kommuner, som er fyldt 18 år, kan blive udtrukket tilfældigt fra deres folkeregisteradresse. Alle i husstanden får så individuelle invitationer til at være med. Det betyder, at det kan være babyer, 94-årige, enlige, familier eller flere generationer.”

Mulighed for at forske i helbred og familiemønstre

“Befolkningsundersøgelser er ikke lavet før i en landlig befolkning, og det er også nyt i Danmark – og på verdensplan – at vi undersøger hele husstande.” Randi Jepsen, Projektchef, Lolland-Falster Undersøgelsen

Ifølge Randi Jepsen giver det nogle helt nye muligheder for at forske i familiemønstre, både de biologiske og de sammenbragte. Og forskning er det altoverskyggende formål med undersøgelsen: “Vi er ikke ude med løftede pegefingre eller et sundhedspædagogisk sigte, hvor vi skal fortælle folk, hvordan de skal leve deres liv. Vores arbejde er at samle data

5


Befolkningsundersøgelse ind gennem en række kliniske undersøgelser og et spørgeskema. De data kommer i et register, og biologisk materiale fra prøver lagres i en biobank – selvfølgelig med deltagernes samtykke.” “Målet er at nå 25.000 deltagere i løbet af de fire år, undersøgelsen kører. Det er et solidt og statistisk meget holdbart datamateriale. På den måde kan vi bidrage til vidensudvikling nu og i mange år fremover.” Der er allerede mange separate forskningsprojekter tilknyttet Lolland-Falster Undersøgelsen, lige fra undersøgelser om metabolisme, øre-næse-hals-sygdomme og psykiske helbredsproblemer, til kronisk nyresygdom og familiemønstre for fysisk aktivitet, forklarer Randi Jepsen.

Rullende klinik i en autocamper giver fleksibilitet i undersøgelserne Teamet i Lolland-Falster Undersøgelsen består af sygeplejersker, bioanalytikere og administrativt personale. Man strækker sig langt, for at så mange som muligt kan deltage i undersøgelsen. Fx er der indrettet et mobilt undersøgelsesrum i en autocamper, så undersøgelsesteamet kan komme ud til de deltagere, der ikke

kan komme til dem. Komplet med alt medicinsk udstyr samt køletasker og kasser til blod-, spyt- og urinprøver. I autocamperen findes bl.a. et mobilt EKG-apparat fra GE Healthcare, der er lille nok til at kunne passe ind lige over undersøgelseslejet. EKG-apparatet blev valgt, fordi det bl.a. er kompatibelt med regionens MUSETM-system, kan lave 12-punkts-EKG samt eksportere data ud i forskellige fil-formater. Og så har det altså den rette størrelse til LollandFalster Undersøgelsens behov.

“Målet er at nå 25.000 deltagere i løbet af de fire år, undersøgelsen kører. Det er et solidt og statistisk meget holdbart datamateriale.” Randi Jepsen, Projektchef, Lolland-Falster Undersøgelsen

Landbefolkning kan også bidrage til forskning Man fornemmer en stolthed hos teamet over at kunne yde et vigtigt bidrag til forskningen, som landkommune i det såkaldte udkantsdanmark. Som Randi Jepsen siger: “Mit hjertebarn er at udligne lidt af den sociale ulighed inden for forskning. Jeg bliver rent ud sagt glad, når vi kan køre Lolland-Falster rundt efter afføringsprøver! For så er det ikke kun bybefolkningen, der kan bidrage til ny viden om tarmbakteriers betydning for helbredet.2”

1) Region Sjælland, 2017: Lolland-Falster Undersøgelsen, Baggrund og formål. 2) Interview med Randi Jepsen, sygeplejerske, ph.d. og projektchef for Lolland-Falster Undersøgelsen, juni 2017. 3) Region Sjælland, 2017: Lolland-Falster Undersøgelsen.

Fakta om Lolland-Falster Undersøgelsen3 • Et projekt i samarbejde mellem Region Sjælland, Lolland og Guldborgsund kommuner. •

15 forskningsprojekter er p.t. tilknyttet undersøgelsen, med omkring 100 forskere fra ind- og udland.

• Startede i februar 2016 og forventes at løbe over 4 år. • Målet er 25.000 deltagere.

Borgere i alle aldre inviteres til at deltage i Lolland-Falster Undersøgelsen. Til de yngste deltagere er der indrettet et undersøgelsesrum med en uro i loftet, så der er noget at kigge på, mens man får målt sin puls eller taget EKG.

6

For mere viden om undersøgelsen: Kontakt projektchef Randi Jepsen, rjep@regionsjaelland.dk, eller læs mere på: www.regionsjaelland.dk


Digital PET/CT

Bispebjerg øger kapacitet og kvalitet med digital PET/CT-scanner Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital har tradition for at være i front med ny teknologi. Som de første i verden har de købt en digital PET/CTscanner fra GE Healthcare til patientundersøgelser for at opruste på kapaciteten og give bedre kvalitet i undersøgelserne.

Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital har tradition for at være i front med ny teknologi. Som de første i verden har de købt en digital PET/CT-scanner fra GE Healthcare til patientundersøgelser.

7


Digital PET/CT Ifølge ledende overlæge Lars Friberg skal man være lidt af en teknologinørd for at arbejde på Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital. Derfor er det kræs for afdelingens læger, bioanalytikere, radiografer og fysikere at være de første, ikke blot i Danmark, men i verden, der har fået installeret en helt ny generation af CE-mærkede PET/CT-scannere fra GE til klinisk brug – en scanner, der opfanger fotonerne digitalt. “Det er meget stimulerende for den faglige udvikling og fantastisk spændende at få lov til at være først med en ny teknologi,” siger Lars Friberg.

Øget behov for PET/CT-scanninger “Vores hovedformål med den nye scanner er simpelthen at få mere kapacitet. Behovet for PET/CT-scanninger stiger voldsomt, fordi der er flere kræftpatienter, som bliver undersøgt med den type scanning. Der er også andre, ikke-kræftrelaterede undersøgelser, som i stigende omfang bliver lavet med PET/ CT-scanning,1” siger Lars Friberg. Bispebjerg Hospital servicerer halvdelen af Region Hovedstadens borgere med udredning for lungekræft. Det er 900.000 borgere,2 man skal være parat til at tage, svarende til 8-10 om dagen. Derudover laver afdelingen også undersøgelser for andre kræftformer, hjertesygdomme og demens.

Digital teknologi betyder lavere stråledosis Afdelingen har indkøbt i alt 3 nye PET/ CT-scannere fra GE, hvoraf den ene er en digital scanner (DiscoveryTM MI3), der er helt ny på markedet. De nye scannere giver ekstra kapacitet, og den digitale PET/CT-scanner kan, ifølge Lars Friberg, noget ekstra. “En af fordelene ved en digital scanner er, at den er mere følsom,4 så med den samme radioaktivitetsmængde vil vi kunne opfatte meget mere. Det er en 8

Ledende overlæge Lars Friberg fra Bispebjerg Hospital fortæller i artiklen, hvorfor valget faldt på en digital scanner. På billedet ses han foran den nye scanner.

del af vores langsigtede strategi for at mindske stråledosis både for patienter og for personalet. Det har vi arbejdet med igennem mange år,” forklarer Lars Friberg. “Den har desuden en meget høj opløsningsevne,5 der vil kunne give mere detaljerede billeder, hvor man potentielt kan opdage bittesmå metastaser, som før var svære at skelne på scanningsbillederne,6” fortsætter han.

Hurtige detektorer ideelt til hjertescanninger Afdelingen er også positivt stemt over for scannerens detektorer, der i den digitale model arbejder meget hurtigt. “Det har vi fx brug for, når vi laver hjerteundersøgelser. Der sprøjter vi sporstoffet ind intravenøst, og så passerer det ind i hjertet. Men der går jo ikke mange hjerteslag, før sporstoffet er ude igen, og i den tid skal man opsnappe alle de data, man kan. Og det kan den digitale PET/ CT-scanner.7”

“En af fordelene ved en digital scanner er, at den er mere følsom, så med den samme radioaktivitetsmængde vil vi kunne opfatte meget mere.” Lars Friberg, ledende overlæge, Bispebjerg Hospital


Digital PET/CT

Fra papirstrimmel til digital PET/CT Bispebjerg har tradition for at være tidligt ude med ny teknologi. Allerede i 1970’erne var Lars Friberg med til at lave de første hjernescanninger på hospitalet. Det foregik med hjælp fra en kolos af en computer, hvor man indlæste programmer på lange papirstrimler kaldet ’bootstraps’, fordi enden lignede stroppen bag på et støvleskaft.

Lars Friberg ser investeringen i den digitale PET/CT-scanner som en fremtidssikring. “Det er næste generation af scannere. Når vi ser nogle år frem, tror jeg kun, det vil være den her type scannere, der bliver solgt i Danmark.”

Når vi ’booter’ computeren, kommer ordet altså fra de gamle papirstrimler, der fulgte i hælene på hulkortene. Siden var Bispebjerg også nogle af de første herhjemme, der gik over til floppy disks.

Gruppebillede fra indvielsen den 10. februar 2017. Fra venstre: Gert Rode (GE Healthcare), Jean-Michel Malbrancq (President og CEO i GE Healthcare Europe), Anita Larsen (Ledende bioanalytiker, Bispebjerg Hospital), Lars Friberg (Ledende overlæge, Bispebjerg Hospital), Sophie Hæstorp Andersen (Regionsrådsformand (S)), Hospitalsdirektør Anne Jastrup (Bispebjerg Hospital) og Poul Larsen (GE Healthcare). Foto: Henrik Vering. 1, 2, 6, 7) Interview med Lars Friberg, ledende overlæge, Bispebjerg Hospital, 9. januar 2017. 3, 4, 5) Discovery MI 4 Ring datablad 20160601 Rev1.

9


En ekstraordinær undersøgelse

En nat ude af museet:

Mumier i CT-scanneren En radiolog undersøger knap så levende patienter for det Spanske Nationalmuseum for Arkæologi. En mørk nat i Madrid krøb fire mumier sig gennem dørene hos Quirónsalud Universitetshospital. De var ikke genopstået fra museet for at hjemsøge hospitalet på egen hånd, men var derimod transporteret dertil som led i en undersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført af det Spanske Nationalmuseum for Arkæologi og universitetshospitalet i Quirónsalud for at uddybe vores forståelse for anatomien, processen og det antropometriske og patologiske ved mumificering.

“For første gang i min karriere udførte jeg en CT-scanning på en mumie. Det er ikke ofte, at vi radiologer får muligheder som denne,” siger Dr. Vicente Martínex de Vega, chef for radiologiafdelingen i Quirónsalud Madrid, som udførte scanningen med et GE CT-system, der var installeret på hospitalet. Tre ud af de fire mumier er egyptiske, hvor den fjerde er en “Guanche”, hvilket refererer til den ældgamle befolkning fra Tenerife på De Kanariske Øer, forud for spaniernes ankomst. Nogle af disse befolkninger begravede lig i huler, hvor de blev mumificeret af den lave luftfugtighed og stabile temperatur.

En mumie i CT-scanneren hos Universitetshospitalet i Quirónsalud.

10

“For første gang i min karriere udførte jeg en CT-scanning på en mumie. Det er ikke ofte, at vi radiologer får muligheder som denne.” Vicente Martínez de Vega, chef for radiologiafdelingen i Quirónsalud, Madrid


En ekstraordinær undersøgelse

“Gennem scanningerne kan vi konstatere mumiernes omtrentlige alder, køn, højde, tøj og om de har lidt nogen knoglebrud.” Alt dette hjælper arkæologer og historie-eksperter med at forstå, hvordan disse ældgamle befolkninger levede og den mumificeringsproces, som hver mumie gennemgik. Transporten af mumierne tog mere end 8 timer, et team bestående af 15 personer og en speciel lastbil. En specifik rute uden bump i vejen blev valgt for at undgå potentel skade af mumierne. Ved ankomst begyndte scanningen ved daggry, for at undgå at forstyrre hospitalets daglige aktivitet og for ikke at skræmme patienterne.

Undersøgelsen afslørerede også, at Guanche-mumien havde gennemgået en meget omhyggelig mumificeringsproces, hvilket støtter teorien om, at Guanchemumier ikke fik fjernet sine indvolde, som er egyptisk tradition. Disse usædvanlige patienter fortalte os lidt om dem selv gennem CT-scanningerne, men de har endnu ikke afsløret alle deres hemmeligheder.

“Det var bestemt usædvanligt at tilbringe en hel nat med mumier på et tomt hospital,” siger Dr. Vicente Martínex de Vega. ”Mumier bevæger sig ikke, så de er relativt samarbejdsvillige patienter.” Efter måneders grundig analyse af scanningerne, kunne forskere afklare, hvem de 4 mumier var. En af dem er Nespamedu, farao Imhoteps ypperste præst. Radiologiundesøgelsen afdækkede 25 skjulte stykker udsmykning og amuletter under hans bandager – hvilket bl.a. repræsenterer Horus børn og guden Thot. De to andre egyptiske mumier blev bekræftet som værende kvindelige. En af dem viste sig at have været gravid, hun var mellem 20-35 år gammel og levede mellem det 9-7 århundrede f.Kr. Den fjerde mumie var mellem 35-50 år gammel.

Et indblik i nogle af mumiens forskellige lag.

11


GE CARES COMMUNITY

LEARN

SHARE

CONNECT

PARTICIPATE

new skills

information with other professionals

with key opinion leaders

in professional events

GE Healthcare tilbyder forskellige uddannelsestilbud, som er tilpasset dit fagområde og imødekommer dine behov.

• Forbedr din praksis med interaktive webinarer via Live Experts

GE Cares er en videndelingsplatform, som er udarbejdet ekslusivt til GE’s kunder. På GE Cares kan du læse og bidrage med best-practices og praktisk information, såsom kliniske eksempler, billedprotokoler, samt tips til, hvordan du kan få mest muligt ud af dit udstyr. Du opretter en personlig profil, hvor du specificerer dit fagområde og dine interesser, fx anastæsi, onkologi, kardiologi, CT, MR, PET og meget mere.

Bliv en del af fællesskabet og udvid dit professionelle netværk. På GE Cares kan du lære, dele, forbinde med kolleger og deltage i events.

Platformen har til formål at forbedre patientpleje ved at give dig den nødvendige information, træning og support: • Styrk din kliniske og tekniske viden med vores online læringsplatform; GE Healthcare Learning System

12

• Modtag personlig online support på dine procedurer med AppsLinqTM

Tilmeld dig på www.gecares.com.


Baggrund som jordemoder

Jordemoderen og ultralydsspecialisten “Min baggrund som jordemoder er en enorm styrke i mit arbejde,” mener Mette Skovgaard Eriksen, der er jordemoder af fag og ultralydsspecialist af virke. Hun har tidligere haft sin daglige gang på fødeafdelingen og fertilitetsklinikken, og siden 2015 har hun arbejdet som salgs- og applikationsspecialist hos GE Healthcare. Her rådgiver hun læger, jordemødre, sygeplejersker og sonografer i, hvordan de kan udnytte ultralydsapparaternes funktioner, så de opnår de bedst mulige kliniske undersøgelser.

Meningsfuldt karriereskifte “Hoppet fra sundhedssektoren til medicobranchen – fra jordemoder til ultralydsspecialist – gav rigtig god mening for mig. For første gang i mit arbejdsliv har jeg oplevet, at jeg kan bruge alle mine forcer,” fortæller Mette Skovgaard Eriksen. “Jeg kan lide at arbejde med mennesker, har dyb interesse for det sundhedsfaglige og samtidig er jeg en person, som trives med konkrete forretningsmål. Da jeg kom til GE var det, som om det hele gik op i en højere enhed.”

Jordemoderen er altid med på jobbet Baggrunden som jordemoder er uvurderlig i Mette Skovgaard Eriksens arbejde og det sundhedsfaglige er en fasttømret del af hverdagen. “Min baggrund som jordemoder er en enorm styrke i mit arbejde i dag. Den faglige viden, jeg har med mig, kunne jeg ikke have været foruden,” siger hun.

“For første gang i mit arbejdsliv har jeg oplevet, at jeg kan bruge alle mine forcer.” Mette Skovgaard Eriksen, tidligere jordmoder og nuværende salgs- og applikationsspecialist

“Ofte tager jeg ud og er med på sidelinjen i en klinisk situation sammen med lægen og patienten. Det kan jeg gøre i kraft af min uddannelse og baggrund som jordemoder. Her fortæller jeg om særlige funktioner på scanneren og viser, hvad scanneren kan på det pågældende foster, som lægen er i gang med at scanne,” forklarer hun.

Det handler om at redde flere fosterliv ”I sidste ende handler det om at redde flere fosterliv. Det kan kun klinikkerne gøre – det er dem, som er eksperterne inden for diagnosticering og behandling – men jeg kan hjælpe ved at præsentere dem for de nyeste teknologier, og vise dem hvordan de udnytter produkterne optimalt i deres arbejde.”

Man må være sin rolle bevidst Mette har dermed stadig sin gang på fødeafdelinger og gynækologiske ambulatorier, men rollen er en anden end tidligere.

”Jeg har det godt med det, jeg kan vise dem og de faglige diskussioner, jeg kan tage op i kraft af min jordemoderbaggrund,” konkluderer Mette Skovgaard Eriksen.

”Jeg er naturligvis min rolle meget bevidst – selvom jeg er jordemoder, er jeg i denne situation leverandør og sælger. Men jeg kan tage nogle diskussioner op på baggrund af min faglige viden, fx hvordan man kan optimere et konkret billede, og vi drøfter hvilke udfordringer klinikkerne møder i dagligdagen, hvordan produkterne kan hjælpe dem, og hvordan undersøgelserne kan gøres hurtigere.”

13


Reduceret stråledosis

Svendborg skærer 50 % af stråledosis Fra venstre, radiograf Susanne Dalsgaard Thomsen og radiograf Ida Trane ved Revolution CT-scanneren.

Radiograferne på OUH Svendborg har med en ny scanner reduceret dosis 50 %1 og kan nu foretage hjerte-CT på patienter med uregelmæssig puls. En hjertepatient, som bliver undersøgt på Svendborgs radiologiske afdeling, får i dag kun halvdelen2 af den stråledosis, han ville have fået tidligere. Samtidig bliver færre patienter afvist, fordi det nu er muligt at scanne personer med problematisk hjerterytme eller reduceret nyrefunktion. “Vi har reduceret dosis med 50 % , efter vi fik den nye scanner. Det gælder både på stråling og kontrastmængde, selvom 14

vi kører med det samme kontrastprodukt, som vi hele tiden har gjort,” fortæller radiograf Susanne Dalsgaard Thomsen.

og Ida Thranes daglige arbejde. Det lyder umiddelbart selvmodsigende, men har ifølge de to radiografer en god forklaring.

Scanneren var landets første CTscanner af modellen RevolutionTM CT fra GE Healthcare, den første ud af en række installationer i 2017. Den blev doneret af Mærsk-fonden i slutningen af 2015 – primært til forskningsbrug, men er desuden godkendt til kliniske undersøgelser af hjerter.

Dosis bøjet i neon

Pæn placering i VestDansk Hjertedatabase Den høje reduktion i dosis har blandt andet ført til, at OUH Svendborg ligger lavest i dosis i VestDansk Hjertedatabase3, bekræfter Susanne Dalgaard. Alligevel fylder dosis ikke meget i radiograferne Susanne Dalsgaard Thomsen

”Dosis har altid stået bøjet i neon som radiografernes vigtigste fokusområde, fordi man påfører patienten en risiko ved undersøgelsen. Men med Revolution-scanneren er vi så langt nede i dosis i forhold til baggrundsstrålingen, at det er det rene ingenting,4” fortæller Susanne Dalsgaard Thomsen. “En af vores kliniske hjertepatienter i dag fik kun 0,3 mSv. Det er tilstrækkeligt til at få en diagnostisk brugbar undersøgelse. Ved forskningsscanninger, hvor vi jo kører faste, ofte udvidede protokoller, er vi også langt nede – typisk 1-2 mSv,” fortæller Ida Thrane.


Reduceret stråledosis

Stillestående billede af et organ i bevægelse

Åbner op for ‘problematiske’ patienter

Ifølge de to radiografer får man langt bedre undersøgelser nu, blandt andet fordi artefakter er kraftigt reduceret.

Radiograferne på Svendborg kan med Revolution CT-scanneren åbne op for patienter, som tidligere blev afvist til hjerte-CT – typisk på grund af problemer med hjerterytmen.

“Vi kan nu scanne hjertet i kun én rotation, og det giver en markant bedre billedkvalitet,” forklarer Ida Thrane og fortsætter: “Den store udfordring med hjerte-CT er jo, at du har et organ, der er i konstant bevægelse, som du prøver at få til at stå stille på et billede.” “De scannere, vi før brugte til hjerte-CT skulle køre fire rotationer for at afbilde hele hjertet. Det førte ofte til bevægelses– og stair step-artefakter, og for at få en god kvalitet stillede det derfor store krav til patienternes hjerterytme. Samtidig var det en større udfordring at fange kontrasten på det helt rigtige tidspunkt. Nu hvor vi kun skal køre én rotation, er det nemt at optimere kontrasten,” siger hun.

“Den nye maskine er simpelthen så lynende hurtig, at vi uden problemer kan tage patienter med fx arytmi eller atrieflimren – patienter, som tidligere blev afvist til hjerte-CT, fordi det ikke var muligt at opnå en diagnostisk brugbar undersøgelse på en konventionel scanner.” forklarer Ida Thrane.

“Den nye scanner har givet os flere måder at scanne på, og den bredere patientgruppe gør vores hverdag mere spændende. Det betyder jo, at vi oftere lige skal overveje, hvordan vi får den bedste scanning, for eksempel hvis patienten har uregelmæssig puls,” mener Susanne Dalsgaard Thomsen. “Og så er det lækkert at arbejde med det allernyeste. Det giver en større tilfredshed at vide, at vi får nogle rigtig gode undersøgelser,” istemmer Ida Thrane.

“Også patienter med reduceret nyrefunktion kan vi scanne nu, hvor dosis er så lav,” tilføjer Susanne Dalsgaard Thomsen.

Fagligt løft Den bredere patientgruppe glæder radiograferne på afdelingen, som oplever udfordringerne som et fagligt løft og en velkommen variation i hverdagen.

1, 2, 3) Ifølge Svendborg data, samt VestDansk Database. 4) En person bosiddende i Danmark bliver årligt udsat for omkring 3 millisievert ioniserende stråling fra naturlige kilder, som kosmisk stråling og radon. Kilde: Statens Institut for Strålebeskyttelse, Strålingsguiden 2013, side 6.

Undersøgelse af kvinde foretaget på OUH Svendborg med Revolution CT. 80 kV DLP = 19,15 = 0,36 mSv (0,019) 50 ml kontrast Puls 50 Højde = 172 cm Vægt = 57 kg

15


Klinik for graviditetsscanning

Ultralydsscanning af gravide – en spire til tryghed og tætte bånd Sygeplejerske Pernille Ahnfelt-Rønne er indehaver af Spire – en privatklinik for graviditets–scanninger på Frederiksberg. Her er et team af obstetriksygeplejersker med til at skabe ro i sindet og grobund for den tætte relation til det ventede barn. Rummelighed og faglighed synes at gennemsyre Spire, som åbnede dørene på Godthåbsvej på Frederiksberg i København 1. april 2017. Åbne, lyse rum og legesager vidner om, at der her er plads til pårørende i alle aldre, 16

mens det professionelle scanningsudstyr peger på, at klinikken her lægger vægt på diagnostisk kvalitet. “De vordende forældre skal opleve, at der er tid og ro til, at de kan tage alle de pårørende med, de ønsker – det være sig bedsteforældre, små børn eller veninden,” siger Pernille Ahnfelt-Rønne. “Er der små søskende, som ikke kan sidde stille, er det bare helt okay. Vores erfaring er, at børnene er meget engagerede, når man forstår at involvere dem,” bemærker Pernille Ahnfelt-Rønne.

Høj faglighed skaber tryghed På klinikken kan den gravide få både 3D billeder og små videosekvenser af babys ansigtsudtryk med hjem. Men ifølge

Pernille Ahnfelt-Rønne er det ikke sjov og ballade det hele: “Den gravide skal kunne gå fra Spire med en ro og tryghed for, at fosteret har det godt og graviditeten forløber som den skal.”

Øje for diagnostisk kvalitet Pernille Ahnfelt-Rønne har selv en baggrund som obstetrisk sygeplejerske, blandt andet fra ultralydsafsnittet for gravide på Rigshospitalet, og hun er ikke i tvivl om, at erfaringen er alfa og omega, når man tilbyder graviditetsscanninger: “Alle som scanner her på klinikken er uddannede sygeplejersker med mange års erfaring i ultralydsscanning af gravide fra det offentlige. Vi ved, hvad man skal


Klinik for graviditetsscanning

Voluson E8 fra GE som benyttes i klinikken.

kigge efter på fosteret og har øje for, hvis der er noget i vejen,” forklarer hun. Derudover er det rigtige udstyr essentielt. “Jeg var ikke i tvivl om, hvilken maskine vi skulle bruge her i klinikken. Jeg har valgt en VolusonTM E8 fra GE – den er dedikeret til obstetrik, og det er den, man bruger på hospitalerne. Jeg har prøvet andre systemer, men Voluson er det bedste,” mener hun.

Sjældent dårlige nyheder

Her kan vi give dem roen ved at vide, at tingene er, som de skal være, fordi vi også fanger, hvis noget er galt. Og så kommer de selvfølgelig for at møde den lille spire og begynde at knytte bånd til det nye familiemedlem.”

“Jeg var ikke i tvivl om, hvilken maskine vi skulle bruge her i klinikken. Jeg har valgt en Voluson E8 fra GE - den er dedikeret til obstetrik, og det er den, man bruger på hospitalerne.” Pernille Ahnfelt-Rønne, indehaver af Klinik Spire.

Graviditeter forløber som regel normalt, og på klinikken oplever de sjældent at skulle give forældre dårlige nyheder. “Det hænder desværre ind i mellem, at vi kan konstatere misdannelser, fx ved de meget tidlige graviditetsscanninger, hvor den gravide selv har en mistanke om noget. Så kommer hun for at få vished, og her kan vi desværre nogle gange bekræfte mistanken,” fortæller Pernille AhnfeltRønne.

God oplevelse at møde den lille Langt størstedelen af Spires klienter får en god oplevelse med hjem.

Populære scanninger på klinikken •

3D scanninger

Kønsscanninger

Tidlige graviditetsscanninger

“De vordende forældre bruger os som supplement til det offentlige forløb, og søger lidt ro og tryghed fx mellem nakkefolds- og midtvejsscanningerne.

17


Gravid med tvillinger

Hvad du skal forvente, når du venter tvillinger For første gang bruger St George Hospital i London nye tvillingevækstdiagrammer under graviditetsscanninger.

fordi at de ikke udviklede sig ordentligt, versus tvillinger som normalt er små,” forklarer Dr. Khalil. ”Dette problem blev forstærket, fordi de eneste tilgængelige data til at måle babyerne kun var baseret på singleton graviditeter,” siger hun.

Man siger, at tvillinger er det dobbelte besvær, men med mere end 11.000 flerbørnsfødsler hvert år i England, 1 er de også den dobbelte glæde for vordende mødre. På samme tid har en flerbarnsfødsel en højere risiko for moderen og babyerne, eftersom at tvillinger er mere tilbøjelige til at blive født for tidligt, og har dermed brug for ekstra pleje efter fødslen. 2 Den engelske velgørenhedsforening for tvillinger og flerbørnsfødsler, TAMBA (Twins and Multiple Births Association), har fundet en måde, hvorpå man kan forøge chancerne for overlevelse for de små, ved at udvikle tvillingevækstdiagrammer.

Dette ændrede sig i denne uge da TAMBA lancerede de såkaldte tvillinge-vækstdiagrammer, som er designet specifikt med fokus på tvillingers unikke vækstrate og karakteristik. Ved at bruge disse tvillinge-vækst diagrammer, kan klinikere bedre diagnosticere væsentlige vækstrestriktioner frem for at estimere føtal vægt og potentielle uoverensstemmelser. 3 At ukorrekt diagnosticere tvillinger som værende ”for små” gør ikke kun forældrene ængstelige, men kan også resultere i, at babyerne bliver født for tidligt. “Lanceringen af tvillinge-vækstdiagrammerne er en betydelig milepæl i medicinsk historie,” siger Dr. Khalil. Dr. Khalil demonstrerede effektiviteten af de nye vækstdiagrammer ved St George, da hun scannede den vordende mor til tvillinger, Mala, som var næsten 33 uger henne i graviditeten.

Indtil nu har hospitaler målt tvillingebabyer ved at bruge singleton vækstdiagrammer. Klinikere var nødt til at bruge deres dømmekraft for at vurdere babyernes fremskridt, forklarer Dr. Asma Khalil, obestrik konsulent og førende flerbarnsfødselsekspert hos St George Hospital i London, hvor de bruger tvillinge-vækstdiagrammerne. “Besværet ved [at bruge singleton diagrammer] var at identificere forskellen mellem babyer, som var virkelig små,

“Jeg finder det betryggende, at mine tvillinger bliver målt i løbet af graviditeten med diagrammer som er specifikt designet til tvillinger,” siger Mala. Forskningsprojektet blev finansieret af forældre af tvillinger landet over, takket være TAMBAs store fundraising appel. Diagrammerne er tilgængelige gennem GE Healthcares software ViewPoint, og benyttes sammen med andre data og resultater før nogen behandling anbefales.

“Lanceringen af tvillingevækstdiagrammerne er en betydelig milepæl i medicinsk historie.” Dr. Asma Khalil, obestrik konsulent og flerbarnsfødselsekspert, St George Hospital

“Hvis vi bringer babyer til verden for tidligt, uden at der er en grund til det, kan det medføre, at vi potentielt skader babyerne. Vækstdiagrammerne er bedre til at beskytte babyerne fra at dø end enkelt-vækstdiagrammer.” “Dette vil ikke kun redde tvillingeliv, det vil også reducere antallet af babyer som har brug for neonatalpleje efter fødslen. Omkring 50% af flerfødsels-babyer har behov for en form for særlig behandling, når de er født, men med disse nye tvillinge-vækstdiagrammer håber vi på at reducere disse statistikker markant,” siger Dr. Khalil. Keith Reed, CEO for TAMBA siger, at hver familie, som har doneret kan give sig selv kredit for at være en del af et unikt projekt: “Tvillinger, som for fremtiden bliver født, er nu mere sikre, vil modtage overlegen pleje og vil have en bedre start på livet, takket være denne utrolige præstation.”

1) Birth Characteristics in England and Wales: 2015 (Office for National Statistics, 2016) 2) Giving Birth to Twins or More (NHS Choices, 2016) 3) Multiple Pregnancy: Antenatal Care for Twin and Triplet Pregnancies (NICE: National Institute for Health and Care Excellence, 2011)

18


Pensionist som 84-årig

GE Healthcares ældste medarbejder – pensionist som 84-årig Først tog han 44 år i ØK og som 70-årig genoptog han arbejdslivet som deltidssekretær. Mød GE Healthcares ældste pensionist, Leif Lauritsen. Egentlig var Leif Lauritsen blevet førtidspensioneret efter 44 års tjeneste hos ØK. Karrieren havde indtil da været rig på oplevelser og udfordringer, bl.a. med udstationeringer i Østen og Vestafrika. Nu gik dagene med golf og afslapning sammen med hustruen i hjemmet i Hørsholm. Men i 2002 i en alder af 70 faldt Leif over en annonce i lokalavisen: Amersham Health i Hørsholm, der senere blev GE Healthcare A/S, søgte en deltidssekretær. Leif søgte stillingen og fik den. Det var 8 timer om ugen, og så var der stadig tid til golf om formiddagen. Det var først i en alder af 84, at Leif var klar til at gå på pension.

På jagt efter en skrivemaskinereparatør I sit arbejde som sekretær er Leif løbende blevet bedre og bedre til at arbejde med computeren, men den elektriske skrivemaskine har stadig en plads på kontoret. “Den fungerer udmærket til mange ting – fx at skrive på kuverter eller bag på mapper,” fastholder han. Men det var svært at finde en skrivemaskinereparatør, da den skulle serviceres. Det lykkedes dog til sidst at finde en medarbejder hos IBM, der var ved at gå på pension.

“Reparatøren gav mig et par ekstra farvebånd, så jeg kunne klare mig lidt.”

End ikke en bypassoperation kunne sætte en stopper for karrieren En bypassoperation i 2015 satte for en tid Leif ud af spillet. Men han kom tilbage, for arbejdet trak i ham – og de gode kolleger. “Folk her er utrolig flinke og hjælpsomme. Her er et godt samarbejde og et ønske om at give en god service til kunderne, som altid har været vigtigt for mig i mit arbejdsliv.”

En mand med løsninger “Initiativ er i den grad noget, der kendetegner Leif,” mener hans nærmeste chef Gert Rode. “Og hans kreativitet og vedholdenhed gør, at han altid finder en løsning, selv om han møder forhindringer undervejs,” fortsætter han og fortæller historien om dengang GE Healthcare flyttede fra Hillerød til Brøndby. “Mange hyldemeter arkiveret materiale skulle pakkes ned. De andre medar-

bejdere begyndte at sortere og putte i mapper med labels, men Leif havde en bedre ide.” “Leif havde stået over for en lignende opgave, da han var udstationeret for ØK i Lagos, Nigeria i 1960’erne. En container fyldt med arkivmateriale fra ØK skulle sorteres og ekspederes videre, men de nigerianske kolleger kunne hverken læse dansk eller engelsk, så Leif fandt på et farvesystem, hvor han bandt farvede bånd omkring kasserne alt efter, hvor de skulle hen.” I Hillerød fik Leif hurtigt indført de farvede bånd, så virksomheden kom tjept igennem flytningen af de mange arkivalier, og var organiserede fra dag ét. “Leif er et behageligt og omsorgsfuldt menneske og kollega, og jeg – vi alle sammen – kommer til at savne hans dejlige væsen på kontoret,” slutter Gert Rode. Mange af Leifs kolleger spøger med, at de gerne vil overtage hans job. Men til det svarer han skælmsk: “Det er de ikke gamle nok til.”

19


Praktik hos GE Healthcare

Et socioteknisk blik på MR Hvad er det, der gør en brugerflade indbydende og lettilgængelig at arbejde med? Og er det tilmed muligt at designe en brugerflade, der kan reducere antallet af brugerrelaterede fejl? Disse spørgsmål var udgangspunktet for en indledende samtale som Jeppe Nielsen-Hannerup havde med salgschef i GE Healthcare, Poul Larsen, tilbage i juni, 2017. Samtalen omhandlede det projekt, som Jeppe i november 2017 sad i sidste fase med. “Med baggrund i radiografien, har jeg bl.a. arbejdet med GE MR-scannere, men efter tre år som radiograf på Rigshospitalet besluttede jeg mig for at studere igen. Jeg har siden september 2016 været i gang med at læse en kandidat i tekno20

antropologi på Aalborg Universitet. Kort fortalt er det studiet af teknologi igennem antropologens øjne,” Fortæller Jeppe og fortsætter: ”Dette perspektiv fordrer, at teknologi ikke blot anskues som et statisk instrument i hænderne på mennesker, men i stedet at teknologi påvirker vores ageren som mennesker, og den verden vi lever i. Denne påvirkning er ikke altid forudsigelig, idet mennesker modsatrettet også påvirker teknologi inden for den kontekst, hvori den indgår.”

En styrket brugerforståelse Jeppes projekt er i udgangspunktet en brugerundersøgelse af den grafiske brugerflade på GE’s MR-scannere. Undersøgelsen har til formål, at belyse mulighederne for at forbedre brugerfladen ud fra et brugersynspunkt. “Med kombinationen af min kliniske MR-erfaring samt det tekno-

antropologiske perspektiv, håber jeg at kunne bidrage til at styrke forståelsen for de behov og betænkeligheder, som GE Healthcares MR-brugere ligger inde med,” forklarer han. Selvom Jeppe i høj grad trives med naturvidenskab, og de grundantagelser som ligger heri, har han længe haft lyst til at dykke ned i humanvidenskaben: “Det er en spændende udfordring, at få mulighed for at nørde og ‘dissekere’ noget så konkret, og for mig velkendt, som GE’s MR-brugerflade. I løbet af denne proces har Poul Larsen vist mig stor tillid ved at give mig frie rammer til at arbejde med projektet ud fra de problemstillinger, jeg har fundet interessante og relevante.”

Et tekno-antropologisk perspektiv “Jeg vil ikke lægge skjul på, at det i høj grad er tekno-antropologiens teoretiske


Praktik hos GE Healthcare

fundament, der har været den største inspirationskilde i projektet. Denne erkendelse mener jeg imidlertid ikke er nogen synd, da der for mig at se i dag, er et stort behov for, at vi forholder os kritisk til teknologi. Dette inkluderer de intentioner, vi konstruerer teknologi på baggrund af, såvel som hvordan vi efterfølgende bruger den. Dette gælder også designet af en ny MR-brugerflade, som i det store perspektiv måske nok er et produkt for de relativt få, der kommer til at arbejde med den, men som har betydelige konsekvenser for de mange patienter, der kommer til at drage nytte af den.”

Praktik hos GE Siden Jeppe startede på sin kandidatuddannelse, havde tanken om et muligt praktikforløb hos GE Healthcare ligget i baghovedet. “Jeg er derfor meget glad for, at det har kunnet lade sig gøre, og at jeg er blevet taget så godt imod, som jeg er,” fortæller han. Praktikforløbet hos GE Healthcare har givet Jeppe mulighed for at arbejde med et projekt uden for universitetets akademiske ramme: ”Dette er, om ikke ukendt land for mig, så i hvert fald en lærerig udfordring og erfaring, som jeg er overbevist om, vil gavne mig på sigt,” konkluderer Jeppe. Ved projektets afslutning, fremsendes Jeppes rapport til GE’s hovedkvarter i USA, hvor undersøgelsen kan give ny indsigt i den grafiske brugerflade på GE’s MR-scannere, hvilket kan åbne nye muligheder op for en bedre brugeroplevelse.

Jeppe Nielsen-Hannerup Alder: 31 år Uddannelse: Professionsbachelor i radiografi og igangværende MSc i tekno-antropologi Fritid: Musik (den slags man ikke spiller selv) Foto: Jeppe Nielsen-Hannerups arbejdsplads i GE Healthcare

Er du interesseret i at gøre karriere hos GE Healthcare? Vi har mange talentfulde medarbejdere, som alle har et fælles mål om at forbedre sundhedssektoren. Har du lyst til at blive en del af GE Healthcare og sætte dit præg på fremtidens sundhedspleje? Læs mere om vores karrieremuligheder og send din ansøgning via: www.gecareers.com

21


Om GE Healthcare

Om GE Healthcare GE Healthcare, der har hovedsæde i USA, er en del af General Electric Company. På globalt plan har GE Healthcare mere end 47.000 ansatte i over 100 lande. Vores healthymagination-vision for fremtiden inviterer verden til at tilslutte sig vores rejse, hvor vi løbende udvikler nye løsninger, som har til formål at skabe et bedre og enklere sundhedsvæsen. Vores healthymagination-vision bygger på tre mål for bedre sundhedstilbud: • Forbedre kvaliteten • Øge tilgængeligheden • Reducere omkostningerne Vi har et mål om at forbedre vores og fremtidige generationers miljø i samarbejde med kunderne.

GE Healthcare Danmark GE Healthcare tilbyder hospitalsudstyr, IT- og serviceløsninger til sundhedssektoren, som skal forbedre produktivitet og sikkerhed, og gøre det muligt for læger bedre at kunne diagnosticere og behandle patienter med sygdomme såsom kræft, Alzheimers og hjertesygdomme. I Danmark har GE Healthcare kontor i Brøndby og omfatter tre selskaber: GE Healthcare Danmark A/S Hospitalsudstyr & serviceløsninger – bl.a. CT-, MR-, PET-, PET/CT, PET/MR-scannere, røntgenudstyr, ultralydscannere, anæstesiapparater, patientmonitorering, udstyr til neonatalogi, ventilation, mammografi, interventionel radiologi, samt IT-løsninger til billedbehandling og lagring. GE Healthcare A/S Medicin til diagnostik – nuklearmedicin samt kontrastmidler til CT-, MR- og ultralyd- scanninger. GE Life Sciences Proteinoprensning i lab- og processkala, drug screening, proteomics og genomics.

Billede fra kickoff i april 2017 (medarbejdere fra GE Healthcare Danmark A/S og GE Healthcare A/S).

22


Modtag invitationer og opdateringer Skræddersy hvilke informationer, som du ønsker at modtage fra os. Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig. Du kan bl.a. modtage information om: • Brugerdage og events

Du kan naturligvis vælge at afmelde dig til hver en tid.

Tilmeld dig nyhedsbrevet på bit.ly/genyt og vælg de produktområder, der interesserer dig.

Foredrag ved Nordisk PET/CT brugermøde på Bispebjerg Hospital.

Foredrag ved CT-brugerdagene.

• Uddannelse og kurser • Produktnyheder • Serviceløsninger

Der netværkes ved CT-brugerdagene.

Workshop ved Personalized Breast Imaging Days.

Persondatapolitik GE Healthcare respekterer dine personoplysninger. Vores persondatapolitik har til hensigt at beskytte den enkeltes personoplysninger. Vores persondatapolitik beskriver, hvilken type information vi indsamler om dig og hvordan vi anvender disse oplysninger. Læs mere om vores persondatapolitik på vores hjemmeside: www.gehealthcare.dk.

23


GE Healthcare Danmark A/S Park Allé 295 2605 Brøndby CVR: 26 52 77 91

Kontakt Tlf.: 43 29 54 00 Fax: 43 29 57 01 kontakt.ge@ge.com

Servicecenter Tlf.: 80 40 49 44 www.gehealthcare.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.