Stedsans 79 by Geodatastyrelsen

Data under kærlig behandling I anden udgave af ”Hvad laver I..?” går turen til Databehandling

Kortdage

Kulturn a

t i 3D

Geodat asty i Kultur relsen deltog natten med en 3D-prin ter

Stedsans var med ved årets største begivenhed i Geodatabranchen

Plus Alt startede i ’89, En vicedirektør takker af, Nyt fra NV, Personalenyt & Asfaltrotten

Nr. 79 November 2013

skal være klar inden nytår, så vi for alvor kan begynde at bruge den i det nye år. Som sagt skal vi blive mere orienteret mod vores omverden. Det drejer sig primært om to ting – nemlig at blive mere synlig og mere forståelig. Synlighed handler her om at være mere tilgængelig og i tættere dialog med beslutningstagere, brugere og samarbejdspartnere. Og netop være det på de rigtige tidspunkter i arbejdet med fx at effektivisere deres forvaltning. Den anden ting, ”forståelighed”, handler om at vi skal kommunikere så vores omverden kan se nytten i vores ydelser og viden og i forhold til netop deres forretning. Ud fra en devise om, at kun det der forstås, eksisterer. Men kommunikation og synlighed handler naturligvis ikke kun om strategien og tilgangen til det, det handler i høj grad om, hvad vi kommunikerer om i vores arbejde. Så lad mig slutte af med nogle gode, konkrete eksempler på det jeg mener med synlighed og forståelighed.

Kommunikation om anvendelse, nytte og effektivisering I min seneste leder her i Stedsans fortalte jeg om ledelsesudvikling, forretningsstrategi, mødekultur og meget andet. Alt sammen aktiviteter vi har søsat under paraplyen ”den gode arbejdsplads” med fokus på at skabe resultater i forhold til at levere på vores strategi 2013-2016.

- Synlighed handler her om at være mere tilgængelig og i tættere dialog med beslutningstagere, brugere og samarbejdspartnere. Nu har vi så for alvor igangsat endnu en opgave under samme paraply, nemlig fokus på vores samarbejde med verden omkring os. På et husmøde inden sommerferien formulerede jeg udfordringen som: ”hvordan vi bedst fungerer og gør nytte i den verden, vi er en del af”.

Vi er derfor ved at udarbejde en såkaldt kanal- og kommunikationsstrategi. Kanal- og kommunikationsstrategien vil bl.a. beskrive, hvad vi vil kommunikere til hvem og gennem hvilke kanaler. Strategien

- Den 12. november løb kampagnen for 112 app’en med 2. pladsen ved Dansk Kommunikationsforenings kåring af årets kommunikationspris. App’en er blevet downloaded 372.000 gange og har været med til at redde menneskeliv. Det er kommunikation, der flytter noget. Den 12. november løb kampagnen for 112 app’en med 2. pladsen ved Dansk Kommunikationsforenings kåring af årets kommunikationspris. App’en er blevet downloaded 372.000 gange og har været med til at redde menneskeliv. Det er kommunikation, der flytter noget. Kulturnatten i uge 42 var også vellykket og den blev en af de mest succesfulde for Geodatastyrelsen til dato. Danmark i 3D var bl.a. et tilløbsstykke. Den 8. november holdt Kammeradvokaten en konference om digital forvaltning. Her fortalte vi bl.a. om Høringsværktøjet, der bruges til at håndtere høringen om vandplanerne, med store effektiviseringsgevinster til følge. Og den gevinst havde vi ikke kunne opnå uden geodata. Det er en nytteværdi, der kan forstås.

En vicedirektør takker af

at levere varen, både til tiden og i god kvalitet. På længere sigt kan vi godt blive presset på bevillinVed månedens udgang fratrådte vicedirektør gerne, og derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med Kåre Clemmesen sin stilling for at tiltræde som at være skarpe og leverer gode ideer og resultater, direktør i HMN Naturgas. Stedsans mødte Kåre en så vi fastholder den positive bevågenhed, vi nyder uges tid inden sidste arbejdsdag til en lille snak godt af nu. om arbejdet i GST, og om hvad fremtiden byder på for såvel GST som for Kåre selv. Hvis du skulle give et godt råd til din afløser, hvad skulle det så være? Af René Thunø Hvordan er det at skulle skifte job? - Jeg tror helt ærligt ikke, det sådan rigtig er gået op for mig endnu. Der er jo stadig så mange ting, som jeg sidder med, så jeg har ikke haft så meget tid til at tænke nærmere over det. Men jeg har fået en god mulighed for at søge nye udfordringer, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Men jeg føler omvendt ikke, at jeg er mæt af geodata. Det er bestemt ikke et fravalg af Geodatastyrelsen, men som sagt fik jeg en god mulighed.

- Det handler om at forstå forretningen, og hvad vi arbejder med, hvis man skal kunne træffe de rigtige beslutninger og sætte retning. Og det er måske sværere i Geodatastyrelsen end så mange andre steder, fordi der er en meget dyb faglighed her. Jeg blev selv overrasket over, hvor svært det var at finde frem til essensen i vores arbejde, da jeg startede. Mit råd må derfor være, at min afløser skal stille spørgsmål og blive ved med at spørge, til han/hun har fået en rimelig indsigt i, hvad det er, vi arbejder med. Hvilken udfordring ser du frem til i dit nye arbejde?

Hvad har du været mest glad for i din tid i GST?

- Nu er det jo ofte svært at forudse, hvilke udfordringer man kommer til at møde i en ny stilling, men - Jeg har været glad for den gode stemning. Der helt grundlæggende glæder jeg mig til at arbejde er en god og positiv stemning i det daglige arbejstrategisk med gassens placering i et marked med de. Og så synes jeg, vi har nogle meget dedikerede mange konkurrenter på energiområdet. medarbejdere – det er et meget stort plus. Og det har gjort, at det har været både virkelig spændende og underholdende at arbejde her. - Rent fagligt synes jeg, at Geodatastyrelsen er en styrelse, hvor der er det, som jeg vil kalde for et godt rum for strategisk udvikling. Vi er i stand til at rykke på nogle ting, og vi kan tilpasse organisationen til de krav, som omverdenen stiller til os. -Med hensyn til resultater så er jeg naturligvis meget glad for grunddataprogrammet, som har betydet meget for styrelsen og synliggjort os over for omverdenen. At vi på dét område er blandt de lande, som er længst fremme med tænkningen kan vi være stolte af. Hvordan er GST rustet til fremtiden? - Jeg synes, Geodatastyrelsen er på vej i en god retning. Vi er kommet tættere på Slotsholmen, og vi har fået en positiv bevågenhed fra Finansministeriet. Det forpligter selvfølgelig, og vi skal sørge for

Hvad laver I… i DAB? I dette nummer af Stedsans besøger vi Databehandling (DAB), hvor vi skal høre om, hvordan man kan optimere søopmålingen og arbejdet med referencenettet.

Data under kærlig behandling I sidste udgave af Stedsans fortalte vi om, hvordan søopmålingen i Dataindsamling arbejder med at indsamle data til produktionen af blandt andet søkort. I denne udgave besøger vi Databehandling, som er et af de områder, der arbejder videre med dataene, som DIS leverer. af René Thunø De fleste data er indsamlet af eksterne aktører, men når det kommer til lige netop søopmåling, så er Geodatastyrelsen faktisk så heldige, at vi selv indsamler data. Det betyder både, at vi kan sikre os, at vi samler de data ind, som vi har brug for, men det betyder også, at vi hele tiden forsøger at blive bedre til at indsamle data, og det er her databehandling kommer ind i billedet:

Jørgen Eeg og søopmålerne spiller lydens hastighed en helt central rolle. Det er hvert fald tilfældet i det optimeringsprojekt, som Jørgen Eeg arbejder med netop nu. - Når søopmålerne sidder og måler med et flerstråleekkolod, så sidder de faktisk og prøver at få data op fra bunden hele tiden. Man sender et ping ud, og så venter man på, at det kommer tilbage. Ud fra retningen og den tid der går, før signalet kommer tilbage, kan man så omregne tiden til afstand, altså meter, og så har man målt havdybden, forklarer Jørgen Eeg.

- I søopmålingen indsamler vi jo selv data, og så har vi muligheden for at udnytte analysen til at optimere arbejdsprocesserne, sådan at vi får flere data af acceptabel kvalitet for de samme penge, siger Jørgen Eeg, der er geodæt i DAB. Han bruger sin tid på at nærstudere de data, der kommer ind. Det er selvfølgelig elementær viden for alle, der arbejder med sonarmåling, men det betyder ikke, at Det handler om at lytte man ikke laver fejl, for det kan være svært at indstilDe fleste af os tænker nok kun på lydens hastighed, le instrumenterne optimalt, særligt hvis havdybden når vi tæller sekunderne efter et lynnedslag for at ændrer sig ofte og drastisk, som det ofte er tilfældet finde frem til afstanden til uvejret, men for i Grønland. - Der er mange parametre, som man kan stille på, når man skal måle havdybder, og det kan være svært at finde den helt optimale indstilling, når man befinder sig midt ude på havet, men alle de parametre, som man kan stille på, når vi måler, bliver gemt i vores rådata. Derfor kan jeg sidde hjemme på kontoret og se på, hvilke indstillinger der giver de færreste fejl, siger Jørgen Eeg.

Grafikken viser dataene, som er indsamlet ved søopmåling. De hvide områder er der, hvor der er opstået en fejl i målingen.

Ny viden med på søen I ordets mest bogstavelige forstand, så producerer Jørgen Eeg statistik. Ikke bare over en enkelt måling men over eksempelvis et helt års opmålinger: - Det er sådan set en helt almindelig optælling, jeg

laver. Hvis der så er noget, der stikker ud, så er det Det kan dog ske, at et datasæt ser helt forkert ud, men selv om fejlen er stor, betyder det ikke, at datainteressant, siger Jørgen Eeg og forsætter: ene ikke kan bruges: - Håbet er, at jeg kan finde frem til, hvilke indstillinger der giver færrest fejl under forskellige forhold, så jeg - De små fejl accepterer vi, da de blot udtrykker usikkan lave et program, som søopmålerne får med ud kerhed i målingerne, men hvis der er en grov fejl, som ødelægger brugbarheden af data, så forsøger på skibene, så de kan optimere deres indstillinger. jeg at modellere den og lave et program, der retter den. Det kunne for eksempel være, at man har posiRetter også fejl Udover projektet med at optimere søopmålingen, tioneret en sensor forkert. Hvis man så kan finde ud så har Jørgen Eeg også to andre større opgaver. af, hvordan de data, der er målt, skal transformeres, Han kvalitetssikrer de indsamlede data og retter så kan man korrigere for fejlen og tjekke resultatet ved sammenligning med en anden måling, så man grovere fejl: kan se, hvor de overlapper, siger Jørgen Eeg. - Når jeg kvalitetssikrer, kigger jeg på, om vi kan bruge dataene. Har vi fået tilstrækkeligt med målinger I næste udgave af Stedsans forsætter vi med at føltil, at et datasæt kan bruges. Hvis der ikke er nogen ge søkortet, når AVI går i gang med deres arbejde. uregelmæssigheder, så sender jeg dataene videre i systemet, siger Jørgen Eeg.

Hvad laver I… i DAB?

Alt startede i ’89 Referencenettet har siden 1989 været grundstenen i alt opmåling i Danmark

Hvad bruges det til? Referencenettet er essentielt, fordi det er forudsætningen for alt anden opmåling. . Hvad enten der er tale om luftfoto, søkortopmåling, vandstandsmåling eller noget helt fjerde, så tager opmålingen udgangspunkt i referencenettet.

Der er også mere konkrete anvendelsesområder Verden, som vi kender den i dag, startede i 1989. I for referencenettet: hvert fald når det kommer til geodata. For her er det ikke Berlinmurens fald, der er den skelsættende be- - Referencenettet bliver brugt ved større og mindre givenhed, men derimod beslutningen om fremover anlægsarbejder. For eksempel bruger Vejdirektoat referere alle målinger af positioner, til jordoverfal- ratet referencenettet, når de går i gang med den den, som den så ud i 1989. Således kom ETRS89 til nye Storstrømsbro. Her skal man selvfølgelig være sikker på, at det hele passer sammen, og så er det verden, bedre kendt i GST som referencenettet. nødvendigt med meget præcise målinger, der kan I databehandling sidder Kristian Keller og Marianne fortælle, hvordan området bevæger sig, siger KriKnudsen. Blandt mange andre opgaver arbejder de stian Keller.

Af René Thunø

med at vedligeholde og opdatere referencenettet ud fra de mange målinger som hvert år foretages Referencenettet bliver også brugt til at måle, hvor af GST’s omrejsende målehold og i de permanente meget boreplatformene i Nordsøen sætter sig, ligesom landmændene kan bruge referencenettet, når GNSS-modtagere. de skal så nye afgrøder. Med referencenettet kan de justere såningen, så de ikke kommer til at så det Sådan ligger landet Populært sagt kan referencenettet fortælle os, hvor- samme sted fra år til år og derved udpiner jorden. dan landet ligger. Det kan fortælle os, om Danmark flytter sig fra side til side, op eller ned, eller stiger eller falder i højden, og den kan sige det med meget stor præcision. Eksempelvis bevæger Danmark sig hvert år omkring 2,5 cm i en nordøstlig retning, og mens nordjyderne kommer tættere på himlen, så bliver sønderjyderne endnu mere jordbundne for hvert år der går.

Før i tiden var der behov for mange fysiske punkter, man kunne se imellem og derved forbinde ved terrestriske målinger. I dag bruger vi meget GNSS til at fastlægge referencesystemer. Således befinder vi os i disse år i en transformationsperiode, hvor man går fra en fysisk reference til en mere virtuel reference.

-Grunden til at vi bruger ETRS89, eller referencenetteter, at det er besluttet på EU-plan, således at alle bruger samme system. Så gør det ikke så meget, at det refererer til 1989, så længe vi alle sammen forholder os til den samme ’forkerte virkelighed’, siger Marianne Knudsen. Referencenettet består af en lang række fikspunkter, som er placeret rundt om i Danmark og sikret på forskellige måder, så de ikke lige flytter sig. Det er helt afgørende for præcisionen:

- Det er de mest præcise målinger, der kan laves. Vores målinger er så nøjagtige, at vi kan måle, hvordan kontinentalpladerne bevæger sig, siger Marianne Knudsen.

Foto: GST har ti permanente stationer fordelt udover hele Danmark. GNSS-antennerne er placeret på høje betonpiller, som er dybt funderet i jorden. De logger data hvert eneste sekund og bestemmer positioner på mm niveau.

Valgplakater i Nordvest (foto: Michael Borg Rasmussen)

Nyt i Nordvest Af Jørgen Springborg Sker der overhovedet noget i Nordvest? Jeg har den seneste tid kigget på lokalavisen og i andre medier for at se, om der var nogen nyheder.

2. Nørrebro Nordvest Bladet solgt Berlingske Officin har opgivet at sælge koncernen samlet, hvorfor lokalaviserne i København blevet frasolgt. Udover Nørrebro/Nordvestbladet omfatter Frederiksberg Bladet, Vesterbro Bladet, Valby Bladet, Vanløse Bladet, City Avisen en 70 procents ejerandel af Amager Bladet og Østerbro Avis. Søndagsavisen, som har købt bladene, bliver største pressehus i København fremover.

Dette var hvad jeg fandt:

3. Kommunalvalg 2009 – hvad med 2013? Ikke mange af os stemmer på det lokale valgsted – 1. Stormen Tagensbo Skole, men området er interessant, fordi Dette kunne læses i Nørrebro Nordvest Bladet: valgkredsen - København 6. Utterslev er en af de ”Træer trimlede i efterårsstormen” valgkredse, som havde lavest valgdeltagelse i 2009 Aldrig tidligere har der været målt så kraftig vind i og samtidig en af de rødeste, da venstrefløjen fik 60 Danmark som de 54 sekundmeter, der var i nog- procent af stemmerne, RV 7 procent og højrefløjen le af vindstødene mandag aften, hvor en kortvarig, blot 26 procent - hvoraf Venstre fik 7 procent. Kredmen hidsig efterårsstorm hærgede. Stilladser vakle- sen var tidligere en del af den gamle Bispeengsde og træer dejsede omkuld, og Nørrebro og Nord- kreds, hvor arbejderbevægelsens koryfæer var opvest gik ikke ram forbi. Af brandvæsenets omfangs- stillet. rige døgnrapport fra de tre timer mellem 16-19, hvor stormen var på sit højeste, fremgår det, at mange Det interessante er, om området med de nye tilflytstilladsarbejdere kom på overarbejde. På Frederiks- tere i ejer- og andelsboliger vil påvirke valgresultaborgvej blev der foretaget afspærring, da der faldt tet. Derom er vi meget klogere onsdag den 20. nostilladsdele ned i gården. Det samme skete på Fre- vember, når valgresultatet foreligger. Dette emne vil vi tage op i julenummeret af Stedsans. Indtil da må derikssundsvej, hvor et stillads var ved at vælte. vi alle huske at vise os som gode samfundsborgeJeg kan tilføje, at Bygmestervej mistede gadelyset re og afgive vores stemme hver på sit sted den 19. november 2013. og var afspærret på grund af nedfaldne træer.

Kortdage 2013 Det var 39. gang, at årets fætter-kusine fest i geodatabranchen løb af stablen. Stedsans var naturligvis med. Af Michael Borg Rasmussen Lad det være sagt med det samme: Jeg er jomfru når det gælder Kortdage. Til gengæld har jeg været ti gange på Roskilde Festivalen, og det slog mig på vej over i toget til Kolding, at man med lidt god vilje godt kan sammenligne de to størrelser.

hvorfor man ikke nåede frem til denne eller hin session/koncert. I dette tilfælde er det typisk fordi, man falder i snak med nogle af udstillerne. Men udover indholdet er programmet dybest set opbygget på samme måde: Nogle hovednavne - de såkaldte keynote speakers, gamle kendinge – fx gst, Niras, Same, same but different Cowi, Orbicon mv. og upcoming events - dvs. nye Dresskoden er lidt anderledes, teltet er skiftet ud piger og drenge i klassen. med et hotelværelse og guldbajerne har jeg ladet blive hjemme, bevares, men ellers er alt grundlæg- Tre spor gende ved det gamle: Jeg vil gerne opleve/lære I år havde Kortdage tre temaspor: Beredskabs-, noget nyt, være sammen med mine kolleger/ven- Forsynings- og Det finansielle spor og jeg krydsener og måske også komme i nærkontakt med det de flittigt af i programmet ud for dem alle tre. Jeg modsatte køn. Det med at drikke sig i hegnet fun- ville også gerne se nogle af vores egne gst-folk, gerer ikke så godt på Kortdage - selvom der var rig det kunne fx være Bente Steffensen fra LAB eller mulighed for det til festmiddagen - for man skal rent Steffen Svinth Thommesen fra FOB og så skulle faktisk forestille at være på arbejde og desuden ri- det hele krydres med noget af det helt nye, innosikerer man at løbe ind i sin chef. Det svarer vel lidt vative og `crazy´ - fx noget med droner eller det til at tage på Roskilde Festival med sin mor og far. meget lovende Blærerøvs Burnout. Endelig var der tre keynote speakers: Claes Brylle Hallqvist fra BiSorte huller spebjerg Hospital, Alberto Broggi fra Universitetet Og ligesom på Roskilde (når man har været med i Parma og Kim Bleshøy Nielsen fra Intertisement. længe nok, dropper man indforstået `Festival´), Underholdningen stod Jørgen de Mylius og Søren så tjekker man programmet forlods og lægger en Holmgren for. ambitiøs plan for, hvad man gerne vil se. Ambitiøs er nøgleordet i denne sammenhæng, for ofte når Rødvin eller chokolade? man ikke at halvdelen af alt det, man har sat sig Nu tilkommer det ikke mig at anmelde Kortdage for. Mange gange er det netop i disse `sorte hul- dertil ved jeg endnu for lidt om geodata og selve arler´ – tidslommer man ikke kan gøre rede for – at rangementet ift. tidligere år - men på et helt personalt det spændende sker. Forskellen på Kortdage og ligt plan blev jeg meget positivt overrasket. Hvor en Roskilde er imidlertid, at man rent faktisk kan huske, hardcore geonørd måske ville kede sig lidt i løbet af den halve time de mere end 85 sessioner varede, så gav det en uvidende Kortdage-jomfru som mig en god og bred indføring i de respektive emner. Det var tydeligt, at arrangørerne havde øvet oplægsformen på forhånd og hver session sluttede af med det karakteristiske spørgsmål fra Geoforums personale til oplægsholderen: Vil du have rødvin eller chokolade?

Der var rig lejlighed til at networke på Kortdage 2013 (foto: Michael Borg Rasmussen).

Lastbiler på broen Især keynote speakerne strålede med rette fra deres poide på Kortdagenes svar på Orange scene, Teatersalen. Claes Brylle Hallqvists oplæg om Real Time Location System (RTLS) var særligt interes-

VOXPOP Af Michael Borg Rasmussen Lennart Christoffersen projektleder i Gladsaxe kommune. Deltager hvert år.

Den førerløsebil fra Italien var et af dette års helt store trækplastre. (foto: Michael Borg Rasmussen)

sant, fordi de på Bispebjerg Hospital i den grad har turdet tænke ud af boksen i forbindelse med etableringen af deres kommende super-sygehus. Kort fortalt har de planket en række geoværktøjer fra den `virkelige´ verden, og overført dem til deres hospitalsverden. På den måde kan de effektivisere og optimere mange arbejdsgange og processer. En af de virksomheder, som Bispebjerg Hospital hentede inspiration fra var det verdensomspændende danske transportfirma DSV. Vidste du fx, at DSV - ifølge dem selv - på intet givet tidspunkt har mindre end fire lastbiler på Storebæltsbroen? Tjek det selv, næste gang du skal til Jylland. Førerløs bil Dette års helt store trækplaster var uden tvivl den italienske førerløse bil, som angiveligt var kørt helt til Kolding fra Italien. Med på bagsædet havde italienerne Nikolaj Sonne fra DR2’s gadgetprogram So ein Ding ligesom TV2News, DR’s Hardisken og hele den samlede lokale verdenspresse stod klar ved ankomsten til Kortdage. Næsten samtlige 700 deltagere på Kortdage havde taget opstilling på fortovet, da den førerløse bil kom rullende. Networking Flere af deltagerne, som jeg faldt i snak med i løbet af de tre dage, indrømmede, at man strengt taget godt kunne springe et par år med Kortdage over, når det gjaldt selve nyhedsværdien ift. udviklingen i geodatabranchen. Men så ville man til gengæld gå glip af muligheden for at pleje sit netværk. Networking er med andre ord en anden og mindst ligeså vigtig del af Kortdage. Og lige netop på det område kom jeg lidt til kort, for jeg kender af gode grunde ikke så mange i geodatabranchen ... endnu. For det gælder jo bare om at kaste sig ud i det, give hånd, spørge ind og prøve ikke at virke alt for dum. Og det gjorde jeg. Så nu kender jeg lidt flere, næste gang jeg skal på Roskilde Festival – undskyld, Kortdage.

Var der noget særligt, du på forhånd havde glædet dig til at se i år? Jeg forventede på forhånd høre og se mere frie data og mine forventninger blev til fulde indfriet: Frie data har løftet stemningen og optimismen i hele geodataverdenen. Hvad var det bedste, du oplevede på dette års Kortdage? Let’s face it: Ingen udenfor vores verden kan begribe hvad GIS er, men alle kan forestille sig en bil uden fører. Vi har fået noget at tale med resten af verden om – det er det største. Anne Bertelsen sagsbehandler og systemansvarlig for GIS i Kopenhagen Fur. Deltager for fjerde gang. Hvorfor har du valgt at deltage i Kortdage 2013? Det er lidt af en tradition, at jeg deltager og det er sådan set den eneste gang om året, at jeg får plejet mit GIS-netværk. Jeg synes også, det er vigtigt at høre om hvilke muligheder der er, så når man står med en ny opgave har man en ide om, hvordan man kan løse den. Var der noget, du savnede, eller man kunne have gjort anderledes ved dette års Kortdage? Når programmet var så presset, som det var, synes jeg at demonstrationen af den førerløse bil og gymnasiekonkurrencen tirsdag ved frokost gav en meget lang pause i sessionerne. Jeg savnede også, at der var lidt flere brugere, der havde sessioner. 9

Kulturnat i 3D Kulturnatten 2013 blev en af de mest succesfulde kulturnætter for Geodatastyrelsen. Vi deltog med 112 app’en, Danmark i 3D, og vi var koordinatorer på skattejagten for det samlede Miljøministerium. Af Bettina Brandt Pedersen Særligt Danmark i 3D trak mange kulturnatsgæster til, og medarbejderne på standen talte sig hæse i løbet af aftenen. Formålet med Danmark i 3D var at give gæsterne en fornemmelse af de data, som GST arbejder med.

til at være noget konkret, der kan føles, vendes og drejes og stilles spørgsmål til. Når gæsterne stod med data ”i hånden” var det let at begynde på en snak med både børn og voksne om det at arbejde med geodata .

Data i hånden Vi havde opstillet tre 3D-printere, så gæsterne fik mulighed for at røre ved forskellige 3D-print af data. Gæsterne på GST’s stand blev helt klart tiltrukket af muligheden for at se 3D-printere og 3D-print, som stadig har en vis nyhedsværdi for de fleste. Forud for Kulturnatten var der printet forskellige landskaber fra Danmark. Landskaberne var udvalgt, så de var let genkendelige. Gæsterne blev opfordret til at ”pille” ved tingene, tage dem op og kikke nærmere på dem, og det satte gang i spørgsmål og snak mellem gæster og medarbejdere.

Vandskabsoverflyvning Vi fik fortalt om nogle af de opgaver, vi løser. Oplevelsen var, at det blev mere tydeligt for gæsterne, hvorfor der er brug for at løse opgaverne med at måle Danmark, hvad data bruges til, og hvorfor geodata er vigtige og skal opdateres og vedligeholdes. Vi fik selvfølgelig også tid til at tale om, at mange af de data, vi viste frem, er frie data, som enhver kan benytte.

Ud over scannere og printere var der også skærme på standen, som viste 3D-animationer af højdedata, dybdedata og fotogrammetriske data. Der blev vist Gæsterne fik på den måde mulighed for at se og animerede landskabsoverflyvninger i 3D, og en aniføle på et fysisk udtryk af data. Derved gik data fra meret ”vandskabsoverflyvning” over et skibsvrag at være, en for mange temmelig abstrakt størrelse, ud for Bornholm. Endnu et eksempel på, hvordan

ed på m T S G r var iet Igen i å Miljøminister at i Kulturn dersen akob Fotos: J

Bo An

Årets stor havde e succes, 11 2 natur ligvis -app’en, e på kul turna n stand tten

data kan visualiseres og skabe grundlag for en forståelse af, hvad højde- og dybdedata og ortofotos kan bruges til. Frie data til alle Kulturnatten er en mulighed for at komme i dialog med mennesker, som måske ikke på forhånd ved, hvad de kan hente af gavnlige data og informationer på vores hjemmeside, og som måske i det hele taget ikke er vant til at bruge data fra offentlige myndigheder i fritids- og privatlivet. Vores håb er, at alle der besøgte standen, fik en opfattelse af, hvilke formål, de data GST leverer, kan anvendes til, og hvilken nytte data gør. Forhåbentlig kan vi sprede ringe i vandet via Kulturnatten, så flere borgere får gavn af de – frie – data.

Der tæ

ndes o

p...

Dialog med borgerne For medarbejderne i GST er et arrangement som Kulturnatten en rigtig god mulighed for dialog med mange forskellige mennesker, hvor der er umiddelbar tilbagemelding på, om det, vi kommunikerer, er relevant. Det er også en lejlighed for os til at spørge til gæsternes synspunkter, ønsker og gode ideer til GST’s formidling af de opgaver, vi løser.

ager

ndek a p s e v r kan la

...så de

nge e på a m vist æstern v e l b Der kort til g putere Der va lige gte com l e r fyldt k a s r r b fo godt d e T ietgen de m s Hus opmellem og Bø rsen

over tid. Først tænkte jeg, at det var noget vrøvl, fordi stedsans ifølge Den Danske Ordbog er: evnen til at finde vej og genkende steder og ruter. Men jeg tænkte efter en anden gang og måtte give dem ret. Hvorfor?

Asfaltrotten: Stedsans.dk Søndag eftermiddag cyklede jeg lidt rundt i Frederiksstaden før Mortens anden. Af Jørgen Springborg, POS

De færreste af os er udstyret med en absolut stedsans, så vi kan finde vej alle steder uafhængigt af tid og sted. Bortset fra de mest håbløse tilfælde, som ikke kunne finde vej før de fik en GPS, så befinder de fleste af os et sted, hvor vi registrerer ændringer siden vi var der sidst. Hvis man fx kender Paris og Berlin, så fokuserer man på Eiffeltårnet og TV-tårnet for at komme rundt. På Manhattan, som er bygget over et grid, ved enhver, at avenuerne starter ved East - og slutter ved Hudson River.

Hver gang jeg kommer til min hjemby Aalborg, så Familien orkede ikke den klassiske and, hvorfor det registrerer jeg ændringerne, men kan i søvne finde blev à l’orange. Dansk bondemad skiftet ud med Latinergyden og Cimbrertyren. Jeg har aldrig kendt fransk. I dag er vi globalister, tænkte jeg. Så kom jeg koordinaterne til stederne, men jeg kan sanse dem til Chr. IV’s – Nyboder. Det må da være danskhed, lige som alle andre himmerlændinge. men arkitekterne var hollandske. Ned af Borgergade og forbi den gamle pigeskole i nr. 111. Det rum- I sit værk ”Sensuous Geography” skriver kulturgemede tidligere topograferne fra Geodætisk Institut. ografen Paul Rodaway, at de fire sanser- røre, lugte, I dag er lejerne Danmarks Bygningsarv/Bygnings- høre og syn er væsentlige dele af stedsansen, der kulturens Hus. Det rummer også www.stedsans.dk. videremedieres af historiske, kulturelle og teknoloEndnu et Stedsans udover programmet i P1 og vo- giske faktorer. Vi gamle kan huske lugten af kål og brunkul fra Østberlin – DDR-parfume i spitzenklasse. res lille blad. De endnu ældre kan huske smoggen i RuhrområJeg skyndte mig hjem nåede at læse hjemmesiden det i Tyskland. Døgnlarmen fra trafikken i storbyer før dagen gik op i and og appelsiner. På hjemme- som New York og Mumbai understreger, at sansersiden www.stedsans.dk defineres stedsans således: ne er en vigtig del af stedsansen. Vi tror på, at stedet skal sanses og at alle steder er forskellige. At stedet indlejrer den kollektive historie Sansernes geografi er måske kætteri blandt lærde og fastholder den personlige erindring. At alle erfa- geodataeksperter, men gak ud på jeres gang og ringer er bundet til stedet og at stedet er i alle erfa- find det nærmeste historiske kort. Jeg kigger ofte ringer. Stedsans er en ny stedsopfattelse, hvor ste- på et kort fra 1700-talet, hvor Christianshavn kun det er i konstant tilblivelse. Vi mener, at alle steder var forbundet med Sjælland med Knippelsbro. Korbør anskues som midlertidige. De har deres egen tet får mig næsten til at lugte de skidne gader, høre larmen af hestevogne samt se overklassen i brokarytme og forandres over tid. de og de fattige i beskidt vadmel. Lad os derfor bruDet interessante i definitionen er, at steder ses som ge sanserne i arbejdet med at fremme anvendelsen noget midlertidigt og dynamisk, der ændrer sig af geodata.

Stedsans-redaktionen

Chris Hammeken (Ansvarshavende) Michael Borg Rasmussen René Thunø Lars Wermelin Aarestrup Jørgen Springborg