75 minute read
Studerende ved Kortdage
from Kortdage 2022
by Geoforum
Onsdag d. 16. november UDDANNELSESDAGEN
Gæstesalen Sessionsledere: Morten Fuglsang, Lars Bodum og Anette Poulsen
Onsdag den 16. november stiller Geoforums Kompetenceudvalg - igennem tre kortere sessioner - skarpt på uddannelse inden for GIS og geodata i Danmark.
Med Uddannelses dagen ønsker vi fokus på at få hævet de nyuddannedes niveau og at sikre, at de er klædt bedst muligt på til arbejdsmarkedets udfordringer. Dette sker i vores bestræbelse på at gøre det mere attraktivt og at få fl ere til at søge en fremtid i Geodata-branchen.
Session 1: GIS-uddannelse i Danmark, kl. 11-12 – Vi indleder uddannelsesdagen med en kort præsentation ved Søren Witzel, VIA UC, med fokus på GIS-uddannelse af skolelærere. Hvad gøres der for, at fl ere elever i Folkeskolen vil interessere sig for brugen af GIS og geodata?
– Derpå præsenterer en række uddannelsesinstitutioner deres GIS-uddannelser med fokus på kompetencerne hos nyuddannede GIS’ere anno 2022. Hvordan bliver de studerende undervist, hvilke fag har de, og hvilke kompetencer opnår de? De første tre uddannelsesinstitutioner, der præsenterer, er RUC, Aarhus Universitet og KEA.
Session 2: GIS-uddannelse i Danmark, kl. 14-15 – Yderligere tre universiteter præsenterer deres GIS-uddannelser: Københavns Universitet, Aalborg Universitet og DTU Space.
Se det detaljerede program på: https://kortdage.dk/uddannelsesdag Session 3: Oplæg og paneldebat, kl. 16-17 Passer GIS-uddannelserne til geodata-branch ens ønsker, eller er der behov for juste ringer? Efter et par oplæg har vi inviteret aftagerne af GIS-uddannede til at diskutere ønsker og behov for kompetencer i Geodata-branchen.
– Afslutningen af uddannelsesdagen starter med et kort indlæg ved Peter Leth, PLUK, der har erfaring med at gøre børn og unge interesserede i kort, data, GIS og deres lokalområde.
– Formand for Kompetenceudvalget, Morten Fuglsang, summerer op på Geoforums medlemsundersøgelse om kompetence, der blev gennemført i efteråret 2022 og fi k deltagelse af næsten 300 medlemmer af Geoforum.
– Aftagerne af GIS-kompetencer får det sidste ord i en ½ times paneldebat om fremtidens kompetencebehov i Geodata-branchen. Deltagerne i paneldebatten bliver: - Morten Hvidberg, SDFI - Elizabeth Hagemann, GST - Dorte Haar, Sønderborg Kommune - Mads Schondel-Andersen, Geoinfo - Søren Zebitz Nielsen, NIRAS - Lars Bodum, AAU
– Debatten styres med kyndig hånd af Anette Rosengård Poulsen, Rigspolitiet.
NB: Du kan endvidere besøge GIS- og geodatauddannelserne på Geoforums stand i pauserne, hvor du kan få meget mere at vide om, hvad uddannelsesinstitutionerne kan tilbyde.
Onsdag d. 16. november GYMNASIEKONKURRENCE
Årets gymnasiekonkurrence har fokus på GIS, biodiversitet og naturfremme.
Naturen og biodiversiteten er i tilbagegang, både i og uden for Danmark. Den Danske Rødliste viser, at 1844 arter er i risiko for at uddø. For at forbedre bevaringstilstanden har dyr og planter behov for fl ere sammenhængende naturområder.
Med afsæt i geografi sk information skal gymnasieeleverne – med deres viden om geografi og off entlige tilgængelige geodata – komme med et forslag til, hvordan man kan fremme biodiversiteten i et afgrænset lokalområde for at imødekomme biodiversitetsstrategien. Et eksempel kunne være et forslag til et område, hvor biodiversiteten er i tilbagegang, og hvor det er hensigtsmæssigt at foretage naturgenopretning, der kan indgå i et større sammenhængende naturområde.
Op til Kortdage 2022 er gymnasieelever fra hele landet blevet opfordret til at arbejde med anvendt geografi sk information og samtidigt have muligheden for at vinde et studierejselegat på kr. 10.000,-.
Ud af de indsendte besvarelser har et bedømmel sesudvalg udvalgt tre, som får mulig heden for at præsentere deres arbejde ved årets Kortdage, den 16. november i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Alle plakaterne kan ses i udstillingen. De nominerede er: - Udbredelse af skov ved Carla, Rose, Konrad og Johanne fra Aarhus Statsgymnasium - Landbruget må vige til fordel for en artsrig og biodivers uberørt skov ved Calyx, Uma, Sophie, Stanley og Jasmin fra Aarhus Statsgymnasium - Biodiversitet og beskyttelse ved drikke- vandsboringer i Lustrup ved Oliver, Daniel, Mads og Anton fra Ribe Katedralskole
I årets konkurrence har dommerkomitéen bestået af: Asbjørn Kjeldgård Nielsen, Danmarks Miljøportal Mads Olander Rasmussen, Naturstyrelsen Henrik Rosenskjold, Limfjordssekretariatet, Aalborg Kommune
Kom og se gymnasieeleverne dyste i geofag lige færdigheder, og vær med til at vælge vinderen blandt de tre udvalgte.
På billedet ses vinderne Uffe, Asbjørn og Michael fra 3.g på Ribe Katedralskole, der løb med førstepræmien og et studierejselegat på 10.000 kroner ved Kortdage 2021 for deres forslag om et geotermisk anlæg ved Brørup.
Onsdag d. 16. november BORGERDIALOGEN
Plenum 14:00 - 15:00
Malene Behrend Kirkegaard
Københavns Kommune
14:00 - 14:30
Dialogbaseret kommunikation med kortbaserede værktøjer
Hvordan går man fra: ”17% af borgerne synes, der mangler faciliteter”, til: ”Dette kort viser, hvor borgerne vurderer, at der mangler disse faciliteter”. Hvordan gør man forretning ens borgerdialog endnu bedre? Og endnu mere konkret?
I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på borgerinddragelse. Dertil er der oprettet en tværfaglig taskforce, der peger på anbefalinger til øget brug af værktøjer og metoder.
Dette indlæg vil have fokus på et nyt simpelt værktøj, der understøtter forretningens indsamling af stedspecifi kke ønsker, vurderinger og oplysninger fra borgere og brugere. Værktøjet er implementeret med stor succes, og det er tilmed så let at bruge, at forretningen bliver uafhængig af teknisk hjælp.
Når man går fra indlægget, vil man have stiftet bekendtskab med et eller fl ere nye værktøjer og konkrete erfaringer med gennemførsel af stedspecifi kke brugerundersøgelser i en kommunal kontekst. Sessionsleder: Steffen Svinth Thommesen
Kenneth Lindhardt
Rambøll
14:30 - 15:00
Borgerdialog af Bering-Beder vejen via 3D online visualisering
CAD, BIM og GIS er ofte systemer, som anvendes ved større projekter. De forskellige discipliner bliver tit siloopdelt i de fagspecifi kke værktøjer.
I Aarhus Kommunes online 3D webapplikation for Bering-Beder-vejen blev der udført værktøjer til at automatisere processen med at integrere CAD og GIS med smart datadreven modellering i en samlet JavaScript-applikation. Dette gav en nem adgang for alle involvererede parter og for alle borgere.
Aarhus Kommune og Rambøll vil fortælle om, hvorfor man valgte at lave en åben online løsning. Vi vil også fortælle om, hvordan vi teknisk udførte workfl owet fra CAD til GIS, samt om udførelsen af den samlede visualisering. Vi vil også komme ind på, hvordan appen bliver anvendt.
Onsdag d. 16. november STUDERENDE HAR ORDET
Lamia Vaillant-Jørgensen
RUC
Medforfattere
Julie Alina Lelund og Sascha Caia Larsen
14:00 - 14:15
Kort og magt - Jerusalems kortlægning
Dette indlæg søger at udforske, hvordan kort og kunsten at lave kort kommunikerer magtforhold i Jerusalem. Der er lavet fl ere kartografi ske analyser på forskellige kort over Jerusalem baseret på teoretiske samlinger og perspektiver af John Brian Harley og Denis Wood. Som et supplement til denne metode gennemførte gruppen adskillige etnografi sk forankrede interviews på en akademisk studie tur til Jerusalem.
Generelt har de fl este turistorienterede kort en tendens til at placere den ikoniske gamle by på højre side af kortene, hvilket aktivt promoverer den israelsk dominerede del af Jerusalem. Det konkluderes, at den videnskraft, som kort påtvinger deres bruger med, i høj grad påvirkes af individets socialt konstruerede indtryk og betydninger.
I sessionen ”Studerende har ordet” får studerende ved danske uddannelsesinstitutioner mulighed for at fortælle om deres faglige bachellor-, kandidat- eller ph.d.-projekter.
Hjemløsebyvandring
ONSDAG DEN 16. NOVEMBER KL. 16.00-17.00
Tag på byvandring i Aalborg med en hjemløs og se byen fra et andet perspektiv.
Dette bliver en anderledes byvandring til nogle af de steder, der har betydning for udsatte mennesker i Aalborg.
Der har været særskilt tilmelding til hjemløse-byvandringen i forbindelse med din tilmelding til Kortdage 2022.
Vi deler op i mindre hold på 10-15 deltagere med hver sin guide, men vi har desværre højst plads til 60 deltagere.
God fornøjelse med en anderledes oplevelse og en anden måde at lære og at netværke på.
Mødestedet er pladsen foran Aalborg Kongres & Kultur Center.
Sessionsledere: Mette Borg og Karen Frederiksen
Onsdag d. 16. november STUDERENDE HAR ORDET
Emil Knudsen
AAU
Medforfattere:
Christian Jerslev Jensen, Kresten Marcussen og Stefan Winther Nielsen
14:15 - 14:30
Planloven giver fra 2021 landets kommuner mulighed for at udpege såkaldte omdannelsesbyer. Hensigten med dette planlægningsværktøj er at give kommunerne fl ere muligheder for at fremme en positiv udvikling i landsbyer ved at opstille friere rammer for de udpegede omdannelseslandsbyer. På trods af denne mulighed har en stor del af kommunerne endnu ikke brugt den. Derudover er der også tilfælde af fejlagtig benyttelse af værktøjet.
Dette har givet vores projektgruppe et ønske om at kunne assistere i udpegningen af omdannelsesbyer ved at fremstille et beslutningsstøttende GIS-værktøj baseret på off entligt tilgængelig geodata, som kan hjælpe i processen.
I dette indlæg vil vi forklare vores overvejelser bag opbygningen af GIS-værktøjet med fokus på de vilkår og problematikker, der er opstået i processen. Herudover vil der blive set på dets mulige benyttelse af forskelige kommuner.
Cecilie Thrysøe
COWI (DTU)
14:30 - 14:45
Udvikling af hurtig og dynamisk oversvømmelsesmodel i GIS
Oversvømmelsesmodeller er et essentielt værktøj i klimatilpasning. De modeller, der typisk anvendes, er meget detaljerede og beregningstunge. Det begrænser antallet af simuleringer og derved scenarier, der kan undersøges. Hurtigere simple ”glas-fl ade”modeller er et alternativ, men de er statiske og bør kun bruges til en grov screening.
I mit ph.d.-projekt har jeg udviklet en dynamisk og hurtig oversvømmelsesmodel. Den kører 100.000 gange hurtigere end de detaljerede modeller. Modellen er udviklet i GIS/Python og beskriver strømning af vand i afl øbssystem og på overfl ade samt udveksling herimellem. Den kan - modsat statiske modeller - vise den tidsmæssige udvikling af oversvømmelser, og resultaterne er sammenlignelige med de detaljerede modellers.
Modellen har stort potentiale, da de hurtige simuleringer muliggør både realtidsmodellering og fl erscenariesimuleringer, der kan bane vej til en bedre klimatilpasning.
Onsdag d. 16. november STUDERENDE HAR ORDET
Rasmus Meyer og Mathias Schødt
DHI hhv. SDFI (KU)
14:45 - 15:00
En ny metode til kortlægning af snedybder med satellitdata
Viden om sæsonbestemt sneophobning er nøglen til forvaltning af vandressourcer, især i bjergområder. Imidlertid er nøjagtige målinger af snedybde eller SWE med en høj spatiotemporal opløsning sparsomme.
I dette indlæg undersøger vi eff ektiviteten af en multi-satellit-tilgang til på stor skala at kortlægge snedybden af den dybe sne i de sydskandinaviske bjerge i Norge. Først måles snedybder ved hjælp af geolokaliserede fotoner fra ICESat-2-satellitten. Derefter oprettes et indeks, der korrelerer med ændringer i dybden af dyb sne fra ”C-bånd SAR”-udstyret på Sentinel-1-satellitterne.
Vi har udviklet en snedybdemodel ved hjælp af polynomieregression baseret på forholdet mellem de ICESat-2-afl edte snedybder og Sentinel-1-indekset. Den resulterende model er i stand til at kortlægge snedybder ved en opløsning på 500 m hver sjette dag med en RMSE på 36 cm - sammenlignet med lokale vejrstationer.
KOM OG STEM
Onsdag den 16. november inden kl. 16 ved stand 8-10
De nominerede til Publikumsprisen er:
- Scope 3 CO2-beregner til kommu- ner og private virksomheder - National kortlægning af jordfug- tighed sikrer mest muligt klima for pengene - Skovkortet.dk – det digitale skovkort - Ny kortlægning giver nye mulig heder i Grønland - Fremtidens cykelkort
Geodataprisen er en konkurrence, som hylder alle de gode eksempler på anvendelse af geodata.
Kom og vær med i prisuddelingen.
Onsdag d. 16. november FORSYNING II - MERE KLASSISK FORSYNING
Peter Rydahl
LIFA A/S
13:00 - 13:30
Håndtering af styrede underboringer og gennempresninger er et lidt forsømt emne set fra et digitalt og geografi sk perspektiv. Som udgangspunkt har de, der skal registrere (boreentreprenørerne), interesse i at slippe så nemt som muligt, mens de, der skal anvende (ledningsejerne), ikke har haft fokus på at stille krav og dermed heller ikke har været parate til at betale.
Med de øgede krav til dokumentation i forbindelse med LER 2 og den samtidigt nemmere adgang til digitale og strukturerede LER 2-svar, opstår der både nye krav og muligheder. Boreentreprenørerne kan nemmere integrere LER-svar i planlægningen, og ledningsejeren skal udlevere digitale oplysninger om boringen.
Vi har for Kontrolordning for styret boring og gennempresning udviklet et IT-system, som eff ektiviserer og smidiggør processen. På den måde skaber vi synergi for begge parter. Derudover er LER 2 tænkt helt ind i løsningen.
Lasse Hedegaard Hansen IT34 / Aalborg Universitet
13:30 - 14:00
Indlægget vil præsentere resultater fra mit ph.d.-projekt, hvor jeg over dit sidste 3 år har arbejdet med visualisering af ledningsdata i marken med Augmented Reality (AR). I den periode har jeg udviklet nye AR-visualiseringsteknikker til at vise 3D punktskyer af ledningsgrave, samt nye teknikker til at visualisere traditionelle ledningsdata i GIS.
Resultaterne fra interviews, der er indsamlet efter fremvisning af min AR-løsning til ledningsejere og entreprenører, vil blive præsenteret. Jeg vil komme ind på, hvorvidt mine egenudviklede AR-visualiseringsteknikker kan skabe bedre overblik af nedgravet infrastruktur og dermed danne et bedre grundlag for mere eff ektivt og fejlfrit anlægsarbejde.
En video af AR-løsningen, som blev vist til fremvisningen til ledningsejere og entreprenører, kan ses her: https://tinyurl. com/4e843zdr.
Onsdag d. 16. november FORSYNING II - MERE KLASSISK FORSYNING
Didde Stenholt og Mads Riber Rasmussen
Herning Vand A/S
14:00 - 14:30
QR-/datamatrix-sporbarhed på forsyningsledninger
Herning Vand har de seneste år arbejdet på et udviklingsprojekt, der skal være med til at sikre sporbarheden samt højne datakvaliteten på forsyningsledninger.
Producenterne printer QR-/datamatrixkoder på deres rør. Disse indeholder som minimum EAN-nummer, batchnummer og produktionstidspunkt. Disse koder afl æses herefter vha. en QR-scanner, når rørene er anlagt. Scanningen foretages samtidig med en opmåling af røret, og på den måde kobles sporbarhed og position sammen.
Hjemme på kontoret afvikles der et lille program, som slår op i branchekataloget vha. et API, hvorfra alle de gængse tekniske data hentes ned og kobles sammen med QR-/ datamatrixkoden og opmålingen. Herefter importeres det samlede datasæt i GIS vha. fx danvandgraf.
Projektet har opbakning fra Danva, Branchekataloget, NPG og fl ere producenter har på rekordtid opnået national, nordisk og international interesse.
Niels Nepper-Christensen
SDFI
14:30 - 15:00
Anvendelsen af LER 2.0 lednings oplysninger
Indfasningsperioden for LER 2.0 (Ledningsejerregistret) udløber 1. juli 2023. Efter denne dato skal alle ledningsejere udveksle deres ledningsoplysninger efter LER’s datamodel for udveksling af ledningsoplysninger og via LER’s webservices. LER 2.0 ledningsoplys ninger er således digitaliserede og har en høj grad af ensartethed.
Flere og større ledningsejere er allerede nu overgået til LER 2.0. Det giver en lang række nye anvendelsesmuligheder både for den udførende graveaktør og til planlægnings- og projekteringsformål. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) er den ansvarlige myndighed for LER og vi vil i dette oplæg have fokus på anvendelsesmulighederne af LER 2.0 ledningsoplysninger og på, hvad vi gør for at sikre optimale anvendelsesmuligheder af LER 2.0-data.
Onsdag d. 16. november SCANNING
Musiksalen 13:00 - 15:00
Asger Skovbo Petersen
Septima P/S
13:00 - 13:30
Den digitale højdemodel – meget mere end vand og klima
Den digitale højdemodel kan meget mere end at beregne mønstre for vandafstrømning, konsekvenserne af vandstandsstigninger, skybrud, mm.
En række projekter har vist, hvordan en kombination af den digitale terræn- og overfl ademodel sammen med andre grunddata kan bruges i så forskellige løsninger som cykelplanlægning, ejendomsvurdering og indbrudsforebyggelse!
Præsentationen viser, hvad man kan: Hvordan er udsigtsforholdene på cykelruten? Kan man se langt? Hvordan ligger ejendommen? Er der havudsigt? Meget eller lidt? Ligger parcelhuset attraktivt for en indbrudstyv? Er der ”fred bag hækken” eller en åben forhave? Er der skygge på terrassen?
Præsentationen viser eksempler på mulighederne i den digitale højdemodel, og hvordan smarte og optimerede algoritmer kan give os et beregnet billede af forhold, som vi tidligere kun kunne erkende ved fysisk at være på stedet. Sessionsleder: Henrik Brændskov Larsen
Mads Bach
Leica Geosystems Technology A/S
13:30 - 14:00
Luftbåren bathymetrisk opmåling
ALB (Airborne LiDAR Bathymetry) benytter en sensor, som kombinerer en topografi sk og bathymetrisk LiDAR-scanner med et RGBi- kamera, hvorved man kan opnå en fuldstændig højdemodel og fotodækning i kystnære zoner og områder med vanddybder ned til 5 - 40 m afhængig af vandforholdene.
Vi har i 2021-22 udført fi re ALB-opgaver i meget forskellige områder med henblik på at demonstrere muligheder og begræns ninger for, hvad teknologien kan anvendes til. I samarbejde med de norske vandløbsmyndigheder, NVE, udførtes en opmåling af tre fl oder og en sø. I Bahamas gennemførtes en opmåling af 1.100 km2 vandområde med henblik på identifi kation af søgræsområder. For GST er der i 2022 indsamlet data for tre områder i Kattegat og Roskilde Fjord. End videre blev der gennemført et pilotprojekt ved Fjøløy nær Stavanger.
Præsentationen vil omfatte en kort beskrivelse af opgaverne og konklusionerne, herunder fordele og ulemper med teknologien.
Onsdag d. 16. november SCANNING
Musiksalen 13:00 - 15:00
Jesper Schmidt
Atkins
14:00 - 14:30
Hvilken betydning har det, at sporet krummer?
Banedanmark har et solidt overblik over, hvor de forskellige spor til banen ligger. Sporenes geodata er organiseret i en række fagsystemer, som benyttes til den daglige drift samt i den mere langsigtede planlægning.
Sporene udgør en række geometriske kurver, der snor og bugter sig gennem det ganske land. Denne bugten giver anledning til, at sporene har en krumning, som man som passager oplever som øget støj under transport samt en eventuel krængning af toget. Et overblik over banens krumninger vedligeholdes i det såkaldte kurveregister, som ajourføres med jævne mellemrum. En sådan ajourføring er igangsat med udgangspunkt i den omfangsrige LiDAR-scanning, der er blevet foretaget af Banedanmark af det danske banenet.
Præsentationen vil fokusere på hvilke konsekvenser, denne ajourføring har for de geodata, som Banedanmark udstiller, samt anvendelsesmulighederne for kurveregistret. Sessionsleder: Henrik Brændskov Larsen
Rasmus Lindeneg Johansen
LE34/IT34
14:30 - 15:00
Mobiltelefoner er billige og til stede alle steder, så derfor rejser spørgsmålet sig hurtigt: Kan mobiltelefonen på forsvarlig vis anvendes til indsamling af pålidelig data med dokumenteret nøjagtighed, som vil kunne bruges til hhv. dokumentation, inspektion og kortlægning?
Både fotogrammetri og LiDAR er velkendte teknologier, som har været anvendt i mange år, men oftest har der været behov for special udstyr med kalibreringsrapporter, osv. Nu har vi så et low-cost ikke-kalibreret instrument i lommen, som kan betjenes af alle. Kan det virkelig give et pålideligt resultat, der kan anvendes i en professionel verden?
Oplægget vil vise, at det rent faktisk kan det, og at en 45 sekunders video/LiDAR-optagelse med en mobiltelefon i virkeligheden er en totaldokumentation, der kan dække behovet for dokumentation, digital inspektion og kortlægning af underjordisk infrastruktur.
Onsdag d. 16. november SUND OG SOCIAL
Plenum 16:00 - 17:00
Thor Nyborg Bendsen Københavns Kommune
16:00 - 16:30
Det Socioøkonomiske Københavnerkort ver. 2.0
Hvor skal den næste institution bygges i byen? Hvor bor de udsatte borgere? Hvordan har et kvarters alderssammensætning udviklet sig i løbet af de sidste 5 år?
Dette er blot nogle af mange spørgsmål, der kræver indblik i demografi ske og socioøkonomiske data. I Københavns Kommune har vi netop udviklet version 2.0 af ”Det Socioøkonomiske Københavnerkort”, som er en videreudvikling af en klassisk kortopsætning - et værktøj til dynamisk at undersøge de socio økonomiske sammenhænge i byen.
Værktøjet imødekommer behovet for at kunne fokusere på ét område i byen, at kunne sammenligne områder i byen og samt at kunne se på udviklingen over tid – uden at glemme den klassiske geografi ske kortvisning.
Ved indlægget vil vi fortælle om vores overvejelser og drøftelser med fagenhederne forud for udviklingen, samt om processen med datakonsolidering. Endelig vil vi også fortælle om brugen af værktøjet i dag. Sessionsleder: Allan Larsen
Andreas Lindegaard Jakobsen
Aalborg Universitet
16:30 - 17:00
Sociogeografisk ulighed i mental sundhed
I løbet af de seneste årtier er der opstået en stigende interesse for at undersøge social ulighed i sundhed på baggrund af, hvor folk er bosat. Forskning peger i den forbindelse på, at sociale forhold ved de nabolag, hvori folk er bosat, også kan have en eff ekt på beboernes sundhed, udover beboernes egne sociale karakteristika.
Indlægget tager udgangspunkt i et ph.d.projekt fra Aalborg Universitet med fokus på, hvordan sociale forhold i nabolag kan påvirke beboernes mentale sundhed. I projektet anvendes en inddeling af Danmark i mere end 7.000 socialt homogene mikroområder kombineret med GIS og statistiske modeller, hvilket resulterer i geografi ske mønstre og sammenhænge, der ikke ses ved brug af administrative grænser.
Resultater fra projektet viser bl.a., at både de socioøkonomiske forhold i nabolag samt oplevet tillid mellem beboere er relateret til beboernes mentale sundhed.
Onsdag d. 16. november SÅ TIL SØS
Det lille teater 16:00 - 17:00
Nikolaj Møller
Geodatastyrelsen
16:00 - 16:30
Fremstilling af søkort – datacentreret tilgang
Geodatastyrelsen (GST) har omlagt sin søkortproduktion til nyt software, hvilket har medført en ny tilgang til fremstilling af søkort.
Dette er gjort ud fra et ønske om datacentreret tilgang i stedet for produktfokus samt øget processtyring af kortproduktion. Som en del af denne omlægning kræver det en standardisering af skalaer og af features. Der produceres stadig papirsøkort, hvilket medfører sine egne udfordringer.
GST vil fortælle om sine erfaringer og vise praktiske eksempler på hvorledes, det er implementeret, samt på hvorledes, det har indfl ydelse på den daglige produktion af danske og grønlandske søkort. Sessionsleder: Katrine Petersen
Sophie Hohwü-Christensen
Geodatastyrelsen
16:30 - 17:00
S-100 rammeværk - Nye globale standarder for marine data
Den Internationale Hydrografi ske Organisation (IHO) har udarbejdet S-100 Universal Hydrographic Data Model, som er et internationalt rammeværk for marine data og produkter. S-100 beskriver standarder og specifi kationer for en række marine data og produkter. Arbejdet har været i gang i mange år, og de første specifi kationer forventes klar til implementering i løbet af 2023.
Formålet med S-100 standarden er at fremme udvikling af digitale produkter og services, så de marine data kan bruges både til sikker og eff ektiv sejlads såvel som til andre formål.
Geodatastyrelsen (GST) vil give en introduktion til det nye rammeværk, samt fortælle om baggrunden for det. Vi vil også fortælle, hvordan GST arbejder med implemente ringen nationalt, samt hvilken betydning S-100 har for dataejere og øvrige med interesse for data på havet.
Onsdag d. 16. november FORSYNING III - GIS I SAMSPIL MED ANDRE NIVEAUER
Yansi Mary Jesuloganathan
Aarhus Vand A/S
16:00 - 16:30
Hvordan jeg lærte at elske benchmarking
I vand- og spildevandsselskaber er benchmarking en tilbagevendende, tidskrævende og til tider uoverskuelig proces. Benchmarking til Forsyningssekretariatet er afgørende for selskabernes økonomi, og derfor er det vigtigt, at de tal, der kommer frem, er retvisende.
År efter år har vi diskuteret hvilke data, der skulle bruges, hvem, der havde hvilke bolde, hvordan, man skal forstå de forskellige spørgsmål, og hvordan, et svar er godt dokumenteret.
Samtidig skal der også indberettes i forbindelse med: Aktivering, Puls, Danva og Klimaloven.
Løsningen er, at med fokus på data, organisering, proces fl ow, ansvarsfordeling, dobbeltkontrol og kvalitetssikring, så har vi systematiseret alle vores indberetninger og indbygget mest mulig automatisering - inklusiv hvordan svar fi ndes. De tal, der kommer ud, er tilgængelige for alle og bruges i alt fra kommunikation til økonomistyring.
Rasmus Boe-Hansen
Krüger A/S
16:30 - 17:00
BIM i forsyningen - Det digitale anlæg
Building Information Modeling (BIM) er i dag omdrejningspunktet for det digitale byggeri. Området udvikler sig hurtigt, men rummer allerede i dag en masse spændende muligheder for forsyningerne.
Arbejdet med BIM udmønter sig i detaljerede digitale repræsentationer af fysiske anlæg og vil i fremtiden være det centrale data- og informationsgrundlag for drift, vedligehold, renovering og genanvendelse.
Der er vigtigt, at forsyningerne allerede nu begynder at orientere sig i retning af BIM, så de kan være med til at præge udviklingen og sikre, at deres krav og ønsker honoreres i fremtiden.
Onsdag d. 16. november INSPEKTION MED DRONER
Tejs Scharling
Alexandra Instituttet
16:00 - 16:30
Inspektion af Storebæltsbroen med 3D og maskinlæring
Dronebilleder kombineres i stigende grad med maskinlæring til semi-automatisk inspektion af bygninger, broer og anden infrastruktur. Indsamlingen og analysen af data identifi cerer mulige skader, som efterfølgende verifi ceres af en inspektør. Inspektørens vurdering fødes tilbage til maskinlæringen i en såkaldt gentræning, så forudsigelserne bliver bedre over tid.
Denne arbejdsproces udfordres af, at dronebilleder overlapper. Samme skade fi ndes ofte på mange billeder. Skaden skal behandles fl ere gange. Ignoreres den på nogle billeder, går gentræningen galt.
I dette indlæg viser vi, hvordan en ”traditionel” maskinlæring identifi cerer skader ud fra dronebilleder. Med fotogrammetri kombineres billederne også til en 3D-model. Modellen kobler samme skade i forskellige billeder sammen, og skaden behandles i én arbejdsgang med et 3D-baseret værktøj. Koblingen udnyttes efterfølgende til gentræningen.
Karsten Bräuner og Lone Jensen
Hvidovre Kommune
16:30 - 17:00
Brug af droner ved lovliggørelse af kolonihaver
Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune besluttede i 2014 at gennemgå lovligheden af samtlige kolonihaver i kommunen med henblik på at afdække ulovligt byggeri og bebo else. I 2016 fulgtes op med en beslutning om at igangsætte en proces for lovliggørelse. På den baggrund skulle der fi ndes metoder til at skabe overblik samt datagrundlag for den videre sagsbehandling.
Ud fra GeoDanmark-data kunne det sandsynliggøres, at der var udfordringer med bl.a. overbebyggelse, men det kunne også konstateres, at GeoDanmark-data ikke var tilstrækkelige. En traditionel fysisk opmåling ”i marken” ville være tidskrævende og omstændelig. Kommunen besluttede derfor at få udført en opmåling fra drone med efterfølgende detaljeret registrering af bygningerne.
Siden 2016 er der hvert år droneopmålt bebyggelse i et eller fl ere kolonihaveområder. Hvidovre Kommune vil i sit oplæg fortælle om udfordringer, løsningsmetode og resultater.
Onsdag d. 16. november UDSTILLERRECEPTION
Udstillingen 18:00 - 19:00 Sessionsleder: Malene Behrend Kirkegaard
Kortdages udstillere holder reception i udstillingen onsdag kl. 18.00-19.00.
Virksomhederne er helt fremme med de nyeste tiltag og teknologier inden for geodata- fagområdet. Udstillingen er derfor en ene stående chance for at komme på forkant med udviklingen og få en dialog med professio n elle fagfolk fra alle dele af branchen.
Du fi nder rådgivere, softwaredistributører, softwareudviklere, dataeksperter blandt mange andre i udstillingen.
Udstillerne er vært ved netværks arrangementet i udstillingsområdet, hvor der er lagt op til, at udskænkningen foregår på selve standene hos udstillerne, så mød op og få en snak inden aftens maden.
Du kan også møde Geoforums bestyrelse på Geoforums stand under udstillerreceptionen.
Kartografi gennem tiden
Peder Dam, Museum Odense
ONSDAG AFTEN DEN 16. NOVEMBER KL. 21.00-21.30
Hvornår, hvordan og hvorfra kom kartografi og kort først til vores bredde grader?
Og hvordan har udviklingen forløbet i grove træk frem mod vores tid?
Oplægget maler vores faghistorie med den brede pensel og vil afslutte med at fortælle om, hvorfor de historiske kort også er en væsentlig geodatakilde i dag og i fremtiden.
Glæd jer!
Onsdag d. 16. november GEODATAPRISEN 2022
Ud af de i alt 20 spændende eksempler, vi har modtaget på brugstedet.dk, har juryen valgt de tre nominerede til årets jurypris. Geoforums medlemmer har nomine ret fem eksempler til årets Publikumpris.
De nominerede til Publikumprisen 2022 er: - Scope 3 CO2-beregner til kommuner og private virksomheder af KMD, Sønderborg Kommune, Oslo Kommune samt Vigand og Maagøe - National kortlægning af jordfugtighed sikrer mest muligt klima for pengene af Miljøstyrelsen og DHI - Skovkortet.dk – det digitale skovkort af Foresting Tomorrow - Ny kortlægning giver nye muligheder i Grønland af SDFI - Fremtidens cykelkort af Dansk Cykel turisme, Destination Bornholm, Open Street Map og SDFI
De nominerede til Juryprisen 2022 er: - Maritim risikokortlægning af hele Grønland på rekordtid af DHI og Forsvaret - Landsstævne GIS af Svendborg Kommune - To eksempler deler den sidste nominering, nemlig: Klima- Lavbundskortet hhv. National kortlægning af jordfugtighed sikrer mest muligt klima for pengene af Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøportal og DHI
Juryen består af: Hans Skov-Petersen, KU (formand for juryen) Astrid Krarup Andersen, Svendborg Kommune Søren Reeberg Nielsen, UFST Catrine Gylling Jensen, Kredsløb Aarhus Casper Fibæk, ph.d.-studerende, ESA/NIRAS Vi varmer op med ”Kartografi gennem tiden” og glæder os til at se dig til prisuddelingen til fejring af de gode eksempler.
Orienteringsløb for de morgenfriske
Torsdag den 17. november kl. 07.00-08.00
Hvis du har lyst til at være fysisk aktiv i løbet af konferencen, tilbyder vi et Open air, morgen-orienteringsløb med instruktør.
Vi har fået hjælp af den lokale o-løbsklub, der har hængt poster ud i lokalområdet til en forfriskende start på dagen. Der vil både være en kort rute evt. til at lunte eller gå rundt samt en lidt længere rute til de, der vil gennemføre på tid.
Det foregår torsdag d. 17. november kl. 7-8. Vi slutter, så deltagerne kan nå hjem i bad og spise morgenmad, inden konferencens faglige program starter kl. 9.
Husk varmt træningstøj, da aktiviteten afholdes udendørs.
Afgang fra forpladsen (Europa Plads 4) ved AKKC kl. 7:00.
Sessionsleder: Angelina Ageenko
Torsdag d. 17. november FREMTIDENS KLIMASIKRING
Plenum 10:30 - 12:00 Sessionsleder: Eli Skop
Klimasikringsfokus
Kortdage 2022 har prioriteret klimasikring som fagligt emne.
Vi gennemfører en klimasikringsdag torsdag, den 17.11.
Vi har gjort os umage for at fi nde emner, der er aktuelle og relevante for såvel medarbejdere fra forsyningsselskaber som fra kommuner.
Hovedtalen torsdag morgen bliver af Katherine Richardson, der er professor ved Københavns Universitet og førende forsker i klimaforandringer og menneskehedens indvirkning på de globale ressourcer. Hun er kendt for igennem mange år at have spillet en meget aktiv rolle i klimakommissioner og klimaråd i bestræbelserne for national og global bæredygtighed, se side 18.
Efter hovedtalen følger to sessioner om fremtidens klimasikring og løsninger i dagens program.
Ingrid Østerberg Mohr
SDFI
10:30 - 11:00
Vand og den fælles indsats for effektiv klimatilpasning
I en tid, hvor skybruddene bliver fl ere og vintrene vådere, er det kritisk at sikre, at eksisterende klimatilpasningsdata kan bruges på den mest eff ektive måde, så beslutninger om klimatilpasning, vandforvaltning og infrastrukturinvesteringer træff es på et solidt, fælles datagrundlag. Udfordringerne ved øgede vandmængder er kollektive, og indsatsen for at være rustet bedst muligt er ofte fælles.
Vi fortæller om gevinsterne ved at rulle konkrete tiltag ud på landsplan og om, hvordan de sikrer det bedste grundlag for planlægning af klimatilpasning. Vi ser ind i fremtiden og zoomer ind på specifi kke, igangværende indsatser, blandt andet på samling af skikkelsesdata for vandløb og opdatering af det hydrologiske tilpasningslag.
Visionen er landsdækkende, opdaterede og frit tilgængelige datasæt, der kan forenkle arbejdsgangene i klimatilpasning og andre opgaver.
Torsdag d. 17. november FREMTIDENS KLIMASIKRING
Plenum 10:30 - 12:00 Sessionsleder: Eli Skop
Michael Butts
Danmarks Meteorologiske Institut
11:00 - 11:30
Varsling af oversvømmelser
DMI har pr. 1. januar 2022 fået en ny myndighedsopgave med hydrologisk varsling og skal opbygge et varslingssystem for oversvømmelser i Danmark. I dag varsler DMI bl.a. for farligt vejr og forhøjet vandstand langs kysten. Oversvømmelsesvarsling er et strate gisk satsningsområde for DMI og har stor bevågenhed bl.a. efter de massive oversvømmelser i Centraleuropa i juli 2021, der ramte Tyskland, Belgien og Holland, m.fl .
Prognoser og varsling af oversvømmelser er en vigtig komponent i klimatilpasning samt i indsatsen for at gøre Danmark robust over for oversvømmelser. Vi vil fortælle om det arbejde, som vi er ved at igangsætte for varsling af akutte oversvømmelser, samt om planerne for national hydrologisk varsling og de mange udfordringer relateret til dette.
Christian Wagner
Københavns Kommune
11:30 - 12:00
Stormflodssikring i Hovedstaden
Hvordan kan vi gøre stormfl oder virkelighedsnære og forståelige for normale mennesker og beredskabsfolk?
Med Københavns Kommunes fokus på klimasikring, herunder stormfl od, er det muligt at skabe oversvømmelseskort og scenarier, som giver et virkelighedsbillede af truslen, risikoen og fremtidens samfundsøkonomiske skadesbilleder. Oversvømmelser er ikke kun statiske, men dynamiske og komplekse.
Så kom med, når Københavns Kommune præsenterer, hvordan nye datamodeller, bedre beregninger og vidensdeling er med til at ruste Hovedstaden til at modstå fremtidens stormfl oder.
Torsdag d. 17. november 3D BYMODELLER
Det lille teater 10:30 - 12:00
Bo Grave Rambøll
10:30 - 11:00
3D bymodeller og nye muligheder
3D bymodeller er en fantastisk mulighed for samarbejde mellem byplanlæggere, arkitekter, rådgivere og borgere. Men kan 3D bymodeller bruges til mere? Hvilket informationshav vil modellerne ikke blive, hvis de beriges med trafi kdata, vejrdata, miljødata og meget mere? Der vil blive åbnet for helt nye anvendelsesmuligheder.
Når modeller bliver meget mere datarige og anvendelsesmulighederne stiger, bliver der også stigende interesse fra nye aktører. Demokratisering af viden gennem 3D bymodeller vil kun lykkes, hvis vi kan skabe en platform, hvor aktører kan få indsigt uden at skulle kæmpe med data og GIS-værktøjer.
Indlægget vil vise nye muligheder med 3D bymodeller fx i kombination med luftforureningsmodeller, og hvordan gaming-teknologi kan bruges til deling af viden. Disse nye anvendelser skaber også mulighed for nye forretningsmodeller, hvor mange aktører kan dele den samme digitale tvilling af byen. Sessionsleder: Mads Schondel-Andersen
Thomas Kjeldsen
Alexandra Instituttet
11:00 - 11:30
3D bymodeller og frie skråfoto
De fl este bymodeller består i dag udelukkende af en samling geometriske objekter. Der er således ikke nogen information om bygningernes udseende, og de visualiseres oftest i ensfarvede nuancer. Til nogle visualiseringsformål kan det imidlertid være værdifuldt at supplere disse abstrakte præsentationsformer med mere fotorealistiske udgaver.
Med udgivelsen af frie og landsdækkende skråfoto er det blevet muligt at påklistre 3D bymodellerne realistiske billeder af facader og tagfl ader. Denne proces kaldes teksturering og kan udføres fuldautomatisk, såfremt man har en georefereret model.
Ved indlægget vil jeg vise, hvordan en ensfarvet bymodel transformeres til et realistisk udseende, og hvordan den visualiseres interaktivt i 3D gennem en webbrowser.
Torsdag d. 17. november 3D BYMODELLER
Det lille teater 10:30 - 12:00
Marianne Knudsen
SDFI og
Peter Schack Madsen
Aarhus Kommune
11:30 - 12:00
Det tredimensionelle digitale fundament for grøn omstilling
Data er fundamentet for god forvaltning. Fremtiden vil betyde fl ere data fra fx IoTdevices, Machine Learning, modeller og analyser. Sammenholdes dette med velkendte use cases fra den kommunale forvaltning som fysisk planlægning (liv/lys/skygge/støj), klimasikring (vind/vand), energianalyser (solceller/vindmøller), er det tydeligt, at der er behov for dels fuldt ud at inkludere den 3. dimension, og dels at sikre, at data kan lagres, sammenstilles, udstilles, visualiseres og analyseres på tværs.
Vi spørger derfor, om der er behov for en fællesoff entlig national 3D-model? Og hvordan sikres en model med et relevant og ensartet detaljeringsniveau, som både understøtter nationale og kommunale projekter Hvordan sikres en stabil, pålidelig, ajourført og ikke mindst kosteff ektiv 3D-bymodel?
SDFI og Aarhus Kommune giver en status på et pilotprojekt, der stiller skarpt på disse spørgsmål.
Drone-aktivitet
TORSDAG DEN 17. NOVEMBER KL. 10.30-12.00 En jagt efter skatten tog sin I KILDEPARKEN begyndelse i 2002, og den blev intensiveret i Grønland i 2015. Foredraget Kom med en tur i luften, når vil kredse om skattejagten – men vil Geoforums Drone udvalg arrangerer et også forsøge at dykke ned i tankelille event med dronefl yvning i parken sættet, der har ligget bag nedgravved siden af AKKC, torsdag den 17.11 ningen af skatten.kl. 10:30.
Droner med forskellige sensorer blive sendt i luften og vil live-streame, så vi alle kan se, hvad dronen ser.
Indendørs vil ”droner i bur” blive et seværdigt element i forhallen.
Vært ved droneaktiviteten er Martin Kauff mann Pedersen fra Geoforums Droneudvalg.
Torsdag d. 17. november EJENDOMSDATA
Radiosalen 10:30 - 12:00
Dorte Holm
Vurderingsstyrelsen
10:30 - 11:00
Hvad nu, når ESR nedlægges? Er din organisation klar?
Dette indlæg er tænkt som inspiration til at få sat gang i tilpasningen til BFE (Bestemt fast ejendom), inden ESR (Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister) udgår den 31. december 2023.
Med Grunddataprogrammet blev BFE introduceret som den nye fælles ejendomsnøgle i Danmark. BFE er afl øseren for ejendomsnummeret fra ESR.
I BBR (Bygnings- og Boligregistret) var der mange systemer, som skulle omlægges under Grunddataprogrammet. Dette betød mange involverede leverandører og indbyrdes afhængigheder.
BBR igangsatte arbejdet med den interne omlægning i Q3 2019, og hovedparten af omlægningen var færdiggjort i Q2 2021, men det sidste punktum i processen er ikke sat. Alle statslige styrelser, kommuner og regioner, som endnu ikke har foretaget en analyse af deres interne systemer, vil potentielt skulle igennem en tilsvarende tilpasning til BFE, inden ESR lukkes ned med udgangen af 2023. Sessionsleder: Morten Lind
Tue Nilsson Poulsen
LIFA A/S
11:00 - 11:30
Tiden er knap – få de nye grunddata i spil nu
Den 31.12.2023 er en vigtig dato. De fl este af jer tænker nok: ”Hvad er der så specielt ved den?” På denne dato udløber dobbeltdriften af ESR (Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister). Det markerer samtidig den endelige overgang til de nye grunddatamodeller.
De fl este gør sig nok ikke den store bekymring herom, men de nye grunddatamodeller medfører bl.a. nye begreber, udvidelser til kendte datakilder, historik og nye kolonnenavngivninger. Dette har konsekvenser for brugere af ejendomsdata. 3. parts leverandører naturligvis skal tilpasse systemer og databaser. Men har du styr på jeres organisations brug af forespørgsler på data og udskiftning af begreberne mellem ESR og EJF (Ejerfortegnelsen)? Har du overvejet nye forretningspotentialer med de nye data? Pludselig virker den 31.12.2023 ganske tæt på!
Kig derfor ind og hør mere om, hvordan forskellige kunder hos os er begyndt at gribe opgaven an - for tiden er knap.
Torsdag d. 17. november EJENDOMSDATA
Radiosalen 10:30 - 12:00
Trine Rægaard Thostrup
Geodatastyrelsen og
Kenneth Andersen
LIFA A/S
11:30 - 12:00
Harmonisering af data om bygninger på fremmed grund
Bygninger på fremmed grund (BPFG) betragtes af mange som ”stedbarnet” blandt ejendomstyperne, bl.a. fordi dannelse og registrering på tværs af matriklen, BBR (Bygnings- og Boligregistret), ESR (Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister) og tingbogen efter grunddataprogrammet endnu ikke er helt på plads.
Geodatastyrelsen (GST) indfører derfor sammen med Tinglysningsretten og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen en ny model, der sikrer en mere eff ektiv og korrekt registrering, bl.a. efter ønske fra den fi nansielle sektor. For at forbedre datakvaliteten på tværs af registrene har GST sammen med LIFA Land inspektører A/S foretaget en harmonisering mellem matrikel og tingbog med det formål at tildele bygningernes BFE-numre (Bestemt Fast Ejendom) i matriklen til bygningsbladene i tingbogen.
GST vil sammen med LIFA fortælle, hvordan det gennem automatiserede processer og avancerede søgninger i tinglysningsakter samt andre registre og fortegnelser lykkedes at identifi cere ca. 70% af bygningerne.
Historisk tur i Aalborg
TORSDAG DEN 17. NOVEMBER KL. 13.00-15.00
Med hjælp fra Aalborg Bymuseum skal vi på en guidet historisk tur med Churchill -gruppen som tema.
Churchill-gruppen i Aalborg var den første af Danmarks organiserede sabotagegrupper under den tyske besættelse af Danmark i 2. Verdenskrig.
Mødestedet er pladsen foran Aalborg Kongres & Kultur Center.
Sessionsledere: Mette Borg og Anders Hermund
Musiksalen 10:30 - 12:00 Sessionsleder: Christian Holmegaard Mossing
Pia Dahl Højgaard Geodatastyrelsen
10:30 - 11:00
At tackle den digitale transformation
Der er forandringer alle vegne. Måden, vi arbejder på, og de data, produkter og ydelser, som stilles til rådighed, er under løbende forandring. For slet ikke at tale om tårnhøje forventninger fra aftagerne af de forskellige ydelser.
For at tackle forandringerne lancerede Geodatastyrelsen i 2021 en ny ambitiøs 10årig strategi. Visionen er at sikre let tilgængelig og troværdig stedbestemt information om havet og fast ejendom. Indsatserne omfatter bl.a. at klæde medarbejdere og ledere på og at skabe fælles forståelse for de nødvendige teknologiske og organisatoriske omstillinger.
Kom og hør om de strategiske overvejelser og ambitioner om at sætte endnu mere fart på den digitale transformation af styrelsens kerneopgaver med udgangspunkt i vores allerede velfungerende digitale arbejdsgange.
Lars Møller Uhd
N1
11:00 - 11:30
Nye krav til organisationen
I N1 arbejder vi i disse år i høj grad med en øget elektrifi cering af samfundet, som stiller nye krav til vores organisation. I dette oplæg vil vi derfor introducere, hvad den øgede elektrifi cering kommer til at betyde for et elnetsselskab som N1.
Der er ingen tvivl om, at data kommer til at spille en væsentlig og større rolle i fremtiden, både når det gælder design og analyse, anlæg samt vedligeholdelse. I oplægget vil vi derfor dels komme ind på hvilke tanker, vi gør os ift. til N1’s organisation, og hvordan vi vil arbejde mere struktureret med data, som, vi forudser, skal danne grundlag for udbygningen af elnettet.
Om indlægsholderen: Lars Møller Uhd er Director for Asset Management i N1. Lars er økonom af baggrund og har været leder for Asset Management i N1 de sidste 8 år.
Musiksalen 10:30 - 12:00
Malene Højland Pedersen
Københavns Kommune
11:30 - 12:00
Den interne konsulents udfordringer
Udfordringerne i det understøttende arbejde som intern konsulent kender mange. Ved dette indlæg vil der blive delt refl eksioner og redskaber til arbejdet i en kommunal sammenhæng.
Vi vil komme omkring vores erfaringer med en faseopdelt tilgang af arbejdsprocesser, der sikrer fokus på de ofte nedprioriterede, men helt centrale proceselementer: scoping, screening og ikke mindst evaluering. Hvordan er forventningerne til ”det multifunktionelle datasæt”, som sjældent fi ndes, men som udfordrer opgaver og projekter? Hvordan arbejder vi med at tydeliggøre, at “genbrug er guld” ift. den videre anvendelse af data og ift. læring.
Vi vil ved indlægget også komme ind på kunsten at forventningsafstemme og på at udfordre rekvirenten, om hendes idéer er realistiske, eller om de med fordel kunne tænkes anderledes.
Natur vandring i Skovdalen
TORSDAG
Sessionsledere: Mette Borg og Anders Hermund DEN 17. NOVEMBER
KL. 16.00-17.30
Naturvandringen i Skovdalen torsdag, den 16. november kl. 16 vil blive guidet af naturvejleder Esben Buch fra Park & Natur, Aalborg Kommune. Her er mulighed for frisk luft og strække ben inden Den Fine Middag.
Mødestedet er pladsen foran Aalborg Kongres & Kultur Center.
Sessionsleder: Karen Frederiksen
Torsdag d. 17. november LANDBRUG UNDER FORANDRING
Julie Borch Friderichsen
Landbrugsstyrelsen
10:30 - 11:00
Landbrugsstyrelsen har siden 2019 - som et af de første udbetalingsorganer af landbrugsstøtte i EU - frivilligt anvendt satellit baseret kontrol til at kontrollere landbrugets opfyldelse af udvalgte støttebetingelser.
Den satellitbaserede kontrol er en kontrolform, hvor Sentinel-data analyseres og anvendes konkret i forvaltningen. Den satellitbaserede kontrol er en automatiseret proces, som indeholder komplekse algoritmer, udstilling af data og indsendelse af georefererede billeder.
EU introducerer et nyt paradigme for satellitbaseret kontrol som et element i den kom mende fælleseuropæiske landbrugsreform. I dette nye paradigme øges kravene til medlemslandenes anvendelse af satellitdata, og der indføres nye krav om brug af yderligere datakilder.
Indlægget bliver en fortælling om paradig meskiftet i anvendelse af satellit- og geodata og om, hvordan det kan integreres i den off entlige forvaltning.
Asbjørn Kjeldgård Nielsen
Danmarks Miljøportal
11:00 - 11:30
Udtagning af lavbundsjord
Kom og få en præsentation af Klima-Lavbundskortet (https://klimalavbund.dk/1). Hør om brugernes feedback og erfaringer med at arbejde sammen på tværs af Miljøstyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Danmarks Miljøportal med udvikling af værktøjet.
Udtagning af kulstofrig landbrugsjord er er en vigtig brik i den samlede indsats for at redu cere CO2-udledningen fra landbruget. Det er regeringens plan, at der i alt skal udtages 100.000 ha lavbundsjord.
Klima-Lavbundskortet skal gøre det endnu lettere for ansøgerne at screene egne arealer og identifi cere de kulstofrige lavbundsarealer med størst potentiale til udtagning under Klima -Lavbundsordningen. Første version blev udviklet for Miljøstyrelsen og sat i drift primo 2021.
Anden version er nu på vej. Her er Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen blevet enige om at videreudvikle klimalavbund.dk til et fælles screeningsværktøj, som forventes taget i brug i januar 2023.
Torsdag d. 17. november LANDBRUG UNDER FORANDRING
Gæstesalen 10:30 - 12:00
Troels Søndergård Landbrugsstyrelsen
11:30 - 12:00
Screeningsværktøj til udtagning af kulstofrige lavbundsjorde
Som et led i den grønne omstilling er der en politisk målsætning om at udtage 100.000 ha kulstofrige lavbundsjorder inden 2030. Til det formål er Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen ved at udvikle et GIS- baseret screeningsværktøj, som skal eff ektivisere og understøtte udtagningsindsatser på disse områder.
Det centrale indhold består i at udvikle et værktøj, der kan pege på de områder, som har de potentielt største klima- og miljømæssige eff ekter. Det skal desuden belyse eventuelle barrierer for udtagningen, således at sagsbehandlingen mindskes og udpegningen af uegnede jorder undgås.
I dette oplæg fortæller vi om, hvordan Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen anvender GIS til at understøtte den grønne omstilling af det danske landbrug, herunder hvilke overvejelser og analyser, der er foretaget for tilvejebringelse af screeningsværktøjet.
Perspektiv om Kortdage 2022
En række foredragsholdere ved Kortdage 2022 har tilkendegivet, at de gerne ville skrive en artikel til Geoforums tidsskrift, Perspektiv.
Det er der kommet fl ere gode artikler ud af, som vi efter Kortdage 2022 bringer i en online konferenceudgivelse.
Vi håber, at denne synergi mellem Geoforums konference og tidsskrift er med til at styrke både Kortdage og Perspektiv.
Samtidig udgiver Perspektiv- redaktionen en online udgivelse om GIS-undervisning, der tilsvarende har et ophæng i uddannelsesdagen ved Kortdage 2022.
Vi ønsker dig en rigtig god fordybelse i de udvalgte emner.
Kortdagsudvalget og Perspektiv redaktionen
Merve Polat
SDFI
13:00 - 13:30
Urban klimasikring og lokal afledning af vand
I mange byer er der investeret i anlæg for lokal afl edning af regnvand (LAR-anlæg), som har til formål at begrænse eller undgå oversvømmelser fra skybrud. Der er i dag ikke en samlet adgang til data om LAR-anlæggenes placering og funktion. Dermed er der også et begrænset kendskab til eff ekten. Derudover er det et kendt problem, at mange LAR-anlæg ødelægges af graveaktiviteter, når forskellig infrastruktur vedligeholdes som konsekvens af den manglende viden om anlæggenes placering.
For at beskytte de store investeringer har Aarhus Kommune, Aarhus Vand og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur indgået et samarbejde, der har til formål at undersøge mulighederne for at udstille data om LAR- anlæg. I dette oplæg præsenteres projektet, herunder en analyse af relevante LAR-data samt udarbejdelsen af en mock-up af en mulig løsning og de brugerbehov, som projektet skal understøtte.
Thomas Balstrøm
Københavns Universitet
13:30 - 14:00
Arc-Malstrøm skybrudsscreening – nu med nedsivning
Arc-Malstrøm er en frit tilgængelig screeningsmodel til Esri’s ArcGIS Pro til beregningen af, hvor højt nedbøren står i helt eller delvist fyldte lavninger efter et skybrud. Hidtil har screeningen været baseret på afstrømningen af uniforme eller distribuerede nedbørshændelser ud fra vandets bevægelse på en ’glat’ overfl ade, men nu er det også muligt at simulere infi ltrationen i jorden under skybruddet fra de enkelt lavningers lokale oplande og efterfølgende, når lavningerne tømmes.
Beregningerne baseres på nedbørens varighed, jordens hydrauliske lednings evne, terrænoverfl adens befæstningsgrad og dybden til grundvandsspejlet. Præsentationen viser resultater både fra Danmark og fra et DANIDA fi nansieret projekt (CLIMACCESS) i Accra, Ghana, hvor det begge steder er forsøgt at validere screeningerne med højtop løselige optiske satellitbilleder optaget 1-2 dage efter en nedbørshændelse.
Simon Lützhøft Laursen
Rambøll
14:00 - 14:30
Oversvømmelsesanalyse af skybrud på bygningsniveau i 3D
Vi har i fl ere år hjulpet selskaber med oversvømmelsesrisici af deres ejendomme, men hvorfor ikke også hjælpe dem med hvor og hvad, ejendommens sårbarheder er? Ved hjælp af skråfotos og relevant grunddata, kan vi i en kombination af 3D analyseværktøjer, Machine Learning og parametrisk modellering vurdere hvor på bygningen, at vand kan trænge ind.
Disse detaljerede modelleringer kan hjælpe med at vise, hvor bygninger er sårbare over for oversvømmelser. Dermed er der også et potentiale i fremtiden for at hjælpe byer med organisering og planlægning. Udvidelsen af modelleringen til en hel by er blevet muligt takket være eff ektive værktøjer først i 2D - og nu med fl ere 3D modelleringsværktøjer. Fra design af individuelle bygninger er vi i dag faktisk i stand til at genforestille en hel by, der allerede er bygget.
Jesper Gaardboe Jensen
GeoFyn og Morten Storgaard, Svendborg Kommune
Hvordan bruges pengene bedst ift. oversvømmelser?
Et nyt værktøj til beregning af skadesøkonomi ifm. oversvømmelse understøtter de danske kommuners arbejde med DK2020 og klimatilpasning. Værktøjet, der er kommet til i et samarbejde mellem kommuner, uddannelsesinstitutioner og leverandører, er Open Source og frit tilgængeligt for alle.
De danske kommuner har i deres arbejde med klimatilpasning brug for at vide, hvor det giver mest mening at sætte ind over for oversvømmelser. Det er her vigtigt at kunne beregne skadesøkonomi og se på risikokortlægningen.
Geo Fyn og de fynske ejerkommuner startede derfor i 2021 et projekt, hvor målet var udarbejdelse af et værktøj, der kunne hjælpe med denne opgave. Hensigten er, at kommunerne og deres leverandører vil anvende værktøjet i deres opgaveløsning enten direkte eller ved at genanvende de spatiale forespørgsler i egne løsninger.
Kom og hør om projektet og om værktøjet.
Torsdag d. 17. november ALT GODT FRA KOMMUNEN
Lejla Imer
Silkeborg Kommune
13:00 - 13:30
IT-infrastruktur og strategi for IoT-devices i kommunen
Med en større og større udbredelse af IoT (Internet of Things) i kommunerne og en ”Wild West”-tendens fra leverandørerne, er det vigtigt, at man som kunde skaber sit eget økosystem, så IoT-devices fra mange leverandører kan give et samlet dataoverblik og analyse, der beriger kommunernes viden til at træff e bedre beslutninger.
Vi vil vise, hvordan Silkeborg Kommunes Teknik og Miljø-afdeling har planlagt sin IoT-infrastruktur, og hvordan afdelingen har etableret en IoT-datainfrastruktur, der sikrer bred anvendelse af data fra alle IoT-devices, uanset leverandør og transmissionsteknologi.
Rasmus Ekman
Københavns Kommune
13:30 - 14:00
Fra afrapportering til arbejdsgang
Kommunens webGIS spiller en central rolle i, hvordan afdelinger videndeler og koordinerer alt fra planer til anlægsprojekter. Uddateret information er derfor forbundet med stor risiko for ressourcespild.
Projektet, som vi ved indlægget fortæller om, havde til formål at integrere GIS i projektledernes eksisterende arbejdsgange, så den nyeste information altid er tilgængelig. De nye arbejdsgange skulle være nemmere, kunne udføres selvstændigt og projektlederen skulle være afhængig af dem for at komme i mål med opgaven. Således gik opdateringen fra at være en afrapporteringsopgave uden værdi for projektlederen til at være et værdifuldt redskab, som gør arbejdet nemmere.
Oplægget handler lavpraktisk om hvilke initiativer, der blev implementeret, og den efterfølgende evaluering både fra projektlederens og GIS-medarbejderens synspunkt.
Torsdag d. 17. november ALT GODT FRA KOMMUNEN
Merete Landberg Grandjean
Landinspektørfi rmaet LE34 A/S
14:00 - 14:30
Kommunale erfaringer med drift af LER 2.0
Kom og hør de kommunale erfaringer med implementering og drift af ledningsregistrering i dagligdagen. LER 2.0 skal være fuldt implementeret den 1. juli 2023, og derved skal også ledningsregistreringen i kommunerne være på plads. Mange kommuner er startet fra ”scratch” ift. at være ledningsejer. Lige om lidt stilles der krav til indmåling og registrering af ledninger.
Oplægget tager udgangspunkt i et eksempel fra en konkret kommune. Det underbygges og perspektiveres med de erfaringer vi har med rådgivning af mere end ¼ af landets kommuner ift. at blive klar til LER 2.0, der tydeligt viser nogle tendenser.
Fokus bliver på driftsfasen og vedligeholdelse af ledningsoplysningerne med henblik på, at ledningsoplysningerne er autoritative. Erfaringerne viser, at det at skabe og forankre nogle robuste driftsprocesser, der er tilpasset den enkelte kommunes størrelse og organisation, er afgørende for resultatet.
Kristian Risager Larsen
Silkeborg Kommune
14:30 - 15:00
Hvordan holder kommunerne kontakten til grundejerforeninger?
I kommunerne har vi notorisk svært ved at holde fast i kontakten til vores grundejerforeninger. Når foreningerne skifter bestyrelsesmedlemmer, får de ikke ajourført deres nye kontaktoplysninger i CVR - hvis de da overhovedet har et CVR-nummer.
Ved indlægget vil vi præsentere, hvordan Silkeborg Kommune har grebet problematikken an. Vi vil derpå tage en diskussion af, hvad man fremtidigt kan gøre - også gerne med bidrag fra andre kommuner.
Torsdag d. 17. november FREMTIDENS DATASÆT
Radiosalen 13:00 - 15:00
Stine Kern Licht
SDFI
13:00 - 13:30
Den nye Datafordeler er på vej
Den fællesoff entlige Datafordeler giver via webservice og fi ludtræk let og sikker adgang til sammenhængende grunddata af høj kvalitet, herunder geodata såsom GeoDanmark, Ortofoto, Danmarks Højdemodel og Matrikeldata.
Der er i november 2021 igangsat et genudbud, der skal sikre, at Datafordeleren moderniseres med henblik på at optimere og fremtidssikre distributionen af data med både anvendernes og registermyndighedernes behov for øje. Det forventes, at en ny leverandør er fundet primo oktober 2022.
I indlægget giver vi en gennemgang af tids planer for både transitionen af Datafordeleren til den nye leverandør og den efterfølgende modernisering. Der vil være fokus på, hvad transitionen kan få af konsekvenser for fx anvendelsen af grunddata fra Datafordeleren, mens en gennemgang af hovedlinjerne i moder niseringen løfter sløret for, hvad man kan forvente sig af den moderniserede Datafordeler. Sessionsleder: Laila Hanna Nissen
Ole Pagh-Schlegel
Bolig- og Planstyrelsen
13:30 - 14:00
Digitale kommuneplaner i Plandata.dk
Bolig- og Planstyrelsen arbejder på at gøre det muligt for kommuner at afl evere deres kommuneplaner og kommuneplantillæg til Plandata.dk i form af digitalt indberet tede oplysninger fremfor et plandokument i PDF-format.
Aktuelt er PDF’en stadig den juridisk gældende version af planerne, men dele af planernes indhold indberettes også digitalt og danner grundlag for vejledende visninger af planerne. De digitale data er lettere at anvende til både kortvisning og sagsbehandling, bl.a. idet planerne er lettere at søge i, fordi der kan zoomes på de digitale kort, og fordi planbestemmelserne kan sammenlignes på tværs af landets kommuner.
Indlægget præsenterer datamodellen for den digitale kommuneplan og lægger op til diskussion af de muligheder og udfordringer, der følger med.
Torsdag d. 17. november FREMTIDENS DATASÆT
Radiosalen 13:00 - 15:00
Amalie Polano
SDFI
14:00 - 14:30
Fremtidens skråfoto
De fl este har sikkert søgt efter egen bolig i de off entligt tilgængelige skråfotos, som SDFI indsamler hvert 2. år. Skråfotos benyttes bl.a. af kommuner og private virksomheder til at se bygninger fra alle retninger, til at spare en køretur, når en bygning skal besigtiges, eller af Skatteforvaltningen til de nye ejendomsvurderinger.
Men skråfotos kan anvendes til meget mere. Kun fantasien sætter begrænsningerne. Som noget nyt kan du nu få adgang til skråfotos via SDFIs nye API, dvs. en grænsefl ade mellem computerprogrammer, som tillader forskelligt software at ”tale” med hinanden.
Formålet med det nye API, som er baseret på åbne standarder, er at skabe grundlaget for, at der kan udvikles nye digitale løs ninger base ret på skråfotos. Dermed fremmes værdien og brugen af skråfotos fremover. Fordelen ved åbne standarder er, at det sikrer bedre udveksling og integration af data Sessionsleder: Laila Hanna Nissen
Lars Hole
SDFI
14:30 - 15:00
Der må være en grænse! Ligger Kongerigets grænser ikke fast?
Det kan virke overraskende, at Kongerigets grænser ikke nødvendigvis fi ndes som komplette lukkede polygoner, indiskutable streger på kort i sammenhæng med de øvrige administrative grænser.
Som udførende myndighed med vedligeholdelse af 1920-grænsen mellem Danmark og Tyskland og som geodætisk/teknisk rådgiver for Udenrigsministeriet ved nye grænsedragninger til lands og til havs, spiller SDFI en aktiv rolle i håndteringen af Kongerigets nationale grænser. Den 101 år gamle, demokratisk bestemte grænse mod Tyskland ved ligeholdes i samarbejde med de tyske myndig heder med ophæng i Versaillestraktaten. I disse år digitaliseres det gamle Grænse atlas, og data får dermed ny værdi.
Oplægget kommer ligeledes bredt ind på arbejdet med nationale grænser både i et teknisk/geodætisk og et delvis juridisk/diplomatisk forhandlingsperspektiv i samspil med geopolitik og geodata som kritisk infrastruktur.
Torsdag d. 17. november POWER I BI
Musiksalen 13:00 - 15:00
Mathilde Hillerup Kristensen
NIRAS A/S
13:00 - 13:30
Eksempler på integration af kort i Power BI
Business Intelligence (BI) og GIS er to forskellige verdener. Data struktureres forskelligt, og typisk er kompetencerne ikke samlet samme sted. Det er derfor ikke altid let at få disse to platforme til at tale sammen.
Behovet for at kunne lave interaktive datavisualiseringer med en god kortkomponent er stadigt stigende. Heldigvis kommer der stadig fl ere muligheder for at få GIS og BI til at arbejde sammen. Power BI tilbyder f.eks. nu en række gode kortvisualiseringer, der tilsammen kan være med til at give brugeren en oplevelse af, at BI og GIS smelter sammen, og man får det bedste med fra begge verdener.
Dette vil blive illustreret med en række Power BI-løsninger, der alle indeholder forskellige kortvisualiseringer. Standardkortet i Power BI er lavet til at vise simple prikker på et Bing map, men vi kommer også igennem mere avancerede løsninger med 3D visualiseringer og custom shapes. Sessionsleder: Peter Schack Madsen
Thor Nyborg Bendsen Københavns Kommune
13:30 - 14:00
GIS i Power BI - Når kort alligevel ikke helt er nok
Kort er godt! Men ifm. overblik over udvikling og mængder slår det bare ikke helt til. Mange af forvaltningens databehov består i opgørelser og afrapporteringer af data - også data, som i sin natur er geografi ske fx antal parkeringspladser, forholdet mellem antallet af ejerboliger i to bydele eller udviklingen i udsatte byområder.
Dataopgørelserne kan være tidskrævende og kræver erfaring og dataforståelse. Mange er også tilbagevendende, hvorfor vi er begyndt at opsætte ”Grundindsigtsrapporter” og ”Nøgletalsrapporter”, hvor data og kort tilgængeligøres i faste formater, der gør det let at orientere sig i data, og hvor brugerne kan gå på opdagelse i data.
I indlægget vil vi præsentere et udvalg af løsninger, der illustrerer arbejdet med visualisering og opgørelser af geodata i Power BI - selvfølgelig med en særskilt note om kortvisninger i Power BI.
Torsdag d. 17. november POWER I BI
Musiksalen 13:00 - 15:00
Joe Bordacconi
SDFI
14:00 - 14:30
Logdata: Et fyrtårn, du bør navigere efter!
Logdata afslører, hvordan geografi ske data anvendes. Men hvordan kan det indgå i beslutningstagningen?
Det bliver en fortælling om, hvordan vi med Business Intelligence skaber en indsigtsfuld bro mellem logdata over anvendelsen af Dataforsyningen/Datafordeleren og den ledelsesinformation, som bliver brugt til at prioritere og målrette SDFIs tjenester.
Indlægget fokuserer på mulighederne i logdata, herunder hvordan vi anvender Business Intelligence til at prioritere udvikling og vedligeholdelse af de geografi ske data. Derudover gives et indblik i hvilke redskaber og kompetencer, der er nødvendige for at komme i gang med at indsamle, rense og fremvise logdata.
Tilhørerne får indsigt i rejsen fra logdata til beslutningsunderstøttende dashboards. Oplægget kan inspirere til øget brug af Business Intelligence i arbejdet med de logdata, som deltagerene har til rådighed fra egne systemer. Sessionsleder: Peter Schack Madsen
Hasse Kampp Davidsen
NIRAS A/S
14:30 - 15:00
Avancerede kortfunktionaliteter i Power BI
Power BI tilbyder i dag en række visualiseringer af data på kort. Fælles for mange af disse er dog, at funktionaliteten kan være relativt begrænset. Er man vandt til at arbejde i GIS-værktøjer, vil der med stor sandsynlighed opstå en undren over denne begrænsning.
Vi har anvendt den forholdsvist avancerede kortløsning i Power BI, Icon Map, til at udvikle BI-løsninger, der har noget af det bedste med fra GIS-verdenen. Vi vil præsentere et eksempel på dette. For at give et indblik i, hvordan der kan arbejdes med Icon Map-visualiseringen, vil der blive taget udgangspunkt i et eksempel, hvor gennemgangen vil berøre både datastruktur og visualisering.
Vi kommer igennem en del emner, bl.a. koordinattransformation, dynamisk formaterede objekter oven på baggrundskort, databaseret fi ltrering, hover grafer, lagdeling, samt udtræk af off entlige datakilder som grundlag for kortløsningen.
Torsdag d. 17. november GEO-NØRD
Morten Fuglsang
Rigspolitiet
13:00 - 13:30
Fallback-skærmkort med OSM metodik og autoritative data
Geografi ske tjenester har gjort distribution af data eff ektiv, men også sårbar for udfald. Dette har medført, at der hos Politiet er et ønske om en fallback-løsning, som vi selv hoster til brug for de tilfælde, hvor der er knas med tjenesterne.
Opgaven blev indledt med en undersøgelse af best-practice for baggrundskort og af hvilke metoder, der var ”åbne nok” til, at man kunne tage udgangspunkt i dem som basis for det videre arbejde. Dernæst blev der identifi ceret en række ønsker: Autoritative data, genkendelighed fra skærmkortet og mulighed for tilpasning - ønsker, som det faktisk lykkedes at få implementeret.
Ved indlægget gennemgås processen, hvor den kartografi ske stil og datametoder fra OSM-grundkort blev kombineret med danske grunddata og den tematiske beskrivelse af skærmkortet fra SDFE. Fallback-skærmkortet benyttes nu i forskellige GIS applikationer, hvilket sikrer, at der kan arbejdes ved nedbrud.
Daniël Hjortgaard van Peer
Landbrugsstyrelsen
13:30 - 14:00
Landbrugsstyrelsens “Vaskemaskine”
Landbrugsstyrelsens webGIS-løsning, Internet Markkort (IMK), understøtter alle arealbaserede ansøgninger om tilskud under Landbrugsstyrelsens portefølje. Der er spe cifi kke krav og restriktioner til de geometrier, der skal ind i IMK’s database. Derfor kræver nogle datasæt fra andre GIS-løsninger processering for at tilpasses til IMK’s database.
Landbrugsstyrelsens GIS-gruppe har udviklet modeller til at validere og rette geometrier, så de passer i IMK-databasen. Ved at anvende forskelligt software er det muligt at bruge de mest passende værktøjer for at komme i mål. Præsentationen vil gennemgå de forskellige modeller og værktøjer, der ligger til grund for Vaskemaskinen. Derudover belyser oplægget også de udfordringer, der opstod under udviklingen af Vaskemaskinen samt dens fremtid.
Torsdag d. 17. november GEO-NØRD
Mads Olander Rasmussen
Naturstyrelsen
14:00 - 14:30
Redigering af data i ArcGIS SDE databaser nu muligt fra QGIS
Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen har i samarbejde fået udviklet funktionalitet til QGIS, der tillader, at man kan redigere i ArcGIS SDE-databaser fra QGIS. Det har indtil nu kun været muligt at se data via QGIS’s ”ArcGIS REST Server”-brugergrænsefl ade, men nu er det også blevet muligt at redigere data. Dette åbner for QGIS’s funktionalitet bl.a. i forhold til mere avanceret redigering og snapping. Funktionaliteten virker både op imod ”ArcGIS Enterprise Portal”-installationer og op imod ArcGIS Online.
Ved indlægget vil det blive demonstreret, hvad man kan og ikke kan med den nye funktionalitet. Ikke mindst vil vi se på, hvordan man får adgang til det. Der vil også blive vist konkrete eksempler fra styrelserne på hvilke opgaver, der nu kan løses i QGIS, som tidligere blev løst enten i ArcGIS WebApps eller i ArcGIS Pro.
Peter Horsbøll Møller
Precisely
14:30 - 15:00
Lær, hvordan du kan anvende geografisk SQL i dine analyser
Geografi ske analyser handler ofte om at sammenstille fl ere datasæt for bedre at se sammenhænge. Det kan man gøre med dedikerede værktøjer i sit GIS, men nogen gange kan man udvide sine muligheder ved at bruge SQL.
SQL anvendes bl.a. til det forespørge på data, både med og uden geografi . SQL er meget udbredt blandt brugere af databaser, men ind imellem en smule overset af GIS-brugere. SQL har mange fordele, da det er nemt at anvende på tværs af systemer, GIS-programmer og databaser. Resultatet, man ser, vil være opdateret, hver gang forespørgslen anvendes. Det gør det let at gentage en analyse på opdaterede data.
I indlægget vil jeg vise eksempler på SQL både i MapInfo Pro og i PostgreSQL/PostGIS.
Torsdag d. 17. november KULTUR OG FRITID
Det lille teater 16:00 - 17:30 Sessionsleder: Per Mølsted Jørgensen
Berit Jonstrup
Svendborg Kommune
16:00 - 16:30
LandsstævneGIS
Hvordan bliver et landsstævne med omkring 22.000 aktive deltagere, 5.000 frivillige og 40 forskellige idrætter til? Hvordan sørger man for, at de alle får en rigtig festivaloplevelse med musik, mulighed for at opleve sportsaktiviteter og få kulturelle input? Hvor skal deltagere og gæster sove? Og hvordan indretter man en midlertidig campingplads med plads til 1.500 campingvogne og 3.000 telte?
Svendborg Kommune var i sommeren 2022 vært for det legendariske DGI Landsstævne, og planlægningen havde været i gang i årevis.
Hvor skal idrætsgrenene placeres, hvilke behov er der for ekstra sanitære faciliteter, hvor mange shuttle-busser skal køre delta gere og gæster rundt, og hvordan bliver denne planlægning visualiseret og kommunikeret internt?
I Svendborg Kommune var svaret: Via vores web-GIS.
Annamaria Carlsen og Maria Pedersen Danmarks Statistik
16:30 - 17:00
Anonymiserede adfærdsdata belyser den geografiske låneadfærd
Bibliotekerne modtager et væld af informationer gennem deres låneregistrering, som de af GDPR-hensyn ikke må opbevare i længden.
For bibliotekerne er det afgørende at kende brugernes forbrugsmønstre for at kunne tilbyde den optimale service og målrette initiativer til bestemte segmenter. Danmarks Statistik har udviklet en omfattende database, der kæder bibliotekernes lånedata sammen med andre registerdata for at fi nde mønstre i lånernes biblioteksbrug, som kun off entliggøres på aggregerede niveauer. Analyseresultaterne er velegnede til at vise geografi ske forskelle i befolkningens biblioteksbrug.
Spørgsmål såsom hvorfor en større andel af borgerne i Allerød og Svendborg går på biblio teket end i resten af landet, er til det enkelte bibliotek at afgøre. Men lignende statistikker kan levere GDPR-sikret baggrunds data, og kvadratnettet kan tilføje en geografi sk dimension til de samme data.
Torsdag d. 17. november KULTUR OG FRITID
Det lille teater 16:00 - 17:30
Hans Skov-Petersen
Københavns Universitet
17:00 - 17:30
Hvor mange besøger Amager Fælled om året?
Brugen af forskellige former for tælleudstyr bliver mere og mere almindelig i forvaltningen af rekreative områder. En test på Amager Fælled og Nokken i København viser, at en kombination af faste og mobile tællere kan give et kvalifi ceret bud på det totale antal besøgende over året i større samlede områder med mange indgange.
Som udgangspunkt står en publikums tæller kun ét sted. Derfor er det en væsentlig udfordring at bruge enkelte eller nogle få tællere som grundlag for en opgørelse af det totale besøgstal for et område med mange ind gange. På Amager Fælled og Nokken blev tællinger fra 5 permanente tællere ved hovedindgangene kombineret med data fra et antal mobile tællere, der blev fl yttet rundt mellem de øvrige ca. 30 indgange. For hver indgang uden permanent tæller blev der beregnet en ’skala’ for tællingerne i forhold til dén faste tæller, der ’ligner’ den mest. Torsdag d. 17. november BY OG MILJØ
Sessionsleder: Sessionsleder: Lars Kaalund
Julie Festersen
Københavns Kommune
16:00 - 16:30
Den målbare byudvikling - afstandsanalyser
I den kommunale forvaltning er data, som giver konkret og handlingsbar viden, i højsædet. Dette betyder, at der fra både politikere, borgere og faglige medarbejdere efterlyses parametre, der konkret kan måles på – og som fortæller noget kvalitativt om byen.
Særligt er begrebet servicemål kommet i fokus – altså om borgere har adgang til en service. Dette koblet med afstande har gjort, at Bydata i Københavns Kommune nu understøtter forvaltningen med afstandsanalyser.
Dette oplæg vil give et konkret overblik over, hvordan udarbejdelsen af disse analyser er lavet i et ”historisk” og aktuelt perspektiv. Derudover vil konkrete brugsscenarier blive udpenslet. Afslutningsvis vil der blive givet en indsigt i teknologien bag og metodeudviklingen for analyserne.
Torsdag d. 17. november BY OG MILJØ
Radiosalen 16:00 - 17:30
Mikkel Høegh Bojesen
DHI
16:30 - 17:00
Jordobservation til dynamisk monitorering af grønne bymiljøer
En af byernes største designmæssige udfordringer er at tilrettelægge integrerede bymiljøer, som balancerer mellem vækstambitioner, en stigende befolkning samt nye standarder for grøn vækst, biodiversitet, klima og livskvalitet i byerne. Det kræver bl.a. en velbalanceret brug af grøn og blå infrastruktur at skabe attraktive, bæredygtige og modstandsdygtige byområder.
Med udgangspunkt i et nyt ESA-støttet projekt: ”GreenUP” vil denne præsentation introducere nye metoder og redskaber for brug af satellitdata, off entlige geodata og maskinlæring til at monitorere byens grønne og blå infrastruktur samt dokumentere forandringer over tid. Derved bidrages til forvaltnings- og planlægningsopgaver ift. grøn omstilling, biodiversitet og en vildere natur ved dynamisk kortlægning af blå og grønne objekter i byen (vejtræer, hække, buske, søer og åer), varmeøer og relevante indikatorer. Sessionsleder: Lars Kaalund
Dorthe Holme
Danmarks Miljøportal
17:00 - 17:30
DREAMS - vejen til bedre og mere effektive miljøvurderinger
Kom og hør, hvordan Danmarks Miljøportal i samarbejde med Aalborg Universitet, DTU, COWI, Rambøll, BaneDanmark, Vejdirektoratet, Metroselskabet, Energinet, DinGeo og Miljøstyrelsen arbejder på at digitalisere miljøvurderinger i projektet DREAMS.
Miljøvurderinger er nok blandt de sager, hvor geodata bliver brugt allerbredest i Danmark. Miljøbegrebet defi neres bredt og dækker alt fra menneskers sundhed, over klima og til konkrete fund af fx fl agermus. I projektet har vi identifi ceret i omegnen af 500 kortlag, der bruges i Miljøvurderingsprocessen. Udfordringen er at øge tilgængeligheden for miljøvurderingspraktikerne på tværs af myndigheder, bygherrer, deres rådgivere og off entligheden. Det er ikke nogen nem opgave, men den kobler sig på den oprindelige ambition for Danmarks Arealinformation.
Et foreløbigt resultat af DREAMS er udstillingen af 2.000 eksisterende/genfundne miljøvurderinger.
Torsdag d. 17. november ALT GRØNT FRA RUMMET
Musiksalen 16:00 - 17:30 Sessionsleder: Søren Ranegaard Hammer
Mikkel Lydholm Rasmussen
DHI
16:00 - 16:30
Superresolution – opskriften på højtopløselige satellitdata
Satellitteknologi er under kraftig udvikling og vækst i disse år. Det gælder udviklingen af nye og bedre satellitsensorer, men i særdeleshed også vores evne til at processere og udnytte eksisterende satellitdata - samt kombinationen af disse - på en langt bedre og mere eff ektiv måde.
I denne præsentation vil deltagerne blive præsenteret for en helt ny metode til at forfi ne tætte tidsserier af lavt opløselige satellitdata gennem datafusion. Metoden anvendes til at adressere nogle af de eksisterende udfordringer forbundet med kompromisset mellem daglige (men lavt opløselige) satellitdata og 2-3 x ugentlige (men højtopløselige) satellitbilleder. Dette kaldes også superresolution. Denne metode giver helt nye muligheder for omkostningseff ektiv og højfrekvent monitorering af dynamiske økosystemer og naturområder.
Lars Boye Hansen
DHI
16:30 - 17:00
Overblikket fra satellitter – biodiversitet i kystzonen
Vand og liv er uløseligt forbundet med hinanden og særligt i kystzonen, hvor livet er mangfoldigt og produktivt i mange niveauer af fødekæden. Samtidig er kystzonen ekstrem dynamisk og omskiftelig, og de fysiske og biologiske forudsætninger for livet ændres hurtigt gennem de konstante forandringer skabt gennem tidevandet, temperaturvariationer, havspejlsstigninger, storm eller forurening.
Danmark har næsten 9000 km kystlinje, og satellitbaserede analyser har afgørende betydning for at kvalifi cere et datagrundlag i kystzonen, som afspejler de konstante forandringer.
I denne præsentation vil deltagerne blive introduceret for en række satellitbaserede metoder til at monitorere status for miljø og biodiversitet i kystzonen. Vi vil have særligt fokus på deep learning-metoder til monitorering af maritimt makroliv, automatiseret kortlægning af akvatisk vegetation, samt national monitorering af algeopblomstring.
Torsdag d. 17. november ALT GRØNT FRA RUMMET
Musiksalen 16:00 - 17:30
GEO-BIM
Sessionsleder: Bo Grave
Julie Festersen
Københavns Kommune
17:00 - 17:30
Trækronedække - automatiseret beregning
Der er et stort potentiale for anvendelse af satellitter i kommunerne, men der er ikke så mange eksempler og erfaringer at drage nytte af. Dette oplæg vil komme med et inspirerende og konkret bud på anvendelse af satellitbilleder. Det vil vise, hvordan analyser af satellitbilleder i Københavns Kommune anvendes til at fi nde det arealmæssige trækronedække i byen samt i inddelte områder.
Indlægget viser, hvordan en kombination af satellitbilleder med off entlige data (højdemodellen) kan anvendes i en planlægningsmæssig og politisk kontekst. Der vil desuden være eksempler på anvendelse samt tips og tricks til metoden. Endvidere vil vi vende anvendelsen af kommercielle satellitbilleder og hvorfor, de giver mening i nogle sammenhænge ift. ikke-kommercielle billeder.
Emil Moreau Braunstein
COWI
16:00 - 16:30
Hvordan spiller GIS og BIM sammen i den grønne omstilling?
Der er et stort fokus i disse år fra arkitektur-, ingeniør- og konstruktionsvirksomheder på samspillet mellem GIS og BIM og på de fordele, der kan skabes igennem adgang til data og visualiseringer i en samlet autoritativ platform på tværs af projektfaser og fagdiscipliner.
Vi arbejder med, hvordan man i komplekse projekter inden for grøn energi kan skabe en brugergrænsefl ade i de tidlige projektfaser, hvor projektteams på tværs af fagdiscipliner kan samarbejde om og udforske BIM-data i kontekst til egenproducerede geodata (støj, vind, mesh) og fællesoff entlige data.
Indlæggets formål er at udforske strategiske overvejelser, værdiskabelse og udfordringer ved samspillet mellem GIS og BIM i denne type projekter. Derudover vil vi berøre nogle af de tekniske muligheder og udfordringer, der er i grænsefl aden mellem BIM og GIS.
Torsdag d. 17. november GEO-BIM
Gæstesalen 16:00 - 17:30
Morten K. Sørensen
NIRAS
16:30 - 17:00
Geodata i alle dimensioner og vinkler
Geodata optræder i mange former og dimensioner. Vi henter vores informationer fra 2D geodata, skråfoto, ortofoto, 3D bymodeller, BIM-modeller, DTM, punktskyer, reality (mesh) modeller, gadefoto, 360 graders foto og meget mere. Alle disse forskellige typer af geodata stiller store krav til anvenderen og de anvendte systemer. Fx er der mange muligheder i de forskellige softwarepakker og tjenester. Nogle data kan anvendes i nogle systemer, mens andre kræver andet software.
Dette indlæg giver et overblik over de grundlæggende udfordringer, som brugere af de forskellige geodata står overfor, når de skal sammenstille og anvende geodata i gængse GIS-, CAD- og BIM-softwarepakker. Hvordan udveksles geodata, så det nemmest kan bruges i de forskellige discipliner? Hvordan anvendes geodata og BIM-data på tværs? Kan en DTM fx anvendes i både GIS og CAD/BIM?
Indlægget vil give fl ere konkrete eksempler på dataudvekslingsproblematikker mellem CAD/BIM og GIS. Sessionsleder: Bo Grave
Andreas Konring
Rambøll
17:00 - 17:30
Visualisering og integration af bygningsmodeller i webGIS
Komplette bygningsmodeller indeholder store mængder kompleks 3D data, der kan gøre det udfordrende at tilføje en spatial kontekst og sammenligne på tværs af modeller. Vi vil med præsentationen forsøge at afmystifi cere BIM-data ved at vise, hvordan selv de mest detaljerede bygningsmodeller med fordel kan integreres i en webGIS-platform.
Vi arbejder med at samle vores projekterede bygningsmodeller i en samlet database, som muliggør en eff ektiv erfaringsopsamling og benchmarking på tværs af projekter. Vi har lavet en eff ektiv importproces, hvor data automatisk bliver georefereret og simplifi ceret ud fra simple projektoplysninger.
Alle projekter vises i en 3D webapplikation for at give alle medarbejdere en hurtig adgang til hele projektporteføljen direkte i browseren. Det giver også mulighed for at integrere geodata og få fl ere til at se fordelene ved at bruge GIS.
Torsdag d. 17. november DEN FINE MIDDAG
Plenum 19:00 - 01:30
Husk at velkomstdrinken før Jørgen Skrubbeltrang Geodatastyrelsen Den Fine Middag, torsdag, kl. 18.30 foregår i udstillingen.
16:30 - 17:00 16:30 - 17:00
Programmet for Den Fine Middag
Kl. 18.30 Velkomstdrink i udstillingen Kl. 19:00 Dørene til salen åbnes Kl. 19.15 Forret Kl. 19.55 Hovedret Kl. 21.00 Underholdning v. Helen Eriksen Kl. 21.40 Dessert samt kaff e & te Kl. 22:30 Musik og dans v. DJ Mathias Høgh Kl. 01.00 Natmad Kl. 01:30 Lyset slukker, men festen kan jo fortsætte andetsteds
Helen Eriksen
Brug hele din fantastiske hjerne!
Der er højt til loftet, når Helen Eriksen holder utallige årlige foredrag rundt i landet, og en intensitet, erfaringsbaggrund og fascinerende fortælleevne. Noget der virkelig fl ytter holdninger, rykker perspektiver, giver nye visioner og viljen til forandring. Helen Eriksen motiverer, engagerer og giver mange gode grin og værktøjer til fremtidig brug for deltagerne.
Helen Eriksen er en autentisk foredragsholder, der giver sine tilhørere konkrete værktøjer, vilje og lyst til forandring. Humor og metaforer spiller en betydende rolle i hendes foredrag, der ofte anerkendes for at skabe klare fælles referencerammer hos publikum.
Helen Eriksen åbner låget op til vores hjerne og stiller i dette foredrag skarpt på dens fortræff eligheder og enorme potentiale.
Torsdag d. 17. november UNDERHOLDNINGEN
Plenum 19:00 - 01:30
DJ Mathias Høgh
Aftenens musikalske indslag bliver ved DJ Mathias Høgh, der med tasken fuld af popmusik og top-40-hits leverer musikken til dansegulvet.
Mathias Høgh har spillet over hele landet som DJ til alt fra festivaler, private fester, fi rmafester og på diskoteker de sidste 10+ år.
Han udgiver også sin egen musik i club- genren - senest en single med DJ og musikproducer Hedegaard.
Evaluering af Kortdage 2022
Geoforum vil gerne høre fra Kortdages deltagere, hvordan vi kan gøre Kortdage endnu bedre i fremtiden. Derfor gennem fører vi en evaluering af Kortdage.
Evalueringen fra tidligere Kortdagekonferencer er grundlaget for mange af de ændringer, der er gennemført i årets konference.
Når du er kommet hjem fra Kortdage, vil du modtage en e-mail med en opfordring til at deltage i evalueringen.
Det tager dig ikke mere end 5-10 minutter at gennemføre online eva lu e ringen.
På forhånd tak for dit bidrag!
Fredag d. 18. november DATA ECOSYSTEMS
Plenum 11:00 - 12:30
Peter Knudsen and Eli Skop
Danish Agency for Data Supply and Infrastructure, and Atkins, respectively
A Private Community as a Part of the Basic Data Ecosystem
Common Basic Data has a proven track record as a driver for growth in Denmark. It is in an international context quite uniquely made available through a coherent data model across data domains through one distribution platform free of charge. To ensure the maintenance and further development of Basic Data a strategic plan for the development has been formed in cooperation between users and registers and has been agreed in the steering committee for Basic Data.
The strategic need for the maintenance and development is prioritized in the government strategy on digitization. Two of the central elements within the strategic plans to ensure value for the users are the forming of partnerships and building of the ecosystems.
This presentation will give an insight to a new private initiative among data driven businesses which substantiates the visions within the strategic plan for basic data. Sessionsleder: Ulla Kronborg Mazzoli
Sine Valbjørn Schlüter
Danish Agency for Data Supply and Infrastructure
Beyond Spatial Data Infrastructure: Spatial Data Ecosystems
With increasingly complex problems and a multitude of diverse user needs, we must join forces in new ways to solve problems and provide solutions in appropriate quality.
In data ecosystems, everyone contributes what they do best, and the users are the focal point. Open Spatial Data plays a key role in data driven decision-making and underpins a broad range of solutions.
This presentation will provide a public sector view on data ecosystems, its potential value creation and why ‘ecosystem thinking’ may challenge the way, we collaborate.
Dataøkosystemer er en spændende ny måde at samarbejde om data på. Geoforums internationale udvalg har inviteret to udenlandske indlægsholdere, der vil dele ud af deres erfaringer, så vi alle kan blive skarpere på dataøkosystemer. Vi gennemfører denne session på engelsk, og de første danske erfaringer vil både blive præsenteret og debatteret.
Fredag d. 18. november DATA ECOSYSTEMS
Plenum 11:00 - 12:30
Anu Henriksson
City of Helsinki
Helsinki Smart City – Open Data Ecosystem
“The data generated by Helsinki is the most usable and used city data in the world by 2025”, states the data strategy of the City of Helsinki. We aim to achieve this by publishing open data and engaging the data ecosystem community comprising e.g. companies, developers, and universities.
Cities in the Helsinki region have been opening up data since 2011 to enhance democracy and to facilitate data movement from cities to stakeholders. Helsinki Region Infoshare (HRI) open data service aims to build the community by arranging developer meetings, co-operating with the local universities and attending other events organized by e.g. companies.
As more than ten years have passed, we have witnessed a shift in the open data community: it has developed from a community of active forerunners and data enthusiasts to a more loose ecosystem of everyday data users.
DET GODE DESIGN
Sessionsleder: Sofie Gjedde-Simonsen
Jonas Lingren
Septima P/S
11:00 - 11:30
Setting the frame - bliv skarp på din målgruppe
Formålet med en ny kortapplikation og hvornår, løsningen er en succes for brugerne, afhænger ofte af hvor gode, vi er til at sætte rammen for målgruppen, før vi går i gang.
Hvordan skaber vi mest værdi for vores brugere? Hvilket problem forsøger vores løsning egentligt at løse og for hvem? Hvordan pitcher vi vores koncept, så målgruppen er ligeså skarp på hvad, det handler om, som os selv? Dette er vigtige spørgsmål at få afklaret, hvis vi gerne vil have succes med projektet og spare unødige udviklingsomkostninger.
I dette indlæg vil vi stille skarpt på de mest essentielle ”User Experience”-principper og -værktøjer (UX), som deltagerne selv kan tage i brug hjemme i teamet, hvor rammen skal sættes og målgruppen forstås i nye udviklingsprojekter.
Fredag d. 18. november DET GODE DESIGN
Det lille teater 11:00 - 12:30 Sessionsleder: Sofie Gjedde-Simonsen
Katja Tandrup Walentin
GEUS
11:30 - 12:00
Harmonisering af geologiske kort i Grønland
GEUS har i mere end 70 år arbejdet på at kortlægge Grønlands geologi, og ligger derfor inde med mange og meget forskelligartede geologiske kort. I Syd- og Sydvestgrønland er fl ere kortblade i skala 1:100.000 ved at blive harmoniseret til ét sømløst kort med én fælles signaturforklaring.
Produktionen af det sømløse kort giver fl ere udfordringer. Kortene er udarbejdet af forskellige geologer med mange års mellemrum, og varierer derfor meget på detalje niveau, i farvevalg og i den geologiske tolkning. Desuden er kortene digitaliseret af forskellige GIS-personer enkeltvis uden at ensarte med de omkringliggende kort. Harmoniseringen til ét sømløst kort er endvidere vanskeliggjort af, at grænser og polygoner på hver side af kortgrænser ikke stemmer overens.
Ved indlægget vil vi fortælle om, hvordan dette bliver løst med en geologs fagperspektiv, samt med brugen af forskellige GIS-teknikker.
Marco Berends
Dansk Cykelturisme
12:00 - 12:30
Fremtidens rekreative kortdesign
Danmark får et nyt rekreativt netværk for cyklister og vandrere. Det bygger på et landsdækkende grid dvs. et knudepunktsnetværk med knudepunkterne som vejvisere for de næste ruter at vælge imellem. Det afmærkede netværk udvikles i fi re pilotområder med nye ruter, skilte og brugervenligt kortdesign.
Kortene skal skabe et paradigmeskifte, for de har et andet hierarki end de klassiske vejkort, og udtrykket fremhæver rekreative veje, stier og oplevelser. Baggrunden fra GIS-data bliver kombineret med en manuel designproces til forenkling og tilføjelse af interessepunkter og håndtegnede landmarks.
Kortene bliver såvel analogt som digitalt udviklet, og de bliver evalueret i samarbejde med friluftsbrugere og eksterne eksperter.
Fredag d. 18. november TILBAGE I TIDEN
Radiosalen 11:00 - 12:30
David Stott og Søren Munch Kristiansen
Moesgaard Museum og Aarhus Universitet
11:00 - 11:30
DHM og automatisk identifikation af kulturarv i Nordeuropa
Inden for arkæologi anvender man i stigende grad maskinlæring til at analysere de store mængder data, som fi ndes om vores fortid.
Et område, hvor en sådan ny tilgang er ønskelig, er til ensartet at identifi cere typer af kulturarv over store områder. Et eksempel herpå er, at der fi ndes et større antal ringformede middelalderlige fæstninger omkring både Nord- og Østersø, som uden tvivl repræsenterer et systemisk udtryk for magt over både terrestriske og maritime kommunikationsnetværk.
Her præsenterer vi en ny tilgang til automatisk at identifi cere ringformede forsvarsværker i et datasæt for store dele af Nordeuropa, som baserer sig på at kombinere digitale højdemodeller og maskinlæringsklassifi ceringsteknikker. Desuden bliver udfordringerne i at fortolke store og heterogene datasæt over mange administrative og sproglige barrierer også berørt. Sessionsleder: Hans Skov-Petersen
Mathias Christiansen Broch
Luftfotoarkæologisk Center, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro
11:30 - 12:00
Luftfotoarkæologi, GIS og borgervidenskab
Siden 2008 har arkæologer ved Holstebro Museum helliget sig den metodiske niche, luftfotoarkæologi. I praksis foregår det ved rekognoscering i mindre fl yvemaskiner, men i takt med, at GIS og geodata bliver mere tilgængeligt, foregår en større del af arbejdet foran skærmen.
Selv med tre fastansatte inspektører er de nye datamængder så store, at vi på ingen måde har mulighed for at gennemgå alt, selvom vores studier viser, at det er mest hensigtsmæssigt. Heldigvis er fl ere af produkterne off entligt tilgængelige, hvilket gør, at vi efterhånden har fået os en lang række amatørarkæologiske kolleger.
I mit foredrag vil jeg fortælle om samarbejdet mellem professionelle og amatører. Jeg vil vise nogle nyfundne fortidsminder og diskutere, hvor væsentligt de nye data er for en større demokratisering af dansk fortid og for dansk arkæologisk forskning.
Fredag d. 18. november TILBAGE I TIDEN
Radiosalen 11:00 - 12:30
Karsten Hvam Pedersen
www.reganvest.dk
12:00 - 12:30
Brug af historiske kort i jagten på REGAN VEST
Skjult for off entligheden og landets fjender opførte de danske myndigheder i 1960’erne en atombunker, som skulle rumme Regeringen og dele af Kongehuset under 3. verdenskrig. Anlægget – kaldet REGAN VEST – er en underjordisk by med plads til 350 personer med bl.a. hospital og 232 rum. Dybt begravet en halv kilometer inde i en bakke, 60 meter under jorden.
Hør koldkrigsforfatter, Karsten Hvam Pedersen, fortælle om, hvordan han ved hjælp af bl.a. kort afslørede det hemmelige anlæg. Karsten vil ligeledes fortælle, hvordan land inspektør Lau Bøgeholt-Laursen udmålte dette fascinerende byggeri og hvilke udfordringer, man stødte ind i.
Til foredraget vil der også blive vist nogle af de ca. 1.000 konstruktionstegninger, som er udført af Forsvarets Bygningstjeneste. Karsten vil også vise et russisk kort, der afslørede bunkeren. Der var blot den fi nte, at russerne ikke selv opdagede afsløringen... Fredag d. 18. november FRA A TIL B
Musiksalen 11:00 - 12:30
Morten Lind Septima P/S
11:00 - 11:30
Fremtidens cykelturisme understøttes af gode, danske data
Det er besluttet, at Danmark skal have et ”knudepunktsbaseret” cykelnetværk, målrettet cykelturister. Udviklingen i de første 9 kommuner er allerede i gang.
Det nye netværk består af et stort antal tætliggende, nummererede knudepunkter, som forbindes af nettets strækninger. Projektet skal udnytte de særlige muligheder i Danmark med gode, frie kort- og geodata. Målet er bl.a., at klog brug af data kan forkorte udrulningstiden for netværket, som andre steder har været på 15-20 år.
Præsentationen vil viser fl otte eksempler på, hvordan data konkret anvendes i netværksdesignet, og hvordan de første pilotdata allerede nu kommer ud i brugernes apps. Vi viser, hvordan data fra GeoDanmark, GeoFA, OpenStreetMap, DMP, Plan og VD understøtter projektet, og vi peger på dataområder, som kan forbedres. Til slut viser vi skitsen til en fremtidig dataarkitektur for en bredere rekreativ infrastruktur.
Fredag d. 18. november FRA A TIL B
Sessionsleder: Helle Nedergaard Johansen Musiksalen 11:00 - 12:30
Hans Gregers Hedegaard Petersen
Septima P/S
11:30 - 12:00
Drej til højre om 200 meter - ruteberegninger i dag
De fl este bruger apps såsom Google Maps som en helt naturlig del af det at skulle rejse. I de to årtier, jeg har beskæftiget mig med ruteplanlægning, er vi gået fra at planlægge enkeltruter til nu at foretage så mange beregninger, som vi lyster. Ruteberegninger bliver i dag brugt i alt fra selvangivelsen til live-disponering i beredskabet.
I indlægget gennemgår jeg use cases for og udfordringerne ved nogle af de opgaver, vi har lavet, hvor millionvis af ruteforslag er blevet beregnet på kort tid. Det kunne fx være: ”Hvilken brandbil skal rykke ud?” eller ”Hvor langt kan jeg nå med off entlig transport på 60 minutter?”
Jeg vil også komme ind på paradokset i, at det, vi plejer at bruge som et af hovedeksemplerne på, hvad geodata kan bruges til, i praksis ikke kan laves alene ved brug af de off entlige grunddata. Og hvordan OpenStreetMap er det datasæt, man så kan bruge for at komme videre.
Patrick Weber
Faaborg-Midtfyn Kommune
12:00 - 12:30
PlejeGIS – GIS i den daglige planlægning af plejeruter
KMD har lavet sundhedsplatformen (fagsystemet) NEXUS, som ca. 70% af landets kommuner bruger til håndtering og planlægning af hjemmeplejens besøg hos borgere. Nexus har et API, hvor data fra systemet kan læses ud. I dette oplæg vil vi vise, hvordan en direkte GIS-integration til Nexus kan bruges af kommunens hjemmeplejeruteplanlæggere til at få geografi sk overblik og beregne ruter.
Data, som udlæses, indeholder den enkelte hjemmeplejers besøgsadresser, som georefereres. Derudover er der en kalenderfunktion, som giver overblik over samtlige ruter, distrikter og besøg. Dette eksempel viser, hvordan simple GIS-værktøjer kan være med til at eff ektivisere det daglige planlægningsarbejde i en forvaltning, som ikke er vant til at arbejde med GIS.
I oplægget vil vi også fortælle om erfaringerne fra udviklingsprocessen.
Fredag d. 18. november LANDBEVÆGELSER
Gæstesalen 11:00 - 12:30
Thorbjørn Nielsen
SDFI
11:00 - 11:30
Hvad sker der med højderne i Danmark?
Den seneste forskning viser, at Danmark – ud over postglacial uplift – også påvirkes af en accelererende eff ekt pga. afsmeltning af indlandsisen i Grønland. Vi ”hæver os” mere, end vi troede. Samtidig stiger den globale vandstand, så behovet for at fi nde en afl øser for Dansk Vertikal Reference 1990 (DVR90) melder sig så småt.
Ved alt anlægsbyggeri, stort som småt, er det vigtigt at tage udgangspunkt i gode koter. Vandet skal helst have det rigtige fald i kloakker og afl øb. For at sikre dette samt forberede vigtig infrastruktur mod konsekvenser af et klima i forandring, er det nødvendigt at acceptere, at verden ikke er statisk.
Indlægget vil tage stilling til, hvordan vi i en digital tidsalder bedst arbejder med højdereferencen på nationalt plan, samt hvordan vi planlægger med lokale højdeændringer og indtænker dette i det samlede billede. Sessionsleder: Thomas Balstrøm
Joanna Balasis-Levinsen
SDFI
11:30 - 12:00
Frie data om terrænbevægelser – nu for hele Europa
I foråret off entliggjordes en paneuropæisk tjeneste til kortlægning af terrænbevægelser, European Ground Motion Service (EGMS). Data beskriver bevægelsen af primært infrastruktur såsom bygninger, banelegemer, broer, havneanlæg og veje. Dette skaber fx et fundament for korrekt dimensionering og placering af infrastruktur til klimatilpasning, som ofte går på tværs af grænser.
EGMS drives af det Europæiske Miljøagentur (EEA) i regi af EU’s jordobservationsprogram, Copernicus. Den første beregning baseres på Sentinel-1-satellitbilleder fra 2015 – 2020, mens tre, årlige opdateringer publiceres frem til 2024. EEA stiller data, brugervejledninger og tekniske rapporter om data frit til rådighed.
Til Kortdage præsenteres detaljer vedr. EGMS -data, use cases og indledende valideringsresultater. Desuden præsenteres forskelle mellem EGMS og SDFIs tidligere, nationale beregninger.
Fredag d. 18. november LANDBEVÆGELSER
Gæstesalen 11:00 - 12:30
Sten Frandsen
Odense Kommune
12:00 - 12:30
Er Odense Kommune på gyngende grund?
At jordoverfl aden bevæger og deformerer sig, er ikke nyt. Det kan skyldes fl ere faktorer, såsom istidens tryk, geologiske forhold, menneskeskabte opfyldninger / inddæmninger eller bygge- og anlægsprojekter.
Disse dynamiske bevægelser kan måles med satellit og med EU-kommissionens jordobservationsprogram, Copernicus, kan det gøres over større arealer med data fra Sentinel-1 radarsatellitter. Monitorering af vertikale terrænbevægelser er vigtig set i forhold til klimaproblemstillingen, da terrændata er essentielt i kortlægningen af risici og omfang ved oversvømmelser.
I Odense er der nu opsat 8 radarrefl ektorer, der skal sikre, at terrænbevægelser i fremtiden kan registreres, så man ved, hvis digerne langs havn, kanal og fjord sætter sig og dermed ikke kan holde til kraftige regnhændelser og oversvømmelser ved stormfl od.
AFSLUTNING
Sessionsleder: Carsten Andersen
Afslutning ved Kortdage
Du kan glæde dig til afslutningen på Kort dage 2022. Duk op til konferencens afslutning i Plenum, fredag kl. 12:30, og se den blive rundet godt af med et sidste kig ind i fortiden og fremtiden, inden vi siger tak for nu.
Under afslutningen skal vi bl.a. have et tilbage blik på de kort og billeder, som deltag erne gennem konferencen har genereret i Midjourney på Fremtidsstanden, og vi skal have kåret en vinder.
Vi skal også en tur tilbage til fremtidens forudsigelser fra sandsigersken og måske også på anden vis genbesøge ”Tilbage til fremtiden”, lige som vi skal se fremad mod Kortdage 2023, der kommer til at foregå som en 2 dages konference næste år i Odense i starten af november.
På gensyn!
EN STOR TAK TIL GULDUDSTILLERNE PÅ KORTDAGE 2022
