TROMMEN TALER TIL MIG

Tekst: Katrine Volsing / Musik: Asger Bjørk / 2023

Fra min sivmåtte i hytten kan jeg høre storesøsters fodspor, mor, der vasker vasketøjet og en stemme fra min far. Jeg har maven fuld af fufu og jeg sparker let med foden i jord’n. Mørket vænner sig til øjet, kom stjerneskud: “Jeg er klar.”

Trommen taler til mig, den flytter mine fødder. Jeg kan ikke styre det nej jeg må bare danse.

Trommen kalder på mig, får kroppen til at swinge fra fødderne til hoved ja, jeg må bare danse nu!

Pluds’lig dunker det i mørket, og min fod slår automatisk i takt. Det er bare svært at ligge jeg bli’r draget mod den lyd. Mine ben og arme spjætter mørkets trommer har en magisk magt Flokken danser jeg vil kigge for det ser fantastisk ud Trommen taler…

Drømmer om at blive større lige stor nok til jeg ka’ være med så jeg øver mig alene på at danse synge tromm’ Støvet rejser sig fra jorden og jeg føler mig utroligt glad Ingen ser mig på min scene men de kan da bare komm’ Trommen taler…

Vi Har Brug For Global Dannelse

Af Ib Salomon

Vi klumrer i det - og det må vi godt, når vi møder andre kulturer. Men vi skal bestræbe os på at gøre kulturmøderne ligeværdige, sagde Iben Jensen, magister i kutursociologi på Ghana Højskoledagen.

Mødet er slut, og efter frokosten går vi alle sammen en tur ned til stranden. For en dansker lyder sådan et mødeprogram helt naturligt, men for en ugander kan det føles meget underligt. Gå en tur til stranden? Hvorfor i alverden skal vi det? Som eksemplet viser, kommer vi meget let til at overskride hinandens grænser i internationale kulturmøder.

“Vi klumrer i det, og det må vi godt”, pointerede Iben Jensen, da hun holdt oplæg om global dannelse på dette års Ghana Højskoledag i oktober. Iben Jensen er magister i kultursociologi og har en ph.d. i interkulturel kommunikation - hun er desuden forfatter til en række bøger og videnskabelige artikler om kulturforståelse og interkulturel kommunikation.

Skal kulturmøderne fungere, er det vigtigt at vi ser folk som ligeværdige - at folk har en grund til at gøre som de gør, sagde Iben Jensen. Vi skal tænke os selv som verdensborgere med en personlig nysgerrighed, og vi skal være bevidste om, at vi faktisk kan lære noget af de andre og i det hele taget opbløde kategorierne dem og os. Ikke desto mindre kan vi pludselig falde i et hul, hvis vi ser en krænkelse af værdier, der er vigtige for os. “Det kan være danske pædagoger, der oplever, at børn bliver slået, og det kan de bare ikke rumme”.

Danskere R Rer Kun Dem De Kender

Rejser man ud og møder andre kulturer, er det vigtigt, at man erhverver sig en vis basisviden, fx om skolestrukturen i Ghana, så man har noget at hæfte sin nye viden på, ligesom man skal have taget stilling til sig selv - vide, hvad man kommer fra, fx en hvid middelklasse med en kristen tro.

Man skal også vide noget om krop og følelser: Hvor tæt står man på hinanden i den pågældende kultur? Og ser man hinanden i øjnene?

“Danske efterskoleelever ligger jo tit i klumper alle vegne, men danskere rører kun ved nogle de kender. Det erfarede nogle indere på besøg. I en indisk bus er det til gengæld helt i orden at sove ved at læne sig op ad naboen, og det kan være svært for en dansker”, sagde Iben Jensen

En Industri At G Re Gode Gerninger

Når vi rejser, kan vi ikke undgå, at vi har en mediebevidsthed med os. At Afrika er rød jord og fattige børn, for eksempel. “Vi har jo set de billeder, og dem kan vi ikke viske ud, men husk også at tage billeder, af det, der bryder med klichéerne”, opfordrede Iben Jensen.

I sin 30 år lange forskerkarriere har hun også oplevet en del tilfælde med det, hun kalder en ulige rammesætning: Det kan være danskere, der i to timer besøger et børnehjem, hvorefter de konkluderer, at “børnene blev så glade for vores besøg”. Den slags skal man holde sig fra, mener Iben Jensen - men “det er blevet en hel industri at gøre gode gerninger”.

Heller ikke skoleudvekslinger, hvor danske elever påtager sig at undervise eller udføre noget, de betragter som udviklingsarbejde, er Iben Jensen glad for. Det samme gælder, når 15-årige danske efterskoleelever sætter sig og laver businessplaner for unge i Uganda.

“Det er en total forvridning, for der er ingen ligeværdighed. Det er generelt forkert, at det er os, der er giverne og jer, der er modtagerne - verdensborgerskab er også at lytte”, pointerede Iben Jensen.

F Lles M L Og Lige Status

Sammenfattende fastslog hun, at kuturmøder går godt, når: * Deltagerne har lige status.

* Når der er et fælles mål.

* Når man arbejder sammen.

* Når der er tale om et rigtigt projekt.

* Når en institution står bag projektet.

Undervejs var der indlagt diskussionspauser i Iben Jensens oplæg, og her blev det bl.a. nævnt, at der er vigtigt at kende noget til den afrikanske historie, og at engagement og nysgerrighed er to afgørende faktorer, når vi rejser.

Desuden skal man være meget opmærksom på, at vi som europæere tror, vi lever i verdens centrum og at vi er ansvarlige for at hjælpe resten af verden - og at det er nyt, at man fx nu skriver ud fra et afrikansk perspektiv.

“Nothing about us without us!” som et tilråb lød.