Gerlev web by Gerlev Idrætshøjskole

Gerlev idrætshøjskole 75 år i bevæGelse

forord

ristian Krogshede grundlagde i 1938 landets første idrætshøjskole ved Gerlev Banke, nogle kilometer syd for Slagelse. Gerlev Idrætshøj skole ligger her stadig ved den fine udsigt til Storebælt. Og i år fylder den 75 år. Det vil vi gerne fejre med dette jubilæumsskrift. Gerlev er i dag en velfungerende højskole – faktisk en af landets største. Men Gerlev er meget mere end ’bare’ højskole. Den har været arnested for nybrud på mange fronter. De første år var det især gymnastikken, som Gerlev var med til at forny og udvikle. Senere blev Gerlev eksempelvis pioner i indførelsen af friluftsliv som fag og pædagogisk aktivitet i Danmark. Senest har det bl.a. været indenfor parkour og dans, at Gerlev har medvirket til at rykke idrætsbilledet. Også på det idémæssige plan har Gerlev været katalysator for forandring. Eksempelvis spirede en mere humanistisk og samfundsvidenskabelig tilgang til idrætsforskningen frem i løbet af 1970’erne. Det førte til dannelsen af IdrætsForsk, og der blev sat fokus på idrættens kvaliteter – kampen, legen, dansen og fordybelsen. Et andet eksempel er dannelsen af Idrætshistorisk Værksted og senere Gerlev Legepark. Hermed blev legeforskning og legepraksis også forankret på stedet, og i dag er Gerlev med til at udbrede legekultur overalt – både inden- og udenfor landets grænser. I anledningen af jubilæet har vi bedt en række skribenter om at fortælle deres version af ovennævnte og andre historier for derved at give et indblik i Gerlevs nyere udvikling. Når vi fokuserer på den nyere historie, så er det, fordi der i anledning af 50-årsjubilæet i 1988 blev samlet op på skolens første år i publikationen Gerlev i Glimt. Skriftet præsenterer først afsættet for den nyere historie med to forstanderberetninger fra henholdsvis 1970-80’erne og 1990’erne på Gerlev. Dernæst bliver højskolens liv efter årtusindeskiftet beskrevet fra forstander-, elev- og

Forsidefoto: Jo Kyrre Skogstad

lærerperspektiv. Så følger artikler om en række forskellige temaer, nemlig legen på Gerlev, Gerlev-prisen, idrætsforskningen og det internationale samarbejde. Skriftet afsluttes med en artikel om skolens samspil med bagland og Elevforeningen. Skriftet er redigeret af Martin Lykkegaard, Finn Bygballe, Peter Forsberg samt undertegnede. Hermed ønsker vi både god læsning og tillykke med jubilæet. Samtidig sender vi en varm tak til alle de gode kræfter, der gennem tiderne har skabt liv og bevægelse på Gerlev Idrætshøjskole. Gerlev Idrætshøjskole, april 2013. Finn Berggren, Forstander Søren Præstholm, Formand for bestyrelsen ISBN 978-87-88-98662-4

indholdsforteGnelse 04

01 mellem tradition og fornyelse

02 Glimt af min tid på Gerlev 1992 til 2001

52 08 gerlev-prisen - idrættens Ph-pris

Af ove korsgaard

03 gerlev - et internationalt perspektiv

Af finn berggren

04 fra søde gymnastikpiger til senmoderne ungdom 05 dansegulvet på gerlev

06 observations on life at Gerlev by an international student

10 me and gerlev

11 gerlev set fra sidelinjen

12 elevforeningen

af Martin lykkegaard

Af blake evitt

09 hvorfor et forskningscenter på gerlev idrætshøjskole ? Af bjarne ibsen

Af lars koed Mogensen

Af henning eichberg

Af frank Christensen

af søren Møller

07 da legen drillende kom til gerlev

af jerzy smorawiński

Af søren Præstholm

Af Mikkel kildetoft og kia Marie jerichau

o1 MelleM trAdition oG fornyelse ove korsgaard. var forstander på Gerlev idrætshøjskole fra 1974 til 1991. i dag er han professor på institut for Uddannelse og Pædagogik ved århus Universitet. han skrev i 1982 kampen om kroppen, der blev toneangivende for den humanistiske idrætsforskning i danmark. 4

a jeg kom til Gerlev Idrætshøjskole som lærer i 1970, var skolen klas sisk i såvel form som indhold. Drenge og piger, som eleverne blev kaldt, boede på hver sin gang, og besøg på hinandens værelser var kun tilladt søndag eftermiddag. Indtag af spiritus til fester var ikke tilladt. Men ungdomsoprøret, som var en slags vækkelsesbevægelse, begyndte så småt at præge nogle af eleverne – og enkelte af lærerne på stedet. I hvert fald var der ikke enighed om, hvorvidt man skulle holde fast i formerne, eller løsne op. Det førte til opbrud i lærergruppen. Johannes og Martha Stræde rejse til Rosenholm Kommune, hvor Johannes Stræde blev kulturkonsulent. Johannes Nielsen rejste til Den Frie Lærerskole i Ollerup som historielærer, og Alfred Agergaard, en af de yngre lærere, rejste til Viborg Gymnastikhøjskole. Selv var jeg i sommeren 1971 i Köln på sprogkursus, og var derfor uvidende om, at der var ansat en ny forstander på stedet. Men det blev jeg klar over, da

en bil på vej til et såkaldt højskolekonvent på Lollands Højskole den 31. august 1974, vi fortsatte snakken natten igen, og sluttede - i første omgang - med en svømmetur ved Egerup Strand om morgenen den 1. september, samme dag som jeg blev forstander på stedet. At vores kollega Finn Berggren kørte os til stranden, er vi ham evig taknemlig for. Brylluppet holdt vi den 1. maj 1976. På skolen, selvfølgelig.

Hvad så ?

Da jeg overtog forstanderstillingen i 1974, stod det lysende klart, at den klassiske form for idrætshøjskole ikke kunne føres videre. Men det stod langt fra klart, hvordan den kunne og skulle fornys. Den problemstilling kæmpede vi med gennem de sytten år, jeg var forstander. En hel del lykkedes, andet gjorde ikke. I lærerkollegiet var vi meget bevidste om, at Gerlev „da jeg overtog forstanderstillingen i 1974, stod det lysende klart, at den klassiske Idrætshøjskole var del af en stolt dansk højskoletradition, men også, at traditionen ikke kunne føres ubrudt form for idrætshøjskole ikke kunne føres videre.“ videre. Der er en verden til forskel mellem højskolen før jeg – efter at have kørt fra Köln til Gerlev i et stræk midt i juni – ved midnatstid og efter 1968. Fra 1864 og frem til 1968 var der en utrolig kontinuitet i højskomødte en ukendt person i tusmørket foran garagerne på skolen. Han hilste og lens historie. Det hænger selvfølgelig sammen med, at højskolen primært var præsenterede sig som Knud Winther – og som den nye forstander ! Inden jeg for unge fra landet, der skulle tilbage til gården og sognet, som man sagde. kom mig over overraskelsen, spurgte han, om ikke jeg ville fortsætte som lærer Men dette enhedspræg over elevflokken forsvandt i løbet af 1960’erne, om på stedet. Jeg var taget til Köln uden at vide, hvad jeg skulle bagefter, idet jeg end ikke lige hurtigt på de forskellige højskoler. På Gerlev var der i begyndelsen kun havde en vikarstilling. At blive bedt om at fortsætte som lærer på Gerlev af 1970’erne stadig enkelte elever fra landet, der skulle tilbage og overtage var som at få en appelsin i turbanen. Det ville jeg hellere end gerne. gården. Men det blev færre og færre. De fleste, der kom på Gerlev, var unge på vej ind i mellemlange uddannelser som sygeplejerske, fysioterapeut, læEfter tre år som lærer på Gerlev, tog jeg til USA i foråret 1974 for at finde et rer, pædagog og politibetjent eller på vej ud i ungdomsarbejdsløshed. Efter opholdet på Gerlev rejste de ikke tilbage til sognet, de fleste rejste videre til sted, hvor jeg kunne læse videre. Jeg var derfor fast besluttet på at tage tilbage uddannelsesinstitutioner i de større byer. Fra skolens bagland fik vi ofte kritik. til USA det følgende år. Da jeg kom tilbage til Gerlev i slutningen af juni 1974, var jeg uvidende om, at Knud Winther på grund af stress havde sagt sin stil- „Med sin placering på vestsjælland mærkede Gerlev idrætshøjskole bruddet med den klassiske højling op. Kort efter blev jeg spurgt af skole længe før ollerup Gymnastikhøjskole på sydfyn og viborg Gymnastikhøjskole i Midtjylland.“ bestyrelsen, om jeg ville overtage forstanderstillingen. Efter at have overvejet det en nat, sagde jeg ja. Og det har Hvorfor ser vi ikke de unge delingsførere som instruktører i foreningerne rundt jeg aldrig fortrudt. At jeg ikke kun blev forstander på skolen, men også gift om i landet ? Vi forstod selvfølgelig godt baglandets frustrationer, men vi kunne med Klara Aalbæk Jensen, som Knud Winther ansatte som lærer dagen før, jeg ikke skrue tiden tilbage til dengang, de unge vendte tilbage og blev gymnatog til USA, bidrog til at gøre Gerlev-tiden til en utrolig intens og oplevelsesrig stikledere i eller formænd for den lokale idrætsforening. Flere og flere kom slet periode af mit og min kones liv. Vi faldt i snak med hinanden på bagsædet af ikke fra landet, men fra byerne og havde ingen tilknytning til foreningslivet.

Ove og Klara Korsgaard. Mennesker mødes, og sød musik opstår !

vikle nye ritualer, der kunne erstatte dem, som tiden var løbet fra, og indførte blandt andet en ritusuge, der gav eleverne mulighed for at faste, vandre, være tavse eller danse rituel dans i en uge. Med indførelse af en „vi fik efterhånden mange elever. På det lange ophold, som vi efter nogle år såkaldt grenskole i 1981, blev der udviklet en række nye begrebspar. Natur og friluftsliv, kamp og kultur, gymnastik udvidede fra 5 til 8 måneder, kom elevtallet op på 130. desuden havde vi et stort og musik, bevægelse og drama, idræt og sundhed, hvis antal sommerkurser. Målt i antal årselever blev Gerlev en af de største i landet.“ bærende idé var at knytte en tættere sammenhæng mellem ’krop og idé’, end tilfældet var i den klassiske højskole. Vi lagde ligeledes kosten radikalt om og fik et køkken, der med Dikte Post som fyn og Viborg Gymnastikhøjskole i Midtjylland. Der kunne man stadigvæk leder blev kendt på mange andre højskoler. fylde skolerne med de tilbageværende karle fra landet. Den udvikling kunne man forholde sig til på to måder. Den ene var at begræde tabet og forVi fik efterhånden mange elever. På det lange ophold, som vi efter nogle år søge at reparere på ’skaderne’ ved at lade, som om alt er ved det gamle. udvidede fra 5 til 8 måneder, kom elevtallet op på 130. Desuden havde vi et Den anden var at erkende, at de samfundsmæssige og mentale vilkår for at stort antal sommerkurser. Målt i antal årselever blev Gerlev en af de største drive idrætshøjskole havde ændret sig radikalt. Det var det sidste, vi forsøgi landet. Som forstander lagde jeg samme økonomiske politik til grund som te på Gerlev. Det var baggrunden for en lang række af de initiativer, vi tog. min far : Der skulle være orden i økonomien. Der skulle lægges penge til side Idemæssigt var vi inspireret af den nye interesse for Grundtvig, der brød igentil konsolidering og fremtidig investering. Og det blev der. At fremlægge et nem med navne som Ebbe Kløvedal Reich og Ejvind Larsen. I 1972 havde årsregnskab for bestyrelsen med et pænt overskud var noget bestyrelsen satte Ebbe Reich udgivet bogen Frederik, som var en medrivende fortælling om en pris på. Det var ikke altid, bestyrelsesmedlemmer var begejstret for en række mere dionysisk Grundtvig, end traditionen havde formidlet. Bogen, der fik beaf de ideologiske holdninger, der var repræsenteret i lærerkredsen, og ej heller gejstrede anmeldelser, blev en folkebog. Året efter udgav Ejvind Larsen bogen for en række af de projekter, der blev sat i søen, men tilløb til kritik forstumGrundtvig – og noget om Marx. Og sammen skrev de samme år teaterstykmede hvert år, når årsregnskabet blev lagt frem. ket Til kamp mod dødbiderne, der især blev kendt på grund af Leif Varmarks nye melodier til gamle Grundtvig-sange. Grundtvig havde fået rystet støvet Vi byggede om og byggede nyt hvert eneste år. Vi byggede elevboliger, læreraf sig og blev en ny levende samlingsfigur i højskolen. Som skribenter og boliger, undervisningslokaler, bibliotek, klubhus, anlagde fodboldbaner, varisær som foredragsholdere fik Ebbe Reich og Ejvind Larsen stor betydning mecentral, vindmølle, idrætshistorisk værksted og bevægelseshus. Ikke alt for højskolens selvforståelse i 1970’erne og 1980’erne. Det gjaldt også på lykkedes. Vindmøllen kunne ikke omsætte vind til energi, men bardunerne Gerlev Idrætshøjskole, hvis profil blev en kombination af grundtvigianisme og fungerede fremragende som holdere for en tørresnor. Bevægelseshuset var kulturradikalisme. resultatet af en arkitektkonkurrence, som skulle komme med forlag til en tredje form for idrætshus. Vi havde i forvejen en gymnastiksal på 10 x 20 meter, en Et udvidEt idrætsbEgrEb idrætshal på 20 x 40 meter, men havde brug for mere plads og et ønske om en anden form for arkitektur og æstetik. Som inspiration henviste vi i konkurVi var en kerne af relativt unge medarbejdere omkring de tredive, som var rencematerialet til det ottekantede forsamlingshus på Mors, øvelseshuset i dybt engageret i højskolearbejdet. Der blev knoklet langt ud over det rimelige, Vallekilde og gymnastikhuset på Vodroffsvej i København. Resultatet blev et primært fordi vi havde følelsen af at deltage i et eksperiment, som gik ud på at bevægelseshus, som har flere træk tilfælles med huset på Mors. Huset blev udvikle en ny, moderne form for højskole. Der blev brugt mange kræfter på at indviet til 50-årsjubilæet med tale af kulturminister Ole Vig Jensen, musik af udvikle et idégrundlag, der byggede videre på nogle af de bedste traditioner i Palle Mikkelborg og gymnastikopvisning af skolens elitehold, der blev ledet af højskolen, men som også gjorde op med andre. Vi søgte for eksempel at udMed sin placering på Vestsjælland mærkede Gerlev Idrætshøjskole bruddet med den klassiske højskole længe før Ollerup Gymnastikhøjskole på Syd-

Finn Bygballe. Senere på dagen holdt undervisningsminister Bertel Haarder tale til de knap 1000 mennesker, der deltog i jubilæumsfesten.

idrætsforsk

menologi. I december 1975 udsendte vi tre sammen en pressemeddelelse om, at der var oprettet et center, der skulle beskæftige sig med de humanistiske og samfundsvidenskabelige sider af idrætten.

Der var mange, der smilede ad initiativet. Og det er forståeligt. For i de første år eksisterede Idrætsforsk faktisk kun som en kaffeklub, hvis medlemmer var interesseret i ’idræt og samfund’ og ’idræt og politik’. En gang om året blev kaffeklubbens medlemmer inviteret til et idrætspolitisk kursus på Gerlev Idrætshøjskole. Hvem deltog ? Ja, det gjorde en stribe af de personer, der i dag sidder eller har siddet som lektorer og professorer i idræt på vore universiteter, herunder Else Trangbæk, Hans Bonde, Jørn Møller, Jørgen Povlsen, Reinhard „Gennem de 35 år, prisen er blevet uddelt, har en stjernerække af danske og udenlandske perStelter, Niels Kayser Nielsen og Jørn Hansen. soner fået prisen for en indsats i overensstemmelse med formålet. den første, der velfortjent De ideologiske faner blev indimellem svinget fik prisen, var skolens tidligere forstander johannes stræde. dermed blev ringen sluttet.“ temmelig højt på disse kurser. Og det var ikke vanskeligt at slippe af sted med, da der så at sige ikke fandtes idrætsforskning eller teoridannelser, man behøvede at forinspirationen til, at jeg som ny forstander tog en beslutning om at prøve at holde sig til. De mange ideologiske markeringer skubbede til behovet for at få få etableret et idrætsmiljø på Gerlev Idrætshøjskole, der mindede om det, mere forskningsmæssig grund under fødderne. jeg havde mødt på Springfield College. Jeg fægtede mildt sagt i blinde de første år. Jeg havde slugt Per Olov Enquists roman Sekundanten fra 1971, I 1979 skrev kulturminister Niels Mathiasen en kronik i Politiken, hvor han der handlede om en hammerkaster, der i en sen alder satte den ene rekord efterlyste mere viden om idrættens samfundsmæssige betydning og funktion. efter den anden. Men, viste det sig, han havde snydt ved at gøre hammeren Jeg skrev til ham, at det problem ville Idrætsforsk gerne bidrage til at løse. Det lettere. Sønnen – sekundanten – ville, at der på faderens gravsten skulle stå : gav pote. Vi fik en mindre bevilling, og ansatte to idrætsforskere på halv tid, „Han forbedrede resultaterne”. For han havde været tro mod det altgennemførst Ejgil Jespersen og – et år senere - Jørn Møller. Endnu senere blev Søren trængende ideal om rekord og vækst. Ja, men han havde snydt. Ja, men han Riiskjær, Lars-Henrik Schmidt, Claus Bøje, Henning Eichberg, Kaja Roessler, forbedrede resultaterne. Man behøver ikke være magister i litteratur for at Bjarne Ibsen og flere andre ansat i kortere eller længere tid. fange Enquists pointe, at vores vækstorinterede samfundsform befinder sig i samme dilemma. Ejgil Jespersen blev drivkraften i etableringen af en humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsforskning i Danmark. Straks efter sin ansættelse på I august 1975 fik jeg kontakt til Claus Bøje. Han var fuldmægtig i KulturminiIdrætsforsk gik han i gang med at etablere og redigere et tidsskrift, der fik steriet og havde været sekretær for en betænkning om Idrætten og friluftslivet navnet Centring, og som blev et banebrydende tidsskrift. I første årgang, 1980, (709), der kom i 1974. Det viste sig, at vi begge forholdt os kritisk til en række skrev en tysk professor ved navn Henning Eichberg en artikel „Fra eksercitendenser i sportens verden. Vi besluttede derfor at oprette noget, vi kaldte tier til sport” baseret på den tese, at samfundsstrukturelle forandringer ikke Idrætsforsk på Gerlev Idrætshøjskole. Men da jeg var forstander på skolen, og kun bevirker, men også forudsætter, ændringer af værdinormer og forholdet Claus Bøje var ansat i Kulturministeriet, måtte vi have fat i en tredje person, til kroppen. Siden 1976 havde jeg selv fusket med idrætshistorie og var på der kunne tage teten. Vi var så heldige at få kontakt til Ejgil Jespersen, der var vej til at aflevere et manuskript til Gyldendal med titlen Kampen om kroppen. psykolog, men især var optaget af idrætshistorie og ikke mindst kropsfænoMens jeg i foråret 1974 opholdt mig i USA, besøgte jeg en række universiteter, herunder Springfield College, hvor basketball blev ’opfundet’ i 1891. Det, der især fangede min interesse, var, at man på Springfield College kunne studere fag som sportshistorie, sportssociologi og sportspsykologi. Hvorfor fandtes disse fag med tilhørende litteratur ikke i Danmark ? Det undrede mig og blev

Dansk idræts historie gennem 200 år. Min tese var, at der fandt et paradigmeskift sted i dansk idræt i slutningen af 1700-tallet og igen i slutningen af 1800-tallet. Og meget tydede på, at et nyt paradigmeskift var under udvikling med det postindustrielle samfund. Takket være Ejgil Jespersens sans for at få interessante folk til Idrætsforsk flyttede Henning Eichberg i 1982 fra Tyskland til Gerlev Idrætshøjskole med hele sin familie. Her blev han en inspirerende og produktiv samtalepartner og medarbejder. Ligeledes knyttede Claus Bøje en række markante personer med musiske årer til stedet, blandt andet blev tennisspilleren og multikunstneren Torben Ulrich en kær gæst og foredragsholder på Gerlev. En række af de billeder, han ’malede’ ved at slå en tennisbold, dyp-

pet i maling, op på et lærred, og sjippe på lærredet med et tov, der ligeledes var dyppet i maling, prydede trappeopgaven til Idrætsforsk.

idrætsHistorisk værkstEd I slutningen af 1970 var der forskellige planer om sports- og idrætsmuseer i Viborg, Vejle og København. Mange steder i udlandet fandtes der sådanne museer, men altså ikke i Danmark. Jeg deltog i flere møder om disse museumsplaner, men syntes det lød utrolig støvet. Så jeg tog over til Hans-Ole Hansen, der var leder af forsøgscenteret i Lejre, for at høre nærmere om stedets måde

Marta og Johannes Stræde. Gerlevs sommerfest 2011. Foto : Lars Studs

at arbejde med historien på. Herefter var det oplagt. Noget lignende skulle etableres på Gerlev Idrætshøjskole. Det skete, da der i 1982 i såvel bestyrelsen som lærergruppen var tilslutning til idéen om etableringen af Idrætshistorisk Værksted. Vi var så heldige, at der på Nationalmuseet i Brede lå en guldgrube i form af en omfattende indsamling af gamle lege og spil, som ikke var kendt og ikke benyttet i forskningsmæssigt øjemed. Vi fik kopi af det hele, og Jørn Møller gik i gang med at arbejde med stoffet. Det blev starten på hans livsværk. Han bearbejdede materialet og udgav i første omgang fire legebøger med 400 gamle lege og spil, hvoraf mange i dag er kendte over det ganske land, takket være Jørn Møller, Lars Hazelton, Steen Nørgaard og mange andre, der har arbejdet på Idrætshistorisk Værksted eller på Gerlev Legepark, der senere blev anlagt på Gerlev Idrætshøjskole.

gErlEv-PrisEn I 1978 afholdt vi skolens 40-årsjubilæum og fik i den anledning en pengegave, som blev startskuddet til en ny pris, Gerlev-prisen, der blev indstiftet med følgende formål : „Gerlev-prisen gives for en indsats, som i særlig grad bidrager til at genskabe idrætten som en mangfoldighed af udtryk og holdninger og dermed medvirke til at skabe forudsætninger for de manges deltagelse, og for, at idrætten kan blive en selvfølgelig del af vor hverdag – og dermed af den kulturelle udvikling”. Gennem de 35 år, prisen er blevet uddelt, har en

stjernerække af danske og udenlandske personer fået prisen for en indsats i overensstemmelse med formålet. Den første, der velfortjent fik prisen, var skolens tidligere forstander Johannes Stræde. Dermed blev ringen sluttet.

EftEr gErlEv Det er nu mere end en menneskealder siden, jeg startede som ung lærer på Gerlev. Siden Klara og jeg rejse fra stedet i 1991, er vi ofte blevet spurgt, om vi ikke savner højskolen. Både ja og nej. Ja, det var vemodigt at rejse fra Gerlev, fra de gode kollegaer, vi arbejdede og festede sammen med, fra de mange sprudlende elever, der fyldte skolen med liv, fra den række af herlige kursister, vi har mødt gennem årene. Men nej ! Alt har sin tid. Det havde Gerlev også. Vi savner ikke Gerlev, men vi ser tilbage på vores tid på Gerlev med stor glæde og taknemlighed.

Af Ove Korsgaard

Vi har hĂ¸rt til loftet ! - Og der er lys deroppe. Foto : Camilla Eggert Birkedal

o2 GliMt Af Min tid På Gerlev 1992 til 2001

søren Møller. var forstander på Gerlev idrætshøjskole fra 1992 til 2001. før det var han konsulent i de danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger, og efter tiden på Gerlev kom han tilbage til idrætsorganisationen, nu dGi, og denne gang som landsformand. 12

et hele startede med, at skolens formand, Johannes Lyngsgaard, rin gede til mig og spurgte, om jeg kunne tænke mig at blive forstander på Gerlev Idrætshøjskole, for så ville de gerne se Jette og mig til ansættelsessamtale den kommende lørdag. Den lille utilsigtede an tydning af, at flere kandidater var sprunget fra, undslap ikke min opmærksomhed. Jeg havde ingen erfaring med højskolevirksomhed, jeg havde ikke engang selv gået på en højskole, og jeg havde heller ikke nogen ledererfaring - ud over den frivillige idræt. Men selvtilliden må ikke have fejlet noget, for efter nogle fælles overvejelser i det lille hjem besluttede vi, at vi gerne ville tage derover og se, om det var noget.

Ansættelsessamtalen var delt op i to dele, en time med alle medarbejdere og bestyrelse og en time med bestyrelsen alene. Vi ville få besked om resultatet den efterfølgende torsdag, når der havde været holdt medarbejdermøde ! Filosofien hvilede på, at forstanderen var den første blandt lige mænd, og her var vi alle ledere. Det er en flot og stærk vision at bedrive pædagogisk ledelse på, men det er straks sværere at lave strategisk ledelse på dette grundlag. Det skulle vise sig at blive tydeligt i den sidste del af min periode på Gerlev. Et andet udslag af denne tankegang var, at nok skulle Jette ansættes, men vi skulle ikke ansættes som et forstanderpar. Hun skulle være en af lærere, som alle de andre. Det viste sig nu hurtigt at være en illusion, og i alle årene fungerede vi reelt som et forstanderpar. Og det var vores indtryk, at det i virkeligheden også var det, man ønskede og selv lagde op til fra kredsen af medarbejdere, når det kom til stykket.

hos vores fantastiske køkkenleder, Dikte, der åbnede dem til ny læring om, hvad de ville og kunne her i livet. Derfor er alle medarbejdergrupper vigtige på en højskole, og Jette sørgede for at holde køkkenet og pedellerne godt i inde i varmen på Gerlev. Gerlev havde med både Dikte og senere Helle i spidsen et af de bedste højskolekøkkener i landet. Og med pedellerne Ove og Poul Erik, Verner og Christian blev skolen holdt pæn med knofedt og meget få midler. Man må sige, at jeg fik min ilddåb som forstander med elevholdet 1991-92. Ingen af de efterfølgende år kom i nærheden af at være så problemfyldte og sammensatte som netop denne årgang. Vi startede med 124 elever i slutningen af september, og da vi sendte dem hjem på juleferie, var der 98 tilbage. Druk, hash, slagsmål, udeblivelse fra undervisningen og et par tilfælde af psykoser, var årsagerne. Nu kunne man tro, at vi bare skilte os af med alle problemerne, det gjorde vi slet ikke, det var kun de værste tilfælde. Men der var også meget stærke og dygtige elever på denne årgang. Flere af dem kom til at præge elevforeningen i en årrække. De stærke elever forholdt sig meget til, hvordan tingene gik til på årgangen : Var det rigtigt, at den og den blev sendt hjem, burde folk have en chance mere osv. ? Jeg kan huske, at de lavede en morgensamling med debatcirkler, hvor et af spørgsmålene var : „Er forstanderen utilregnelig, siden så mange bliver bortvist ?“ De nåede heldigvis til den konklusion, at det var jeg ikke. Nu var det også sådan, at bortvisninger forudsatte et enigt lærerråd. På det tidspunkt bestod det lange ophold på fire måneders efterårsskole fra oktober til slutningen af januar og en grenskole frem til juni.

Vi havde en gren, som hed Norden i bevægelse, hvor vi udvekslede elever i fire uger med henholdsvis en norsk og en svensk højskole. Jeg kan huske, at da vi så på flokken, som havde valgt Norden i bevægelse, så tænkte vi, om vi kunne være bekendt at sende dem af sted. Der var nogle rigtig gode elever imellem, men der var godt nok „filosofien hvilede på, at forstanderen var den første blandt lige mænd, og her var vi også nogle problembørn. En af dem var Claus, der var alle ledere. det er en flot og stærk vision at bedrive pædagogisk ledelse på, men det er tidligere rocker og lignede en stor tatoveret indianer med langt sort hår og kraftige guld-øreringe. Efter et straks sværere at lave strategisk ledelse på dette grundlag.“ par samtaler i starten af året havde han accepteret, at det var forstanderen, der var lederen på Gerlev, og han indrettede sig, så det rigtigt, det er lige så meget højskolen som et sted, hvor man lever sammen i ikke skabte problemer, da han godt kunne lide at være der. nogle måneder, der skaber magien. For nogle elever var det timerne i køkkenet Uden at tænke over det kommer et lærerkollegie nemt til at synes, at det er det, som de kan og gør med eleverne, der er højskolens kerne. Men det er ikke helt

Da eleverne havde været væk i godt en uge, ringede jeg til Norge for at høre, hvordan det gik. Det gik rigtig godt, sagde de, „og ham Claus, han er da bare helt fantastisk.“ Her kom hans tidligere ’ledererfaringer’ os til gavn på den gode måde. Efter 8 uger kom eleverne tilbage til Gerlev med gode skudsmål fra både Norge og Sverige. Så var det meningen, at de skulle bruge de sidste 8 uger på et dramaprojekt, men allerede på dag to mødte Claus op på mit kontor og meddelte mig, at han og gruppen havde talt om det, og de ønskede ikke at deltage i det. De efterfølgende minutter viste sig at blive lidt skæbnesvangre for min tid på Gerlev. Jeg startede med at takke ham for den indsats, han havde vist på turen til Norge og Sverige, men nu var de kommet tilbage til Gerlev, og nu overtog jeg ledelsen igen. Og han havde ret i, at han og to andre i gruppen ikke skulle deltage i dramaprojektet, men det skulle resten af gruppen. „Hvad skal vi så lave ?“ spurgte han. Det havde jeg ikke lige tænkt over, og jeg blev selv lidt overrasket, da jeg sagde, at de skulle bygge et stengærde. „Et stengærde ?“ „Ja stenene er bragt herned fra Norge og Sverige under istiden, og nu skal I samle dem sammen og bygge et gærde som et symbol på at gøre landet frugtbart“ sagde jeg - til min egen store forundring over, hvordan det ene ord tog det andet. Sådan blev de første 5-6 meter af stengærdet rundt om Legeparken til. Siden blev det en del af Ritus-ugen. Her byggede vi et ritual op omkring at bygge stengærde en uge hvert år i februar måned. Eleverne syntes, at projektet var vanvittigt inden og helt fantastisk bagefter. I løbet en uge, 8 år i træk, blev det til 280 meter stengærde og en masse udhuggede symboler i udvalgte sten. For mig står Ritus-ugerne som nogle af de tidspunkter, hvor højskolen var bedst. Når vante roller og hverdagens bekvemmeligheder blev skubbet til side for at opleve en anden virkelighed. I Ritus-ugen rykkede 25 elever, Flemming Knudsen og jeg sammen i gården ved Legeparken. Her spiste, sov og arbejdede vi i en fast døgnrytme, og eleverne oplevede et traditionelt arbejdsfællesskab, hvor det hårde monotome arbejde dannede bund for et tæt og festligt fællesskab. Flemming var billedhugger med stort skæg og hårpisk. Han var et fund til opgaven, og eleverne elskede ham inden ugen var omme.

Claus Bøje og Søren Møller. Idrætspolitiske håndværkere.

Det er lidt fascinerende at tænke på alt det liv, som højskolen har lagt rammer Gerlev Legepark var et af de store projekter, som det lykkedes at få finansieret til gennem årene : samtaler, venskaber, forelskelser - både lykkelige og ulykog gennemført i 90’erne. Inden vi kom til skolen, havde man købt Runes gård, kelige. Unge, som er kommet usikre og søgende, og som er gået derfra med som gården ved Legeparken hed. Samtidig havde Jørgen Møller, som var lelidt mere klarhed over, hvad de ville og kunne. Og andre unge, som er kommet geforsker ved Idrætsforsk, lavet sine bøger om gamle danske idrætslege. Det skråsikre og er gået derfra med lidt flere nuancer på verdenen. Jeg kan huske lagde grunden for, at der skulle være en legepark ved siden af højskolen. Næste skridt var, at vi fik Hans Lyngsgaard, til at lave en skitse til en legepark. Efter nogle års målrettet indsats lykkedes det „når man sådan skal præsentere glimt af højskolen gennem 9 år, så kommer man at få en finansiering på plads med Lokale og Anlægsfonden let til at fremhæve det særlige fremfor det daglige. og det er jo et helt forkert som den store bidragsyder. I 1999 kunne vi åbne legeparken. Det var en meget stor dag. Vi vidste godt, at det ville blive billede, for det er i det daglige møde med hinanden, at højskolen opstår.“ en stor udfordring at få drift i legeparken, men heldigvis fik vi elever for hvem, opholdet på Gerlev blev et vendepunkt i deres liv, men jeg skruet tingene sådan sammen, at hvis det ikke lykkedes på langt sigt, så ville kan også huske elever, som kunne så meget, da de kom, at det kun var lidt, vi parken tilfalde højskolen. Det er så det, der er sket i dag. Som den daværende kunne lægge til, men lidt kan også have ret ! formand for Lokale og Anlægsfonden, Inge Nesgaard, sagde : „Der er jo ingen, som kommer og forlanger parken nedlagt igen.“ Mit personlige idrætsunivers blev voldsomt udvidet på Gerlev. Gymnastik, dans, kampsport og friluftsliv havde jeg hverken praktisk eller pædagogisk Når man sådan skal præsentere glimt af højskolen gennem 9 år, så kommer indsigt i. Det behøvede jeg jo heller ikke, da vi havde meget dygtige lærere på man let til at fremhæve det særlige fremfor det daglige. Og det er jo et helt alle områderne. Men jeg synes alligevel, at jeg måtte tilegne mig en forståelse forkert billede, for det er i det daglige møde med hinanden, at højskolen opstår. af og nogle oplevelser med fagene. Bl.a. valgte jeg at deltage i judoundervisDet er i morgensamlingerne, som eleverne ender med at holde af, i timernes ningen sammen med eleverne det første år. Det var en supergod oplevelse, og stræben efter udvikling og energi og i snakken over middagsbordet, at højskodet gav mig et dybere indblik i kampens væsen, som har gavnet mig mange len genopstår som en vigtig oplevelse for hver enkelt elev. Meget af succesen gange. Gymnastik og dans har jo i kraft af historien og eliteholdet en helt er jo givet på forhånd, når man samler så mange unge mennesker i højskolens særlig plads på Gerlev. Og Gerlev havde - og har det vel stadigvæk - en helt gode rammer i et antal måneder. Udfordringen for lærerne er at give de sidste særlig plads i gymnastikken. Jeg kan huske en episode ved landstævnet i 20 procent til, at det bliver en oplevelse for livet. Svendborg, hvor skolens hold skulle give opvisning på stadion, og damen ved siden af mig sagde : „Nej, nu kommer Gerlev, så går jeg, for jeg bliver altid så Jeg synes, at vi havde et højt ambitionsniveau. Vi var meget optaget af, hvad gal, når jeg ser dem !“ De hvide malerdragter og de anderledes bevægelser var der skabte den gode højskole. Og vi evaluerede og diskuterede det hele tiden. åbenbart meget provokerende for dele af DGI Gymnastikken på det tidspunkt. Bl.a. gjorde vi meget ud af de forskellige weekender : højskoleweekender, elevMen jeg kan konstatere, at den stil, som ikke mindst Finn Bygballe var med til weekender og hjemrejseweekender. at skabe, nærmest blev mainstream i DGI 10 år efter. I højskoleweekenderne blev der arbejdet med et tema, og alle sejl blev sat til Det var som sagt på det pædagogiske felt, at traditionen for stærk fælles infor at skabe stærke og gode fællesskabsoplevelser, som kunne samle hele volvering i skolens ledelse gennem lærerråd og medarbejderråd helt kom til sin flokken. I elevweekenderne var det eleverne, som tog initiativet, og her blev ret. De år, vi var på Gerlev, kan opdeles i to perioder : tiden inden og tiden efter mange kreative og skæve idéer prøvet af. Og i hjemrejseweekenderne skete ændringerne i tilskudsreglerne for højskoleelever, som slog igennem ved efterder ikke noget som helst. Selv højskolefællesskaber kan blive for meget af det årsholdet 1996. Vi var indtil da vant til en fyldt skole år efter år. Men i efteråret gode, hvis der slet ingen pauser er.

1996 manglede vi lige pludselig en tredjedel af de elever, vi plejede at have. En stærk fælles involvering i alle beslutninger kommer til kort, når der skal skæres i medarbejderstaben på grund af udefra kommende forhold. Og set i bakspejlet var vi helt uforberedte på disse nye benhårde markedsvilkår for højskolerne. Dengang var der over 100 højskoler i Danmark, og nu er der 70. Heldigvis havde skolen en god økonomi på baggrund af de mange årselever i starten af1990’erne, så der var tid til at rebe sejlene, inden skolens kasse var tom.

For mig var det vigtigt, at det ikke bare blev de sidst ankomne lærere, som måtte rejse igen. En højskole kan bruge lærere i alle aldre, men nogle af dem skal være unge, fordi de via deres alder er med til at skabe bro mellem lærerkollegiet og eleverne. Ved at kombinere de orlovsordninger, der fandtes dengang, med lidt tilskud fra skolen, lykkedes det at lave nogle gode udslusningsforløb for nogle af lærerne, som både de og skolen kan se tilbage på med glæde. Lærerne fik prøvet nogle drømme og ambitioner af, og skolen fik løst et generationsproblem. Men vi forstod ikke omfanget af den ændring, der var sket, og med den viden

En meget overrasket forstander stirrer på en tilmuret dør til foredragssalen. Logen „De evigt søgende ulve“ havde brugt hele natten på at rense gamle mursten og mure muren op i løbet af natten. Det må siges at være en practical joke !

jeg nu har om strategisk ledelse, kan jeg se, at vi forsømte at udvikle en ny strategi fremfor at ty til lappeløsninger og tilretninger. Så meget mere glæder det mig, at Finn Berggren har fået vendt skuden og skabt ny fremgang for Gerlev i en tid med hård konkurrence om eleverne. Min sidste tid på Gerlev blev meget præget af branden på skolen den 19. marts 2000. Det var en lørdag aften, jeg var ved at gå i seng, da jeg ud af vinduet kunne se, at brandbilerne kørte ind på skolens parkeringsplads. Jeg løb derover og kunne konstatere – heldigvis – at alle eleverne var ude og i sikkerhed. Selvom der var fest, og ikke alle var ædru, så havde vores brandøvelser vist sin berettigelse. Og alligevel kunne det meget let være gået rivende galt. Det fandt vi ud af, eftersom vi i de følgende uger fik stykket elevernes forskellige oplevelser sammen. Brandfolkene gik omgående i gang med slukningsarbejdet, og alle rum blev gået efter for at sikre, at alle var ude. Det er vist fast rutine, men mon ikke indsatslederen har følt sig yderlige tilskyndet dertil, da vagtlæreren Julie meldte, at alle var ude, for Weekendens tema var bryllupsfest, og hun var klædt ud som senildement mormor ! Der var tale om en påsat brand, og skolen led stor skade. Foredragssalen brændte ned, idrætshallen blev vand- og varmeskadet i svær grad. Forhallen og værelserne på første og dele af anden sal blev svært sodskadet og var ubrugelige. Eleverne blev sendt hjem i en uge, mens vi forsøgte at få overblik over skadernes omfang, og om det ville være muligt at gennemføre forårsskolen på disse betingelser. Situationen var mildt sagt kaotisk, hvordan skulle vi få ryddet op og opgjort de mange skader. Der var over 20 forskellige forsikringsselskaber involveret, da skader på elevers ejendele skulle dækkes af deres egen forsikring. Hvordan og i hvilket omfang kunne vi gennemføre den planlagte undervisning uden foredragssal og idrætshal ? Da eleverne kom tilbage ugen efter, var de naturligvis også meget præget af situationen. De var naturligvis frustrerede over, at de nu ikke kunne få det

højskoleophold, som de var stillet i udsigt. Det hele blev kraftigt forværret af, at det var en påsat brand : Hvem var det og hvorfor ? Alle eleverne blev afhørt af politiet, hvilket heller ikke gjorde stemningen bedre ! Vi indkaldte derfor alle elever og medarbejdere til et stort fælles møde, og jeg indledte med at sige, at deres frustrationer var berettigede, og at jeg ikke kunne gøre noget ved det. Jeg var (og det var jeg !) i tvivl om, hvorvidt det ville være muligt at gennemføre forårskolen, eller om det var bedre, at vi stoppede her. En ting var helt sikkert, det kunne kun lade sig gøre, hvis alle ville trække på samme hammel. Der blev helt stille i lokalet, det føltes som længe - indtil en elev, som indtil da ikke nødvendigvis havde taget et stort ansvar for fællesskabet, udbrød : „Sådan en idiot skal ikke have lov til at ødelægge det for os andre“ ! Det blev fulgt op af en lang og intens klapsalve - og så var den sag afgjort. Jeg husker det som et forår, hvor alle tog ansvar og bidrog så godt de kunne til, at Gerlev skulle leve videre og de kunne få deres højskoleoplevelse. Det lykkedes, og jeg husker især et bestemt øjeblik, hvor glæden herover blev forløst. Ved afskedsfesten stillede lærerne sig op og sang : Om lidt bliver her stille - og der hvor sangen bliver for sød og lidt klæg i andet vers, slog vi over in punksangen The roof, the roof is on fire ! Hele flokken var bare med med det samme ! Det blev en fantastisk fest, husker jeg. Politiet fandt ikke ud af, hvem gerningsmanden var. Hvis målet var at skade skolen, lykkedes det kun kortvarigt. Skolen var godt forsikret, og vi fik forhandlet en god erstatning på plads, så vi fik en ny og flot foredragssal, tegnet af Hans Lyngsgaard, vi fik moderniseret en temmelig nedslidt idrætshal, og vi fik renoveret forhallen og skabt en forbindelse til idrætshallen fra forhallen uden at skulle igennem kælderen : Vi fik en stor terrasse ved forhal og dagligstue. Hertil kom en masse nyt og moderne inventar, herunder et stort nyt flygel ! Man kommer let til at opdele en højskoles historie i perioder efter, hvem der var forstander. På Gerlev hedder det i Krogshedes tid, Strædes tid, Ove Korsgaards tid - og nu, hvor jeg er historie på stedet, formodentlig også Søren Møllers tid. Det er ikke helt retfærdigt, da en højskole bæres af mange forskellige personligheder gennem tiderne. Noget af det, jeg tænker tilbage på med størst taknemlighed, når jeg tænker på årene på Gerlev, er de mange personligheder, som skolens hverdag var begavet med. Som den eneste højskole havde vi vores egen forskningsinstitution med Henning Eichberg, Claus Bøje,

Jørn Møller, Søren Riiskjær og flere andre, som gennem årene var med til at løfte og udfordre os som højskole, samtidig med at de prægede idrætsdebatten i Danmark afgørende igennem mange år. Idrætsforsks betydning kan der skrives meget om, men det er jo ret veldokumenteret, så det lader jeg ligge i

Jeg må indrømme, at helt så bogstaveligt havde jeg ikke tænkt konsekvensen af navngivningen ! Men lokalet blev da efterfølgende sat flot i stand.

Og netop fordi en skole bæres af så mange mennesker, så er der en tradition, som vi skabte i de år, som jeg er særlig stolt af. Mange har igennem tiden undret sig over, hvorfor et af klasselokalerne hedder Sonnetoriet ? Det gør det, fordi det blev opkaldt efter Per Sonne, da han havde 25-årsjubilæum som lærer på Gerlev. Jeg vidste, at han havde en særlig forkærlighed for dette lokale. Så vi syntes, at det var en god måde at hædre ham på, og han blev da også tydelig rørt over det. Ugen efter hørte jeg pludselig voldsom støj inde fra Sonnetoriet, og jeg kiggede derind. Per var i fuld gang med at nedbryde nogle bænke langs væggen.

Det er lidt ligesom et stengærde, der aldrig afsluttes. Mens du arbejder på gærdet, bliver du stærk af de sten, som du løfter ind i gærdet, ikke af dem du lader ligge på marken.

Og går man rundt på skolen, kan man se Bygballevej, Steen Nørgaards Allé, Poul Erik Nielsen Plads, Holsteinsborg, og Doris’ køkken. Og hver gang nogle undrer „når du er på Gerlev som forstander, lærer eller elev, så er det din højskole. Men der var nogle, sig over disse skilte, jubler Gerlevs gode før du kom, og der kommer nogle efter dig, og du ejer den ikke længere end, du er der.“ spøgelser. De smiler også, når portrættet af en bonde og en idrætsmand fanger et blik fra forhallens gæster. Johannes Lyngsgaard reddede som formand for denne sammenhæng. elevforeningen skolen fra konkurs og var formand for bestyrelsen i 34 år, indtil han gik af i 1994. Måske fordi jeg selv er uden en tone i livet, så husker jeg tydeligt de glimrende musiklærere, som var med til at binde højskolelivet sammen med kor og højNår du er på Gerlev som forstander, lærer eller elev, så er det din højskole. Men skolebands. I en årrække var Ulla Bandbulle Band skolens husorkester, et der var nogle, før du kom, og der kommer nogle efter dig, og du ejer den ikke sammenrend af en forsker, lærere og tidligere elever. De var fremragende, og længere, end du er der. jeg udnævnte mig selv til manager uden praktisk portefølje !

„Hvad laver du, Per ?“ sagde jeg lettere forfærdet. „Jeg bryder det gamle lort ned !“ „Det kan du da ikke, når vi ikke har aftalt det !“ „Det er da mit lokale !“ sagde han

Skal der flyttes mange og store sten, så skal der løftes i flok. Det synes jeg, at vi gjorde på Gerlev.

Af Søren Møller

Natbold er en mulighed â&#x20AC;Ś Foto : Camilla Eggert Birkedal

03 Gerlev – et internAtionAlt PersPektiv

finn berggren. er forstander på Gerlev idrætshøjskole og har været det siden 2002. Men hans historie på Gerlev går meget længere tilbage. han var elev i 1965 og blev senere ansat som lærer i perioden fra 1971 til 1978. 20

t historisk vingesus. Amravati, Indien 2013 Lars Hazelton, Gerlev Legepark, og jeg befinder os ’helt ude på landet i Indien’ nærmere betegnet et totalt ukendt sted ca. 17 timers togtur fra Mumbai. Vi skal holde oplæg om Gerlev Legepark og om legen som pædagogisk red skab på en global konference om „Traditional Physical Cultures, Sports and Games”, der afholdes på universitetet i Amravati i anledning af universitetets 150-årsfødselsdag.

Baggrunden for opfordringen til at bidrage på denne konference er en typisk tilfældig ’Gerlev-relation’. Sommeren 2012 gav Gerlev Performance Team således opvisning på World Games i Siauliai, Lithauen, organiseret af den verdensomspændende organisation for Sport for All, TAFISA. Indien var repræsenteret af et hold fra universitetet i Amravati, og de benyttede lejligheden til at reklamere for den internationale konference, som de organiserede i samarbejde med TAFISA. Det lå klart i kortene, at vi skulle med for at fortælle om Gerlevs erfaringer med legen som pædagogisk redskab, men som tiden nærmede sig, opstod tanken om, at besøget på universitetet i Amravati kunne give baggrund for en diskussion om en særlig samarbejdsaftale mellem universitetet og Gerlev Idrætshøjskole. Tanken blev udlevet, og aftale om møde med universitetets ledelse blev planlagt til sidste dag på konferencen. Dagen for mødet oprandt, og detaljerne blev ihærdigt diskuteret mellem ledelsen og ’Gerlev-delegationen’. Nu skulle jeg bare møde op kl. 14.00 hos Dr. S.H. Deshpande, den ansvarlige for Department of Physical Education. Lars og jeg stod klar kl. 14.00 til forventet underskriftsceremoni. Men nej, der sidder stadig en gruppe omkring computeren for at sikre, at det bliver den helt rigtige samarbejdsaftale, der skal underskrives. Dr. S.H. Deshpande føler en vis forpligtelse til at underholde os imens og mener, at det må have vores interesse, at der var et hold fra universitetet, der i 1949 havde deltaget i LINGIADEN i Sverige. I sin iver finder han en bog fra 1949 frem, der på engelsk beskriver holdets besøg, og han bladrer begejstret rundt for at vise mig billeder fra turen, idet han fortæller, at hans far var med på holdet. Pludselig opfanger mine øjne et ord, jeg kender, og vi står begge målløse et øjeblik, hvorefter vi grinende klapper hinanden på ryggen. Det, der udløste den følelsesladede reaktion, var følgende sætning i bogen fra 1949: „Kl. 10.00 ankom vi med toget til Slagelse Station, hvor forstander Kristian Krogshede tog imod os, hvorefter vi kørte til Gerlev Idrætshøjskole, hvor vi Det historiske vingesus på universitetet i Amravati, Indien. Foto: Lars Hazelton

boede.” Dr. S.H. Deshpande går nu ivrigt over til gruppen, der skriver på den endelige samarbejdsaftale mellem universitetet og Gerlev Idrætshøjskole og siger opstemt: „Vi skal have en ny indledning på samarbejdsaftalen. Der skal stå: „Grundet mange års samarbejde …”

fra gymnastikrEjsEr til ElEvudvEksling Gerlev Idrætshøjskole har altid haft stærke internationale relationer, men baggrund og formål har været meget forskellige og givet været påvirket af den tidsånd, som højskolen har befundet sig i. Det var naturligt for forstander Kristian Krogshede at opbygge og styrke de internationale relationer ved rejser og opvisninger af højskolens elitehold. Gerlev Idrætshøjskole var en af de mest rejsende højskoler i efterkrigstiden, idet eliteholdene hvert år i perioden 1946 til 1956 gav utallige opvisninger rundt om i Europa. Et af de lande, der blev besøgt flere gange, var England.

Apropos prologens overskrift „Historiens vingesus” vil jeg tillade mig at omtale, det lille strejf af vingesus, der ramte mig selv under udarbejdelse af dette skrift. Flere af Gerlevs opvisningsture i England gav overskud, men da der var forbud mod udførelse af valuta, blev der oprettet et fond i England (Gerlev Anglo – Danish Trust Fond), bl.a. til støtte af britiske studerende i Danmark. Den sidste uddeling fra dette fond blev brugt til støtte for et dansk drengeholds turné i England i 1963 under ledelse af Karl Henrik Børsting og med dels mig selv, dels faderen til en nuværende lærer (Morten Zacho) på holdet. Gennem de seneste 25 år har der tilsvarende været en stor international berøring ved rejseaktivitet dels med højskolens forskellige opvisningshold, dels med forskellige elevgrupper. Indtil det seneste årti har rejseaktiviteten primært ligget i Europa og ikke mindst i Norden, hvor Gerlev Idrætshøjskole havde elevudveksling med flere nordiske højskoler.

Gerlev-delegationen med Martin Lykkegaard og Finn Berggren fra venstre og professor Jørn Hansen, SDU, fra højre

Gerlev Performance Team optræder foran den danske pavillon, EXPO Shanghai. Foto: Thomas Amled

gErlEv blivEr dEl af dEn globalE udvikling af sPort for all

kina og gErlEv i fællEs fodslag

Globaliseringen sætter ind i 00’erne, og ikke mindst Asien bliver en af Gerlev Idrætshøjskoles internationale berøringsflader. Gerlev besøger første gang Sydkorea i 2003 med et udvalgt gymnastikhold på en tre ugers turne, hvor formålet med holdets opvisninger er at skabe opmærksomhed omkring og understøtte en kampagne for Sport for All i Korea med særligt fokus på fysisk aktivitet og sundhed. Gerlev-holdet deltog samtidig i det internationale idrætsstævne – UNIVERSIADE – i Taejon, hvor det måske stærkeste indtryk, der står tilbage fra dette stævne, er oplevelsen af at se nord- og sydkoreanske idrætsatleter deltage i indmarchen hånd-i-hånd. Dette besøg i Sydkorea fik en række positive konsekvenser for Gerlev Idrætshøjskole. Besøget rundt i landet med bl.a. opvisninger på en række universiteter gav grundlaget for, at der de følgende 10 år har været koreanske idrætsstuderende på højskolens vintermodul. Det nære forhold til Sydkorea blev yderligere udbygget i 2008, hvor Gerlev Performance Team - med kombinationen af dans og parkour som nyt fundament for opvisningerne – havde en ny turne med særlig deltagelse i TAFISA´s World Games i Busan. Dette arrangement gav samtidig baggrunden for et vedvarende samarbejde og medlemskab af den verdensomspændende Sport for All-organisation.

2008 blev på mange måder et skelsættende år for Gerlevs internationale relationer. Højskolens nære samarbejde med Sport for All i Sydkorea og derved også med ASFAA (Association for Sport for All in Asia) havde bevidstgjort os om, at Kina og idrætsuniversiteterne i de kommende år ville fokusere mere på idræt som en breddeaktivitet – vel at mærke, når Olympiaden i Beijing var overstået. Dette fik Gerlev Idrætshøjskole og Syddansk Universitet til i fællesskab at gennemføre en foredrags- og informationstur til flere universiteter i Kina i foråret 2008.

EXPo sHangHai får insPiration fra gErlEv Årsag og virkning kan ofte være vanskeligt at konkretisere i internationale sammenhænge, men resultatet af det første besøg i Kina blev en invitation til Gerlev Performance Team (GPT) om en turne i efteråret 2009. Dette tidspunkt var usædvanlig heldigt, idet der samtidig var EXPO-verdensudstilling i Shanghai, hvor holdet gav en række opvisninger foran den danske pavillon. EXPO Shanghai kom på mange måder til at sætte sit præg på Gerlev – og ikke mindst på Gerlev Legepark. Parallelt med verdensudstillingen havde de

nordiske lande taget initiativet til et alternativt udstillingsvindue for de nordiske virksomheder og kunstnere. Bygningen, der var en tidligere fabriksbygning, blev kaldt Nordic Lighthouse, og havde en meget stor åben plads foran sig. For at skabe opmærksomhed fik den danske ambassade i Beijing og Generalkonsulatet i Shanghai den ide, at den åbne plads kunne bruges til fremme af fysisk aktivitet. Kronprins Frederik blev protektor for aktivitetsprojektet, der kom til at hedde Take Charge – Change Your Lifestyle og en tidligere Gerlevelev, blev ansvarlig leder af projektet, der løb over seks måneder. Relationen til Gerlev gjorde, at Gerlev Legepark blev en del af projektet Take Charge – Change Your Lifestyle med ansvar for undervisning i Gerlev-lege og udvalgte spil. Den lokale befolkning tog utrolig positivt imod det nye initiativ, der blev markedsført ved, at et par udsendte Gerlev-instruktører cyklede rundt til nærliggende parker og samlingspunkter og demonstrerede nogle af Shanghai-

af de mere utraditionelle af slagsen var i forbindelse med Slagelse Erhvervsdelegations besøg i Shanghai i 2010. Her benyttede borgmester Lis Tripler, erhvervsrådsformanden, Poul Møller, og Finn Forstander lejligheden til at flyve til Wuhan, hvor der blev underskrevet en samarbejdsaftale med Idrætsuniversitetet, hvilket har betydet flere kinesiske elever på højskolen. Kulturmødet er spændende, men havde Gerlev Idrætshøjskole ikke gjort sig sine erfaringer med flere års samarbejde med idrætsuniversiteter i Tjekkiet og Polen, hvor der også tidligere var store sproglige vanskeligheder, havde det givet været for store udfordringer.

kulturmødEt blivEr En naturlig dEl af gErlEvs HvErdag

Den globale virkelighed rammer alle elever. Fælles teambuilding-tur for alle elever i september er i en årrække blevet gennemført i Tjekkiet, og vintermodulets fælles skitur til Norge er en selvfølgelighed, men det er på specialerne, at den store globale rejsevirksomhed er kommet „Gerlev legepark blev en del af projektet take Charge – Change your lifestyle på banen. I dagens højskole er studieture med sit speciale ikke med ansvar for undervisning i Gerlev-lege og udvalgte spil.“ længere begrænset til Norden, men nærmest alle verdensdele bliver berørt, eksempelvis tager dansespecialet til New York, parkens lege med det resultat, at der dagligt kom 2-300 faste besøgende på fodbold- og basketspecialet til Barcelona, CrossFit til Los Angeles, Idrætsaden nye satellitudgave af Gerlev Legepark. Interessen for Gerlev Legepark og kademiet besøger Kina, og højskolens nyeste speciale, surf, opholder sig en den pædagogiske anvendelse af legen i idrætsundervisningen findes fortsat længere periode på Bali. med stor styrke i Kina. Et uddrag af de mest benyttede lege i Gerlev er blevet oversat til kinesisk, og på Wuhan Sportsuniversitet har man oprettet en ny Gerlev Idrætshøjskole har fundet sin måde at være international på, og ja, der linje i Danske og Europæiske Lege, der har over 100 kinesiske studerende bliver snakket meget engelsk ikke mindst i efteråret, hvor vi forsøger at samle per semester. flest mulige af de internationale elever. Underviserne er alle bevidste om, at klarheden i undervisningen måske ikke er helt så skarp, som den ville være på modersmålet, men der er heldigvis et læringsmiljø, hvor alle tør stoppe op og borgmEstEr styrkEr dE intErnationalE rElationEr spørge ud i forsamlingen, hvad er det nu, det ord hedder på engelsk. Vores yndlingshistorie vedrørende vores relation til Kina er følgende hændelMen sproget er blot en enkelt side af Gerlevs internationale miljø. Det personsesforløb for to år siden, hvor vi en junidag blev ringet op af den Olympiske lige udbytte ved kulturmødet og større international forståelse er af uvurderlig Komité i Beijing og stillet følgende spørgsmål: „Må vi gerne komme på besøg betydning for det kommende samfund. Vi har valgt at skabe rammer for denne og overvære jeres undervisning på Gerlev Idrætshøjskole ?” Da forstanderen udvikling. havde fået samlet sig efter den korte samtale og det naturlige JA, kom han i tanker om, at han ikke havde spurgt ind til deres øvrige program i Danmark. En hurtig opringning gav svaret: „Vi skal kun besøge Gerlev.“ Besøget blev Af Finn Berggren gennemført, og det har efterfølgende resulteret i flere gensidige besøg. Et

Borgmesteren og erhvervsr책dsformanden i Slagelse medunderskriver samarbejdsaftalen med Wuhan Sports University.

o4 frA søde GyMnAstikPiGer til senModerne UnGdoM lars koed Mogensen. viceforstander på Gerlev idrætshøjskole siden 2007. har været lærer på Gerlev siden 1993, med basketball, friluftsliv og pædagogik som fagområder. har sideløbende med jobbet uddannet sig til Pæd.diplom og Cand.Pæd. med speciale i senmoderne Ungdom og højskole. 26

ennem 20 års fast og fornøjeligt arbejde på Gerlev Idrætshøjskole, har den altoverskyggende overskrift i mit og en lang række kollegers arbejde været : elever. Gerlev har været igennem (endnu) en stor ud vikling og forandring i de seneste 20 år, og i mit perspektiv skyldes dette i allerhøjeste grad eleverne. Ikke blot ud fra det faktum, at eleverne i dag er anderledes end de elever, der gik her for 10 eller 20 år siden, men også fordi vi som skole, i langt højere grad i dag end for 20 år siden, må indstille os på, at vi er nødt til at være markedsorienterede for at skaffe elever. Elever har gennem alle 20 år været og bliver fortsat i dag diskuteret på det ugentlige lærermøde – problematiske elever, velfungerende elever, elever, der er stille og det modsatte : Dem, der gør meget opmærksom på sig selv. Men i dag er det ikke kun i form af vores ugentlige lærermøde, hvor vi pædagogisk forholder os til de netop tilstedeværende elever, at begrebet elever bliver diskuteret.

gErlEv i 90’ErnE Begrebet ’elever’ fylder i dag både nutiden og fremtiden. Det er jo ingen hemmelighed, at skolen er økonomisk afhængig af et konstant flow af unge mennesker, der har lyst til at være elever på netop vores skole. Midt i 90´erne havde vi mange elever – op til 126 på en gang, der var kommet for at dyrke gymnastik, spille basketball eller volleyball, og langt de fleste fortsatte på datidens Forårsskole, der blev kaldt Grenskolen, hvor friluftslivet stod stærkt, hvis ikke det var Idræt og Sundhed, Kamp og Kultur, eller Dans og Drama, der dannede overskrift for yderligere 5 måneders højskoleophold. Der var mange elever, men det var på et tidspunkt, hvor vi som skole ikke havde særligt mange overvejelser omkring antallet af elever, forstået på den måde, at eleverne kom til skolen, stort set uden anden PR end, at tidligere elever fortalte vennekredsen, at de også skulle tage et højskoleophold på Gerlev. Vi havde naturligvis også en brochure, som dels kunne læses eller hentes på Højskolernes Sekretariat i København, og dels kunne rekvireres på skolens kontor. Når vi på dette tidspunkt talte om elever, var det i høj grad om de elever, der allerede var til stede på skolen. Grenskolen havde et overordnet filosofisk grundlag, der for en stor del sprang ud af de tanker, som en del af skolens tilknyttede forskere på Idrætsforsk stod bag. Fanen blev holdt højt, og selvom

vi ikke sagde det så højt, var vi overbeviste om, at Gerlev var en af Danmarks bedste højskoler. Eleverne på Gerlev midt i 90érne var en god, blandet og broget flok, der stort set alle tilmeldte sig 9 måneders højskoleophold. Vi havde på dette tidspunkt stort set kun danske elever. En ret stor del var unge, der efter at have afsluttet deres gymnasietid, ønskede at bruge noget tid på dem selv, deres sport og på at møde nye mennesker. Der var dog også en del elever, der af kommunen eller af en sagsbehandler var blevet foreslået at tage på højskole. Det var i øvrigt også på dette tidspunkt, at lærerkollegiet besluttede at forbyde stærk spiritus på skolen – stærkt foranlediget af en række møder med elever, der søndag formiddag ikke havde nogen anelse om, hvad de havde lavet aftenen før, og hvorfor de nu stod overfor at blive smidt ud af skolen, og derfor alligevel ikke skulle være elever hos os. Op gennem 90érne tyndede det langsomt ud i antallet af elever (hvilket det i øvrigt gjorde på alle landets højskoler), og det stod ved opstart på Efterårsskolen med i alt 45 elever pinsomt klart, at dagsordenspunktet „Elever” også måtte indeholde temaet „Hvordan får vi fat i nogle flere elever ?” Samtidigt med at der kom færre elever, blev der blev der færre og færre elever, der var hos os i alle 9 måneder, hvilket var med til at forstærke behovet for at skaffe flere elever til skolen. I slutningen af 90érne omlagde vi skolens struktur, så eleverne havde mulighed for mange flere valg, og dermed fag i kortere perioder. Nogle vil nok mene : mindre fordybelse og mere oplevelse. Efter et par års afprøvning med 3 samtidige hovedfag og nye hovedfagsvalg hver anden måned, fandt vi frem til en struktur, der ligger meget tæt på den struktur, Gerlev også i dag bygger sit lange højskoleophold over : 4 måneders Efterårsskole, 2 måneders Vinterskole og 4 måneders Forårsskole. Via EU-midler og Demokratifonden lykkedes det op gennem 90érne at få de første mindre hold af internationale elever til skolen – det var især estere, letter og litauere, der nød godt af vores første internationale lederuddannelse. Med Finn Berggren som forstander har Gerlev i de seneste 10 år kraftigt opprioriteret det internationale netværk i såvel Europa som i Asien, og med 50 internationale elever i efteråret 2013, er globaliseringen og åbningen mod det internationale for alvor nået til Gerlev.

udvikling og omdannElsE Omstruktureringer og øget netværksarbejde var ikke de eneste tiltag, der blev gjort for at imødekomme udfordringen omkring det faldende elevtal. Med ansættelse af en udviklingskoordinator (en sælger på fuld tid) gik Gerlev forrest i en ny udvikling på de danske højskoler. Gerlevs fagudbud har imidlertid også ændret sig meget gennem de seneste 10 år – fra den rytmiske gymnastik til Dans (funk, hiphop, modern), fra friluftsliv og de store boldspil til CrossFit og Parkour. Også mere kompetenceorienterede fag som Politiforberedelse og IdrætsAkademiet har slået nye toner an på skolen. I dag står vi med en skole, der har 140 elever, deraf en stor del internationale, og samtidigt en meget stor udnyttelse af skolens muligheder for at lave korte kurser og udlejning ved siden af de lange højskoleophold.

„en anden måde at udlægge teksten på er at sige, at vi har formet Gerlev, så skolen passer til den ungdom, der lige nu er i verden.“ Man kan vel lidt populært sige, at det er lykkedes at skabe en skole, der passer til de elever, vi har, og at der er langt flere elever i dag, der kommer efter de fag, vi udbyder, end de fag, vi tidligere udbød. En anden måde at udlægge teksten på, er at sige, at vi har formet Gerlev, så skolen passer til den ungdom, der lige nu er i verden.

dEn sEnmodErnE ElEv Den typiske Gerlev-elev i dag er individuelt orienteret i en global verden, dyrker sin krop både for at dygtiggøre sig, for oplevelse og fornøjelse, og for gennem kroppens formning at vise sig selv og omverdenen, hvem vedkommende er. Den typiske Gerlev-elev har gået i gymnasiet og skal læse videre indenfor det næste års tid – ret mange vil gerne læse Idræt eller Fysioterapi. Han/hun er dygtig til at indgå i en lang række sociale sammenhænge, og gerne med andre unge der har vidt forskellige meninger og holdninger, når blot de laver noget sammen, som giver dem en god oplevelse. Er billedet af den typiske Gerlev-elev anderledes, end det billede, vi så for 10 eller 20 år siden ? Svaret er nok både ja og nej. En bold skaber liv. Foto : Jo Kyrre Skogstad

Nej, fordi vi altid har været begavet med gode elever, der har taget skolens dannelse alvorligt, og som har kastet sig ud i det store fællesskab med energi og overskud. Og nej, fordi vi i alle 20 år har haft en stor elevmasse, der kommer fra gymnasiet, som forventer at skulle læse videre engang efter højskoleopholdet. Der er dog også forskelle – eleverne i dag er klart mere kropsorienterede i forhold til deres egen træning i idrætsfagene og i fritiden. Hvor vi for 20 år siden ikke så nogen, eller i hvert fald kun ganske få elever, der trænede for at se godt ud, har vi i dag en meget stor del af elever, hvor en del af motivationen for at dyrke idræt åbenlyst ligger i at forme sin krop ved træning. For nutidens elever står ønsket om at fremstå som en veltrænet, dygtig eller interessant udøver, stærkere end tidligere. Ikke dermed være sagt, at der ikke også for 10 eller 20 år siden var status i at være blandt de dygtigste idrætsudøvere på skolen. Ændringen ligger mere i, hvor stor betydning fremstillingen af sig selv har fået. Hvor det tidligere var meget sjældent, at der blev taget fotos og video i den daglige træning, er dette nu blevet en dagligdags foreteelse. En stor del af elevernes idrætsoplevelse er at kunne se sig selv foreviget i et heldigt/dygtigt glimt, der så kan lægges ud på de sociale medier, og dermed indgå i den fortløbende fremstilling eller fremvisning af ens identitet.

„en stor del af elevernes idrætsoplevelse er at kunne se sig selv foreviget i et heldigt/dygtigt glimt, der så kan lægges ud på de sociale medier (...)“ Derfor er det ikke tilfældigt, at vi i disse år ser, at eleverne vælger fag, der egner sig til at skabe billedet af den unikke idrætsudøver. Med Dans, Parkour og CrossFit har vi fået individuelle idrætter, der på forskellige måder er koncentreret omkring den kropslige kunnen, og som samtidigt giver gode muligheder for at skabe billeder, hvor udøveren peaker, netop i det øjeblik billedet er taget. Tendensen genkendes også på kurserne Telemark og Snowboard, hvor en del af indholdet af turene består i fotosessions, hvor alle elever (og lærere) får muligheden for at blive fotograferet frit svævende i luften. En svær balancegang … Foto : Camilla Eggert Birkedal

Svage sjæle kunne nu forledes til at konkludere, at Gerlev i dag halser efter tidsånden, lefler for en egocentreret ungdom, og helt har forladt sin position som kritisk dannelsesskole – dette ville imidlertid være en fejlslutning.

„skolen har udviklet sig med ændringerne i kultur, globalisering, markedsorientering og elever, men kan stadig stolt kalde sig for en dannelsesskole, om end dannelsen i dag ser lidt anderledes ud end tidligere.“

Idrættens kvaliteter lever stadig, Ritus lever stadig, Rytmecirkus lever stadig – men samtidigt er skolen åbnet op mod omverdenen, så elevflokken også består af kinesere, koreanere, brasilianere, polakker, tjekker, englændere, slovakker, ungarer, foruden islændinge, svenskere, nordmænd og selvfølgelig en stor del danske elever. Det er ikke uproblematisk at være en international, markedsorienteret og eksistentielt dannende idrætshøjskole, men jeg er sikker på, at det er meget lærerigt for såvel elever som lærere – og ja, selvom vi ikke siger det højt, tror vi stadig, at Gerlev er en af de bedste højskoler i verden…

gErlEv i dag Det smukke er, at Gerlev for mig at se, er lykkedes med, at fange tidsånden og eleverne der, hvor de er. Ja, de får lov til at se sig selv og deres veltrænede kroppe, men samtidigt er der krav om, at de må selvdanne sig i et motiverende og oplysende miljø, hvor lærerne både støtter og stiller spørgsmål til refleksion. Undervisningen og opholdet på Gerlev fordrer stadig en enorm udvikling af sociale kompetencer og giver stadig venner for livet. Selvom idrætterne har ændret sig, har lærerne stadig øje for dannelsesaspekterne : CrossFit på Gerlev er f.eks. skabt som et teambuildende fællesskab omkring funktionel træning, hvor refleksioner over CrossFit-kulturen er en del af undervisningen, og er derfor er væsensforskelligt fra det, der foregår i de fleste CrossFit-centre. Den senmoderne elev på Gerlev er hverken bedre eller dårligere end de mange andre elever, der har været her i de forgangne 20 år. Skolen har udviklet sig med ændringerne i kultur, globalisering, markedsorientering og elever, men kan stadig stolt kalde sig for en dannelsesskole, om end dannelsen i dag ser lidt anderledes ud end tidligere.

Af Lars Koed Mogensen

HĂ¸jskoleelever anno 2013. Foto : Lars Studs

o5 dAnseGUlvet På Gerlev

Martin lykkegaard. har været lærer på Gerlev siden 1999. ved siden af arbejdet på højskolen arbejder han ude af huset for Gerlev, som kursusholder i kampkunst, slåskultur og pædagogik. Martin er Centerleder af „kamp og kultur” og er ekstern underviser på syddansk Universitet. 32

2002 var jeg ansvarlig for den højskoleweekend, vi kalder kønskampen. Til at afgøre denne vigtige kamp, havde jeg inviteret Bente og Mathias, to tidligere elever fra årgang 2000, der skulle fungere som dom mere. Da selve kampen var afgjort - til pigernes fordel - fik dommerne og jeg en velfortjent øl i foredragssalen. På trods af høj musik og modlys fra diskokuglen, kom Mathias med en interessant bemærkning om det tætpakkede dansegulv, hvor eleverne slog sig løs.

dansegulvet under højskolens fester i starten af 00’erne, har en interessant forbindelse til udviklingen af resten af højskolens udvikling, der i samme periode blev mere orienteret mod projekter.

vi EksPErimEntErEr stadig !

Der er kommet meget godt ud af den eksperimenterende periode i Gerlevs historie. Det er dog vanskeligt at fastslå, hvornår perioden præcist startede og - Ikke nok med, at de hører noget andet musik, de danser også helt anderlesluttede. Men det må være omkring 1974, hvor Ove Korsgaard startede som des, end vi gjorde på vores hold ! forstander og frem til midten af 90’erne. Dog er det sikkert, at den eksperimenterende periode, var kendetegnet ved, at der blev skabt nye traditioner og riPå daværende tidspunkt var jeg i tvivl om, om det virkelig kunne være rigtigt, at tualer. Her tænker jeg eksempelvis på Ritus-ugen og Rytmecirkus, som vi i dag der var sket så meget på knapt 3 år. Men i dag, over 10 år efter, er det tydeligt stadig praktiserer med stor glæde. Den samme glæde og stolthed har vi lærere for mig, at det netop var i starten af 00’erne, der skete et skift i dansegulvets i dag i forhold til den kritiske og reflekterende tilgang til idræts- og kropskultur, orden. Et skift der ikke kun foregik på Gerlevs dansegulv, men i vores kultur samt Claus Bøjes teori om idrættens kvaliteter, der italesætter dynamikken imellem elementer„når arbejdet på Gerlev stadig er spændende i dag, det i høj grad hænger sammen med, at vi stadig eksperimenterer. ne kampen, legen, dansen og fordyeksperimenterne har blot en anden karakter og logik: de er projektorienterede - ligesom dansegulvet ! “ belsen, som også opstod i den eksperimenterende periode. Når arbejdet på Gerlev stadig er generelt. Lige siden har dansegulvet på Gerlev umiddelbart set kaotisk ud. spændende i dag, hænger det i høj grad sammen med, at vi stadig eksperiMen hvis man undersøger dansegulvenes tilstand mere indgående, viser der menterer. Eksperimenterne har blot en anden karakter og logik: De er projektsig en særlig orden i det tilsyneladende kaos. Filosoffen Anders Fogh Jensen orienterede - ligesom dansegulvet ! har samlet sine iagttagelser om det moderne projektsamfund i bogen Projektmennesket. I den skriver han bl.a. om fænomenet dans, hvilket jeg har tilladt mig at omskrive til netop Gerlevs dansegulv:

vi blEv tvungEt til nyE dansEPartnErE

Dansen handler om at udtrykke energi og følelse, og det er derfor ikke en forudsætning at kunne bestemte trin. Man improviserer og danser på tværs af de gængse dansediscipliner. Dansen er ikke afgrænset til dansegulvet, de bedste danse kan lige såvel opstå i caféen eller rundt om poolbordet. Man byder ikke op, men begiver sig ud i dansen, hvor man danser sig ind på nogle. Det kan være svært at gennemskue, hvem der danser med hinanden. Man kan danse alene, med en anden person eller flere personer samtidig. Der er en glidende overgang mellem at danse og vrikke med hoften. Det er velkendt, at vores bevægelseskultur udtrykker samfundets orden og værdier. Dette gælder i særlig grad på Gerlev, hvor ændringen, der foregik på

I år 2002 havde vi vores hidtil mindste elevhold på 37 elever. Det var et godt hold, men der var unægtelig langt imellem stolene i foredragssalen. Stemningen var god i elevflokken, hvorimod lærermøderne i nogle tilfælde fik karakter af krisemøde. Finn Berggren, der var ny som forstander, fremlagde typisk tre nye projektmuligheder til hvert læremøde. Der blev således kastet bolde op i luften som aldrig før. Nogle faldt til jorden med et brag, mens andre blev grebet og realiseret. Det var kaotisk, fordi det i starten var vanskeligt at gennemskue, om et projekt ville blive til noget eller ej. Det var også en hård tid, fordi vi sjældent var enige om højskolens engagement i de forskellige projekter. Hele idéen med at orientere os mod projekter, samtidig med at vi skulle give vores højskoleskoleelever på de lange kurser et optimalt højskoleophold, kunne ofte

give lærergruppen en følelse af at være eleverne „utro”. Højskolen gennemgik i disse år et identitetsmæssigt skifte, fra at have en indadvendt stil, hvor vi i lærergruppen kunne ’nøjes’ med at koncentrere os om vores højskoleelever, til at være en mere udadvendt højskole, der skulle være klar til at danse med alle mulige og umulige, eksterne samarbejdspartnere. Det var, som på Gerlevs dansegulv, nødvendigt at vise energi og tage initiativ for at få projekterne til at blive til virkelighed. Det krævede endvidere sociale kompetencer, der rakte ud over højskolens matrikel og en lyst til at samarbejde på tværs af discipliner.

vi dansEr mEd mangE På én gang Selvom det fortrinsvis var ud fra økonomiske incitamenter, at vi begyndte at danse med flere på en gang, vender vi ikke fluks tilbage til den gamle dansestil, hvor vi udelukkende fokuserede på højskoleeleverne. Når det ikke sker, skyldes det, at vi har oplevet, at det tilfører højskolen noget særligt at indgå i projekter. Det, at vi igennem de seneste 12 år, har ’danset’ os ind på et stigende antal lokale og globale samarbejdspartnere og projekter, har gjort, at vi danser bedre med vores højskoleelever - som stadig er vores vigtigste ’dan-

„det, at vi igennem de seneste12 år, har ’danset’ os ind på et stigende antal lokale og globale samarbejdspartnere og projekter, har gjort, at vi danser bedre med vores højskoleelever - som stadig er vores vigtigste dansepartner.“ separtner’. Vekselvirkningen mellem de midlertidige projekter, vi indgår i, og vores lange kurser, medfører en inspirerende variation og netværksdannelse, der kommer både de lange kurser og projekterne til gode. De spændende projekter, vi arbejder med, giver højskolearbejdet en ny dimension, hvor vi udvikler os i mødet med andre undervisningsmiljøer, fagligheder og discipliner. For at eksemplificere dette, vil jeg herunder fortælle lidt om projektet Taking the Lead.

taking tHE lEad, 2008-2010 I 2007 tog den daværende amerikanske ambassadør James B. Cain initiativet til et utraditionelt integrationsprojekt. Meget sigende kom projektet til at hedde Taking the Lead. Projektet blev realiseret ved et samarbejde mellem Her bliver den amerikanske ambassadør James B. Cain kastet i gulvet af Besir Zekiri.

Fonden United Hearts, den Amerikanske Ambassade, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Have Kommunikation, Ekstra Bladet og Gerlev Idrætshøjskole. Tre somre i træk, fra 2008-2010, var jeg ansvarlig for projektets sportscamp på Gerlev. Der var cirka 80 deltagere mellem 15 og 18 år, alle ressourcestærke og med anden etnisk oprindelse end dansk. Formålet med sportscampen var at give de unge idrætslige oplevelser, færdigheder og viden, der kunne inspirere dem til at blive aktive i foreningslivet, nærmiljøet og på sigt ledere. Det handlede endvidere om at lære de unge at anvende idrætten til at opbygge fællesskaber uden hensynstagen til køn, etnicitet eller religion. På sportscampen blev idrætsaktiviteterne det teamskabende element og det håndgribelige udgangspunkt for at diskutere vanskelige aspekter ved integration og sammenhængen til de unges hverdagsliv. Diskussionerne foregik dels i timeouts fra selve idrætsaktiviteterne, dels ved daglige dialoggruppemøder, der havde cirka 15 deltagere i hver gruppe. Alle kom til orde, og der skete en gevaldig erfaringsudveksling og idéudvikling mellem de unge. Nogle af de

store temaer i dialoggrupperne var de unges frustrationer i forhold til, at det som regel er de problematiske unge, der omtales i medier - og altid negativt. Ligeledes fortalte nogle af de unge om deres frustrationer ved, at de hos nogle danskere betragtes som udlændige, selvom de har boet hele deres liv i Danmark. Da den karismatiske ambassadør James B. Cain besøgte sportscampen, blev det et festligt møde mellem de unge og ham. Mødet blev kickstartet, da ambassadøren stilfuldt svingende ind på Gerlevs parkeringsplads med sin store sorte bil, sammen med et spændende følge af assistenter, fotografer og bodyguards. Inden ambassadøren var kommet ind i højskolens hovedbygning, var han i fuld gang med mange uformelle samtaler med de unge. Da de unge skulle i gang med deres opvisningsprogram, ville Cain ikke nøjes med at se de unge være aktive, som ellers var den officielle og clearede plan fra ambassaden. Han ville derimod selv være med til at dyrke idræt med de

Opfordring til dans ? Foto: Camilla Eggert Birkedal

unge. Glæden ved idrætten og fællesskabet lyste ud af ambassadøren, og det smittede af på de unge. Afslutningsvis holdt James B. Cain en bevægende tale om vigtigheden af Taking the Lead-projektet, og lignede projekter. I den forbindelser talte han om idrættens potentiale mht. integration, eftersom idrætten kan lære os at anerkende og respektere hinanden uanset etnicitet, religion eller køn. Ved sportscampens afslutningsfest, oplevede jeg en enorm glæde og taknemlighed, hos de unge, for en uforglemmelig uge på Gerlev. Dette kom blandt andet til udtryk ved ca. 15 takketaler og musikalske indslag. Alt lige fra hiphop, arabisk rap og pakistansk kædedans var repræsenteret. Det blev en multikulturel festaften, hvor de unge viste, hvordan man fester, når man er høj på fællesskab og idræt. En aften der gav mig et stort håb for fremtiden både med hensyn til integrationen i Danmark - og Danmarks ungdom generelt. Gerlev er ikke holdt op med at byde op til dans, hvilket følgende korte opremsning over igangværende projekter gerne skulle afspejle: • NUMO (Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt). Partnerskabet har til formål at arbejde for at fremme handlekompetencer blandt danskerne i forhold til at forebygge og behandle overvægt. Udviklingscentrets aktiviteter er uddannelse af sundhedsprofessionelle i kommuner og regioner, men også andre nøglepersoner, der kan motivere til håndtering af overvægt f.eks. på arbejdspladser, i den frivillige sektor, samt andre med interesse herfor. • HEPA EUROPE - The European network for the promotion of health-enhancing physical activity. • Byens Leg, der er omtalt efter Henning Eichbergs bidrag i dette jubilæumsskrift. • Projekt Gerlev Event Uddannelse, der blev en af inspirationskilderne til DGI Event Uddannelse med vores eventudvikler som en af medforfatterne til uddannelsen. • Erhvervsgymnasiet på Selandia, hvor vi er sparringspartnere og medundervisere på idrætsdelen. • Gerlev Idrætshøjskole/Gerlev Legeparks involvering i Visitdenmark.dk med udvikling af turismeområdet med særlig fokus på vikingelege. • Gerlev Idrætshøjskoles samarbejde med CCPA og DIF i forbindelse med Operation Dagsværks projekt Foreningsudvikling i Irak.

• Gerlev Idrætshøjskole og DIF’s samarbejde i TAFISA vedrørende Projekt SportCityNet med Slagelse Kommune som den danske aktør i det europæiske netværk. • Center for Kamp og Kultur, der arbejder med at formidle erfaringer med og viden om, hvordan man kan give børn og unge muligheder for at lære at kæmpe på etisk og pædagogisk forsvarlige måder, både som en idrætsaktivitet og fri leg.

kunstEn at balancErE mEllEm muligHEd og nødvEndigHEd Søren Kirkegaard skriver, at det menneske, der kun kan se nødvendigheder, er lige så ufrit som det, der ingen nødvendighed kan se, men hele tiden udkaster nye projekter og aldrig fuldfører nogen. Højskolens dans har været god og livgivende, og nogle gange ret vild, men vi har balanceret dygtigt mellem mulighed og nødvendighed.

Af Martin Lykkegaard

en formidabel danser i takt med, at vi fik et stigende antal projekter, udlejninger og sideløbende kurser ind i huset, medførte det en ny form for travlhed hos alle personalegrupper. dette blev afsættet for, at vi opfandt senioreleverne. senioreleverne er nogle af Gerlevs uundværlige helte, der er med til at få højskolen til at hænge sammen. i dag arbejder senioreleverne ikke kun med kursusfunktioner og projekter, men i lige så høj grad som kulturelle brobyggere mellem højskolens elever og lærere. en balancegang, de mestrer. vi startede med to hårdtprøvede seniorelever, men i dag er oppe på 4-5 seniorelever.

Moderne i BevĂŚgelseshuset. Foto: Camilla Eggert Birkedal

o6 observAtions on life At Gerlev by An internAtionAl stUdent blake evitt. har været elev på Gerlev idrætshøjskole. samtidig er han ikke fra danmark og er således eksempel på en af de mange internationale elever, som vi har haft på Gerlev over de seneste 10-15 år. 38

s we turned up the crunching gravel drive and the parkour structure began to emerge on the right from behind the music trailer, I knew that I was really going to enjoy the upcoming few months in my new home. Throughout the car ride from Copenhagen my mind had been bouncing between keeping up with the good-natured banter of the Street Movement guys in the car with me and unbridled excitement about the experiences awaiting me in the months ahead. My first visit to the højskole had passed in a flash, and many of my memories, when reexamined months later while back in the USA, seemed to be too good to be true- a place this amazing couldn’t possibly exist.

not alonE

As one of a small number of international students on campus for the spring semester, I found that the bonding between our multi-national group happened quickly and was an important part of my time at Gerlev. This bonding was partly accelerated by the fact that many of us were in the parkour speciality and Streetdance sports subject, and thus spent a lot of time training together or huddled at the back of the group with a ’volunteer translator’. More than that however, the group came together because of the “shared experience” of being a foreigner in Denmark, which, although it is perhaps one of the friendliest countries that I have visited, was still not home to us. When conversations became more ’Danish’ than ’Danglish’, we could always retreat to our own international group, which became our adopted family for the time I knew that Gerlev was going to be a pretty special place from the moment that we were at the school. For the most part however, we mixed easily with that I stepped onto the grounds. As many former students will attest, one the Danish students, and we each found a way to bring cerparts of our cultures and backgrounds into the general „when reexamined months later while back in the UsA, seemed to be too good to tain community, whether through morning assemblies about our be true - a place this amazing couldn’t possibly exist.“ lives back home, special treats or culinary delights from ’care packages’ from loved ones, or the constant exchange of our music and media which are a part of life in an increasingly technological age. can almost taste the energy and vitality in the air as one walks into the front lobby. My first encounter with life at Gerlev was during a two-week visit in Although I had had some minor reservations when I first decided to attend Gerlate spring as part of my 13-month post-graduate fellowship spent traveling lev in the spring, as most things would be in Danish instead English, I think that around the globe studying how parkour could be used as an agent for positive this choice made for an even more valuable experience. As an international social change. After falling in love with the school, I jumped at the opportunity student, part of the appeal of going to school in Denmark was the opportunity to incorporate the following spring semester as a full-time Gerlev student into to immerse myself in the Danish culture. Although it took me until the very end my extended world tour. of my stay to finally start making any sort of progress in learning the Danish language, life at Gerlev gave me a small window from which I had glimpses of While I had been warned about the ’energy high’ of the first few weeks at the Danish cultural identity and way of thinking. Despite the amazingly high Gerlev, anticipating something akin to the first few weeks of my freshman year level of English speakers in Denmark, many students were simply more comof university in the USA, I wasn’t quite prepared for the magnitude of the excifortable when conversing and ’living’ in their native tongue and while it was tement and energy that pervaded the school during the first week. From the frustrating at times to constantly need things translated, or to find conversamoment that we walked in the front door and received our keys, room assigntions suddenly closed to me as they had switch to Danish, it also gave me a ments, and Gerlev jackets, there was a buzzing and intensity that continued to glimpse into life in Denmark. The excursions with school and adventures over intensify over the first two weeks. It went from breakfast until the hour when vacations also helped me to see how many of my fellow students lived outside we reluctantly retired for the night, not because we were tired, but because of school and gave me a clearer perspective of what it meant to be Dansk. we needed to get a decent night’s sleep so as to be ready to go the next day.

Parkour madE mE comE to gErlEv Parkour was one of the main reasons that I came to Denmark initially. I’d heard of the work that the Street Movement guys were doing with the parkour program at Gerlev and after spending a few weeks with them the previous summer I knew that the opportunity to spend a whole semester training and teaching alongside them would be invaluable to my own practice and future goals. The parkour program that has evolved under the tutelage of Street Movement at Gerlev is one of the best in the world, and it was amazing to see the progress that the students made during the four short months that they were training at the school. It helped to have a state-of-the-art training facility in the “front yard”, a school day designed for students to progress in a particular discipline, and a very supportive and positive peer group, but personally, I think that a large part of the progress can be attributed to the instructors. Martin and Mikkel, despite their comic resemblances to Tweedledee and Tweedledum at times, are two of the best coaches that I’ve encountered throughout my travels and they managed to push students harder than most would have thought possible when they first signed up for parkour. The diversity of background experience and movement styles that Martin and Mikkel offered was a huge advantage and meant that students came out of the program after 4 months with a much larger skill set and conditioning base than those of many traceurs who have been training for much longer.

„the parkour program that has evolved under the tutelage of street Movement at Gerlev is one of the best in the world.“ The Street Movement instructors are perfect examples of what makes Gerlev such a special place. At first impression, one can tell that most of the teachers at the school are very good at the sport or subject that they are instructing. However, it only became apparent to me after a few weeks at school just how good many of them are. Little comments like, „oh, he’s a world champion in -insert sport-”, or „she worked with -insert world-renowned singer, dancer, etc-“, or „they used to be on the national -insert sport/discipline- team”, make one look a little bit harder and to go beyond the humble exterior and friendly demeanors of the instructors. Not only did they teach their classes and spend extra time with students on special projects and pursuits, but Gerlev teachers also played a very active role in the social scene on campus. Whether it was Girl power. Foto : Camilla Eggert Birkedal

Efter sigende skulle det give minimum 10% ekstra at trĂŚne i bar overkrop. Foto : Signe Vest Petersen

Another aspect of life at Gerlev that had a big impact on me, and that I have tried to take back home with me, is the focus on community and cooperation. Things like “family meetings”, group cleaning time, kitchen duty, the morning assemblies and the school meetings were relatively foreign to me before coming to Denmark, especially within an educational context, and for me it was an interesting glimpse into the Danish culture. At first I saw some of these affairs as an inefficient waste of time (why do we have to create a committee for everything ?), especially when it was explained to me that a mucH morE tHan sPort simple majority vote could not be used to resolve many of the issues presented (described to me as a tyranny of the majority). However, over time I began to My weekly schedule seems to have been pretty typical of the Gerlev expeappreciate these meetings and tasks for what they were- chances for the entire rience and while I spent a lot of it doing my main speciality sport, parkour, I staff and student body to get together and participate in unifying activities for also took advantage of my time at Gerlev to explore things like Streetdance, the common good, whether to voice concerns or is„i soon realized that the exploration and curiosity afforded by attending a school like sues concerning life at Gerlev, contribute to its general upkeep or to participate in the group process that is so Gerlev was one of the key benefits of the højskole experience. it wasn’t about being essential to the Gerlev experience, and to life within a the best at a particular activity, but more about personal growth and development.“ civilized society in general. Although the concept of the højskole experience and its various benefits had been explained to me a few times before coming to Gerlev, it wasn’t until halfway massage, knife-making, and “traditional Danish games”. This was one aspect through the semester that I began to fully grasp the true impact of the time of life at Gerlev that was initially very surprising to me, having grown up in the these students spent living, training, and socializing together. I began to see ultra-specialized world of competitive sports in the USA, where many children that the Gerlev experience was much more than the classes taken, the leisure begin attending elite camps or schools for a specific sport from a young age activities engaged in, or even the friends made. It was about being exposed and often don’t have a chance to try other sports. I soon realized that the exto different cultures, backgrounds, ideas, and lifestyles, and learning to live coploration and curiosity afforded by attending a school like Gerlev was one of operatively and productively with these differences. The more I saw, the more the key benefits of the højskole experience. It wasn’t about being the best at that I thought to myself, “How many of the world’s problems could be resolved a particular activity, but more about personal growth and development. In the if everyone just went to højskole ?” Idealistic and wishful thinking ? Probably. case of the parkour speciality, the wide range of skill levels actually proved to be beneficial to the group as a whole, as it allowed the newer participants to see what they were training to become, and allowed the more experienced „how many of the world’s problems could be resolved if everyone just went to højskole ?“ members to improve their own knowledge of the No description of Gerlev would be complete without mentioning the delicious discipline by teaching it to others, and helping their fellow classmates avoid food that seemed to arrive in an almost endless stream from the double doors many of the common “beginner’s mistakes” that they themselves may have at the end of the kitchen. It was only after my first “kitchen duty” that I began suffered from. It also meant that the group as a whole was constantly improto understand the full extent of what went on behind those doors and to apving and getting stronger, a phenomenon that fed off itself, and by the end of preciate the time and energy that went into feeding the school. Food plays a the semester there were significant levels of improvement for all the students. very important role at Gerlev since it is a boarding school, both as a unifying joining afternoon or weekend training sessions or helping to plan the next højskole weekend, teachers seemed to invest a lot of their own time and energy in participating in life at Gerlev. This personal investment, along with the fact that they were obviously very passionate about their subject matter, helped to create a very contagious air of enthusiasm around many of the classes and made the learning process even more enjoyable.

to PowerPoint presentations, decorations to food items and costumes- nearly agent to bring students and staff together to share and interact, but also as everyone got into these events, whether with the initial wave or enthusiasm or a way to provide a healthy and balanced diet to fuel them. The 5-6 meals/ at the event itself, overwhelmed by the energy of their peers. day at Gerlev may seem a bit excessive at first, until one considers that it is an idrætshøjskole full of very active young adults and the meals are tailored Sundays in particular stand out in my memory as ’community days’, starto fit these needs. The fare served at Gerlev is very different from the food ting off with the tired faces and tousled hair of “Sunday brunch” and moving that I have eaten in the dining halls, school restaurants, and cafeterias throughout my academic life and various international travels. Both the quantity of the „over the course of the semester i realized that i was not only part of the particular class of ingredients (mostly organic and/or locally produced) and the care and attention to students that i went to school with, but i had also become part of the greater Gerlev community, the dietary and nutritional needs of the a much larger family united by the values and ideas so central to the ’Gerlev experience’.“ school are impressive, especially when along to the activity of the day, which usually involved some sort of big hygge one realizes that the kitchen cooks for a number of various events on campus somewhere on campus. Depending on the weather, it might be in a nest of and in the local area as well as the students and staff on campus. The menu, mattresses and blankets in the middle of the assembly hall to watch movies a diverse selection of dishes with influences from all around the globe, covers and eat snacks for most of the afternoon, or if it was nice out, it would involve everything from tacos to Asian-inspired rice dishes, traditional Danish dishes moving around, taking pictures, and hanging out in the courtyard or by the to curries, home baked breads to salmon filets, and all manner of fusions in parkour park. While at first I was a bit intimidated by the idea of hygge, I soon between. Mealtimes at Gerlev are a very communal affair, and things like the found that this concept was key to the højskole experience, and to many parts constantly changing seating pattern, buffet-style service, and even the snack/ of Danish life in general, and I learned to enjoy those relaxing moments with tea time all cultivate this feeling. Traditions like delivering the messages and friends on a Sunday afternoon. mail at the end of the meal are not only an effective way to distribute information to people that rarely check their email or phones while on campus, School traditions such as Ritus, Old Student’s Weekend, the Hareløb, Spring but it also helps to foster the feeling of community that is so important to the Speciality Trips, and the plethora of little games and traditions that are passed school’s atmosphere. along from each generation of students to the next were also a very important part of my time at Gerlev. These things, which students over many years all One can’t begin to talk about life at Gerlev without describing the evening have in common, are what help to bind all of us “old students” together into the events, weekend activities, and school traditions. The level of engagement Gerlev community. Despite being from different countries or parts of Denmark, and enthusiasm displayed by everyone on campus for these affairs was inor having attended the school at different times, we have all shared these credible. While at first I had been surprised by the ’no-alcohol except for elements of life at the school. Over the course of the semester I realized that I Saturdays’ rule on campus, I soon realized that it was to the benefit of the was not only part of the particular class of students that I went to school with, entire campus as it meant that hangovers and low energy levels were not an but I had also become part of the greater Gerlev community, a much larger issue during the week, classes and weeknight activities were almost always family united by the values and ideas so central to the ’Gerlev experience’. high energy, the entire student body participated in most activities, and by the end of the week there was a ton of pent-up energy and sexual tension that For me, the after-effects of my Gerlev experience have been varied. Some, like ended up being released on Saturday nights. There was a lot of planning that a deep appreciation for hygge-time, not spent watching TV or working o the went into many of these events and I was constantly surprised by the amount computer alone, but engaged and interacting amid friends, have been easy to of effort that was put in by both the students and the staff. From schedules

add to my life back in the USA. Others, like my desire to create a community spirit in my workplace that is more like the ’Danish management and community style’ that I witnessed at Gerlev have been much harder as I find it hard to fully describe my experiences. I have found myself trying to recreate dishes that I ate while at Gerlev on more than one occasion, and often look for things like rugbrød in the supermarket. My parkour training and teaching has been dramatically influenced by my time at the school, and I have incorporated many of the teaching tips and games that I picked up in ’Traditional Danish Games’ into my work here. Perhaps one of the most important lessons that my time at Gerlev has taught me is the importance of the ’gap year’, in which young adults have an opportunity to explore and find themselves. Taking the time to pause, reflect, and think about life and one’s place and potential within the greater (global) community is an invaluable opportunity and Gerlev is one of the best places to do this, surrounded by good friends, great atmosphere, delicious food, and amazing teachers and staff. What more could one want ?

Af Blake Evitt

Begejstring ved fĂŚllesskab.

o7 dA leGen drillende koM til Gerlev henning eichberg. har siden 1980’erne været tilknyttet Gerlev idrætshøjskolen og idrætsforsk. han medvirkede bl.a. til idrættens tredje vej. henning er i dag professor ved syddansk Universitet og tilknyttet Center for forskning i idræt, sundhed og Civilsamfund (CisC), hvor han bl.a. leder projektet leg under nye former. 46

i driller i (fange-)legen – og selve legen driller. I legen skabes overra skende situationer mellem menneskene og verden. Og mere end det te : også legens og legeforskningens vej til Gerlev var præget af over raskelser og krumme veje. Det begyndte med Gerlev Idrætshøjskoles profilskifte i 1970-80’erne. Fra en gymnastikhøjskole, hvor legen som sådan ikke har så høj prioritet, gik vejen til en alternativ idrætshøjskole. Da Ove Korsgaard skitserede de nye udfordringer i bogen Kampen om kroppen (1982), gjorde han opmærksom på fire ’bølger’ : friluftslivets grønne bølge, den ekspressive, den østlige og den sundhedspædagogiske bølge. Det var en rammende beskrivelse – men der var ikke megen leg i disse fornyelser, undtagen måske skuespillet i den ekspressive kropskultur. Men så skete det.

Dengang svirrede forskellige planer om et dansk idrætsmuseum gennem luften. Planerne lød støvede og kedelige. Skal vi se atleternes pokaler og brugte sko i glasvitriner ? Eller kunne man tænke sig noget andet, mere levende ? Inspirationen kom fra Lejre Forsøgscenter, hvor Niels Ole Hansen siden 1960’erne søgte nye veje for en levende historisk arkæologi. I november 1982 fremlagde Ove Korsgaard på et medarbejdermøde planen for et Idrætshistorisk Værksted, og senere udkom et Centring-småskrift om Museet der danser (1985). Hvis vi vil fatte det historiske i fortidens leg – forandring, det anderledes, relativeringen af nutiden – så skal vi selv lege. Imens dette skete, var Jørn Møller, højskolelærer og medarbejder på Idrætsforsk, gået i gang med historiske legestudier. Hans udgangspunkt var litteraturvidenskaben, hvorfra han udviklede en poetisk tilgang til leg. Leg var her altså ikke et redskab for indlæring eller lignende. Leg er en måde, mennesker gestalter verden på – et æstetisk fænomen. Men legens æstetisk er ikke noget abstrakt, ophøjet, udtænkt eller kun følt – det er samfundsmæssigt. Der er sammenhæng mellem den symbolske og æstetiske gestalt på den ene side og folks samfundsmæssige væren på den anden. Dermed var et aspekt berørt, som gik som rød tråd gennem Jørn Møllers liv og gennem Idrætsforsks virke : det kritiske. Leg er ikke bare harmløse aktiviteter – hverken kun underholdende eller rent pædagogisk. Legen bevæger sig i et rum af modsætninger. Dette holdt Jørn fast i til allersidst, da han på sit dødsleje i 2009 udfordrede mig ironisk-kritisk om, hvor vi nu var henne i kulturkampen. Gerlev-legen er nået helt til Kina. Her fra Shanghai World Expo 2010, hvor Prins Henrik leger gamle landsbylege fra Gerlev Legepark

Det æstetiske, det samfundsmæssige og det kritiske – med denne bagage begyndte man i 1980’erne på Gerlev at opbygge et særegent område – legeundervisning, legeforskning og legeudvikling. Det startede med højskolekurser i leg. Denne praksis førte til, at Gerlev Legepark i 1999 blev åbnet.

blevet til noget, som f.eks. en stor labyrintpark. Og omkring hele anlægget slynger der sig Midgårdsormen som stenvold, som højskolens elever år efter år byggede med egen hånd, og hvis hoved spytter vand, så børn kan plaske.

Legeverdenen er en rodebutik – og skal være det. Men det er ikke uden problemer og lægger igen og igen op til debat. For eksempel udfordrer teknologisk leg Legeparkens udgangspunkt i de gamle folkelege. Legetøj, dets produktion og innovation har stor økonomisk betydning for Danmark. Især gennem Lego er landet blevet sat på legens verdens„det æstetiske, det samfundsmæssige og det kritiske – med denne bagage begyndte man i 1980’erne kort. Men ofte er det ikke længere børns kreative leg med Legoklodser, der står i på Gerlev at opbygge et særegent område – legeundervisning, legeforskning og legeudvikling.“ centrum for markedet. Man interesserer sig mere for det, der kan sælges – computerspil, intelligente legeredskaber dette materiale i fire bind Gamle Idrætslege i Danmark, som han som ph.d.(playware), digital og virtuel leg, movie-figurer. Kommercielle interesser beafhandling i 1992 forsvarede på Odense Universitet, med Mads Hellspong fra stemmer udviklingen. Sverige som censor. Man siger, at bogen er den mest solgte ph.d.-afhandling i Danmark nogensinde. Samtidig lod Jørn sig aldrig reducere til en pur ’legeDen legeteknologiske satsning har politiske og økonomiske aspekter. Playforsker’. Hans interesse i den folkelige leg lagde ikke mindst op til spørgsmålet ware- og robotlegeforskning har ganske vist opnået politisk gennemslagskraft. om, hvad ’folk’ var for noget – og om sammenhængen mellem kulturens folk Byen Odense valgte som sin branding „Odense, legens by“, og under sloganet og demokratiets folk. Opmærksomheden på den folkelige leg åbnede des„At lege er at leve“ samlede man aktiviteter som folkeløb, legedag, dyrskue, uden op for den mellemfolkelige dimension af legen, og Gerlevs legefolk tog kulturfestival, idrætsstævne for socialt udsatte, gymnastik og leg på plejetil Bretagne, Flandern, Italien, senere til Polen, Japan, Kina. hjem, musikkoncert og studiestartsfest. Men hvad betyder alt dette konkret for byens liv – eller drejer det sig bare om byens branding og markedsføring ? lEg mEllEm modsigElsEr Er Århus eller København i mindre grad legens byer – og hvordan finder man ud af det ? Siden man i 1980’erne var begyndt med legesagen på Gerlev, har det vist sig, at der var fremtid i leg, og der er sket meget på området. Skoler anvenLige så overfladisk og flygtig som den kommunalpolitiske satsning kan de der ’legepatruljer’ i skolegården, kommuner investerer i nye legepladser, byer store forretningers satsning være. Markedet forandrer sig, og indtægterne går har arrangeret Store Legedag, og virksomheder bruger lege til firmakultur og op og ned. Legos involvering i legeforskningen er et eksempel på, hvordan teambuilding. Leg er blevet til et plusord, der har opnået politisk bevågenhed. vidensdannelsen kan blive afhængig af et firmas økonomiske op- og nedture. Legeinstruktørerne og ’legebanditterne’ fra Gerlev Legepark greb denne chanDesuden er der visse problematiske tendenser i interaktiv teknologisk leg. Den ce med eksperimenterende fornemmelse for og søgen efter, hvad der kan lade sig gøre – de skabte en ’landsby’ med flamske og andre pub-lege, vikingelege og sheltere i stil med vikingehuset på „Man siger, at bogen er den mest solgte ph.d.-afhandling i danmark nogensinde.“ Trelleborg, børnelegepladser, GPS-lege og andre teknologiske medfører voksenstyring, gør legen afhængig af, at teknikken fungerer (hvilket lege, en parkour-park, lege med indvandrere, handileg med handikappede, ofte svigter) og favoriserer korte legesekvenser. Og højaktivitetsleg dominerer playbuilding for firmaer, og samtidig var der flere planer, som (endnu) ikke er Jørn Møller havde desuden fået fat i de arkivalier, som folkemindesamleren Frederik Knudsen i 1930’erne havde efterladt. Knudsens etnografiske noter dannede en enestående empirisk basis for legeforskningen. Jørn bearbejdede

på bekostning af andre legeformer. Også i den praksis, som gennemføres på selve Gerlev Legepark, har man bemærket nogle indre modsigelser, der kan føre videre i (selv-)kritiske retninger.

geverdenen kender man til fordybelsen. F.eks. i gestalt af den italienske og franske boule-kultur, som ’ensidigt’ udfolder sig om en eneste aktivitets gentagelse igen og igen.

Noget andet : leg og demokratiske relationer. Leg i Legeparken og andre steder F.eks. leg og underholdning. Leg tenderer i den aktuelle praksis ofte ensidigt kan være organiseret på vidt forskellige måder. Dels foregår den i selvorganitil at være underholdning. Underholdende leg er karakteriseret ved hyppigt seret form, hvor man alene eller i selvbestemte små grupper går fra station til legeskifte, f.eks. ved at man prøver fem eller flere lege i et forløb på fem timer. Også Legeparkens serielle „legeverdenen er en rodebutik – og skal være det. Men det er ikke uden problemer og lægger igen og igen op til debat.“ struktur med de station og leger de på tavlerne beskrevne lege. Dels samles man omkring en enkelte leges markerede ’stationer’ lægger op til gentaget skifte. Man kan legeinstruktør, der fungerer som igangsætter og animatør : „Nu gør vi sådan kalde dette for et tivoliprincip. Hvad der kan gå tabt, er den fordybelse, der og sådan !“ Man afleverer sin selvbestemmelse hos instruktøren, som man foropstår i koncentrationen og fordybelsen, hvor man ensidigt kun leger én leg, venter legeidéen, bevægelsesdesignet og underholdningen fra. Sidstnævnte men denne leg igen og igen. Sporten arbejder med fordybelses- og ensidigstruktur har tydelige træk fra gymnastiktraditionen, hvor delingsføreren spilhedsprincippet, ensidigt ud fra en stræben efter præstationsforbedring. I le-

Fuld fart frem – Gerlev Legepark i funktion

lede en central rolle for at igangsætte bevægelsesprocessen. Ud fra denne autoritetstradition kan man godt spørge efter legens demokratiske kvaliteter og om, hvilken betydning det har at blive sat i gang eller selv at sætte sig i gang.

tens resultatforbedring. Men mennesket forbliver et uperfekt væsen, og dette skal anerkendes. Hvordan bearbejder det legende menneske sin mangel på perfektion ? Det er jo sigende, at maskiner ikke ler – og ikke leger.

Noget andet: Vort daglige samvær udfordrer os. På den ene side stormer det virtuelle liv på nettet frem og fortryller os med romantiske billeder og interaktive muligheder. Mennesket henter ikke bare informationer og diskuterer, men tuner sig ind i fantasilandskaber, skyder fjender og nyder pornografi. Man køber ind og flirter, påtager sig virtuelle identiteter og skriver programmer for virtuelle politiske partier. Der er action – virtuelt. Livet er spændende – ser det ud til. På den anden side er der ikke ret meget nyt under solen der, hvor vi er. Hvor vi står krop mod krop og sidder ansigt til ansigt, foregår tingene som de plejer. Arbejdslivet er ble„hvad sjov er der ved en ballon ? spørger hun. nina har ret og uret, både og. ballonen bliver vet mere og mere kropsfjernt, og arbejdstiden er først sjovt, når mennesker leger med den.“ fyldt med møder, der skal overstås. Festen består af siddekultur og kedelige ritualer. Om fritidslivet og det civile samfunds møder kan der siges det samme. Og mod dagligdabliver til læringens redskab ? I forhold til arkitekturen : Taler vi om legens funkgens aften sidder vi derhjemme foran skærmen, så er vi ude i det virtuelle rum tionelt uddifferentierede parceller – eller om legerum over det hele, og hvad så igen – før vi slukker og ærgrer os over endnu en tabt mulighed. Nej, livet er med ikke-legerum ? I forhold til det ingeniørmæssige : Hvordan finder vi ud af, ikke spændende. Det er i forholdet mellem spænding og uspændende liv, at om den snedigt konstruerede leg bliver brugt, og hvordan den bliver brugt – og legens bevægelse får betydning – som rollespil, som idræt, som dans. Mellem om der kommer langtidsholdbare processer ud af den ? den virtuelle spænding og den hverdags-kropslige kedelighed indtager leg således en tredje position. Der går altså nødvendige veje fra praktisk legeudvikling til erkendelse : Hvad er leg ? Og hvad er ikke leg ? Spørgsmålene peger mod legefilosofiens nødOg så noget tredje: Leg hænger sammen med forundring. Legende nysgervendighed. På Syddansk Universitet har CISC derfor i 2012 etableret legerighed, som den kinesiske filosof Lin Yutang har kaldt det. Jørn Møller brugte forskning med flere ph.d.-projekter – og Nordea-fonden er som sponsor trådt gerne et billede fra Radiserne (Peanuts). Her ser vi Nina (Sally Brown), der til. Kunne man forvente, at bankfolk støttede netop legeforskningen ? Nej, vel. spørgende kigger på os, med en ballon i hånden. Næste billede: Hun kigger Men det gjorde de – til ikke mindst min egen overraskelse. Legen drillede igen. tomt på ballonen. Næste billede: Hun kigger på os igen. Og i det fjerde billede Og oven i købet støttede Nordea-fonden efterfølgende Byens Leg, hvor Gerlev spørger hun: „Hvad sjov er der ved en ballon ?“. Nina har ret og uret, både og. Legepark skal sprede legekultur i 25 byer over de kommende par år. Ballonen bliver først sjovt, når mennesker leger med den. (Derfor er der heller ikke noget sjovt ved en ballon som sådan – bag museets vitrine.) Men Ninas dEt uPErfEktE mEnnEskE, dEn kEdEligE HvErdag og dEn forundring indeholder også et spørgsmålstegn, og det skal vi ikke overse. Er lEgEndE nysgErrigHEd leg måske en måde gennem praktisk gøren at stille spørgsmål til verden på ? Hvad er nu det, der gør leg så vigtig ? Og vigtig for højskolens folkelige, eksistentielle dannelse ? Latter gør, at vi kan høre legens ikke-alvor. Hvad fortæller Af Henning Eichberg latteren os ? Mennesket stræber efter perfektion, som finder sit udtryk i sporSamfundsmæssige interesser og mønstre har altså indvirkning på vor konkrete forståelse af leg, og de smitter af på forskningen. Legeforskningen er i høj grad præget af praktisk udvikling, hvor legen lægges i hånden på pædagogen, arkitekten eller ingeniøren. Det er der principielt ikke noget at sige til. Men overfor det praktiske udviklingsarbejde åbner der sig et erkendelsesvakuum. I forhold til pædagogikken kan man f.eks. spørge : Hvad sker der med legen, når den

Vi holder Ă¸je med alle verdenshjĂ¸rner ! Men glemmer af og til at se op ! Foto: Camilla Eggert Birkedal

o8 Gerlev-Prisen - idrættens Ph-Pris frank Christensen. har igennem en halv snes år siddet i det udvalg, der udpeger modtageren af Gerlev-prisen. han har siddet i bestyrelsen for Gerlev idrætshøjskole i 8 år frem til 2010. har igennem 25 år været rektor på Marie kruses skole i farum og således leverandør af højskoleelever fra skolens gymnasiedel. 52

n lille tur gennem prisens historie. Gerlev-prisen udspringer af det krea tive, kritiske og analyserende idrætsmiljø på Gerlev Idrætshøjskole i slutningen af 70’erne. Gerlev Idrætshøjskole blev et kraftcenter i Dan mark fra 1975, hvor en ny ung forstander, Ove Korsgaard, i samarbejde med Claus Bøje, dengang ansat i Kulturministeriet, og psykolog Ejgil Jespersen oprettede Idrætsforsk. Idrætsforsk skulle beskæftige sig med de humanistiske og samfundsvidenskabelige sider af idrætten. I statutterne var der tre formål med Idrætsforsk: • at forske i idrættens økonomiske, politiske og sociale forhold • at formidle viden om idrættens teori og praksis • at virke som center for rådgivning, kontakt og information

HvEm skullE HavE gErlEv-PrisEn ? Det har været et spændingsfyldt spørgsmål gennem de 35 år, prisen er blevet uddelt. Jeg har selv siddet som medlem af priskomitéen for Gerlev-prisen i de seneste 10 år, og til møderne har der altid været store principielle debatter om, hvem der skulle have prisen. Priskomitéens arbejde kan næsten sammenlignes med et pavevalg. Dog uden røg ! På det afgørende møde kommer hvert medlem og præsenterer hver sin kandidat, og mødet slutter ikke, før der er enighed om, hvem der skal modtage prisen. Gennem årene har der været et utal af kandidater på banen. Mere end 35 personer, organisationer, foreninger m.v. har gennem tiden modtaget Gerlev-prisen.

Gerlev-prisen regnes som ’Idrættens PH-pris’. Det er ikke Danmarks største pris i kroner, men en pris, som gennem årene er blevet modtaget med stor Idrætsforsk inviterede i årene 1976 og fremover til Idrætspolitisk kursus i sommerferien. Selv deltog jeg i 1976, 1977 og 1978 i dette kursus. Ove Korsgaard har „Gerlev-prisen regnes som ’idrættens Ph-pris’. det er ikke danmarks største pris i kroner, men sagt, at Idrætsforsk rent faktisk kun var en pris som gennem årene er blevet modtaget med stor stolthed af en lang række både kendte og en kaffeklub, men som vi ved fra Christiansborg, har kaffeklubberne en ikke helt mindre kendte personer eller personkredse i både det danske og internationale idrætsmiljø.“ ringe betydning. Kaffeklubbens møder var en øjenåbner, ja, ligefrem en åbenbaring for mig og for mange andre. stolthed af en lang række både kendte og mindre kendte personer eller personkredse i både det danske og internationale idrætsmiljø. Alle prismodtagere Kaffeklubben blev en smeltedigel for diskussioner og analyser af idrættens har på en eller anden måde haft ’kant’ i forhold til idrætsverdenen. væsen. På daværende tidspunkt fandtes der stort set ikke seriøs humanistisk idrætsforskning, og idræt blev, hvad man næsten ikke kan forstå i dag, i udHvem, der har fået prisen, har afspejlet den til enhver tids eksisterende idrætsdannelsesverdenen opfattet som useriøs beskæftigelse. Det var derfor indlydiskurs. sende, at der skulle etableres en alternativ idrætspris for at opmuntre til nye tanker indenfor idrætten. Forfatteren Per Olov Enquist har fået prisen. Han var med sine bøger Sekundanten og Katedralen i München en inspiration for mange i miljøet omkring Da Gerlev Idrætshøjskole havde 40-årsjubilæum i 1978, fik skolen en pengeGerlev. gave, der kunne bruges til indstiftelse af idrætsprisen. Gerlev-prisen uddeles „for en indsats, som i en særlig grad har udviklet idrættens kvaliteter eller skabt Modtagerne er bl.a. også journalister, der har sat nye vinkler på idrætten, som fornyelse i synet på idrættens kulturelle placering og muligheder. Prisen gives f.eks. Andrew Jennings, der i en årrække har dokumenteret mangel på demotil opmuntring af ytringsfrihed og demokrati og til støtte af initiativer, der tør krati i Den Internationale Olympiske Komité, Allesandro Donati, der har spillet anfægte den etablerede idrætspolitiske orden.“ en hovedrolle i afsløringen af den omfattende doping i international elitesport eller Poul Albret fra Information, der introducerede en ny form for idrætsjour-

Peter fra „Er jeg helt Gak-Udsendelserne“ holder takketale. Rørende øjeblik ved Gerlevprismodtagelse i år 2000.

nalistik. Også journalist Nick Horup for sine udsendelser om ’de anderledes’ i idrætten har fået prisen. Modtagere af prisen er også idrætsforskere, hvis forskningsmæssige indsats har haft stor betydning for udvikling af den humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsforskning, f.eks. professor Else Trangbæk, der forsker i kvindeidrættens historie eller professor Hans Bonde, der forsker i mandeidrætten, og Henning Eichberg, som med Ove Korsgaards ord har været pionerer i udviklingen fra idrætsforskningens ’ground zero’. Også naturvidenskabelige forskere som Bengt Saltin har fået prisen, bl.a. for sin forskning i dopingen.

Men det kan egentlig ikke tydeligt påvises ved at se på prismodtagerne. Dog kan man sige, at det er karakteristisk, at 5 ud af de seneste 6 prismodtagerne: GAM3 (street dance), Out uf Control (dans), Play the Game, Claus Jespersen (anlæggelse af motionsstier), Peter Morell (kidsvolley) og Niels Jørgen Holt (atletikklubben Sparta) i højere grad har modtaget prisen for deres handlinger end for det, de har sagt eller skrevet. De 4 første prismodtagere (1978, 79, 80 og 81) fik i højere grad fik prisen for ytringer, der satte fokus på „ytringsfrihed, demokrati og støtte af initiativer, der tør anfægte den idrætspolitiske orden,” som der står i fundatsen.

„Gerlev-prisen var oprindeligt udtryk for en accept af sammenhængen mellem idræt og politik, hvorfor de første priser i høj grad gik til personer, der udfordrede dogmet om, at idræt og politik ikke havde noget med hinanden at gøre. i dag ser de fleste den sammenhæng som en selvfølge.“ Blandt prismodtagerne finder vi en række af de personer, som i dag har stor betydning indenfor idrætten verden. Den mest aktuelle er nok Mads Øland, der i dag er formand for spillerforeningen. Nogle af prismodtagerne ’holder’ også i dag, og andre afspejler en diskurs, som i dag virker uddebatteret. F.eks. fik håndboldmålmanden Ole Nørskov i 1981 prisen, bl.a. fordi han ikke ønskede at stille op i Hummel-sko med henvisning til, at skoene dengang faldt fra hinanden efter få minutters spil. På baggrund af denne boykot blev Ole Nørskov smidt af landsholdet og havde derfor spillet sin sidste landskamp. Uanset hvor prisværdig Ole Nørskovs indstilling var, ville det nok ikke være tilstrækkeligt til at få prisen i dag.

Har dEr værEt En bEstEmt udvikling fra 1978 til i dag mHt., HvEm dEr Har modtagEt PrisEn ? Det troede jeg, da jeg fik opgaven at give en lille tur gennem prisens historie, også fordi de diskussioner, der foregår i priskomitéen i dag, opleves anderledes for mig i dag end tidligere.

Det er måske i lige så høj grad et udtryk for, at den idrætsanalyse og -kritik, der var en del af miljøet omkring Gerlev Idrætshøjskole, Idrætsforsk og Gerlevprisen, i dag er alment accepteret viden.

Gerlev-prisen var oprindeligt udtryk for en accept af sammenhængen mellem idræt og politik, hvorfor de første priser i høj grad gik til personer, der udfordrede dogmet om, at idræt og politik ikke havde noget med hinanden at gøre. I dag ser de fleste den sammenhæng som en selvfølge. Den første prismodtager var den tidligere forstander for Gerlev Idrætshøjskole Johannes Stræde, der fik prisen for sit arbejde med foreningsliv, folkelighed og grundtvigianisme. Efter en række år med Gerlev-prisen til handlingens folk, kan det tænkes, at prisen i Gerlev Idrætshøjskoles jubilæumsår igen i år går til en stor tænker og idéudvikler !

Af Frank Christensen

listE ovEr gErlEvPrismodtagErE 1978: 1979: 1980: 1981: 1982: 1983: 1984: 1985: 1986: 1987: 1988: 1989: 1990: 1991: 1992: 1993:

Johannes Stræde Radiomagasinet Clinch v/Jørgen Johansen og Claus Bøje Ebbe Lundgaard og Benny Schytte Henning Eichberg og Ole Nørskov Helle Gotved Per Skaarup og redaktørerne af Dansk Ungdom og Idræt Jens K. Thygesen og Ole Rasmussen Planlægningsgruppen Kvinder og Idræt og Poul Albret, Information Olav Ballisager og Charlotte Munksø Torben Ulrich Brita Haugen og Harald Hansen Eske Holm og Steen Tinning Bengt Saltin Else Trangbæk og Ingerlise Koefoed Leif Falk og Erik Rasmussen Per Olov Enquist T.S.T. 79

1994: 1995: 1996: 1997: 1998: 1999: 2000: 2001: 2002: 2003: 2004: 2005: 2006: 2007: 2008: 2009: 2010: 2011:

Vegard Ulvang Henrik Madsen Mads Øland Andrew Jennings Alessandro Donati Finn Skårderud Nick Horup Ikke uddelt Anders Levinsen Jens Sejer Andersen og Hans B. Skaset GAM3 Out of Control v/Kenneth Fogel og Steen Koerner Hans Bonde Ikke uddelt Play the Game Claus Jespersen Peter Morell Niels Jørgen Holdt

Legeparken er ogs책 for de helt sm책. Foto: Jo Kyrre Skogstad

o9 hvorfor et forskninGsCenter På Gerlev idrætshøjskole ? bjarne ibsen. er professor ved sdU, enheden for bevælgelse, idræt og samfund. han er forskningsleder for Center for forskning i idræt, sundhed og Civilsamfund (CisC). frivillighed i idræts- og foreningslivet er et centralt forskningsfelt for bjarne ipsen. 58

enter for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) er et forsk ningscenter under Syddansk Universitet, som også hører til på Gerlev Idrætshøjskole. I denne artikel fortæller jeg historien om forsknings centerets tilblivelse, hvad centeret beskæftiger sig med, og hvorfor det giver mening at være en del af højskolens liv.

forskning På gErlEv idrætsHøjskolE I mere end halvdelen af de 75 år, Gerlev Idrætshøjskole har eksisteret, er der foregået forskning i tilknytning til højskolen. I 1975 blev Idrætsforsk oprettet med formålet at forske i idrættens økonomiske, politiske og sociale forhold og formidle viden om idrættens teori og praksis. I mange år fungerede det som en integreret del af højskolen, hvor forskerne også boede og underviste. Fra 1979 modtog Idrætsforsk varierende økonomisk støtte fra Kulturministeriet ved årlige bevillinger. I 2001, hvor forfatteren af denne artikel blev leder af forskningen i Gerlev, skiftede centeret navn til Institut for forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) med en bredere forpligtelse til både at forske i idræt og folkelig oplysning, derunder bl.a. at drive et arkiv for folkelige bevægelser. Samtidig voksede Kulturministeriets støtte til 3,5 mio. kr. Denne ændring satte hurtigt sit præg på centerets forskning og publikationer med stor produktivitet og nye forskningsemner. Fra 2001 til 2003 skrev eller redigerede forskerne omkring 15 bøger, publicerede mere end 100 artikler og gav mere end 200 oplæg, foredrag

og Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram skrevet af Bjarne Ibsen. De fleste af bøgerne, som fik flotte anmeldelser, blev udgivet på forlaget KLIM. Bøgerne tog fat på helt centrale problemstillinger i forhold til især den ’folkelige idræts’ selvforståelse. Og det var måske problemet. I DIF opfattedes det som DGI-forskning, og DGI var selv begyndt at lægge afstand til disse begrebers betydning for organisationens selvforståelse. „Vi kan ikke bruge al den snak om demokrati til noget,“ sagde Søren Møller på et forskningsseminar på Viborg Gymnastikhøjskole, kort tid før, han blev valgt som formand for DGI !.

forsøgEt På at lukkE forskningEn i gErlEv Den nye og bedre status for forskningen i Gerlev blev dog en kort fornøjelse. Kort efter at IFO var dannet, blev SR-regeringen afløst af VK-regeringen. Ny kulturminister blev Brian Mikkelsen med tætte forbindelser til Danmarks Idræts-Forbund (DIF), hvis formand gennem årene havde opbygget en indædt modstand mod ’idrætsfuskerne’ i Gerlev. De bange anelser på IFO kom desværre til at holde stik. I 2003 besluttede ministeren, at den statslige støtte til forskningscenteret skulle høre op.

Ifølge flere velinformerede kilder tæt på denne beslutning var det ministerens opfyldelse af et blandt mange eksplicitte ønsker fra DIF til den nye kulturminister. Men det er givetvis for snævert at se det som et resultat af Kai Holms indflydelse. Det kan også ses som en konsekvens af, at Idrætsforsk igennem 1990’erne havde ageret stadig mere politisk, bl.a. ved at skrive en form for betænkning om idrætten og idrætspolitikken i Danmark med om en meget stærkere statslig styring af idrætten „i 1975 blev idrætsforsk oprettet med formålet at forske i idrættens økonomiske, forslag (Idrættens tredje vej), støbe kuglerne til etableringen af politiske og sociale forhold og formidle viden om idrættens teori og praksis.“ Lokale og Anlægsfonden og det store forsøgs- og udviklingsprogram for idrætten Idrætspolitisk Idéprogram, og ved i perioder næsten at fungere som Kulturministeriets ekspeditionskontor på og forelæsninger. Blandt de bøger, som udkom i disse år, kan nævnes Idrætidrætspolitiske spørgsmål. Og da så IFO blev dannet inden for en folkelig fortens enhed eller mangfoldighed redigeret af Henning Eichberg og Bo Vesterståelsesramme, til bl.a. at varetage opgaver, der kun tilgodeså DGI, frie skoler gård Madsen, Folk – om et grundbegreb i demokrati og kultur redigeret af Jørn og andre folkelige bevægelser (arkivet) og med en bestyrelse med repræsenMøller, The People of Democracy. Understanding Self-Determination on the tanter fra den samme fløj, så var det måske ikke så underligt, at DIF brugte Basis of Body and Movement skrevet af Henning Eichberg, Idrætsdeltagelse den nye politiske situation til at forsøge at lukke denne – for DIF – irriterende og idrætsforbrug i Danmark skrevet af Knud Larsen, Oplysning i bevægelse forskningsinstitution. – kultur, krop og demokrati i den folkelige gymnastik skrevet af Bo Vestergård Madsen, Når idræt gør ondt – skader, smerter, stress skrevet af Kaya Roessler,

Gerlev Idrætshøjskole set fra oven.

Vigtigst for fortsættelsen var det imidlertid, at Syddansk Universitet henvendte sig for at spørge, om der var interesse for, at forskningen på Gerlev blev integreret på universitetet i form af et forskningscenter. Og sådan blev det. Fra 1. september 2004 blev IFO omdannet til Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) tilknyttet Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Senere blev arkivet i Gerlev omdannet til en institution, som desværre senere er blevet „idrætsforsk’s akademiske højrøvethed i 1990’erne og den idrætspolitiske arrogance selvejende nedlagt. Endelig er den sidste del af IFOs virksomhed, i begyndelsen af det nye årtusinde hævnede sig.“ biblioteket i Gerlev, overdraget til Syddansk Universitetsbibliotek og fungerer i dag som en filial deraf. I dag har CISC ’besøgsadresse’ på Gerlev Idrætshøjskole og benytter kontorer på 1. sal nogle af de folkelige bevægelser (bl.a. de frie skoler) og også i Kulturministeriet i Sidespringet, men den tid er ovre, hvor forskerne bor på stedet og arbejder (som i første omgang ikke var villig til at øge bevillingen til den nye institution) der dagligt. De seneste år har omkring ti forskere arbejdet med forskningspro- pludselig vendte på en tallerken og bakkede op om nedlæggelsen af IFO og jekter og evalueringer, som CISC har ansvaret for. Dvs. flere end da Idrætsforsk etableringen af et nyt statsligt analyseinstitut for idrætten. Efter dannelsen af og IFO var på sit højeste. Alene baseret på bevillinger til forskningsprojekter IFO, og før kulturministeren stoppede ministeriets tilskud, havde Søren Møller, og evalueringer fra forskningsråd, fonde, organisationer, ministerier og komtidligere forstander på Gerlev Idrætshøjskole og formand for IFO, afløst Leif muner. Mikkelsen som formand for DGI, og sidstnævnte var kommet i Folketinget for Venstre. For dem var de personlige og organisatoriske interesser vigtigere end at forsvare den institution, som de et par år før havde gennemtrumfet og overHvad forskEs dEr i På cisc ? for undertegnede givet udtryk for, at de stod last og brast om, hvis forskningen i Gerlev kom i modvind under en ny kulturminister, som allerede lå i kortene, En opgørelse af antallet af forskningsprojekter og evalueringer viser, at der da IFO blev dannet. er gennemført og påbegyndt ca. 80 projekter af meget varierende størrelse. Fra de mindste på under 50.000 kr. til den største bevilling på 8,3 mio. kr. fra Nordea-fonden til forskningsprogrammet Bevægelse, Leg og Idræt. ProjekdannElsEn af cisc terne fordeler sig især på syv temaer. Hvad skulle IFO nu gøre ? Nogle af de ansatte mente, at vi lige så godt kunne De fleste undersøgelser og evalueringer har beskæftiget sig med fysisk aktivilukke og slukke. Andre mente, at vi skulle kæmpe videre og forsøge at vitet og sundhed. Primært i form af evalueringer af projekter (knap 25 projekter). dereføre forskningscenteret ved eksternt finansierede forskningsprojekter og Det begyndte med en stor evaluering af Motion og Kost på Recept i Købenevalueringer, som i stigende grad fyldte noget i centeret. IFO var en selvejende institution, som kulturministeren ikke kunne lukke, og bag beslutningen om at fortsætte lå også en god portion stæ„for de to herrer var de personlige og organisatoriske interesser vigtigere end at dighed. Det hjalp endvidere, at kulturministeren viste sin forsvare den institution, som de et par år før havde gennemtrumfet.“ ’barmhjertighed’ ved at pålægge Idrættens Analyseinstitut (Idan), som blev oprettet for de penge, som IFO ikke mere fik, at rekvirere forskning på centeret for 2,25 mio kr. Dette lagde grunden havns Kommune. Det var noget nyt for forskningen i Gerlev at interesse sig til et tæt samarbejde på en række områder mellem Idan og IFOs fortsættelse. for de sundhedsmæssige sider ved idrætten, men tilbuddet om undersøgelsen kom på et tidspunkt, hvor der var stor usikkerhed om centerets fortsættelse. Idrætsforsks akademiske højrøvethed i 1990’erne og den idrætspolitiske arrogance i begyndelsen af det nye årtusinde hævnede sig. Mest overraskende var det imidlertid, at de personer og organisationer, som stod bag dannelsen af IFO - og gennemtvang den trods en betydelig modstand på institutionen selv (de fleste af forskerne på Idrætsforsk var imod) og en betydelig skepsis i

Så det var mere af nød end af lyst, at centeret sagde ja til denne evaluering. Det skabte imidlertid et fagligt grundlag for at gennemføre en række evalueringer af projekter, hvis sigte var at få fysisk inaktive børn eller voksne i gang med motion og bevægelse. Det næststørste forskningsområde (ca. 15 projekter) har været det civile samfund med fokus på foreningsliv og frivilligt arbejde. Det er også et område, som det gamle Idrætsforsk ikke havde viet ret stor interesse. Men med undertegnedes ansættelse som forskningsleder i 2001 blev dette også en central del af forskningen. I 2004 fik CISC del i en bevilling på 6 mio. kr. til et forskningsnetværk, der også omfattede RUC og Socialforskningsinstituttet, til at gennemføre en stor undersøgelse af den frivillige, nonprofitsektor i Danmark. CISC fik ansvaret for at gennemføre den første større kortlægning af foreninger, selvejende institutioner og almennyttige fonde i Danmark. Denne forskning blev senere videreført i et samarbejde med forskere fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet om en undersøgelse af kommunalreformens betydning for foreningslivet, og i 2012 fik det gamle forskningsnetværk på området en bevilling fra Socialministeriet til at gennemføre en ny undersøgelse af det frivillige arbejde i Danmark. Udover disse store forskningsprojekter er der gennemført mindre undersøgelser af foreningsliv og frivilligt arbejde i flere organisationer (bl.a. DGI og Gigtforeningen) og kommuner (bl.a. Københavns Kommune og Vordingborg Kommune). Det tredje større forskningsemne på CISC er leg – i forlængelse af den forskning i gamle lege, som Jørn Møller udviklede på Idrætsforsk, og som blev grundlaget for Gerlev Legepark. Under det ovenfor omtalte forskningsprogram Bevægelse, Leg og Idræt gennemføres for tiden fire forskningsprojekter om leg: et om parkour som leg, et andet om legepladser, et tredje om leg og teknologi og endelig forsker Henning Eichberg i legens filosofi. Det er det område, hvor der er det tætteste samarbejde mellem højskolen og forskningscenteret. Idrætspolitik har også været et af de større forskningsområder for CISC. Som nævnt blev Idrættens Analyseinstitut forpligtet til at rekvirere forskning på IFO / CISC for kr. 2,25 mio. kr., da dette institut så at sige overtog Kulturministeriets tilskud. Det resulterede i en større analyse af dansk idrætspolitik, en undersøgelse af kommunernes idrætspolitik og en bog om idrætspolitik i andre lande. For tiden arbejdes der med analyser af, hvilken betydning omfanget

af og karakteren af den kommunale støtte til idrætsforeninger har for idrætten. På tværs af en række evalueringer af idræts- og sundhedsprojekter, som CISC har stået for, er der gennemført analyser af projekt- og puljestrategien i idrætspolitikken. For tiden gennemføres to større analyser af projektkulturen, bl.a. en undersøgelse af, hvilken betydning Idrætspolitisk Idéprogram har haft for idrættens udvikling. Undersøgelser af idrætsfaciliteterne i kommuner er også blevet et stort forskningsområde for CISC. De seneste 5 år er der i 13 kommuner gennemført en sådan undersøgelse, flere af disse i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut. Fire af disse undersøgelser indgår i en ph.d. afhandling, som Jens Høyer-Kruse har skrevet, hvor det bl.a. belyses, hvilken betydning afstand til faciliteterne har for idrætsdeltagelsen. Gennem årene har CISC også gennemført en række undersøgelser af børns og voksnes idrætsdeltagelse i diverse kommuner. Nogle af dem som et led i ovennævnte undersøgelser af idrætsfaciliteter. Et forholdsvis nyt forskningsområde er idræt for socialt udsatte. Det begyndte med en stor undersøgelse i 2011 af idræt i seks udsatte boligområder, finansieret af Kulturministeriet og Social- og Integrationsministeriet. Efterfølgende gennemførtes i 2012 en evaluering af puljen til idræt for vanskeligt stillede børn. For tiden er der evalueringer i gang af flere projekter, hvis mål er at få socialt udsatte børn til at dyrke idræt. Som man kan se, er der både tale om en fortsættelse af den forskning, som foregik på Idrætsforsk (især forskning i leg, idrætspolitik og idrætsfaciliteter), men forskningen har også bevæget sig i nye retninger. Det skyldes dels, at forskningscenteret nu er helt afhængigt af, hvad der så at sige ’efterspørges’ af forskning og evaluering, dels på grund af at medarbejderne på forskningscenteret har andre forskningsmæssige interesser og kompetencer. Men forskningscenteret ser det fortsat som sin opgave at være kritisk, idégenererende og debatskabende. Og centeret tillægger det stor betydning at formidle resultaterne til og være i tæt kontakt med idrættens praksis. Vilkårene for CISC er dog fundamentalt anderledes, end de var for Idrætsforsk og IFO. For det første har CISC ingen grundbevilling. Alle forskningsprojekter og evalueringer er finansieret fra ekstern side, og bortset fra en mindre bevilling fra Institut for Idræt og Biomekanik på 150.000 kr. om året til bl.a. at dække

Tættere på... Foto: Lars Studs

huslejen på Gerlev, er der ingen midler til administration, ledelse m.v. Det hele skal dækkes af de eksterne bevillinger. For det andet har CISC ikke det monopol på humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning i idræt, som Idrætsforsk næsten havde i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne. De seneste 20 år er antallet af forskere på området mere end tidoblet, der findes forskning på området på fire universiteter, og Kulturministeriet har oprettet Idrættens Analyseinstitut, som på grund af den formelle position får en række opgaver, som Idrætsforsk fik i gamle dage.

Hvad Er mEningEn mEd cisc’ tilknytning til gErlEv idrætsHøjskolE ? Jeg møder ofte folk, som enten ikke ved eller er forundret over, at CISC fortsat hører til på Gerlev Idrætshøjskole. Vi er jo ikke en del af højskolen. Ingen af forskerne bor der mere. Og det må da være besværligt, når det primære tilholdssted er Syddansk Universitet i Odense. Trods dette giver det for mig mening af tre grunde. For det første interesserer højskolen og forskningscenteret sig for det samme: idræt, leg og sundhed i en civilsamfundsmæssig kontekst. Vi er ganske enkelt optaget af det samme. Derfor er højskolens liv og aktiviteter en stor inspiration for forskningen. Gerlev Legepark og vores fælles deltagelse i et netværk om leg og legelandskaber gav inspirationen til de fire igangværende forskningsprojekter i leg, som er beskrevet tidligere i artiklen. Den måde, højskolen fungerer på som en fri skole, giver inspiration til forskningen i det civile samfund. Højskolens engagement i forskellige sundhedsprojekter har resulteret i flere evalueringer, som CISC har stået for.

„jeg møder ofte folk, som enten ikke ved eller er forundret over, at CisC fortsat hører til på Gerlev idrætshøjskole.“ For det andet har forskningscenteret (og andre forskere på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet) stor glæde af at benytte højskolen til konferencer, seminarer for grupper af forskere, der skal gennemgå manuskripter til en bog, og skriveophold for forskere, der skal have ro til at gøre en rapport færdig eller skrive en artikel.

For det tredje spiller historien en rolle. CISC er et forskningscenter, som bygger på, stadig er inspireret af og på flere måder føler sig forpligtet overfor det idégrundlag og den forskning, som er udviklet i Gerlev siden 1975. Den ’kapital’ af netværk, viden og renommé, som Idrætsforsk opbyggede, har stadig stor værdi, selvom vi også må trækkes med nogle af de gamle fjendebilleder og modstanden, som dele af idrætsverdenen og forskningen opbyggede mod Idrætsforsk gennem 1980’erne og 1990’erne. Det historiske spor har en stor betydning for den måde, forskningscenteret fungerer på, og for de problemstillinger i idrætten og samfundet generelt, vi finder relevante at beskæftige os med. CISC forsker i BEVÆGELSER – både de fysiske og de sociale – og bestræber sig på selv at være en institution i bevægelse. Gerne sammen med Gerlev Idrætshøjskole.

Af Bjarne Ibsen

Byggeriet er fĂŚrdigt ! Foto: Camilla Eggert Birkedal

10 Me And Gerlev

jerzy smorawiĹ&#x201E;ski. er rektor, professor ved University of Physical education and sport i Poznan, Polen. han er samtidig formand for Anti doping Poland og for rektorkollegiet for idrĂŚtsuniversiteter i Polen. 66

do not remember when I first heard of Gerlev – it definitely was many years ago. I was then university president and it was my job to sign agreements with universities in Poland and abroad, sometimes in the presence of representatives of foreign universties. Finn Berggren came to Poznań for this very purpose. I knew then that he was in charge of the Gerlev PE & Sports Academy in Demark and that they had cooperated with the Poznań University of Physical Education for a few years. A slender man of approximately my age showed up in my office. I needed just a few words with him to know that I was talking to a very charismatic person, full of energy and passion for sport, who believed that physical activity is a very important part of human personality. That was so close to my own beliefs. So it is easy to understand

humour helped him find friends quickly and without any effort. In the students’ eyes he represented a model of partner-like teacher-student relationships. This special atmosphere, built on partnership and integration, remained in their memories for many years. Today, after many years, I can still see how the stay in Gerlev imprinted a permanent mark on their personalities and how it made them more creative, open to new ideas and able to work in a team.

It is not surprising that I decided to learn more about the school and get to know the people who created this special and unique atmosphere and soon I was presented with such an opportunity. In August 2008 the World Festival of Tradi„they were thrilled with the way classes were taught, so different from what they experienced tional Sports was organized in South Koin Poland, but always with respect for the rules, teachers and students.“ rea to which a group of students from the Poznań University of Physical Education was invited. Knowing that students from Gerlev were also invited, I decided to that we quickly established grounds for, I hope, true friendship. Finn suggested join the Polish group. It was the right decision; during the festival I had the opthat traineeship periods for a few of our students in his school be continued; portunity to admire the animation and gymnastic groups from Gerlev – perfect needless to say – on very favourable terms. Students spent one semester there preparation, perfect performance, at the top professional level. I also watched and could choose one of three programmes: dance, adventure or street movethem outside the stage. They were a wonderful group of nice young people, ment (parkour). Furthermore, students could freely choose further courses of full of energy and humour, but also feeling that they must follow the rules of study, all of them including a practical part. I knew that our students truly apprediscipline and never do anything that would spoil the image of their culture. It ciated their time spent in Denmark but, having been president for a short time is at this festival that an idea for closer contacts was born. In 2009 the Poznań then, I decided to learn more. I did not have to wait long – students returning University of Physical Education celebrated its 90th anniversary so I decided from Denmark confirmed all positive opinions. They liked the simple lodging to invite them to Poznań. Finn welcomed the idea and accepted the invitation. conditions, meals eaten together, partner-like rapport with their teachers and We really enjoyed the performances of the group staged in the “Arena” sports attractive classes and activities which were never boring. They were thrilled with the way classes were „My short visit to Gerlev confirmed the impressions of the students and strengthened my belief that changes to the taught, so different from programme of study and to the organization of the Poznań University of Physical education were absolutely necessary.“ what they exand exhibition hall; over 2,000 students of the Poznań University of Physical perienced in Poland, but always with respect for the rules, teachers and stuEducation applauded them for a long time. Likewise, the workshops held on dents. Finn Berggren, the school president, played a special role in the creation the following day were appreciated enormously. I felt satisfaction that I could of this wonderful atmosphere. Always with a smile on his face and very direct present to the Poznań community a group of people working along the prinin personal contact, but, despite this behaviour more typical of a young adult, ciples that are so close to my own dreams. he was treated by all the students with utmost respect. His personal sense of

Holdninger afprøves. Foto: Lars Studs

In the following year I was invited by Finn to the Academy in Gerlev. For three days I could participate in the school’s regular activities, starting from the mor-

the programme of study and to the organization of the Poznań University of Physical Education were absolutely necessary.

„today, after many years, i can still see how the stay in Gerlev imprinted a permanent mark on their personalities and how it made them more creative, open to new ideas and able to work in a team.“

A few more years have passed since my visit in Gerlev. However, the passing time has not obscured the values so generously transferred to us by Finn and his school. He still remains for me an unattainable model of affirmation of life, internal power and joy that can be derived from physical activity. I always look forward to his visits to Poznań. I hope that there is a lot that we can do together ahead of us.

ning theoretical lecture and ending with joint activities in the evening. I admired dance workshops and the difficult parkour exercises and I also talked to the teachers and to Finn Berggren. Their openness and friendly rapport quickly helped me feel like I was among true friends. My short visit to Gerlev confirmed the impressions of the students and strengthened my belief that changes to

By Jerzy Smorawiński

I faget sportspsykologi lĂŚrer eleverne at performe godt. Foto: Lars Studs

11 Gerlev set frA sidelinjen

søren Præstholm. er formand for bestyrelsen på Gerlev idræstshøjskole og var selv elev i 1990-91. han har været ansat på skolen i 1995-96 og siddet i bestyrelsen siden 1998. søren er ansat på københavns Universitet i videncenter for friluftsliv og naturformidling, skovskolen. 70

1956 kunne det hele have været slut. Eventyret på Gerlev Banke. En lille generation tidligere havde den storslåede udsigt over Storebælt afgjort det. At det var her, Kristian Krogshede skulle grundlægge sin idrætshøjskole, der samtidig blev den første af sin slags i Danmark. Krogshede var landskendt i gymnastikmiljøet efter sine mange år som Niels Bukhs højre hånd på Ollerup Gymnastikhøjskole, og det var ikke svært at få raske karle til at hjælpe med byggearbejdet – aflønningen var daglig gymnastiktræning og en opvisningstur. Og sådan lykkedes det. Gerlev Idrætshøjskole modtog sit første elevhold i 1938. Men nu knap to årtier senere, så det hele ud til at slutte. Tiden var blevet en anden. Og højskolen kunne i 1956 ikke fortsætte som privatejet ’virksomhed’, bygningerne var nedslidte, og skolen stod på randen af nedlæggelse. Men tidligere elever ville det anderledes. Især én: Johannes Lyngsgaard, der selv havde været elev i vinteren 1941/42. Med hjælp fra de sjællandske amtsforeninger lykkedes det i sidste øjeblik at skaffe den million kroner, der skulle til for at føre skolen videre. Fra den dag af har skolen været drevet af dette bagland – Elevforeningen og de sjællandske amtsforeninger. Og de første mange årtier med Johannes Lyngsgaard som formand, indtil han i 1994 valgte at trække sig og blev afløst af den tidligere lærer, Henrik Pors. Johannes Lyngsgaard oplevede fra sidelinjen en højskole, der på mange måder blev en totalt anden end den, han selv havde oplevet som elev. En højskole, han, da det virkelig gjaldt, var med til at redde og relancere som selvejende institution med Johannes Stræde som forstander fra 1957. Ove Korsgaard beskriver i den første artikel her i dette skrift det hamskifte, som fulgte med ungdomsoprøret – både på indholdssiden og bygningsmæssigt. Selvom det til tider må have skurret lidt, så var Johannes Lyngsgaard ydmyg over for nye tiders måder at gøre tingene på. En ydmyghed jeg selv oplevede, da jeg som repræsentant for Elevforeningen i begyndelsen af 1990’erne kom til mine første repræsentantskabsmøder. Lyngsgaard insisterede hvert år på skriftlig afstemning om formandsposten, selvom ingen andre stillede op. Han ville vide, om han havde baglandets opbakning. Og det havde han. På mange måder er Johannes Lyngsgaards tilgang blevet videreført. Baglandet, i form af repræsentantskabet og den bestyrelse, som de vælger på det Johannes Lyngsgaard symboliserer om nogen Gerlevs ’bagland’. Han var højskolens formand gennem næsten fire årtier, fra 1957 til 1994. Foto: Lars Studs

årlige repræsentantskabsmøde, holder sig ydmygt i baggrunden. Forstander, viceforstander og lærere må have plads og frihed til at forme en højskole i konstant bevægelse og tilpasning til en verden i forandring. For det er dem, der møder eleverne i dagligdagen og har fingeren på pulsen. Omvendt, så viste historien jo, at baglandet kunne blive hele forudsætningen for skolens fortsatte eksistens, hvis lokummet for alvor brændte som i 1956. Men lokummet har jo bogstavligt talt har været i brand siden da, som Søren Møller beretter om i sin artikel. Selvom situationen ikke kan sammenlignes med 1956, så var situationen kritisk i forbindelse med branden i 2000. Var elever og lærere ikke

både at holde humøret højt i det daglige møde med eleverne, og så lede med lys og lygte efter nye kreative løsninger, der kunne tiltrække fremtidige elever.

bagland undEr forandring

Der var ikke meget hjælp at hente fra det gamle bagland. På trods af den mentale opbakning og begejstring ved de årlige repræsentantskabsmøder, så var det ikke fra DGI’s mange foreninger, at nye elever strømmede til Gerlev. Amtsforeningerne og DGI havde traditionelt placeret mange kurser på Gerlev og dermed bidraget med både lejeind„fra den dag af har skolen været drevet af dette bagland – elevforeningen og de sjællandske tægter og en mulighed for at præsentere potentielle elever for højskolen. Men detamtsforeninger. og de første mange årtier med johannes lyngsgaard som formand.“ te samarbejde var ofte et tveægget svær, dels fordi lejen var sat lavt i forhold til, hvad man ellers kunne få for at udleje blevet enige om at fortsætte, så kunne det meget let være blevet enden på ledig kapacitet til virksomheder og andre. Dels fordi vi ofte oplevede, at der Gerlev Idrætshøjskole. Et halv år med tom skole kunne ikke bare have været en blev udbudt flere DGI-kurser, end der var kursister til. Mange kurser blev aflyst økonomisk deroute, det kunne også have fået det sociale kit i medarbejderkolmed kort varsel uden at lokalerne kunne lejes ud til anden side. lektivet til at krakelere helt. Søren Møller var som forstander blandt fortalerne for, at DGI måtte bekende Men heldigvis hev lærere, elever og hele flokken af øvrige medarbejdere sig op kulør i forhold til idrætshøjskolerne. Idrætsbaglandet måtte vise vilje til at støtte ved hårrødderne. Og takket været dem – ikke os i baglandet – så står vi her i idrætshøjskolerne, hvis ikke man ville se dem nedlagt på stribe. Og DGI readag. Det var heller ikke baglandet, der trådte til, da økonomien generelt blev gerede faktisk og skabte en ordning, så foreninger kunne indstille (potentielle) presset pga. små ungdomsårgange og ændrede tilskudsregler fra midten af instruktører til et særligt lederuddannelsesforløb på idrætshøjskolerne. Disse 90’erne og frem til godt inde i 00’erne. Jo, bestyrelsen og repræsentantskabet elever fik så støtte til højskoleopholdet. Desværre var ordningen skruet sådan sanktionerede de første år, at der blev ført „offensiv krisepolitik”. Den bestod sammen, at det ikke fik den store betydning for Gerlev. i, at vi holdte fanen højt og ventede på bedre tider. Mens den formodede midlertidige krise stod på, skulle eleverne opleve „fandens god højskole” og ikke blive mødt med pessimisme og ned- „heldigvis hev lærere, elever og hele flokken af øvrige medarbejdere sig op ved skæring. Med andre ord ’business as usual’, selvom det gav hårrødderne. og takket været dem – ikke os i baglandet – så står vi her i dag.“ underskud på den korte bane. Der gik nogle år. Så var den økonomiske polstring væk, og nu hed det ’realistisk hverdagspolitik’. Det stod stadig mere klart, at Gerlev Idrætshøjskole måtte søge nye veje. At et samspil med foreningsdanmark nok var vigtigt, men at det ikke i sig selv Det var faktiske hårde år, også set fra den bestyrelse, jeg blev medlem af i kunne skabe tilstrækkeligt elevgrundlag. Nye strømninger i ungdomskulturen 1998. Lærerflokken skrumpede ind, og man var i praksis under den kritiske og idrætsbilledet måtte forfølges. Og samtidig måtte skolen nu satse mere masse. Der blev trukket enorme veksler på lærerne, fordi der var færre hænhelhjertet på en kombination af det traditionelle lange højskoleophold, korte der til basisopgaverne som eksempelvis vagter i weekenderne og til at sikre kurser og andre projektorienterede aktiviteter samt udlejning af ledig kapacitet. et rimeligt fagudbud. Der var evig usikkerhed om de store udsving i elevtallet, Det kom ikke mindst Finn Berggren til at stå som eksponent for, fra han blev og der var truende røde tal i regnskaberne. Det var tydeligvis en udfordring forstander i 2002.

I dag består bestyrelsen af tre tidligere elever og fire med anden baggrund. Men det udadvendte fokus satte sig også markante spor i forhold til skoOgså repræsentantskabet får med vedtagelsen af nye vedtægter her i jubilens bagland. I første omgang ikke i repræsentantskabet, der var bestemt af læumsåret en bredere sammensætning. Selvom der stadig er en basis af reskolens fundats. Men bestyrelsen ændrede efterhånden karakter. Der havde normalt siddet en enkelt DGI-repræsentant, typisk fra „er et forholdsvis traditionelt bagland bestående af et repræsentantskab og en Sorø Amt, og resten af posterne var besat af repræsentanter fra Elevforeningen. I takt med en bredere bestyrelse tilstrækkeligt i forhold til at skabe netværk, inspiration og udvikling ?“ strategi blev det relevant at hente personer ind med andre erfaringer og netværk, end dem tidligere elever præsentanter fra Elevforeningen og de sjællandske landsdelsforeninger under og foreningsfolk nødvendigvis besad. Gennem de seneste 10-12 år har en DGI, så er en vifte af andre interesser nu også inddraget i skolens nye bagland. række personer ’udefra’ siddet i Gerlevs bestyrelse. Det har eksempelvis været professor Bengt Saltin, rektor for Marie Kruses Skole Frank Christensen, tidligere Kulturminister Ebbe Lundgaard (formand 2007-9) og direktør for HinsidEs Et traditionElt bagland ? CCPA Anders Levinsen. Også stærkere lokal forankring har været prioriteret i bestyrelsen med bl.a. tidligere Viceborgmester fra Slagelse Kommune Villum Nuvel. Samlet set så er Gerlevs bagland blevet meget bredere sammensat end Christensen (formand 2005-7) og rektor for Slagelse Gymnasium Iver Grunnet. tidligere. Spørgsmålet er imidlertid, om det rækker i fremtiden. Er et forholds-

Skolen står endnu, også om natten. Foto: Camilla Eggert Birkedal

vis traditionelt bagland bestående af et repræsentantskab og en bestyrelse tilstrækkeligt i forhold til at skabe netværk, inspiration og udvikling ? Er det for gammeldags en konstruktion, som burde udskiftes eller i hvert fald suppleres med noget mere tidssvarende ? I lyset af den rivende udvikling indenfor internetbaserede sociale medier kunne man fristes til at kigge i den retning i forhold til fortløbende at delagtig- og ansvarliggøre en bredere kreds af mennesker, end de omkring 50 mennesker, der sidder i repræsentantskabet i dag. Elevforeningen har arbejdet med at styrke netværket på andre måder end ved et eller to årlige arrangementer på skolen eller med et traditionelt blad. Nyhedsbreve, Facebook og ad hoc-arrangementer er taget i anvendelse. Det samme gælder indenfor højskolens rekruttering af nye elever. Her er hjemmeside og Facebook i dag omdrejningspunktet. Disse erfaringer kunne bæres med ind i forhold til at skabe nye lag i det traditionelle bagland. Men det traditionelle bagland kan ikke undværes fremover. Hverken i praksis eller i forhold til lovgivningens krav. Derfor har omstillingsprocessen i bestyrelsen været vigtig. Anderledes erfaringer og input er blevet inddraget i ansvaret og arbejdet. Samtidig har medlemmer, som har prøvet højskole på egen krop og sjæl, været garanter for, at højskolebarnet ikke er blevet skyllet ud med badevandet. Jeg håber også på et tilsvarende stærkt samspil i det fremtidige repræsentantskab. Både med de nye parter og med de historiske samarbejdsparter, ikke mindst i DGI’s landsdelsforeninger og DGI. De senere år har vist, at Gerlev har været nytænkende på områder, som også har inspireret mange idrætsforeninger, eksempelvis indenfor leg, dans og parkour. Den gensidige interesse i samarbejde fremover synes oplagt. I det lys ser jeg frem til et bagland, der kan både komme med konstruktive indspark og give plads til forandring. Og et bagland der forpligter sig og stiller op, hvis der for alvor skulle blive brug for det igen. Helt i Johannes Lyngsgaards ånd.

Af Søren Præstholm

Hvor ligger guldet ? Foto: Jo Kyrre Skogstad

12 elevforeninGen

Mikkel kildetoft og kia Marie jerichau. Mikkel er formand for og kia er medlem af elevforeningens bestyrelse. begge var elever pĂĽ Gerlev idrĂŚtshĂ¸jskole i 2010, og Mikkel er endvidere tilknyttet Gerlev legepark. 76

levforeningen er næsten lige så gammel som skolen selv og har gennem årene udfyldt en masse forskellige roller. I dag forsøger vi at upfyl de rollen som bindeled mellem skolen og dens tidligere elever gennem en række forskellige aktiviteter, men vi er altid åbne over for nye idéer og måder at gøre tingene på. Det vigtigste er, at vi engang imellem lykkes med at skabe den helt rigtige Gerlev stemning.

gErlEv-stEmningEn rykkEr ud De seneste par år har vi forsøgt at tilbyde endnu flere arrangementer end tidligere til vores medlemmer. Vi har lavet legedag, bouldering, beachvolleyturnering og andre ting på eller udenfor Gerlev. Vi vil gerne skabe en mulighed for at lave ting med hinanden, som minder om hverdagen på højskolen. Men først og fremmest handler arrangementerne om at være sammen med hinanden.

Elevforeningen har fået en masse nye redskaber de seneste mange år. Vi har digitaliseret vores kartotek og meget af kontakten med medlemmerne foregår i dag over internettet. Det betyder, at vi har en meget nemmere kontakt med Det er noget helt særligt at være på højskole. Hvem end man er, og hvad end vores medlemmer. Det er nemmere og hurtigere at få beskeder ud, at samle man har oplevet, har man altid en historie eller oplevelse med sig. For nogle folk, og føle, hvordan stemningen er blandt medlemmerne. Men det betyder kan højskoletiden være et vendepunkt, for andre en tiltrængt pause, og for også, at det kan være svært at fornemme om de ting, vi laver, egentlig betynogle er det bare en rigtig dejlig oplevelse. Men det er altid noget helt særder noget for medlemmerne. Som mange andre før os har måttet sande, så ligt. Derfor er det også svært, når det bliver tid til at forlade højskolen. Det er er Facebook både en kæmpe hjælp, men også en kæmpe udfordring. Vi har slutningen på en helt særlig periode, og det ender tit i tårevædet afsked og oplevet at lave arrangementer, hvor der på Facebook var 50 tilmeldt, og at der forsikringer om at forblive præcis ligeså gode venner som på højskolen. Og så mødte 70 op. Men vi har også oplevet, at der var „det vigtigste er, at vi engang imellem lykkes med at skabe den helt rigtige Gerlevstemning.“ 30 tilmeldt og at der kun mødte 2 op. Der var ikke nogen særlig forskel på de to begivenheder, og vi har svært ved at se, hvordan vi skal administrere tingene uden Facebook eller drager man ud i verden og lever videre, men altid med en lille plads i hjertet, andre medier. Facebook i en eller anden udformning er formentlig kommet for hvor man gemmer sin helt særlige højskoleoplevelse. Elevforeningen er det foat blive, og vi skal forsøge at inkorporere det så godt som overhovedet muligt. rum, hvor denne særlige oplevelse kan findes frem fra gemmerne, genoplives og deles med andre, der forstår præcis, hvad højskolefølelsen drejer sig om. Vi har i bestyrelsen brugt meget tid på at snakke om, hvad Elevforeningen skal bruges til. Når vi mødes med andre gamle elever, eller når vi holder generalI dag består Elevforeningens bestyrelse af 9 tidligere elever: Cathrine, Ceciforsamling, er det også et emne, der interesserer mange. I dag er der masser lie, Rose, Josefine, Jesper, Jacob, Mikkel, Johan og Kia. Vi har alle gået på af muligheder for at holde kontakt med hinanden, hvis det, er det man har lyst skolen indenfor de seneste 5 år. Vi er valgt på foreningens generalforsamling, til. Verden er blevet mindre, og folk forsvinder ikke på samme måde som for som er det højeste beslutningsorgan, der som regel ligger i forbindelse med en gammel elev-weekend. Vores arbejde består i at opkræve kontingent og styre kartoteket, udsende „og så drager man ud i verden og lever videre, men altid med en lille plads i hjertet, hvor nyhedsmails og årsskriftet Glimt, planlægge arranman gemmer sin helt særlige højskoleoplevelse.“ gementer både på og udenfor Gerlev, og selvfølgelig at planlægge og afholde jubilarweekend en gang 50 år siden – man kan jo bare finde dem på nettet og gå og lure lidt på, hvad om året. Vi mødes ca. 8 weekender om året. Vi bruger dagene på arbejde, de laver. Elevforeningen har i mange år holdt nogle fantastiske fester, hvor der men en stor del af fornøjelsen er selv at genopleve Gerlev, bare være til, spille har været gode muligheder for at opføre sig lige så tosset, som da man gik på frisbeegolf eller gå i svømmehallen i pauserne, og selvfølgelig spise lækker Gerlev, og det er tydeligt, at folk nyder at komme tilbage på skolen og være mad fra Gerlevs køkken.

mEd afsæt i HøjskolEoPlEvElsEn

sammen med hinanden. Vi har forsøgt også at skabe muligheden for at lave nogle mere aktive ting med hinanden, nogle mindre arrangementer. Når det kommer til stykket, mener vi, at vores fornemmeste opgave ikke handler om, hvilke arrangementer vi laver, og hvor mange fester vi holder. Vi vil gerne genskabe den stemning og Gerlev-ånd, vi oplevede sammen på skolen. Det handler ikke om, hvor vi befinder os, eller hvad vi laver, men om at vi er sammen med hinanden og vores fælles oplevelser. Alle foreningens medlemmer kan være med til at genskabe den Gerlev-stemning, hvis de har lyst. Og det håber vi, I har.

Af Mikkel Kildetoft og Kia Marie Jerichau

Elever fra Gerlev har sat kurs mod StorebĂŚltsbroen og nye horisonter. Foto: Julie Hauge Andersson