Sognebladet 1/2015

Page 1

December 2014 - Januar - Februar - Marts og April 2015

Sognebladet

- Kirkebladet for Gudumholm, Lillevorde og Gudum kirker -


For et træ er der håb - også for et juletræ For et træ er der håb – også for et juletræ. I september havde vi to ting i Sognegården, som man kunne sætte samme overskrift over – professor emeritus Kirsten Nielsen om Det onde og Den Onde i Bibelsk belysning, samt filmforevisning med filmen: Adams Æbler: Om den utilpassede Adam, der på et mærkeligt sted, ledet af præsten Ivan, sætter sig det mål, at han vil bage en æblekage. Det lyder nemt i begyndelsen af filmen, nærmest latterligt nemt, men det skal vise sig at blive en kamp på godt og ondt. Filmen ender godt, om end med store omkostninger, ligesom i Jobs Bog i Det gamle Testamente. Kirsten Nielsen gennemgik i sit foredrag bl. a. Jobs bog, og som i bogen ”Satan – den fortabte søn” var Kirsten Nielsen inde på, at både nærhed og distance må med, når Bibelen taler om forholdet mellem Gud og Satan. Der var en gang en far, der havde to sønner, og hvor forskellige de end var, så var de dog sønner af samme far. Eller sagt med et andet billede: Ud af Guds himmel vælder både lys og mørke. Fra Gud stammer nemlig både den søn, der i Det nye Testamente kaldes ”Verdens lys”, og den søn, som vi ud fra Det gamle Testamente må kalde Lucifer – Guds skygge. I Jobs Bog læser vi således om denne gudesøn – kapitel 1: En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren; blandt dem var også Satan. v7 Herren spurgte Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan svarede: »Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs.« v8 Herren spurgte ham: »Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaf-

2

fen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt.« v9 Satan svarede: »Det er vel ikke uden grund, at Job er gudfrygtig. v10 Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde, så hans hjorde breder sig ud over landet. v11 Men ræk din hånd ud og rør ved alt det, han ejer. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!« v12 Da sagde Herren til Satan: »Nu får du magten over alt det, han ejer; men ham selv må du ikke række hånden ud imod.« Så forlod Satan Herren. Kirsten Nielsen fortalte i foredraget om vigtigheden af at være opmærksom på ”markørerne” og billedsproget i Bibelen og nævnte bl. a. citatet fra Jobs Bog: For et træ er der håb. Hun kom ind på et bestemt foredrag, som blev holdt på Præstehøjskolen i Løgumkloster. Og de var nået til sidste time, og det kunne man godt mærke på opmærksomheden. Måske sad de og tænkte på, at de godt ville have brugt tiden på en lille tur syd for grænsen. Den gang kunne man gøre en særdeles god handel på den anden side, og det satte sit præg på motivationen til at være kreativ. Og hvad gør man så, tænkte Kirsten Nielsen. Hun kom til at tænke på, hvordan man i børnehaven ofte fik pacificeret børnene ved at sætte dem til at tegne, og derfor bad hun præsterne om at tegne hver sit træ. Kirsten Nielsen fortæller, at der blev tegnet mange forskellige træer, frugttræer, med masser af saftige frugter, store egetræer, der let kunne klare stormenes rusken, smukke træer i silhuet mod vintersolen. Ja, en af præsterne morede sig endda

- Kirkebladet for Gudumholm, Lillevorde og Gudum kirker -


et juletræ. Kirsten svarede prompte: ”Et juletræ, OK, megen glimmer og ingen rod”. Men en tegning skilte sig ud fra mængden. Det var en ældre præst, der havde været missionær i Indien i mange år, og nu sluttede han sin gerning af i et sogn på Sjælland. Også han havde tegnet et stort træ. Ved første øjekast så det kraftigt og imponerende ud. Det var et stærkt træ, og det var et træ man gerne ville identificere sig med. Så sagde han stilfærdigt: Det er et indisk træ, jeg har tegnet. Det fandtes i det område, hvor jeg var missionær. De indfødte kaldte det ”Træet i hvis skygge intet kan gro”. Vi er vant til at se træet som symbol på det gode, men det gode kan også perverteres. Skyggerne kan vise sig. Det, der udfolder sig frodigt og tilsyneladende udvikler sig godt og frugtbart, kan pludselig vise sig at være et træ, i hvis skygge der ikke er plads for andet eller andre. Måske er dette et billede af dem vi i dag kan bruge, når vi skal tale om, hvordan ondskab og ødelæggelse kan skygge for vor tilværelse, pointerer Kirsten Nielsen. M. a. o. hvordan Satan selv kan undergrave livet for os ved at være som ”Træet i hvis skygge intet kan gro”. Eller ved at friste os til at udfolde os uden hensyn til, hvem der kommer i skyggen. Eller til som samfund at satse alene på VÆKST uden hensyn til de ressourcer det kræver.

end vi havde til hensigt. Og netop denne fortvivlende sammenhæng mellem godt og ondt aner vi, når vi beder Fader Vor og beder om, at Gud ikke vil friste os over evne, men fri os fra Det onde. Med billedet af træet kunne vi derfor formulere forsagelsen af Djævelen og ordene i Fader Vor om befrielsen fra det onde i form af denne bøn: ”Herre, du som skabte mig og plantede mit træ, for at det skulle blive frodigt og godt, frist mig ikke med så megen succes, at jeg kun har øje for mit eget træ og lader dets grene vokse uden hensyn til andre. Og giv mig kræfter til at sige nej til den djævelske magt, der lokker mig til at tro, at netop mit træ er det fagreste træ i skoven. Herre, hjælp mig til aldrig selv at blive som et træ, i hvis skygge intet kan gro.” Flere nikkede anerkendende til denne gode bøn, og den er hermed videregivet til læserne. Glædelig jul under Betlehemstjernen på træet uden rødder men lad julens glæde slå dybe rødder i sindet. Jan Brogaard.

Udadtil kan det hele se så godt ud, og vi kan selv tro, at alt hvad vi foretager os er bestemt af god vilje og et ægte ønske om at udfylde vor plads her i livet. Men resultatet kan være så fortvivlende anderledes, - Kirkebladet for Gudumholm, Lillevorde og Gudum kirker -

3


Kirkekalenderen: for december 2014 KONFIRMANDAFTEN - Onsdag den 10.december kl. 19 – 21 i Sognegården: med julehygge LUCIA - Søndag den 14. december kl. 10.30 i Gudumholm kirke: Børnegudstjeneste med Luciaoptog. Vi pynter juletræ og spiser juleknas. Koncert - Torsdag den 15. januar kl. 19.00 i Gudumholm kirke: Orkesteret Mahalia Jackson Tribute spiller kendte negro- og gospelnumre af Mahalia Jackson i egne arrangementer og skaber en atmosfære af nærvær og intensitet. Og Musikken udføres med stor nerve og sjæl. Mahalia Jackson Tribute blev dannet i 2011, som var 100-året for den store gospelsangerinde Mahalia Jacksons fødsel - og det består af meget erfarne og kompetente musikere, nemlig Margrete Grarup (vocal), Jakob Mygind (sax), Ole Bech (guitar) og organist i Skæve kirke, Niels Ole Sørensen (Hammond B3). Margrete Grarup har et stort vokalt overskud og er berømt for en nærværende jazzfeel og intens soulpower. Hun spiller blandt meget andet i Hasseris kirkes orkester. Jakob Mygind har sin helt egen - og meget følsomme - saxofonsound. Han er kendt fra mange sammenhænge i det Nordjyske musikliv - bl.a. Match Brothers og Hasseris kirkes orkester. Ole Bech er garant for et roligt og sikkert guitarspil med forrygende soli, pakket ind i underspillet intensitet. Han er også fast medlem af Hasseris kirkes orkester. Allestedsnærværende Niels Ole Sørensen er organist i Bangsbostrand og Skæve Kirker og han spiller hammondorgel i mange forskellige sammenhænge - både kirkejazz og funky souljazz. Tag med til en spændende koncert. To temaaftener om demens og Alzheimer: En del mennesker bliver ramt af demens eller Alzheimer. Det er ikke kun hårdt for de mennesker, der bliver syge. Det er i høj grad også de pårørende, der bliver ramt, når et nært familiemedlem bliver syg. Vi har valgt at tage dette emne op som et tema og holder to arrangementer om det: Filmaften - Onsdag den 21. januar kl. 19 i Sognegården - Vi ser en spillefilm, som på en meget indlevende måde viser et menneske, som bliver ramt af Alzheimer. Den syges personlighed bliver meget ændret. Han bliver bl.a. meget aggressiv over for sine nærmeste. Filmen lægger op til den følgende uges foredrag om emnet. Sogneaften - Onsdag den 28. januar kl. 19 i Sognegården Demenssygeplejerske fra Aalborg Kommune, Marianne Aspegren Mortensen, fortæller om sygdommen demens og om, hvordan man lever med sygdommen bedst muligt. Sogneaften - Tirsdag den 10. februar kl. 19.00 i Storvorde sognegård: Vi får besøg af læge Wiera Malamá Lorentzen. Wiera Malamá Lorentzen - eller Mamma Doc - er en af Danmarks mest erfarne krigslæger og har oplevet flere krige end mange soldater. Og som læge er hendes syn på krigen et ganske andet end det, man kender fra traditionelle soldaterbøger. For Wiera er bare en »doc«, der egentlig slet ikke bryder sig om våben. I bogen Mamma Doc fra 2011 fortæller Wiera om sit liv - om sin hårde opvækst i Warszawa, om kampen for at blive læge efter familiens flugt til Danmark og om sit krævende arbejde i det danske forsvar – men først og fremmest giver hun os sin personlige beretning om, hvad der sker, når danskerne drager i krig. Hvad enten det drejer sig om døende børn i Balkans flygtningelejre, raketangreb i den irakiske ørken eller konflikter mellem lægegerning og militær rangorden i Afghanistan, er Mamma Doc historien om en ukuelig fighter, der altid er klar til at kæmpe for sine principper og idealer - og ikke er bleg for at lange ud efter det danske forsvar, når det ikke lever op til dem. Fastelavnsfest - Søndag den 15. februar kl. 10.30-14.00 i Gudumholm kirke og Gudumholm skole Festlighederne begynder i Gudumholm kirke med familie-børnegudstjeneste kl. 10.30 meget gerne med maske og anden udklædning. Efter fastelavnsgudstjenesten er der spisning i Gudumholm skoles kantine for hele familien med musik og underholdning, og vi slår katten af tønden og kårer kattekonger og -dronninger, og der vil være cykelringridning - medbring selv ”hest” i passende størrelse. Senere vil der blive serveret fastelavnsboller. Hele arrangementet på skolen: 30 kr. for voksne og børn gratis. Arrangør: Menighedsråd og Borgerforeningerne.

4

- Kirkebladet for Gudumholm, Lillevorde og Gudum kirker -


januar - februar - marts og april 2015 Koncert - Tirsdag den 24. februar kl. 19.00 i Gudumholm kirke: Den klassiske saxofonkvartet Melisma Saxophone Quartet. Saxophone Quartet blev dannet i 2009, hvor de fire medlemmer mødtes under deres afsluttende studier på Conservatorium van Amsterdam i Holland. Siden da er det gået stærkt for den unge kvartet, der har deltaget i flere internationale kammermusik Melisma konkurrencer og spillet koncerter på festivaler rundt omkring i Europa, i bl.a. Schweiz, Norge, Tyskland, Spanien, Holland og Danmark. I 2011 blev kvartetten udtaget til og endte som finalist i Osaka International Chamber Music Competition i Japan, og i 2012 var kvartetten endvidere semifinalist i Dutch Classical Talent i Holland. Vinger på hjernen - Torsdag den 5. marts kl. 19.00 i Storvorde Sognegård: Entre: Pensionist/ungdom..........50 kr. Gruppe på 5..........75 kr. Voksen..........100 kr. En musikalsk forestilling med Cecilia Zwick Nash. Et one woman multimedia show og galopperende dialog om livet, kærligheden, eksistensen og meningen med det hele. Fyldt med humor, varme og finurlighed – en dialog på tværs af tid og rum, fiktion og virkelighed. • • • • • •

Kan døden være lige så sjov som livet? Kan man finde vej, selvom man er faret vild? Kan tre døde kvinder flytte ind i én nulevende? Kan man ryge og drikke, når man er død? Kan man grine med de døde? Kan en opdigtet kvindes liv være ligeså levende, som dem der har levet i virkeligheden?

Nora fra et Dukkehjem, Selma Lagerlöf og Emma Gad blander sig insisterende og nysgerrigt. Sammen er de på udgang for at hente Karen Blixen tilbage til dødsriget, hvor forberedelserne til årets fest er i fuldt sving med Josefine Baker som aftenens stjerne. Blixen nægter at danse efter den sorte Josefines’ instruktioner – så hun skrider. Nu er damerne i den grad faret vild i tid og rum med Nora, som har notorisk dårlig stedsans, som anfører. Salmemaraton - Onsdag den 11. marts kl. 19-21 i Lillevorde sognegård Salmerne 699-706 (vielse) og ordination 485 og 486. Sogneaften - Tirsdag den 17. marts kl. 19.00 I sognegården: Sogneaften med Johannes Værge: Hvad sker der, når vi dør? Budskabet om de dødes opstandelse til evigt liv løber som en rød tråd i det nytestamentlige budskab, og i trosbekendelsen tales der om ’kødets opstandelse’ og ’dommen’. Men fuld enighed har der aldrig været om fortolkningerne. I den tidligste, græsksprogede kristendom lå vægten på den afklaring, forvandling og fuldendelse, der ventedes i døden. Dommen var den afgørelse, hvor det onde og ødelæggende dømtes bort. Da man i vesten gik over til latin i teologien, vandt et juridisk præget begrebssprog frem på bekostning af det billedlige sprog, og det førte forskellige forskydninger med sig. Hvor dommen typisk hos de græske kirkefædre blev set som en helbredende foranstaltning, kom den nu til at handle om straf og belønning. Det førte til middelalderens dystre forestillinger om skærsild og helvede. Denne udvikling reagerede bl.a. Martin Luther imod. I foredraget kommer også H.C. Andersen til orde, og foredragsholderen giver sine bud på en nutidig fortolkning bl.a. af tanken om gensynet. Johannes Værge, som i en årrække var sognepræst ved Københavns Domkirke, er forfatter bl.a. til Efter døden. En bog om det evige liv (2008, 4. opl. 2012), Det betroede menneske. Opgør med forvreden kristendom (2011, 3. opl. 2012) og senest Guds skrøbelige arvinger. En bog om menneskets fald og fuldendelse (2014). Konfirmandaften - Onsdag den 25. marts kl. 19-21 i Storvorde Sognegård:

- Kirkebladet for Gudumholm, Lillevorde og Gudum kirker -

5


Kirkekalenderen: Sogneaften - Onsdag den 8. april kl. 19.00 i Sognegården: Skuespiller Henning Jensen med foredraget ”Som at dø”. Foredraget ”Som at dø” er et indlevende og gribende foredrag, hvor Henning Jensen meget ærligt fortæller sin personlige historie om sit liv med sygdommen depression – en historie der på én gang fanger og berører deltagerne. Det er ikke uden grund, at de fleste af os enten selv har været ramt af en depression eller kender nogle, der har været det, for depression er ifølge WHO i dag den tredjestørste sygdom i verden og tilmed den hurtigst voksende. Trods denne alvorlige kendsgerning er vores viden om - og forståelse for sygdommen alligevel yderst begrænset, og det er blandt andet den manglende forståelse Henning Jensen sætter ord på gennem sine egne erfaringer. Henning Jensen er en folkekær skuespiller, kendt fra teaterscenen og en lang række populære danske tv-serier (Forbrydelsen, Rejseholdet, Taxa m.m.) og film (Efter Brylluppet, Blinkende Lygter, Italiensk for begyndere, Den korte Sommer m.fl.).

Siden sidst i kirkerne: Døbte i Gudumholm kirke:

Victor Bloch Holm, søn af Dorte og Henrik Bloch Holm, døbt den 5. oktober 2014 i Gudumholm kirke.

Katrine Annine Sølling, datter af Ina Sølling Christensen og Kenneth Sølling Hansen, døbt i Gudumholm kirke den 30. august 2014

Edith Welling Farsinsen, døbt 6. september i Gudumholm kirke, datter af Marianne Fuglsang Welling Farsinsen og Peter Welling Farsinsen.

Døde, bisatte og begravede i kirkerne: Kjeld Egon Jensen, død den 30. august 2014.

Jens Axel Jensen, død den 14. november 2014

ÆRET VÆRE DERES MINDE

6

- Kirkebladet for Gudumholm, Lillevorde og Gudum kirker -


Gudstjenester på Plejecenteret i Storvorde: Onsdag den 17. december kl. 14:00: JB Onsdag den 7. januar kl. 14.00: JB Onsdag den 28. januar kl. 14.00: NL Onsdag den 11. februar: kl. 14.00: NL Onsdag den 25. februar: kl. 14.00: JB Onsdag den 11. marts: kl. 14.00: JB Onsdag den 25. marts: kl. 14.00: NL Onsdag den 15. april kl. 14.00: JB Onsdag den 29. april kl. 14.00: NL

Kontaktpersoner: Gudum kirke: Louisendalvej 14 - 9280 Storvorde Gudumholm kirke: Aagade 112A - 9280 Storvorde Lillevorde kirke: Gl. Skolevej 3 - 9280 Storvorde Sognepræst: Jan Brogaard Fælledparken 21, Gudumholm, 9280 Storvorde - Fredag fridag: Tlf. 98333157 - Mail: jabr@km.dk Graver i Gudum/Lillevorde: Erik Bloch - tlf. 98333618/61363618. Mandag fridag Graver i Gudumholm: Kjeld Nielsen - Tlf. 20703157. Mandag fridag Organist: Shalika Lalani Pedersen Tlf. 20676673 - Mandag fridag. Kirkesanger: Marlene Kramer - Tlf. 51600141

Kirkeværge Gudum kirke: Svend Bendsen - Tlf. 98316818 Kirkeværge Lillevorde kirke: Jannie Jønsson - Tlf. 98316415 Kirkeværge Gudumholm kirke: Birgit Bendsen - Tlf. 98316818 Ekstern Kasserer: Mogens Kaiser Huset Venture - Tlf. 99301616 Kirkernes hjemmeside: www.gglsogn.dk Facebook: Gudumholm-Lillevorde Pastorat. Kirkebil:

Ring 98333157

Formand for menighedsråd: Anne Steenberg - Tlf. 98316020 - Kirkebladet for Gudumholm, Lillevorde og Gudum kirker -

7


Gudstjenesteliste for Gudumholm, Gudum og Lillevorde Dag:

Dato:

December:

Dagens navn:

Tid: Kirke:

Søndag den 14. 3. s. i advent, Børnegudstj. m. Luciaoptog 10.30 Gudumholm Søndag den 21. 4. s. i advent 9.00 Lillevorde* Juleaften den 24. Gudumholm kl. 14.00 - Lillevorde 15.00 - 16.00 Gudumholm Juledag den 25. 10.30 Gudumholm 2. juledag den 26. 9.00 Gudumholm* Julesøndag den 28. 10.30 Lillevorde

Januar:

Nytårsdag Søndag Søndag Søndag Søndag

Februar: Søndag Søndag Søndag Søndag

Marts:

Søndag Søndag Onsdag Søndag Søndag Søndag

April:

Torsdag Fredag Søndag Mandag Søndag Søndag Søndag

den 1. den 4. Hellig 3 Kongers søndag den 11. 1. s. e. H. 3 k. den 18. 2. s. e. H 3 k. den 25. 3. s. e. H 3 k.

16.00 Gudumholm 10.30 Lillevorde 9.00 Gudumholm* 10.30 Lillevorde 14.00 Gudumholm

den 1. den 8. den 15. den 22.

Septuagesima seksagesima Fastelavn 1. s. i fasten

10.30 Lillevorde 10.30 Gudumholm 10.30 Gudumholm** 14.00 Lillevorde

den 1. den 8. den 11. den 15. den 22. den 29.

2 s. i fasten 3. s. i fasten Salmemaraton Midfaste Mariæ bebudelsesdag Palmesøndag

9.00 Gudumholm* 9.00 Lillevorde* 19.00 Lillevorde 14.00 Gudumholm 10.30 Lillevorde 14.00 Gudumholm**

den 2. den 3. den 5. den 6. den 12. den 19. den 26.

Skærtorsdag Langfredag Påskedag 2. påskedag 1. s. e. påske 2. s. e. påske 3. s. e. påske

19.00 Lillevorde 9.00 Gudumholm* 10.30 Gudumholm 9.00 Lillevorde 9.00 Gudumholm* 10.30 Lillevorde 10.30 Gudumholm

Maj:

Fredag den 1. Konfirmation

9.00 Lillevorde 11.00 Gudumholm

* Niels Chr. Scheel Lassen - ** Familiegudstjeneste Gudum kirke er lukket p.g.a. renovering. - Kirkebladet for Gudumholm, Lillevorde og Gudum kirker -


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.