LER 2.0 i praksis

– hvordan kommer vi i mål til tiden?

Ca. 15 % af alle ledningsejere med CVR-nr. er overgået til LER 2.0 per januar 2023 ifølge Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. I LIFA oplever vi, at mange flere ledningsejere har taget hul på processen, men også, at de får svedige håndflader, når de opdager, hvad det i praksis indebærer at nå i mål til den 30. juni i år. I denne artikel får du svar på de oftest stillede spørgsmål fra vores kunder.

ANKER HINDHEDE MORTENSEN OG ANDERS SORGENFRI ASKHOLM, LIFA A/S

Vi ser et mønster i det stigende antal henvendelser fra både private og offentlige ledningsejere angående implementering af LER 2.0. Herunder bliver de oftest stillede spørgsmål, som vi modtager, besvaret.

Oprydning og konvertering til fremtiden Hvordan får vi ryddet op i dokumenter og konverteret til et fremtidssikret, digitaliseret format, der matcher kravene i LER 2.0? Vi vurderer, at det stigende antal henvendelser herom ofte skyldes, at kunderne har taget de første skridt i processen og bliver klar over opgavens omfang. De har naturligvis alle forstået på overordnet niveau, at LER 2.0 kan give betydelige fordele for både ledningsejere, graveaktører og samfundet generelt, men hvad betyder klargøring til LER 2.0 i praksis?

Mange mister overblikket, når de fx nærlæser beskrivelsen af LER 2.0-datamodellen, der fylder 147 sider. De er typisk gået i gang med at lave den indledende indsamling og analyse af deres eksisterende data. Uanset om deres gamle ledningsdokumenter findes i papirform eller i et væld af filformater, opdager de det ressourcetræk, det kræver at rydde op i og strukturere deres ledningsdata. Det er her, en del begynder at få svedige håndflader. Derfor kommer vi hurtigt i dialog om en konkret proces og tidsplan for, hvordan vi enten kan rådgive om eller i praksis hjælpe dem med at komme fra deres nuværende fase i processen og helt frem til målstregen den 30. juni.

Vi starter med at kortlægge, strukturere og analysere deres eksisterende dokumentation for dem. Når dataanalysen er klar, er første milepæl nået, men der er en lang række beslutninger, som ledningsejeren skal træffe for at nå i mål til tiden.

Data for ledninger før og efter 30. juni Hvilke data skal vi levere for ledninger etableret før og efter 30. juni? Mange ledningsejere forvirres over de forskellige krav, der stilles til henholdsvis data om eksisterende ledninger og til data om ledninger, der etableres efter 30. juni. Her gælder det om at punktere forestillingen om, at ledningsejere skal levere samme datamængde for eksisterende ledninger som for ledninger etableret efter 30. juni. Det skal de ikke, og det ville være et enormt arbejde at skulle finde tilbage til præcise etableringsår og andre detaljer for ledninger, der har ligget i jorden i årtier.

Når det bliver klart for den enkelte ledningsejer, bliver forarbejdet mere overskueligt. Ledningsejere skal kun levere de data, de har, og det kan nu også være rigeligt. Man kan så diskutere, om det i praksis stiller graveaktørerne og ledningsejerne bedre i forhold til præcise data, hvis ledningsejerne ikke har alle data om eksisterende ledninger, men sådan er kravene fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) formuleret. Vi skal forholde os til, hvordan ledningsejere kan nå i mål med digitaliseringen til tiden og dermed efterleve lovens bogstav.

Større krav til data efter 30. juni Hvordan håndterer vi indsamlingen af data om ledninger etableret efter 30. juni, hvor der stilles større krav til data? Ifølge SDFI er datakravene langt større. I forhold til data registreret efter 30. juni kan ledningsejere til gengæld være på forkant. Her er det vigtigt, hvordan ledningsejere kommunikerer registreringskravene over for entreprenører og andre graveaktører. Ledningsejere gør klogt i at tydeliggøre disse krav for deres underleverandører allerede nu, hvis de fx går i udbud eller har bestilt ledningsarbejde, der skal gennemføres efter 30. juni 2023.

Fra dataanalyse til fremtidig datamodel Hvordan kommer vi fra dataanalysen til beslutning om vores fremtidige datamodel? Næste fase i projektet er at træffe beslutninger – ikke blot om ambitionsniveauet, men også om den fremtidige datamodel og det organisatoriske setup, man ønsker. Nogle kunder er klar og kører allerede i forhold til LER 2.0-datamodellen, men ofte med en mere ambitiøs datamodel, vi har udviklet sammen. Det skyldes, at de også ønsker at anvende LER 2.0-data som knivskarpt datagrundlag for strategiske beslutninger om fx planer for vedligeholdelse og udskiftning af ledninger. Andre kunder vælger den lige vej til målet om at overholde lovgivningen.

Valg af datamodel

og LER-robot

Hvilke overvejelser bør vi gøre os om valg af datamodel og LER­robot? Uanset ambitionsniveauet skal man træffe beslutning om, hvorvidt man vil bevare sin eksisterende datamodel, udvide den eller vælge en ny LER 2.0-datamodel. Vil man selv oversætte data, eller vælger man en leverandør til at oversætte og gøre data tilgængelige for en LER-robot? Skal man have sin egen LER-robot, dvs. den webservice, der automatiserer og sammenstiller dataleverancerne til LER 2.0-portalen? Eller vil man købe en hostet og driftssikker løsning?

En del ledningsejere bliver overraskede, når de opdager, at selvom de har en LER-robot allerede, er den ikke klar til at levere i det format, som LER 2.0-portalen kræver, fordi deres eksisterende datastruktur er mangelfuld. Det er vigtigt at tjekke, så data ikke afvises af LER 2.0-portalen, når vi rammer 30. juni. Derfor er forarbejdet med at sikre præ-godkendte data vigtigt.

Outsourcing af LER 2.0-processen

Kan vi selv gennemføre LER 2.0­processen, eller vil vi outsource hele eller dele af arbejdet? Vi oplever, at vores kunder har meget forskellige tilgange til gennemførelse af LER 2.0-processen. Nogle ønsker at gøre det meste selv, mens andre outsourcer hele eller dele af processen til os eller andre rådgivere. Nogle ønsker at bruge vores egenudviklede LER-robot, mens andre køber den via andre leverandører. På samme måde ønsker nogle selv at stå for at forberede den eksisterende datastruktur og konvertere ledningsinformationen, mens andre ønsker hjælp.

Ledningsejerne skal også beslutte, om de ønsker rådgivning om, hvordan dataleverancer for nyetablerede ledninger integreres i det fremadrettede systemlandskab. Det vigtigste er at vælge en proces og en løsningsmodel, der begge matcher den enkelte ledningsejers behov. I den sammenhæng er det vores erfaring, at en ledningsejers organisatoriske setup, medarbejderressourcer og interne IT-kompetencer i sidste ende spiller den væsentligste rolle i beslutningen om både ambitionsniveau og samlet løsningsmodel.