Pilotprojekt om 3D-bymodellering – et kig ind i fremtidens grunddata?

Har 3D-bymodeller grunddatapotentiale? Det prøver Styrelsen for Dataforsyning og Eff ektivisering (SDFE) og Aarhus Kommune i fællesskab at fi nde ud af. Gennem et udviklingsprojekt får Aarhus Kommune belyst potentialerne ved at kunne trække på en fællesoff entlig ajourført 3D-bymodel samtidig med, at SDFE får viden om hvilke kommunale anvendelser, der skal understøttes.

AF MARIANNE KNUDSEN, SDFE, OG PETER SCHACK MADSEN, AARHUS KOMMUNE

Der er store forventninger og krav til, hvordan virkeligheden afspejles i digitale løsninger. 3D-bymodeller er særdeles velegnede til at visu alisere og afspejle virkeligheden, og er allerede vidt udbredt på det private marked, i forskningen og i den off entlige sektor.

I den kommunale forvaltning bruges 3D- by modeller i forbindelse med beslutningsprocesser, borgerinddragelse og høringsprocesser. Anven delsen er dog stadig meget fragmenteret, og mens nogle kommuner gør fl ittigt brug af 3D-bymodeller, er andre endnu ikke gået i gang.

Halvdelen af de danske kommuner har investeret i en 3D-bymodel, men langt færre anvender modellerne. Et af de største problemer fi ndes i, at modellerne ikke bliver løbende ajourført.

Til trods for, at der fi ndes tilgængelige fotorea listiske 3D-bymodeller, er der et stykke vej til udbredelse i den off entlige forvaltning. Det skyldes, at der her hersker andre krav end, at en model ”blot” ser pæn ud og kører hurtigt. Der skal fx være styr på geometrien – særligt topkoter – og mulighed for kobling til andre data og registre.

SDFE og Aarhus Kommune har derfor i 2020 startet et udviklings- og pilotprojekt, der har til formål at etablere en objektbaseret 3D-bymodel for Aarhus Kommune. Samarbejdet, der kører til og med 2023, er inspireret af andre gode samarbejder mellem stat og kommuner – mest velkendt er nok GeoDanmark-samarbejdet.

Stort anvendelsespotentiale for kommunerne

Byudvikling og ikke mindst byfortætning rejser mange problematikker vedrørende eksempelvis indkig/udsigt, skygger, vindforhold og nybyggeriets generelle visuelle fremtoning. Her kan 3D-bymodellen være et vigtigt værktøj i den kommunale planlægning og i dialogen med borgerne.

Med det store fokus på grøn omstilling og vedvarende energikilder som solceller, kan 3D-bymodellen bidrage til en screening af solcellepotentialet for konkrete områder – både eksisterende og planlagte.

I projektet er solindstrålingen beregnet på samtlige bygninger i Aarhus Kommune i form af et ’heatmap’ på hver bygningsfl ade, se fi gur 1. I praksis kan der være en række forhindringer for en konkret placering af solcelleanlæg (høje træer, skråvinduer, udsugningsanlæg og anden teknik), så beregningen skal alene betragtes som en screening, hvor man efterfølgende må undersøge den påtænkte bygning nærmere for eventuelle 4forhindringer.