Fra branche modeller til brugervenligt GIS

Fra branchemodeller til brugervenligt GIS

Med DANVAND 2.1 og DANDAS 3.1 fra DANVA får vandforsyningerne nye modeller med flere muligheder, end der har været i de tidligere modeller. De nye modeller indeholder informationsmodel og udvekslingsformater til flere nye begreber som fx LAR og brud, samt understøttelse af LER 2.0 og seneste versioner af Foto- og Brøndmanualerne. Modellerne bygger på en fælles kernemodel for vand og afløb, der rummer et fælles sprog og en ensartet måde at håndtere livscyklus, historik og ledningsbegrebet på.

AF HANNE RIBERGAARD, HEXAGON SAFETY & INFRASTRUCTURE

Igennem de seneste 15 år har forsyninger brugt DANVAs modeller til at registrere vand- og afløbssystemer. For nogle år siden blev det besluttet at konsolidere disse modeller med en fælles kernemodel for at få en fælles forståelse af begreberne. Dermed reduceres risikoen for misforståelser, når der kommunikeres om vand- og spildevandsforsyningsnet. Dette arbejde har resulteret i to nye logiske datamodeller DANVAND 2 og DANDAS 3.

Avancerede modeller for vand

Modellerne er opbygget i moduler, hvor hvert modul indeholder en liste med begreber og indbyrdes relationer mellem begreberne. Vandmodellen alene består af 117 begreber med 160 relationer imellem, og dertil kommer snitfladen mod de andre moduler og udvekslingsformater.

Det er op til den enkelte forsyning og GISleverandører at afgøre, hvordan de logiske

Figur 1. Implementering af en DANVAND 2.1 vandledning i GIS til ledningsregistrering.

modeller bedst implementeres i et ledningsregistreringssystem, se eksemplet i fi gur 1.

Processen med at gå fra de logiske modeller til tabeller i en database og objekter på et kort er forløbet som et agilt udviklingsprojekt. Projektet har været i tæt samarbejde mellem DANVA og små og store forsyninger. Bl.a. har Hexagon, HOFOR og AAV afholdt ugentlige møder og løbende lavet tilpasninger, så vi på den måde rammer det, forsyningerne ønsker bedst muligt.

I projektet har vi konfi gureret DANVA’s logiske branchemodeller (fi gur 2) som fysiske modeller i G/Technology, som er Hexagons GISplatform til ledningsregistrering (fi gur 3). Dette indebærer, at brugeren får alle GIS- og ledningsregistreringsfunktioner via standardplatformen. Systemet indeholder funktionalitet til etablering og vedligeholdelse af topologi og relationer, trace, valideringsregler, rapporter, import af landmålingsdata samt konstruktionsværktøjer, digitalisering og redigering af ledningsdata. På den måde er der implementeret et system til planlægning, projektering og dokumentation af ledningsdata med fuld understøttelse af alle moduler fra DANVA.

Begreber og defi nitioner fra DANVA

Så vidt muligt er begreber og relationer, der er defi nerede fra DANVA, blevet implementeret én til én i GIS. Grundet de mange relationer, der fi ndes i de nye modeller, har vi udviklet et endnu bedre værktøj til håndtering af relationer. Rela tioner og begreber er navngivet på samme måde i ledningsregistreringen som i DANVA. På den måde er det nemt for alle at bruge systemet, da samme navne og begreber bliver brugt i DANVAs modeldokumentation og registreringsvejledninger, se fi gur 2 og 3.

DANVA kan levere informationsmodellen som et regneark. Vi har i projektet udviklet et værktøj, der kan læse fi lerne med den logiske model og lave dem om til en fysisk implementering i databasen. Værktøjet styres af forretningsregler, som brugeren kan tilpasse. Disse regler styrer opsætning af signaturforklaring, layout af attribut-menuer, kodelister, kataloger samt relationer/topologi mellem begreberne. Dette værktøj har været en stor hjælp i den agile tilgang til projektet, da vi nemt har kunnet ændre på reglerne for, hvordan vi vil bruge de nye modeller, for så derefter at generere en ny fysisk implementering, som brugerne har kunnet se og teste.

Skarpt defi nerede snitfl ader

DANVA-modellerne indeholder nogle skarpt defi nerede snitfl ader, så det bliver nemt at udveksle data. Udvekslingsformatet er XMLfi ler, hvor DANVA defi nerer skemaerne for fi lerne. Erfaringsmæssigt >>

Figur 2. DANVAND 2.1 logisk model som grundlag for den fysiske implementering i en database.

Figur 3. Fysisk implementering af DANVAND 2.1 i standard GIS til ledningsregistrering.

bruges der meget tid, fra man modtager data fra leverandøren, til disse er indlæst. Derfor er der i implementeringen af de nye modeller lagt et stort arbejde i at optimere denne proces. Modtages et sæt af XMLfiler, kan disse mere eller mindre automatisk indlæses i databasen.

Hvis XMLfilerne overholder DANVA XSDskemaerne og passer med de grunddata, som forsyningerne har i forvejen som knudenavne, materialekoder og kataloger, kan data indlæses med et minimum af arbejdsindsats fra brugeren. Hvis der er afvigelse i data, eller hvis brugerne ønsker at se data, før de indlæses, kan det også lade sig gøre. Vi har indført et ekstra lag (en modtager-database) til håndtering af DANVA XML, der giver brugeren mulighed for at kigge og rette i XMLdata før indlæsning i ledningsregistreringen. Der er lavet en brugergrænseflade til dette, så brugerne undgår at holde styr på XMLtags og rette direkte i XMLfilerne.

Med GUID i DANVA-modellerne (unikke nøgler på tværs af alle databaser) er det nu blevet meget nemmere at identificere om modtagne data i XML eksisterer i ens egen database, eller om det er nye data. I vores implementering kan brugeren selv bestemme hvilke opdateringer, XMLimporten skal gennemføre: alle, udvalgte tabeller/attributter eller helt ned på enkelte objekter.

Udsigt til ens konvertering

Endelig har projektet også udviklet konverteringsværktøjer for at kunne opgradere data i de gamle modeller til den nye implementering. Her har det været en stor hjælp, at DANVA har stillet konverteringstabeller mellem gamle og nye modeller til rådighed. Det betyder, at denne del af konverteringen kan ske 100% ens for alle forsyningerne. For data, som ikke var indeholdt i de gamle modeller, skal vi selv afgøre, hvordan eksisterende data flyttes til de nye modeller. Det drejer sig om kabler, fremmede rør og flader, brud og LAR.

Det har være sjovt at være med i en fuld implementering af DANVA-modellerne, hvor vi har startet helt fra bunden. Samtidig har vi kunnet udnytte vores erfaringer fra implementeringen af de gamle fysiske DANVA-modeller. Det er ikke så tit, at man får lov til at starte helt forfra. Vi er overbeviste om, at det tætte samarbejde med forsyningerne og DANVA med en agil udviklingsmetode har sat os i stand til at levere et brugervenligt ledningsregistreringssystem, der understøtter DANVAs nye avancerede modeller.