
3 minute read
Måling af nettogevinst for biodiversitet i
from Geoforum 245 - Juni
by Geoforum
Storbritannien
For at forbedre biodiversiteten langs motorveje og hovedveje i Storbritannien har National Highways forpligtet sig til at levere en nettogevinst for biodiversiteten. Statslige forordninger kræver, at alle nationale infrastrukturprojekter opnår en biodiversitetsgevinst på 10 %.

National Highways (med det officielle navn Highways England) har ansvaret for drift, vedligeholdelse og forbedring af Englands strategiske vejnet. Ved at udnytte data, teknologi og forbindelsesmuligheder stræber organisationen efter at skabe et intelligent, digitalt støttet netværk, der er i harmoni med miljøet.







Overvågning af biodiversiteten på det strategiske vejnet
For at opfylde forpligtelsen til at levere en nettogevinst for biodiversiteten er det afgørende, at National Highways kan følge ændringer i biodiversiteten på tværs af sine jordbesiddelser. Her bidrager vi til IEE-projektet (Intelligent Environmental Estate), hvor vi har udviklet et prototypesystem, der genererer kort over arealdække og habitater ved hjælp af satellitbilleder og maskinlæring.
Systemet bruger omkostningseffektive metoder til at overvåge biodiversiteten på det strategiske vejnet ved hjælp af nøjagtige, pålidelige, gentagelige og velbegrundede data. Med hundredvis af multitemporale satellitbilleder og en samling af træningsdata har vi udviklet en cloud-optimeret pipeline til databehandling og modellering.
Projektets succes hviler på, at overvågningsarbejdet kan gentages på årlig basis. På kort, mellemlangt og langt sigt kan National Highways nu identificere områder, hvor biodiversiteten forbedres eller forringes på tværs af hele vejnettet. På dette grundlag kan der tildeles strategiske ressourcer for at opnå nettogevinst for biodiversiteten.
AI-drevet geospatial analyseløsning Galago by Ramboll er en unik, AI-drevet geospatial analyseløsning, der kan bruges af den offentlige og private sektor til at fremme en positiv nettogevinst i forbindelse med forvaltning af vejnettene. Løsningen kan bruges til identifikation af områder af høj økologisk værdi, der skal beskyttes under motorvejsbyggeri. Dette kan gøres ved at analysere data om artsfordeling, habitattyper og ydelser til økosystemerne i projektområdet.


Identifikation af invasive arter kan gennemføres ved at analysere data om plantedække, artsrigdom og jordtype i projektområdet. Derpå kan en kortlægning af invasive arter i projektområdet finde sted ved at analysere satellitbilleder i høj opløsning samt ved jordbaserede undersøgelser.



Når de invasive arter er identificeret og kortlagt, kan løsningen bruges til at overvåge spredningen af invasive arter over tid. Dette kan gøres ved at sammenligne kort over udbredelsen af invasive arter over tid og identificere områder, hvor tætheden af invasive arter er steget. Derpå kan de områder, hvor der er behov for håndtering af invasive arter, prioriteres ved at analysere data om invasive arters økologiske indvirkning. Derudfra kan man beregne håndteringsomkostninger og vurdere de invasive arters potentiale til at sprede sig.



Faunapassager og miljøpåvirkning
Løsningen kan også bruges til at designe faunapassager for vilde dyr, så de kan krydse motorveje sikkert uden at blive ramt af køretøjer samtidig med, at habitaterne gøres mere sammenhængende. Dette kan gøres ved at analysere data om dyrenes bevægelsesmønstre, krav til habitater og trafikmønstre.
Samlet set kan GIS bruges til at vurdere miljøpåvirkningen fra anlæg eller udvidelse af motorveje. Dette kan bidrage til at identificere områder, hvor der findes følsomme økosystemer eller truede arter. Herved kan man støtte bestræbelserne på at minimere motorvejens indvirkning på miljøet.
Løsningen kan således bruges til at overvåge effektiviteten af de afhjælpende foranstaltninger, der indføres for at reducere motorvejenes indvirkning på miljøet. Dette kan gøres ved at analysere data om populationen af vilde dyr, af habitatkvaliteten og med ydelser til økosystemerne før og efter gennemførelsen af afhjælpende foranstaltninger.
Endvidere kan løsningen bruges til at optimere ruteføringen af motorveje for at minimere deres indvirkning på miljøet. Dette kan gøres ved at analysere data om topografi, jordtyper og arealanvendelse i projektområdet.


GIS til borgerinddragelse og forvaltning af motorveje
GIS kan også bruges til at engagere borgerne i planlægning og styring af motorveje. Man kan fremstille interaktive kort, der giver offentligheden mulighed for at give feedback på foreslåede motorvejsprojekter, og man kan følge fremdriften i det igangværende byggeri.
Generelt kan GIS være et effektivt værktøj til forvaltning af motorveje. GIS understøtter evidensbaserede beslutninger, forbedring af effektiviteten og sikkerheden ved drift af motorvejene. Desuden kan en positiv nettogevinst fra motorvejene fremmes ved at minimere miljøpåvirkningen fra motorvejsbyggeriet og optimere motorvejenes fordele for både mennesker og dyreliv.
Med identifi kation af områder, hvor der fi ndes invasive arter, og kortlægning af deres udbredelse, overvågning af deres spredning over tid, kan forvaltningsindsatsen prioriteres. Det kan bidrage til at reducere invasive arters indvirkning på miljøet og understøtte vejenes langsigtede bæredygtighed. Derved kan vi hjælpe jordejere med at opnå deres bæredygtighedsmål samtidig med, at alle nye miljøforordninger overholdes.