3 minute read

9 Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 237

Kan GIS hjælpe til forretningsoptimering?

”Ja, det er mit indtryk, at GIS har hjulpet til forretningsoptimering. Det er helt basalt med, at det er væsentlig hurtigere nu at finde dokumenter med et klik fremfor, at man først skal hente papirkontrakten i arkivet i kælderen. Vi får nu et overblik med det samme på kortet på skærmen, så vores planlægning bliver mere skarp, og vi kan planlægge hurtigere,” påpeger han som synlige gevinster.

Forberedte på digitalisering

”Vi var mentalt forberedte for 56 år siden, hvor digitaliseringen af havne tog fart med brug af IPad i arbejdsudførelsen, og diskussioner i ledelsen om fx block chain, så vores antenner var rettet ud. Digitalisering er også vigtigt for vores kunder, fx de store rederier.

Vi havde så en havnekonference om digitalisering for nogle år siden, hvor vi hørte om GIS og digitalisering. I en efterfølgende dialog havde vi både fra leverandør og kunde en fælles opfattelse af, at det kunne bruges til noget.

Pointen er, at der allerede ledelsesmæssigt var en strategisk interesse med digitalisering, så antennerne var ude, og vi var åbne for en forandring. Implementeringen af GIS var i udgangspunktet markedsdrevet, så vi kunne levere en ny eller bedre service til vores kunder,” fortæller Jesper Bank og lader os vide, at ledelsesopmærksomheden er overordentlig vigtig: ”I løbet af blot to uger lykkedes det at få Esbjerg Havns data i spil i en agil proces, hvilket nok havde været en mere langsommelig affære, hvis vi ikke allerede var sporet ind på det i forvejen.”

En masse nye muligheder

”Vi er superglade for vores system, også selvom der fortsat er et udviklingspotentiale. Vi vil gerne kigge fremad og kunne tænke os at udvide brugen af GIS som et planlægningsværktøj fx i forhold til skibsanløb, vejvedligehold eller grønt vedligehold.

Vi vil gerne gøre systemet intelligent. Vi har 14 km kaj, og kajerne skal inspiceres dels af sikkerhedsmæssige forhold. Vi har derfor omlagt den tidligere rundsejling til inspektion, og er gået over til at bruge droner til at inspicere med. Vi kan allerede nu se dronefoto og sekvenser fra inspektionerne for de enkelte kajer.

Vi kobler også indsigten for vore kunder, men dette kan vi kun gøre i den takt, at vore kunder ønsker at følge med i omstillingen. Heldigvis er det så fysisk – alle forstår kortet – og det er oftest lettere at finde data med en visuel indgang. Vi arbejder også med systemintegration med fagsystemer til fotos, tekniske dokumenter, mv. ERP (økonomisystemet) er ikke integreret, men vi har en bevidsthed om, at vi også kan gøre dette. Lange droneoptagelser og store CADfiler er indtil videre en smule problematiske, men det er blot en begrænset medarbejderstab, der skal have adgang til disse data. Vi plukker kirsebærrene i den rigtige rækkefølge,” konstaterer Jesper Bank.

Dynamiske data i spil

”Vi er gået i gang med at bruge GIS til overblik over anløb af skibe. Hvor meget fylder skibet? Hvilken pullert skal det lægge an ved, og kan pullerten tåle belastningen? Vi skal tænke på, at kranen skal holde klar til tiden, og at godset, der skal læsses, bliver fremført i god tid. Vi har implementeret position (GPS) på vores kraner og vores affaldscontainere, der typisk placeres ved et skib, så vi har en basis for en planlægning i driftsafdelingen. Vi bruger også positionen af vores køretøjer til CO2beregninger, hvor vi klimamæssigt har en række elbiler, så vi kan spare CO2udledning.

Med en passende frekvens skal der ske en dataopdatering med andre data fx dybdemålinger (pejlinger). Vi skal tillige være opmærksomme på, at en ny teknologi i fx en kran også skal integreres i GIS. Heldigvis kan lokationen for data hurtigt opdateres, når tingene forandrer sig. Vi løfter blot telefonen og beder om at få det rettet, men det er også relativt nemt at lave disse korrektioner,” forklarer Jesper Bank.

GIS, når havnen udvikles

”Vi overvejer, om kunder kunne komme til at se vores data i fremtiden. Vi skal så kunne lægge data op, der er kunderelevante, men her er vi endnu ikke. Vi modtager fx flere hundrede lastbiler hver dag, så traffic management på havnen kunne være et interessant kundeperspektiv fx ved kødannelse. GIS kan også understøtte den grønne omstilling, hvor trafikmængder og CO2udledning kan visualiseres.

Esbjerg Havn har en størrelse, hvor vi fremover skal have meget mere ud af det samme areal. Vi skal kunne håndtere flere biler og et militært anløb i fremtiden med NATO’s planer. GIS kommer til at spille en central rolle i den udvikling, forventer jeg.

På digitaliseringssiden vil der også ske store forandringer, hvor jeg forventer, at GIS også har en vigtig rolle,” afrunder Jesper Bank.

This article is from: