Om kulturmiljøer

Formentlig ved blot ansatte i en kommunes planafdeling eller på et kulturhistorisk museum, hvad et kulturmiljø er. Den officielle definition er: ”Et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk ved den samfundsmæssige udvikling”. Det åbner for mange fortolkninger, afhængig af ens udgangspunkt.

Grundlæggende er begrebet indført af Svend Auken i planlovgivningen i 1994 som et kulturelt, humanistisk miljøbegreb ved siden af de mere kendte som forureningsbekæmpelse (den blå linje) og beskyttelse af flora og fauna (den grønne linje).

I forvejen havde og har fortidsminder gennem flere årtier været beskyttet, mens de nyere menneskabte værdier i kulturlandskabet generelt ikke har nydt beskyttelse, medmindre der var tale om bygningsfredninger – eller deciderede naturarealer. Det er således at opfatte som de mere bløde værdiers beskyttelse, som skulle ske gennem udpegninger i plansystemet, dengang i amternes regionplaner (kun det åbne land); i dag i kommunernes kommuneplaner.

Kulturmiljøer længe undervejs

Det har taget lang tid at implementere kulturmiljøer – og det er ikke mange som, der er blevet taget skridtet videre for, dvs. at lave en (bevarende) lokalplan for. En statusundersøgelse, som Morten Stenak og jeg lavede i 2020, viste, at ni kommuner stadig ikke havde udpeget kulturmiljøer (eller i hvert fald ikke indberettet til plan.dk). Samtidig viste analysen, at kulturmiljø opfattes meget forskelligt.

G R Fme Til Din

Datav Rkt Jsknuser

FME (Feature Manipulation Engine) er en enhver datamanagers drømmeredskab. Det er er værktøjet, der understøtter og sikrer den gode datakonvertering, og i det format, som I ønsker. Dataarkitektur og -struktur handler om, hvad og hvordan du vil arbejde med data - og ikke mindst, hvordan du vil foretage koblinger af data. Via Swecos FME kurser bliver du i stand til at automatisere processer og får kendskab til vigtige komponenter og funktionaliteter i FME.

De praktiske øvelser på kurserne bevirker, at du får en dybere og mere gedigen forståelse af FME og dets mange anvendelsesmuligheder. Kurserne er ydermere opbygget sådan, at du får mulighed for at få stillet din spørgelyst, og dermed bliver klædt fagligt på til at forstå det teoretisk såvel praktiske stof. Du sikres det faglige kompetenceløft til at kunne løse dine fremtidige arbejdsopgaver.

Vi lover, at der er god fremdrift og høj faglighed på samtlige kurser - og det bliver ikke kedeligt.

Vi udbyder følgende kurser - læs mere på https://www.sweco.dk/ydelser/digitale-loesninger/kurser/

• FME Desktop Basic

• FME Desktop Advanced

• FME Server Authoring

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk

Typemæssigt går de velkendte kulturmiljøer igen: landsbyer og hovedgårde, som formentlig går tilbage til amternes udpegninger. De skal selvfølgelig fremhæves, da de kan være sårbare og henviser til det ældre lag i kulturlandskabet, der som regel går tilbage til middelalderen. Men der er jo sket meget i samfundet og kulturlandskabet siden dyrkningsfællesskabernes tid, idet velfærdssamfundet i dag har afløst industrisamfundet. Det burde afspejle sig i kommunernes udpegninger –selvfølgelig tilpasset de lokale særpræg.

Problemstillinger for udpegningerne

Der optræder tre typer af fejl i udpegningerne, som går igen hos mange kommuner: udpegninger af fortidsminder, udpegning af kirkeomgivelser samt for snævert afgrænsede kulturmiljøer.

Fortidsminder er som omtalt beskyttet pr. definition, nu gennem museumsloven, og har her den mest vidtgående beskyttelse med en zone om flere af elementerne. De behøver således ikke beskyttelse gennem udpegning til et kulturmiljø.

En fejl er det også at udpege kirkeomgivelser som kulturmiljøer, idet de har deres eget ”lag”, som går tilbage til de såkaldte Provst Exner-fredninger fra 1960’erne og skal sikre kirkeomgivelser mod skæmmende byggeri – men har heller ikke så meget med kulturmiljø at gøre.

En tredje lidt mere problematisk fejl er afgrænsningsproblematikken. Typisk kommer den i landsbyer, hvor kun selve landsbykernen med bebyggelsen er udpeget. For at kunne forstå og formidle et landsbykulturmiljø er det nødvendigt at medtænke hele landsbyejerlavet. Det har været det funktionelle grundlag for bebyggelsen med alle dens ressourcer af agerjord, eng, skov, tørvemose mv.

En landsby defineres i historisk forstand som en bebyggelse på minimum tre gårde, der indgik i et dyrkningsfællesskab. Ved udskiftningen omkring år 1800 blev dyrkningsfællesskaber opløst, og jorden nyfordelt. Men al jorden i ejerlavet relaterer sandsynligvis stadig til et matrikelnummer tilhørende en af gårdene (eller husene), og tilsvarende gør de alternative ressourcer (naturarealer). Mener man ikke, at hele ejerlavet kan udpeges som kulturmiljø, skal bebyggelsen i kernen principielt heller ikke udpeges.

Spredning til andre kulturmiljøer

En anden problematik er spredningen til andre typer af kulturmiljøer – særligt de, som tilhører industrieller velfærdssamfundet. Oplagte er her fabriksmiljøer. De bør omfatte de arealer, som rummer bygningsanlæg og andre arealer, som har hørt eller hører til virksomheden, som fx oplagsplads. Der kan også være en særlig infrastruktur, der knytter sig til anlægget som jernbanespor – den vil nok skulle høre til et infrastrukturtema, men kan måske også knyttes til det industrielle miljø. Ligeledes kan der være arbejderboliger, som knytter sig til fabrikken.

Velfærdssamfundets kulturmiljøer kan også udpeges. Der kan være tale om parcelhuskvarterer, etagebyggeri, sommerhusområder mv. Der knytter sig særlige problematikker til denne type kulturmiljøer. Dels er de som regel stadig i funktion, og dels er de som regel velbevarede, fordi de ikke har nået at undergå de store ændringer. Hvilke skal så udpeges?

Hvad så med kulturmiljøudpegning?

Hvad skal eller kan der så ske med udpegede kulturmiljøer? I plansystemet kan de være med til at forhindre nye bebyggelser eller anlæg, der vil ødelægge den eksisterende bebyggelsesstruktur. Det forudsætter dog en relativ præcis beskrivelse af sårbarheden i den eksisterende struktur, og hvor man kan tillade nye anlæg af en karakter, som ikke bryder med de eksisterende værdier. Kulturmiljøudpegning er jo ingen fredning og kan ikke påberåbe sig umiddelbar økonomisk støtte til vedligehold eller ombygning.

Et andet formål kan være formidling af kulturmiljøer, som de ansvarlige (kommune, museum) finder interessant. De kan være med til at sætte fokus på historien i det lokale landskab. Meget få institutioner har udbygget denne funktionalitet, således at man på ture ud i landskabet kan søge information.

Eksempler på kulturmiljøer

Landsbyen Grumstrup (Horsens Kommune)

Den store landsby i Vedslet sogn omtales første gang i 1353, og navnet er sammensat af fornavnet Grummi og -torp-endelsen, som betyder en udflytterlandsby. Landsbyens ejerlav strakte sig fra engene ved Gjesing Å mod nord til højdedragene ved Hovedskov mod syd, se figur 1.4