FLERE BØRN FÅR BEDRE ERNÆRING OG SUNDHED

AF PIA ASVIG

Projektet ”Landsbyer forenede i kampen mod børns sult” (også kaldet ”Fighting Child Hunger) er nu afsluttet, og projektet har øget sundheden hos familierne. Nu oplyser 61 procent af familierne, at de har mad nok hele året, dobbelt så mange som før. Desuden er børnene mindre syge.

Ghana Venskabs projekt ’Landsbyer forenede i kampen mod børns sult’ skal både bekæmpe sult og sikre bedre ernæring for børn i Nordghana. Projektet blev gennemført i perioden 2017-2019 i samarbejde med CLIP, der står for ”Changing Lives in Innovative Partnerships”. Ghana Venskab har samarbejdet med CLIP, siden de startede sidst i 90´erne. Projektet har inddraget store dele af befolkningen i de fem involverede distrikter. ”Jeg vil bestemt sige, at projektet har været en succes”, siger programkoordinator Inger Millard. ”Der har været kæmpe interesse i landsbyerne for at lære om brugen af de lokale afgrøder til at give børnene en mere næringsholdig kost. Og jeg tror, det har været af stor betydning, at projektet også har involveret store dele af landsbyen, så der har været opbakning og nysgerrighed, og det har været let for andre at kopiere, hvad kvindegrupperne med glæde har givet videre”, fortæller hun.

FÆDRENE OGSÅ INDDRAGET

Der har også været fokus på at gøre en indsats for at interessere mændene i projektet, for de har et stort ord at skulle have sagt, når det kommer til, hvad der serveres i husholdningen.

Ved selv at gøre så meget af forarbejdningen selv, kan kvinderne spare penge ved mølleren

Kvinderne har stor gavn af at erfaringsudveksle så børnene får en bedre ernæring

”Vi har gjort meget ud af at fortælle, hvor vigtigt det er, at børnene får den rette ernæring. Indtil nu har det været meget normalt, at det var mændene fik brystet og lårene fra en kylling, hvis det var aftensmaden. Resten blev levnet til kvinderne og børnene. Og det er jo selvsagt ikke nok, når børnene skal have noget at vokse af”, fortæller Inger Millard. Fædrene spiller en vigtig rolle i beslutninger om familiens kost, og blev derfor inddraget i projektet. De anerkender nu betydningen af børns ernæring, og at de kan bidrage til det i familien.

OVERTRO OM ÆG

Der har også været modstand mod at give børnene æg i deres kost. Ifølge en gammel overtro ville børnene blive tyvagtige, hvis man gav dem æg. Så her har man også skulle gøre en indsats for at fortælle forældrene, at det ikke har noget på sig, men at æg tværtimod er en vigtig proteinkilde til netop børnene. Vigtigst af alt har det været, at familierne har fået viden om at bruge proteinkilder, som de har let ved at skaffe, men ikke har været opmærksomme på eller vidst, hvordan de kunne bruge.

VIDEN GÅR I ARV

Hver kvindegruppe består af omkring 30 kvinder, og projektet dækker tre distrikter med otte grupper i hver. Det er Madam Boboobo, der i 2017 besøgte Ghana Seminaret og lærte os danskere om blandt andet baobabtræets fine egenskaber, der oplærer kvinderne. Hun besidder en uvurderlig viden om kostens sammensætning, ikke mindst om næringsholdig, proteinrig mad til børn. Det er en viden, der er gået i arv gennem generationer, og nu får flere og flere altså gavn af den takket være ”Fighting Child Hunger”. ”Førhen fik børnene tomme kulhydrater og stivelse, for det var det man kendte. Men Madam Boboobo har lært kvinderne, at man også ved hjælp af billige råvarer, der dyrkes lokalt og derfor er nemme at få fat i, kan give børnene en bedre kost, der styrker deres vækst og immunforsvar”, fortæller Inger Millard.

BEDRE HYGIEJNE

Den mangelfulde kost har man kunnet måle i hæmmet vækst hos over en tredjedel af børnene i Nordghana. Det nationale gennemsnit er ca 20 procent, hvilket også er alt for meget. Men mangelfuld kost påvirker ikke kun børnenes fysiske vækst – det har også en negativ indvirkning på den kognitive udvikling, og det er dermed den næste generations bidrag til landets fremtid, som står på spil.

”Og så siger kvinderne at børnene nu er mindre syge. Dette skyldes sandsynligvis både, at de har fået en større modstandskraft gennem en bedre kost, og at hygiejnen er forbedret, for det indgik også i madlavningskurserne”, fortæller Inger Millard.

Kvinderne ved nu mere om betydningen af god ernæring, og de ser en forbindelse mellem hvad børn spiser og deres vækst, udvikling og helbred.

Kvinderne bruger deres viden til at lave mere ernæringsrigtig mad med lokale afgrøder. De bruger alle moringa i maden, 92 procent bruger sojabønner, 87 procent bruger baobab og 50 procent bruger sesam. Kvinderne ved nu, at børnene har ret til sund mad, og at det indebærer en varieret kost med grøntsager, kød, fisk, frugt, æg, bønner og mælk.

FORÆLDRERÅD OG KUNST INDDRAGET

”Figthing Child Hunger” har samarbejdet med sundhedsvæsenet i projektdistrikterne og der har været tilknyttet tre skoler i hvert distrikt. ”Projektet har samarbejdet med skolernes healthclubs, hvor børnene fra 4.-6. klasse lærer om hygiejne og ernæring. Og så har Phuc Van Dang fra Ghana Venskabs Ungdomsudvalg været inde over med kunstprojekter, hvor børnene har stiftet bekendtskab med sundere mad gennem kunsten”, siger Inger Millard.

Børnene forstår nu, at der er en sammenhæng mellem hvad de spiser og deres vækst og udvikling. Derud over er forældrene blevet inddraget via forældreråd og skolebestyrelser, så projektet er kommet hele vejen rundt i befolkningen.

I alt 55 landsbyer er inddraget, og tøjfirmaet Cero & Etage har doneret 25.000 kroner, så projektet er nået bredere ud. Flere kvinder har været på madlavningskurser, så de kan lære fra sig og aflaste Madam Boboobo og så projektet kan nå endnu bredere ud. ”Men undervisning gør det ikke alene, det kræver også en ændring af indstillingen hos folk, og et opgør med de myter der er i samfundet. Men jo større opbakning der er i befolkningen, jo færre er der, som synes at folk er ”sære”, når de tager de nye tiltag til sig”, siger Inger Millard.

Projektet er nået ud via de lokale radiostationer, og her har der været stor hjælp fra E4L (Empowerment for Life) programmets unge community journalists.

STØRRE INDTJENING

En anden vigtig ting, der har kørt som en del af projektet, er opstart af kvindelige låne- og sparegrupper. Disse grupper har været en medvirkende faktor til at kvinderne har haft midler nok, så de ikke pludselig stod uden økonomi til at købe næringsrig mad til familierne. ”Det har også været skønt at se, hvordan strategierne har hjulpet kvinderne til at tjene flere penge. Alt i alt vil jeg sige, at vi har et godt koncept, og det ville være skønt at kunne udbrede det til flere, for det er der helt sikkert brug for”, siger Inger Millard. Nu har 61 procent af familierne nok mad hele året rundt. Det er en forbedring på 32 procentpoint – altså en fordobling af familier som har mad nok. Og der er ikke længere nogen familier, som siger, at de aldrig har mad nok. I 2017 var det tal 10 procent.

DE FLESTE BØRN FÅR NU TRE MÅLTIDER

Børnene får flere måltider hver dag. De fleste børn spiser tre gange om dagen, og nu spiser 32 procent fire daglige måltider. I 2017 var det kun otte procent. Der er nu 11 procent som kun får to daglige måltider imod 23 procent i 2017. Kvinder bruger låne-sparegrupper mere aktivt både til familiens udgifter (fx skolegang og sundhed) og til at forbedre deres indtjening ved at investere i landbrug, handel eller anden forretningsaktivitet.

Kvinderne vurderer, at deres realindtægt er steget. Der var slet ingen, som tjente over 400 cedis (520 kr.) om måneden i 2017, nu gælder det for 11 procent. Andelen af kvinder, som tjener under 100 cedis (130 kr.) om måneden, er faldet fra 58 til 37 procent. Låne- og sparegrupperne er et vigtigt sikkerhedsnet for flere kvinder. 92 procent låner penge i trange tider, så de

ikke bliver nødt til at sælge dyr eller andre ejendele, når de mangler penge. Kvinderne har fået flere måder at tjene penge på. Landbrug er stadig vigtigt, men flere er begyndt at forarbejde afgrøder og drive handel. 45 procent fremstiller forskellige madvarer af sojabønner, som de sælger. Mange bruger også baobab, moringa og sesam i madvarer til det lokale marked.

I Sang har de her en quiz i den lokale skoles Sundhedsklinik Midlerne til projektet kommer først og fremmest fra Danmarks Indsamling 2017 (1.2 millioner kroner), men Ghana Venskab har også brugt egne indsamlede midler (255.000 kroner) på at finansiere projektet. Der er også kommet et tilskud fra tøjfirmaet Cero & Etage på 25.000 kroner, for at nå ud til flere landsbyer.

CLIP står for Changing Lives in Innovative Partnerships. CLIP leverer innovative løsninger, der giver folk i Nordghana økonomisk mulighed for at blive fødevare- og ernæringssikrede og øge tilpasningsevnen for klimaændringerne.

KPANGMAGAS KVINDEGRUPPE TJENER NU PENGE

En lokal kvindegruppe i Tanyeli tjener nu penge på at forarbejde og sælge soyaprodukter Medlemmerne af ‘Kpangmaga’ kvindegruppe drager stor nytte af den viden, de har fået gennem “Fighting Child Hunger”. Kvindegruppen i Tanyeli, et lokalsamfund i Karaga distriktet bruger det de har lært til at forbedre deres indtjening og forbedre deres familiers ernæring. Mens nogle af kvinderne har travlt med at producere tofu, er andre i gang med at producere tom–brown (en slags majs/soja grødblanding) som skal sælges. En af kvinderne, Amida Fuseini, fortæller, at når hun laver en produktion af tom-brown, så bruger hun ti skåle sojabønner, og sælger det til lokalbefolkningen og andre nabobyer. Hun tjener 40-50 cedis pr. produktion. Et andet medlem af kvindegruppen, Zeharatu Fuseini, som fremstiller tofu til salg har fortalt, at hun nu tjener penge på sin forretning. Hun fortæller også, at denne nye forretning er en stor lettelse for kvinderne. For nu har de råd til at betale for at få malet råvarerne hos en lokal mølle og købe fødevarer til at supplere det, de selv dyrker. Andre medlemmer af gruppen producerer tombrown til brug i eget hjem, for at forbedre deres familiers sundhed med den rigtige ernæring. Denne gruppe har, ligesom andre kvindegrupper, forøget indtjeningen i familierne og bruger pengene til at give deres børn en mere ernæringsrigtig kost.